forrige næste

Her kommer de tolv tegn.

Når fosteret er skabt og har fået liv, og alle lemmer stort set er fuldendte, så kommer de tolv himmelske 154v (168v)| tegn som har indflydelse på og magt over menneskenes lemmer og legeme.

Det første er Aries (det er Vædderen). Dette stjernetegn hersker over hovedet, og når Månen står i dette tegn, skal hovedet ikke røres eller gives sår med nogen slags redskaber, hverken ved åreladning, kopsætning eller med hug eller slag. Sker det, er det meget mere farligt på dette tidspunkt end på noget 155r (169r)| andet.

Det andet tegn hedder Taurus (Tyren). Dette tegn hersker over halsen.

Det tredje hedder Gemini (Tvillingerne). Det hersker over skuldrene og armene.

Det fjerde hedder Cancer (Krebsen). Det hersker over brystet.

Det femte hedder Leo (Løven). Det hersker over hjertet.

Det sjette hedder Virgo. Det hersker over maven.

Det syvende hedder Libra (Vægten). Det hersker over nyren og de andre dertilhørende indvolde.155v (169v)|

Det ottende hedder Scorpio. Det hersker over mandens og kvindens hemmelige dele.

Det niende hedder Sagittarius (Skytten). Det hersker over de indvolde som udleder eller fordriver snavs og skarn af menneskene.

Det tiende hedder Capricornus (Stenbukken). Dette tegn hersker over knæene.

Aquarius er det ellevte, og på dansk hedder det Vandbæreren. Dette tegn hersker over skinnebenene.156r (170r)|

Det tolvte og sidste hedder Pisces. Dette tegn hersker over fødderne.