Når barnet eller fosteret 168r (182r)| er syv måneder gammelt, begynder det naturligt at komme i bevægelse og arbejde sig mod sin udgang, og den bevægelse er bekvem for barnet og moderen på mange måder osv. Sker det så at det kommer ud, da vil det være dødt som ovenfor beskrevet. Kan det vente til den ottende måned, så går det den rette vej, men hvis det bliver født på det tidspunkt, så vil det også være dødt, fordi det i den syvende måned overanstrengte sig så meget, at det er afmægtigt og ikke kan noget, men er meget mat. Bliver det inde 168v (182v)| til den niende måned og bliver født på det tidspunkt, så bliver det med Guds hjælp levende, for det har haft sin naturlige anstrengelse og bevægelse i den syvende måned, og derefter ligget og hvilet sig og er blevet godt tilpas igen i den ottende måned, så det er stærkt til påny at arbejde mod sin fødsel.

Mens barnet ligger i sin moders liv, ligger det rundt ligesom en bold fordi det ligger med ansigtet ned mod sine knæ, armene ligger ned langs med 169r (183r)| lårene, næsen er mellem begge knæ og barnets hoved er lige mod kvindens ryg. Idet det skal ud, så rejser det sit hoved op så ansigtet vender mod kvindens ryg, og så vendes der op og ned på barnet så hovedet kommer nederst, og så vil det ud naturligt, ligesom du herefter finder i den anden bog.

Nu vil jeg ikke fortælle mere herom, bortset fra nogle ting og spørgsmål som findes iA.169v (183v)|