1r (15r)|Thenne viisse man ok ædelige kong Kong Salomon, blan andre visdomsord tha taler han in stet besynderlige om then alleredeligste kræatur, som er en døgdelig ok god qwynne. So syendis ligesom solen met sit skyn po hemelyn er gantske deglig ok fawer ok er verden megit glædelig, so er ok en god qwynne met syn twcth ok faffwer synd gantske 1v (15v)| deglig ok fawer ok er it got liggingefææ vdi syn bonnes huss ok er syn hosbonnes daglige glede.

Tisligest alle tienestefolk ok hioon gleder sig viid en god, døgdelig spyserinde, ok ligesom solen er verdens dronnyng, so er ok gode, døgdelige qwynner verdens glæde. Ty alle then glæde i verden er, hwn er aff høffwiske ok tuctige danneqwynner.2r (16r)|

Item fremdeliss er en godh qwynne bedre en guldh, sølffpennynge eller dyre ok bolde klæder eller dyrebar stene vdi en godmantz woldh, som Salomon Visse sige (Ecclesiastici 26). Thet er en naadelig gaffwe offuer alle andre at hafwe en god ok tuctig qwynne. Ty nor alt er forkast, ta kan hwn met syn snylhet mere forværffwe. Ok al 2v (16v)| then hwswalelsse som en god man skal haffue, then skal han haffue aff syn trofaste wen, som er hans egen gode qwynne. Thi at aldri er hosbonnen so sorfwl eller bedrøffuet ath hans gode qwynne kan ey fortage ok formynske hans sorg ok qwyde met syne svptilige ok snylde ord.

Item hwad Ouidius, Salo3r (17r)|mon ok flere lerde men the sige om gode qwynner, thet er lancth op at regne, men snarlige sagt. Ingenting aff verdens tingh er so megit verd at lofwe ok prisse en een god trofast qwynne. Thermet, Gud til loff, them til hielp ok trøst, haffuer ieg vddraget nogne gode støcke ok merckelige lerdome aff visse mentz bøger met hwilke the kwnne sigh 3v (17v)| selffue hielpe ok styrcke i syn lønlige møde ok sot ok sywgdom at the, som so megit ære rosede ok priste aff lerde men, sculle ey forfaris aff vanvittighet hereffter som the offte tilforn haffue ok besynderlige i torres barneseng. Therfore acther ieg at giøre en bog som them alle nøttelig scal wære at ey flere scal so incke4r (18r)|lige mystfares i the mode som the ey torde viidh om the viste sig beyre hielp. Thi offte ok ydelige mistfaris mangen god qwynne aff en vfornwmstig regement ock tracterelsse skyld hwilket som sore iemmerligt er at høre.

Item fførst ok fremmerst bedes ieg loff aff alle gode qwynner, ffry eller frelsse, tisligest aff vfri, fatige 4v (18v)| ok ryge som thenne bog nogen tiid fonger at see, høre eller læsse at I icke tage mig nogen vgønstichet til i nogne mode at ieg scriffuer so groffwelige om eders lønlige sotther ok syugdome. Men Gud skal videt at ieg giør thet i then beste menyng ok icke til nogen væractighet. Thi mig hoffues at mange gode quinner kan fonge hielp ok trøst aff henne i torres syugdom ok modgong. Therfore vil ieg at thenne bog5r (19r)| skal kallis ok hede Quinners Vrtegord. Thi at som i en god vrtegord stonder mange skøne, døydelige ok merkelige vrther met hwilke vist folk kan haffue megit goth aff i mange mode, so skal ok fynnes i thenne Qwynners Vrtegor mange geffue ok gode lærdomme met huilke gode qwynner kan haffue migen hielp aff altiid. Men besynderlighe i dorres barnbyrd so at the som ære vane at haffue en tung ok swar barnseng the 5v (19v)| kwnne formedelss Gud hielp ok thenne vrtegors lærdomme omkrynvende thet til en leet ok glædelig barnseng i alle mode ok vndgo lyfsfare.