|Her giffwes til kenne i thette første capitel, hwor manghe maade ok for hwad sagher at mange gode qwynner haffue stor nød ok pyne i thorres barnbyrd. Item først skeer thet them, som frwctsomme er bleffne, for en the vore xii aar gamle, ok thet skeer sielden.

Item andre maade skeer thet, nor barne moderens mwnd for lyden ær ok sneffuer, so at barnet haffuer ey rom nok| til vdgonghA. Eller barne moderen er beseet met nogne bylder indwortes eller vdwortes, for hwilket hwn kan ey romme sig nock eller øffne sig, so at barnet kan ey haffue syn fry vdgongh.

Item iii^die maade skeer thet ok, nor qwynnen haffuer nogne indwortes bylder i bleyren eller i endetarmen eller nogen sted hoss tesse forskriffne eller noger ander steed i indwolffwyn; tha blyffuer ther| pyne po fære, nor at indwolffwyn han røres aff barnsens vdgong.

Item iiii mode sker thet, nor qwynnen er skregelig aff en kranc complex met offuer wettes kolt natur, eller hwn er for vngh eller for gamel eller formager eller for feed, eller hwn haffuer ey hafft barn til forn, thi at første gong haffuer qwynnen største nød, bode nor hwn vndfonger, for en hennes lyff rommes indwortes, ok nor hwn føder thet, for en barnemoderen ok gul| porten ære vande at øffne sig ok romme sig etc.

Item fremdeliss tha er drengh barn vnderstwndem megit lættere ok snarere til fødseel ok vdgong en een pige.

Item vi mode vorder ok fødsellen twng ok swar, nor ath barnet er størt i syn skickelighed, so at thet kan ey lættelige gonge i genem barnemoderens portA, som lyden ok sneffwer er. Eller thet er ok so sore| lydet ok vfannigt, so at thet kan ey selff hielpe sig nogerleedz vd formedels vanmectighed skyld, ok therA met tha vorder byrden tung.

Item naar barnet er vanskaft enten met ii hoffwed eller met iii arme eller met hender ok føder, tha vorder byrden ok swar.

Item nor barnet gonger vnaturlige vd emod al reet skickelse enthen met føderne eller henderne først, eller ok nor thet viil først vd met gompyn ok føder |ne ære igen tiil bage ok stoo tiil striitz, eller i andre vlempelige mode, som her effter komer, tha vorder fødzellen swaffuer ok tungh.

Item tisligest vorder ther ok een sorgelig barnseng, nor barnet komer for orle vd, som er i tredie eller iiii monet eller so fremath. Eller thet komer ok so sore sylde vd, som er i then x eller xi monet, som enten skeer aff barnsens kranckhed eller moderens eller begges.

|Item nor qwynnens foster er døt, tha vorder ok fødsellen swar ok twngh, ty at barnet kan intet hielpe sig selff til vdgong. Item fremdeless vorder ock barnbyrden swar, nor then hynne, som barnet ligger i, er soo sterck ok soo seey, at hwn vil ey briste for barnet ok lade thet vdkome.

Eller hwn er ok stwndem so tynd ok skør, at hwn kan ey holde so lenge heel, som hennes rette tiid er| ok barnet haffuer sig skickeeth tiill en ret naturlig vdgongh, so at then veedske, som barnet skulle fødess met, forløffues, ok nor barnet skal tha fødes, so er vedsken borthe, som barneth skulle vdglyde met, ok ther met vorder barnbyrden tung.

Item nw er her sagt nogne støcke, som qwynner fonge vnder stwndem en swar barnseng fore. So skal her ok nw læres raad ther imod thet at for wende, at thet ey| øffther skeer. Men dog giffues til kende en nw mange støcke til besynderlig hielp ok forwaringh.

Item her skal hwor god qwynne offuer lesse ok offuer see, hwad henne skadeligt kan være, nor hwn er syugligh. Item ther er nogne besynderlige ting, som giør moderen ont ok icke barnet, ok nogne giør fosteret ont ok ey moderen, ok some ting skader them begge bode moderen ok foster.

|Item valmwer, vrten ok frøit, giør them begge ont, thi at the fonge ther aff vbeqwemmelig ok vsund søffn. Ok vrthen selff besmytter barnsens skyyn, ok the smytte gonghe icke aff igen. Item skal man vide, at hwydhe valmwer ok hwyde rossen giøre hwyde smitte ok røde røde, om moderen them nøtther i syn kost.

Item hare kød ok løffue kødh thet skader barnet megit, so at thet skal altiid soffue met off|ne øgen. Item ædicke ok sener, som po benen sydder po fææ, the ære ok vswnde, thi at the føde megen kyld ok ære bode moderen ok fosteret farlige at æde. Item komyn skader ok megit barnet, thi at thet fonger ther aff blegactige smitte po skynnet.

Item purløg eller røder løg ok hwyder løg, lactuker ok dyl the ære ok farlige at æde| for barnet, thi at thet fonger ther aff skrøffwelige øghen. Item honnig er icke swnth at tage til sig, thi at barneth kan fange ther aff vanskaffte fyngre bode i ledemoden, so at the bliffue v lydmyge.

Item basilicum, malurt, salt ok peper the ære ok barnet megit skadelige, thi at thet vorder gantske megit tywrt i syt kød ok legomme ok ther offuer kan bliffue spydalsth| aff offuer vettis hede ok tyrcke, ok thet fanger stackede negle.

Item swyne kød, faare eller laame kød ok aal offuervettis nøttede the ære ok vsunde, thi at the føde megen verk vdi margen i benen ok føder brøstactighed i mwnden. Item gamilt salt kød ok gamil ost er barnet skadelige, thi at the giffue formegen tyrke i kødet.

Item saer, polleyr ok en vrt, som kallis po latine borago,| po tiidske bornarge, the dreffwe barnet i moderens lyff. Item røg, som gonge aff vslucte lywsse tonde ok aff vslucte løckter, thet er, nor tonden ryger ok lwyn er slucth, ok thenA røg eller lwct, som gonger aff swoffwel, the dreffue fosteret.

Item qwynner, som fructsomelige ære, skulle sig forware for radheel, en vrt so kallis, ok tisligest for beffuergel, at inthet aff tesse ii komer nogre mode i them enthen met dricke, smørilsse eller| anden legedom.

Item syuglige qwynner skulle vocthe sig for myøyrtz blomsters luct, thi hwn fonger ther aff døt barn. Item æder hwn purløg megit, tha fonger hwn døt barn. Item ysop, agerkool, carica, thet er figen, ok mwllie, som er giort aff sagt vyn, the giøre barne moderen megit got, ok barnet giøre the fulsome ok puskynnede.

Item salwie, mynther, fennicke ok persille giøre bode moderen ok| barnet goth, thi the fonge gode stercke aande drag ther aff. Item skal ok qwynnen forware sig, at hwn ey anammer nogne gode lucther eller røg vnderneden til, nor hwn er syuglig, ty at moderen kan ther aff øfne sig ok gonge aff steed imod hennes retthe skickelsse.

Item hwn skal ok forware sig for the ting, som tyrcke ok igenholder ok sneffuer giør henneA , nor hwn skal føde syt foster,| som er sloen, hyrsse, riissengryn ok tycth røt vyn.

Item hwn skal sig ok forware for megen kyld, thi hwn kan ther affA myst gaess met sit foster, fforty at været er tha gerne fast toor, ok aff slige tørke ok versens kyld kan qwynnens porte bliffwe megit sneffre aff.

Ok hwn scal ok for ware sigh for offuerwettes megyn hede, po thet at bode moderen ok barnet skal ey blyffue mactløsse, so at the kune| ey hielpe sig selffue tiill barnsens rette vdgong.

Item qwynnen kan ok myst goess met syt foster, nor hwn haffuer megit omhw, megen hwnger, megen tørst ok mange vooge netter. Item en qwynne kan ok mystgaess met sit foster, nor hwn haffuer stor pyne icke til guldporten, som rettelige bwrde, men bliffwer offwen i lyffwet eller gonger henne heen i ryggen, som man kan selffuer forstaa etc.

|Item nw er her sagt, met hwad mode en twng ok swar barnseng bliffuer; nw scal her siges tegn til en leet ok glædelig barnseng. Item først nor ingen aff tisse forskriffne ting henne komer til, men gonger heen rettelige, som henne bør, ok hwn fornwmmer icke sore stor pyne indwortes vden nogen neden mod hennes gul port.

Item thet er got tegn, nor at barnet altiid giør sig vroo ok altiid rører sig i moderens lyff,| i mod som thet fødess skal, ok moderen haffuer selff en god sterck aande met got macth ok krafft i sigh, so at hwn kan vel sig selffuer behielpe met arbeyden ok twynssel neden vid syth lyff, som efter stonder.

Item onde tegn til en sorgful fødsel er thet, nor qwynnen swedes koolder swed ok hennes aadre slag er snart, ok naar hwn megit beswymer ok mact|løss blyffuer, tha er thet tegn til en snar død etc.

Item nw er her sagt om the mode, som en god qwynne kan haffue en dyr ok twng barnbyrd; nw skal her finges rod ther i mod.