7v (21v)|Her giffwes til kenne i thette første capitel hwor manghe maade ok for hwad sagher at mange gode qwynner haffue stor nød ok pyne i thorres barnbyrd.
Item først skeer thet them som frwctsomme er bleffne foren the vore 12 aar gamle ok thet skeer sielden.
Item andre maade skeer thet nor barnemoderens mwnd for lyden ær ok sneffuer, so at barnet haffuer ey rom nok 8r (22r)| til vdgongh. Eller barnemoderen er beseet met nogne bylder indwortes eller vdwortes for hwilket hwn kan ey romme sig nock eller øffne sig, so at barnet kan ey haffue syn fry vdgongh.
Item 3die maade skeer thet ok nor qwynnen haffuer nogne indwortes bylder i bleyren eller i endetarmen eller nogen sted hoss tesse forskriffne eller noger ander steed i indwolffwyn. Tha blyffuer ther 8v (22v)| pyne po fære nor at indwolffwyn han røres aff barnsens vdgong.
Item 4. mode sker thet nor qwynnen er skregelig aff en kranc complex met offuerwettes kolt natur eller hwn er for vngh eller for gamel eller for mager eller for feed eller hwn haffuer ey hafft barn tilforn. Thi at første gong haffuer qwynnen største nød bode nor hwn vndfonger foren hennes lyff rommes indwortes ok nor hwn føder thet foren barnemoderen ok gul9r (23r)|porten ære vande at øffne sig ok romme sig etc.
Item fremdeliss tha er drenghbarn vnderstwndem megit lættere ok snarere til fødseel ok vdgong en een pige.
Item 6. mode vorder ok fødsellen twng ok swar nor ath barnet er størt i syn skickelighed, so at thet kan ey lættelige gonge igenem barnemoderens port som lyden ok sneffwer er. Eller thet er ok so sore 9v (23v)| lydet ok vfannigt so at thet kan ey selff hielpe sig nogerleedz vd formedels vanmectighed skyld, ok thermet tha vorder byrden tung.
Item naar barnet er vanskaft enten met 2 hoffwed eller met 3 arme eller met hender ok føder tha vorder byrden ok swar.
Item nor barnet gonger vnaturlige vd emod al reet skickelse enthen met føderne eller henderne først. Eller ok nor thet viil først vd met gompyn ok føder10r (24r)|ne ære igen tiilbage ok stoo tiil striitz, eller i andre vlempelige mode som hereffter komer. Tha vorder fødzellen swaffuer ok tungh.
Item tisligest vorder ther ok een sorgelig barnseng nor barnet komer for orle vd som er i tredie eller 4. monet eller so fremath. Eller thet komer ok so sore sylde vd som er i then 10. eller 11. monet, som enten skeer aff barnsens kranckhed eller moderens eller begges.10v (24v)|
Item nor qwynnens foster er døt, tha vorder ok fødsellen swar ok twngh ty at barnet kan intet hielpe sig selff til vdgong.
Item fremdeless vorder ock barnbyrden swar nor then hynne som barnet ligger i er soo sterck ok soo seey at hwn vil ey briste for barnet ok lade thet vdkome. Eller hwn er ok stwndem so tynd ok skør at hwn kan ey holde so lenge heel som hennes rette tiid er,11r (25r)| ok barnet haffuer sig skickeeth tiill en ret naturlig vdgongh, so at then veedske som barnet skulle fødess met forløffues, ok nor barnet skal tha fødes so er vedsken borthe som barneth skulle vdglyde met, ok thermet vorder barnbyrden tung.
Item nw er her sagt nogne støcke som qwynner fonge vnderstwndem en swar barnseng fore. So skal her ok nw læres raad therimod thet at forwende at thet ey11v (25v)| øffther skeer. Men dog giffues til kende ennw mange støcke til besynderlig hielp ok forwaringh.
Item her skal hwor god qwynne offuerlesse ok offuersee hwad henne skadeligt kan være nor hwn er syugligh.
Item ther er nogne besynderlige ting som giør moderen ont ok icke barnet ok nogne giør fosteret ont ok ey moderen ok some ting skader them begge, bode moderen ok foster.12r (26r)|
Item valmwer. Vrten ok frøit giør them begge ont, thi at the fonge theraff vbeqwemmelig ok vsund søffn. Ok vrthen selff besmytter barnsens skyyn ok the smytte gonghe icke aff igen.
Item skal man vide at hwydhe valmwer ok hwyde rossen giøre hwyde smitte ok røde røde om moderen them nøtther i syn kost.
Item harekød ok løffuekødh. Thet skader barnet megit so at thet skal altiid soffue met off12v (26v)|ne øgen.
Item ædicke ok sener som po benen sydder po fææ, the ære ok vswnde, thi at the føde megen kyld ok ære bode moderen ok fosteret farlige at æde.
Item komyn skader ok megit barnet thi at thet fonger theraff blegactige smitte po skynnet.
Item purløg eller røderløg ok hwyderløg, lactuker ok dyl, the ære ok farlige at æde 13r (27r)| for barnet, thi at thet fonger theraff skrøffwelige øghen.
Item honnig er icke swnth at tage til sig, thi at barneth kan fange theraff vanskaffte fyngre bode i ledemoden so at the bliffue vlydmyge.
Item basilicum, malurt, salt ok peper, the ære ok barnet megit skadelige, thi at thet vorder gantske megit tywrt i syt kød ok legomme, ok theroffuer kan bliffue spydalsth 13v (27v)| aff offuervettis hede ok tyrcke, ok thet fanger stackede negle.
Item swynekød, faare- eller laamekød ok aal, offuervettis nøttede, the ære ok vsunde, thi at the føde megen verk vdi margen i benen ok føder brøstactighed i mwnden.
Item gamilt salt kød ok gamil ost er barnet skadelige, thi at the giffue for megen tyrke i kødet.
Item saer, polleyr ok en vrt som kallis po latine borago,14r (28r)| po tiidske bornarge, the dreffwe barnet i moderens lyff.
Item røg som gonge aff vslucte lywssetonde ok aff vslucte løckter, thet er nor tonden ryger ok lwyn er slucth, ok then røg eller lwct som gonger aff swoffwel, the dreffue fosteret.
Item qwynner som fructsomelige ære skulle sig forware for radheel, en vrt so kallis, ok tisligest for beffuergel at inthet aff tesse 2 komer nogre mode i them enthen met dricke, smørilsse eller 14v (28v)| anden legedom.
Item syuglige qwynner skulle vocthe sig for myøyrtzblomsters luct, thi hwn fonger theraff døt barn.
Item æder hwn purløg megit, tha fonger hwn døt barn
Item ysop, agerkool, carica (thet er figen) ok mwllie som er giort aff sagt vyn, the giøre barnemoderen megit got, ok barnet giøre the fulsome ok puskynnede.
Item salwie, mynther, fennicke ok persille giøre bode moderen ok15r (29r)| barnet goth, thi the fonge gode, stercke aandedrag theraff.
Item skal ok qwynnen forware sig at hwn ey anammer nogne gode lucther eller røg vnderneden til nor hwn er syuglig, ty at moderen kan theraff øfne sig ok gonge affsteed imod hennes retthe skickelsse.
Item hwn skal ok forware sig for the ting som tyrcke ok igenholder ok sneffuer giør henne nor hwn skal føde syt foster. 15v (29v)| Som er sloen, hyrsse, riissengryn ok tycth røt vyn.
Item hwn skal sig ok forware for megen kyld, thi hwn kan theraff mystgaess met sit foster, fforty at været er tha gerne fast toor, ok aff slige tørke ok versens kyld kan qwynnens porte bliffwe megit sneffre. Ok hwn scal ok forware sigh for offuerwettes megyn hede po thet at bode moderen ok barnet skal ey blyffue mactløsse, so at the kune 16r (30r)| ey hielpe sig selffue tiill barnsens rette vdgong.
Item qwynnen kan ok mystgoess met syt foster nor hwn haffuer megit omhw, megen hwnger, megen tørst ok mange voogenetter.
Item en qwynne kan ok mystgaess met sit foster nor hwn haffuer stor pyne, icke til guldporten som rettelige bwrde, men bliffwer offwen i lyffwet eller gonger henne heen i ryggen som man kan selffuer forstaa etc.16v (30v)|
Item nw er her sagt met hwad mode en twng ok swar barnseng bliffuer. Nw scal her siges tegn til en leet ok glædelig barnseng.
Item først nor ingen aff tisse forskriffne ting henne komer til, men gonger heen rettelige som henne bør ok hwn fornwmmer icke sore stor pyne indwortes vden nogen neden mod hennes gulport.
Item thet er got tegn nor at barnet altiid giør sig vroo ok altiid rører sig i moderens lyff 17r (31r)| imod som thet fødess skal ok moderen haffuer selff en god sterck aande met got macth ok krafft i sigh, so at hwn kan vel sig selffuer behielpe met arbeyden ok twynssel neden vid syth lyff som efter stonder.
Item onde tegn til en sorgful fødsel er thet nor qwynnen swedes koolder swed ok hennes aadreslag er snart ok naar hwn megit beswymer ok mact17v (31v)|løss blyffuer. Tha er thet tegn til en snar død etc.
Item nw er her sagt om the mode som en god qwynne kan haffue en dyr ok twng barnbyrd. Nw skal her finges rod therimod.