17v (31v)|Uyl man kome en qwynne til hielp som van er eller tegn haffuer til en swar, twngh ok sorgful fødzel, tha scal man merke the ting som her18r (32r)|effther stonder i mange mode.

Item først skal qwynnen brwghe twenne regement. Fførst en monet foren hennes tiid er, ok syden therfra ok so intil then samme stwnd som thet scal være for alffwere.

Item først skal hwn nytte alle the tingh som fosteret kan behyndre at thet ey fødes foren thetz rette tiid, om thet er mweligt att forwende. Meen er thet ok icke mwelict til at for18v (32v)|vende, men qwynnen haffuer thet aff syn rette natwr, tha scal ther beskeenheet være met hwad del behoff giørs po thet at fødselen kan blyffue tisbedre ok lempeligere.

Item er ther brøst po barnemoderens vegne eller guldportens met bylder, saar, hæffwelsser eller ander slig fforhwilket at barnemoderen kan ey romme eller vyde sig for sligh sorg ok sprecke, so skal man raad thertil føre til then som 19r (33r)| forstondigh er foren fødsellen bliffuer. Tysligest er ther brøstactighed vdi bleyren met steen, kaaldepyss eller anden sodant, so scal man alt hafwe tilflucth til then som forstandig er thet at forwendhe.

Item ok fremdelis er brøst i bagstacken met bylder, saar, heffuelsser eller andet sodant, so scal man thet fortage met vismantz raad foren fødzellen skeer.

Item er qwynnens lyff forstoppet ok forbwnnet, so at hwn kan19v (33v)| ey haffue syn stoolgong, Ta skal hwn en monet for fødsellen nyde ok bruge the ting som lynne ok løsse ok slagne lifwet, som er steckte eble met sucker orle om morgenyn ædne ok ther en god drick vyn eller swre eblemost podrucket. Hwn maa ok vel æde figen afften ock morgen.

Item hwn skal tha forware sig for alle the ting som henne kan forstoppe ok bebyn20r (34r)|de hennes lyff. Som er baget ok stecthe riissen, haare eg, hyrsse ok anden sligt. Kan hwn ey fonge syn stolgong igeen, tha mw hwn tage en klisteer som leet er, aff hønnesood eller andet kødsood som læger vide skal etc.

Item hwn maa ok tage en leet lægedom til sig som kan slagne ok giffue sæde effter vismantz raad.

Item hwn maa ok anamme en Stulzepflyn 20v (34v)| som er giort aff seffwe ok flesk eller aff blomen aff it egh.

Item er een sywglig qwynne som stonder til fødsel vanmectigh ok mactløss, tha scal hwn tilforn vel stercke sig met dricke ok maad ok andre gode adgernynger po thet at hun kan til sterckere være i syn barnseng. Ok thernest skal hwn tage the ting til sig som beskicke hennes guldport ok barnemoderen at the romme ok øffne sig til byrd, ok besynderlige 21r (35r)| then qwynne som en lyden guldport haffuer. Ther offuer haffuer en gamil qwynne en torrere guldport ok barnemoder en vng som fuld er met vedske ok vhantereligere ok myndre en een vng qwynne. Therfore skal hwn brwge the ting som henne bequemmelig giør i barnemoderen ok guldporten met blødactighed, met romelsse ok sliprig, hal ok glynde giør, hwilke man offuen ingiffuer ok needen indkomer ok21v (35v)| vdwortes smøries. Som er først feet sood som fit kød er i sodit ok besynderlige som en vng høne er i soden eller en kaphone. Ok til guldporten scal hwn haffue hønseyster eller aanneyster eller ok gaasse-. Ok ollier the hal ok slibrid giør porten som giøres aff hørfrø etc. Ok skal qwynnen dricke goot moid wyn blannet met van.

Item hwn skal ok haffue en almyngelig seed met syn mad ok dricke – æde ok dricke 22r (36r)| thet som vel vedsker henne indwortes etc.

Item nor qwynnen haffuer 12 eller 14 dage igen ok hwn fornymmer at hennes lyff pøsses ok giør henne ont, so skal hwn hwer dag sidde i it karbad op offuer syn naffle i hwilket som tesse vrter ære i sodne: katteost, komensblomer, qwynnelocke (en vrt so kallis), hørfrø, grekeshø ok andre sodan, men dog skal hwn ey lenghe sidde po thet at hwn ey mactløss22v (36v)| bliffuer theraff.

Item gyder hwn ey thet liit. Ta skal hwn tage en badeswomp eller en vullen klud ok væde hervdi ok vede synne been fulvel met laar, gulporten, bugen ok lenderne thet hedeste hwn kan lide ok thet offteste.

Item hwn skal ey tha go i swedebad eller i badstw at hwn ey forswymes ok forsmectes.

Item effter thette bad skal hwn 23r (37r)| smørie sig met thet ister som tilforn stor eller met feder marg, syn ryg, syt lyff vnder nafflen, syne syder, syne been offwen knoen op lige vid porten thet alderbeste hwn kan.

Item thernest skal hwn anamme ind i gulporten aff forskriffne yster, vel breet ok smeltet, enten met en swomp eller met bomvl naar hwn ligger po syn ryg so at houedet er neder ok bagreed høgt op po thet at thet kan flyde indat etc.23v (37v)| Ok besynderlige then qwynne som haffuer myst nogen aff syn indwortes vedske foren reette tiid er komen etc.

Item hwn skal ok anamme gode røghe vnder syt lyff aff hwalsraad eller aff gallea muscata. Thet fonger man aff abeteckeryn, ok thet scal legges i it becken fuld met gløder ok settes so vnder klederne ok so scal hwn vel skreffwe ok skillie benen at so at røgen kan tis beder ind kome, 24r (38r)| ok theraff skynnes barnemoderen til byrd.

Item hwn maa ok æde goder mad som snart fortæris kan. Som er blødsøne æg, vnge høns vel sodne, ok hennes mad skal redes til met got sood, ok maa hwn vel dricke velsmaginde wyn. Ok hwn skal møde sig met beqwemmelict arbeyde ok altiid røre sig stwndem met gong eller sysle ok umage sig meer en hwn er wan tilforn. Ty thet skynder henne megit til 24v (38v)| en got ok let barbyrdh etc.

Item nor hwn fornymmer at thet lyder, so skal hwn offte ok ydelige holle syn aande inde thet lengste hwn kan ok offteste. Ty at i tismeer ath hwn twynner sig offuen met syn aande, tisnarere trøckes barnet vd ok moderen giffuer sig theraff neder til guldporten.

Item so skal hwn thernest strax tage en aff the legedomme til sig som hereffter stonder i ith annit capitel, hwilken 25r (39r)| som driffuer barnet vd met en snarhedh.

Item thernest nor hwn fynder barnemoderen, at hwn komer ok skynner sig til porten ok bryster, ok veedsken løffuer frylige vd, so skal hwn neder legge sig po ryggen, dog so at hwn ey aldelis lygger ok ey aldelis stoor, meen myt mellom syddende ok stondende. Ok hoffuedet skal være meer tilbage en foretil. So skal fostermoderen sydde fore henne ok anamme subtilige then beweff25v (39v)|welsse som barnet er beweffuet vdi. Ok skal ok fostermoderen vide ok romme qwynnens lemmer baade barnemoderen ok gulporten met syne hender veel tilforn smurde ok vaadegort met hwide lilliers olie eller mandels olie eller andre sodan. Ok so skal hwn subtilighe tractere qwynnens lemmer met syne hender.

Item fostermoderen skal vnderwise qwynnen at hwn tilforn vel styrcker sig met mad ok dricke 26r (40r)| som fore stoor. Ok skal hwn ok styrcke henne met subtilig snagk ok løstige ord ok syge henne thet at hwn holder altiid syn aande inde vid sig thet lengste ok offteste hwn kan.

Item thernest skal hwn møde ok trøcke ok kriste hennes lyff offuen for nafflen, so at barnemoderen nødes ok twynges til guldporten. Hwn skal ok sige at hwn fonger it subtilicth swenbarn om hwn 26v (40v)| haffde ther willie til, ok haffwer hwn begæring til en pyge tha skal hwn sige at hwn fonger henne etc.

Item er ok qwynnen megit feed, Tha skal hwn legge sig po siit lyff so at ansectet ligger po iorden. So skal hwn drage syne knee op vnder lyffuet po thet at barnemoderen kan theraff twynges til vdgong. Thernest skal fostermoderen gyde 27r (41r)| hwide lilliers ollie i gulporten vel omkryn indwortes. Ok er ther stor nød po fære, tha skal fostermoderen taghe ok romme hennes lemmer som fore stor. So føder hwn snart.

Item fostermoderen skal taghe thet til ware at hwn ey arbeyder met qwynnen foren hwn seer at barnet skynner sig eller nor hwn seer at hennes arbeyde er forfengelicth po thet at hwn skal ey møde qwynnen 27v (41v)| vnøttelige, so at nor hwn skulle tha arbeyde for alffuere vore ey fortwynget ok vmagit so at hwn haffde ingen macth etc.

Item nor qwynnen arbeyder ok then yderste hinde som barnet vdi ligger skynner sig frem ok vil thet ey bryste aff sig selff, tha skal fostermoderen ryste henne met syn negel eller hwn skal begryffue henne mellom syne fyngre ok ryste 28r (42r)| henne op met en hwas knyff. Dog skal hwn vocthe at hwn ey skeer barnet eller skader thet, ok so atkomer vedsken ok barnet effter.

Item er hynden fortydelige brøden enten aff sig selff eller aff fostermoderen, so at vedsken er forløffuen foren rette tiiden voor ok barnemoderen ok guldporten ære torre ok trøde, tha scal fostermoderen gyde ind i moderen ok i guldporten hwide lilliers olie 28v (42v)| eller breed ok warmt yster som for stoor, ok thet giør halt ok slipriid.

Item fostermoderen skal ok kome qwynnen til at nysse som fore stor.

Item er fostereed saare stort ok besynderlige hoffwedet, tha skal fostermoderen romme ok vide moderens gulport ok indgongen po barnemoderen, ok thet skal ske subtilige met henderne som ære vel tilforn smwrde som fore stor.29r (43r)|

Item tesse forskriffne støcke ære sagde om een god, leet ok naturlig byrd. Thet er nor at barnet thet skynder sig vd naturlige, som er først met hoffuedeeth, thernest met axlene so at armene ære langst vd met syden etc. som viderlicth er etc.

Item nw skal her giffues noget til kenne om en vnaturlig byrd. Thet er nor barnet vil vd mod naturlig seedh, som er først met føderne eller 29v (43v)| ok først met henderne eller i andre vlempelige mode som hereffter fynges i mange moode.

Item komer barnet vnaturlige met bode føder ok viil vd, ok armene ære nederragte vd met begge syder, ok henderne ligge næden til knæen vdentil, Tha skal fostermoderen smørie henderne ok armene ok pynthe them at thee ligge smwct slette ok jeff30r (44r)|ne ok hielpet so affsteed. Meen er thet mwelict at fostermoderen kan venne op neder po barnet so at hofwedet komer neder ok benen op som them bør, dog so at barnsens ryg er mod moderens ryg etc., ta er thet allerbest.

Item komer barnet met føderne ok haffuer henderne offuer hofwedet opracthe, Ta scal fostermoderen met stoor flyd skifwe henderne neder som the 30v (44v)| skulle være neder at syden. Ok er thet mwelict, tha scal fostermoderen vende barnet om so at hoffuedet komer vd. Dog skal thet vel tilforn smøries etc.

Item komer barnet met then ene foed ok then anden er twert faare, ta scal fostermoderen legge qwynnen neder po syn ryg, dog so at bagreed ligger vel høcth. So scal fostermoderen tage ok recke be31r (45r)|net. Thernest skal moderen offte ok ydelige vende ok trylle sig om so at barnet kan omvendes indwortis so at hoffuedet kan neder kome. Ternest skal qwynnen legge eller sette sig effter syn vane meen fostermoderen anammer barnet. Meen er thet so at barnet vil ey omvende sig i moderens lyff ok recke sit hoffuet til vdgong, tha skal fostermoderen tage benen31v (45v)| ok føye them tilsamen ok hielpe thet so vd, dog soo at henderne ligge som them bør.

Item komer barnet twert faare met then ene syde. Tha scal thet omvendis, so at hoffuedet er neder som tilbørligt er.

Item komer thet met bode knee, Tha sculle the vd reenkes, ok giøre so som for skriffuet stor.

Item komer thet ok recker then ene hond ok vil vd met henne 32r (46r)| først, Ta scal thet indskywdis igen ok so scal handen reckkes vd met syden ok tage't soo om hoffuedet ok hielpe thet vd.

Item komer thet met bode henner ok recker them frem, Ta scal fostermoderen begriffuet met bode syne hender offuer skulderne eller achslenen ok dragit tilbage igen ok tage so henderne ok lægge them viid syderne ok anamme so hoffuedit etc.

Item komer thet ok enthen met 32v (46v)| røffuen eller met skulderne eller met hender ok føder tilhobe først ok viil vd. Tha scal fostermoderen alt skyude thet ind igeen ok pyntet so at hoffuedet komer neder ok armene legges som them bør at ligge ok tisligest benen. Eller kan ey hoffuedet neder kome, Tha begriffue benen, dog so at alle lemmer ære tilforn smwrde ok skickede som them bør at wære.

Item om barnet er omwent 33r (47r)| so at bugen er nederst ok hoffuedet, føderne ok henderne ære tilbage igen, Ta scall fostermoderen griffue ind met syne smwrde hender ok vride barnet til en syde i moderens lyff. Ok hwilke som nest er til vdgong, enten hoffuedet eller føderne, thet scal hwn begriffue etc.