|Uyl man kome en qwynne til hielp, som van er eller tegn haffuer til en swar, twngh ok sorgful fødzel, tha scal man merke the ting, som her| effther stonder i mange mode.

Item først skal qwynnen brwghe twenne regement, fførst en monet, for en hennes tiid er, ok syden ther fra ok so intil then samme stwnd, som thet scal være for alffwere. Item først skal hwn nytte alle the tingh, som fosteret kan behyndre, at thet ey fødes for en thetz rette tiid, om thet er mweligt att forwende.

Meen er thet ok icke mwelict til at for| vende, men qwynnen haffuer thet aff syn rette natwr, tha scal ther beskeen heet være met, hwad del behoff giørs, po thet at fødselen kan blyffue tisbedre ok lempeligere.

Item er ther brøst po barnemoderens vegne eller guldportens met bylder, saar, hæffwelsser eller ander slig, fforhwilket at barne moderen kan ey romme eller vyde sig for sligh sorg ok sprecke, so skal man raad ther til føre til, then som| for stondigh er, for en fødsellen bliffuer.

Tysligest er ther brøst actighed vdi bleyren met steen, kaalde pyss eller anden sodant, so scal man alt hafwe til flucth til then, som forstandig er thet at for wendhe. Item ok fremdelis. Er brøst i bagstacken met bylder, saar, heffuelsser eller andet sodant, so scal man thet fortage met vis mantz raad, for en fødzellen skeer.

Item er qwynnens lyff forstoppet ok forbwnnet, so at hwn kan| ey haffue syn stoolgong, ta skal hwn en monet for fødsellen nyde ok bruge the ting, som lynne ok løsse ok slagne lifwet, som er steckte eble met sucker orle om morgenyn ædne ok ther en god drick vyn eller swre eble most po drucket; hwn maa ok vel æde figen afften ock morgen. Item hwn skal tha forware sig for alle the ting, som henne kan for stoppe ok bebyn|de hennes lyff, som er baget ok stecthe, riissen, haare eg, hyrsse ok anden sligt; kan hwn ey fonge syn stolgong igeen, tha mw hwn tage en klisteer, som leet er, aff hønne sood eller andet kødsood, som læger vide skal etc. Item hwn maa ok tage en leet lægedom til sig, som kan slagne ok giffue sæde, effter vismantz raad. Item hwn maa ok anamme en stulzepflyn,| som er giort aff seffwe ok flesk eller aff blomen aff it egh. Item er een sywglig qwynne, som stonder til fødsel, vanmectigh ok mact løss, tha scal hwn til forn vel stercke sig met dricke ok maad ok andre gode adgernynger, po thet at hun kan til sterckere være i syn barnseng. Ok ther nest skal hwn tage the ting til sig, som beskicke hennes guldport ok barne moderen, at the romme ok øffne sig til byrd, ok besynderlige| then qwynne, som en lyden guldport haffuer; ther offuer haffuer en gamil qwynne en torrere guldport ok barnemoder en en vng, som fuld er met vedske, ok vhantereligereA ok myndre en een vng qwynne.

Ther fore skal hwn brwge the ting, som henne bequemmelig giør i barne moderen ok guldporten met blødactighed, met romelsse ok sliprig, hal ok glynde giør, hwike man offuen ingiffuer ok needen indkomer ok| vdwortes smøries, som er først feet sood, som fit kød er i sodit, ok besynderlige som en vng høne er i soden eller en kaphone, ok til guld porten scal hwn haffue hønse yster eller aanne yster eller ok gaasse ok ollier, the hal ok slibrid giør porten, som giøres aff hør frø etc.; ok skal qwynnen dricke goot moid wyn blannet met van.

Item hwn skal ok haffue en almyngelig seed met syn mad ok dricke, æde ok dricke| thet, som vel vedsker henne indwortes etc. Item nor qwynnen haffuer xii eller xiiii dage igen ok hwn for nymmer, at hennes lyff pøsses ok giør henne ont, so skal hwn hwer dag sidde i it kar bad op offuer syn naffle, i hwilket som tesse vrter ære i sodne: katteost, komens blomer, qwynne locke, en vrt so kallis, hørfrø, grekes hø ok andre sodan, men dog skal hwn ey lenghe sidde, po thet at hwn ey mactløss| bliffuer ther aff.

Item gyder hwn ey thet liit, ta skal hwn tage en badeswornp eller en vullen klud ok væde her vdi ok vede synne been ful vel met laar, gulporten, bugen ok lenderne, thet hedeste hwn kan lide ok thet offteste.

Item hwn skal ey tha go i swedebad eller i badstw, at hwn ey forswymes ok forsmectes. Item effter thette bad skal hwn| smørie sig met thet ister, som til forn stor, eller met feder marg syn ryg, syt lyff vnder nafflen, syne syder, syne been offwen knoen op lige vid porten, thet alderbeste hwn kan.

Item ther nest skal hwn anamme ind igulporten aff forskriffne yster vel breet ok smeltet enten met en swomp eller met bomvl, naar hwn ligger po syn ryg, so at houedet er neder ok bagreed høgt op, po thet at thet kan flyde ind at etc.,| ok besynderlige then qwynne, som haffuer myst nogen aff syn indwortes vedske, for en reette tiid er komen etc.

Item hwn skal ok anamme gode røghe vnder syt lyff aff hwalsraad eller aff gallea muscata, thet fonger man aff abeteckeryn, ok thet scal legges i it becken fuld met gløder ok settes so vnder klederne, ok so scal hwn vel skreffwe ok skillie benen at, so at røgen kan tis beder ind kome,| ok ther aff skynnes barnemoderen til byrd.

Item hwn maa ok æde goder mad, som snart fortæris kan, som er blødsøne æg, vnge høns vel sodne, ok hennes mad skal redes til met got sood; maa ok hwn vel dricke velsmaginde wyn.

Ok hwn skal møde sig met beqwemmelict arbeyde ok altiid røre sig stwndem met gong eller sysle ok umage sig meer, en hwn er wan til forn, ty thet skynder henne megit til| en got ok let barbyrdh etc.

Item nor hwn fornymmer, at thet lyder, so skal hwn offte ok ydelige holle syn aande inde, thet lengste hwn kan ok offteste, ty at i tismeer ath hwn twynner sig offuen met syn aande, tisnarereA trøckes barnet vd, ok moderen giffuer sig ther aff neder til guldporten.

Item so skal hwn ther nest strax tage en aff the legedomme til sig, som her effter stonder i ith annit capitel, hwilken| som driffuer barnet vd met en snarhedh.

Item ther nest nor hwn fynder barnemoderen, at hwn komer ok skynner sig til porten ok bryster, ok veedsken løffuer frylige vd, so skal hwn neder legge sig po ryggen, dog so at hwn ey aldelis lygger ok ey aldelis stoor, meen myt mellom syddende ok stondende, ok hoffuedet skal være meer til bage en fore til.

So skal fostermoderen sydde fore henne ok anamme subtilige then beweff|welsse, som barnet er beweffuet vdi. Ok skal ok fostermoderen vide ok romme qwynnensA lemmer baade barnemoderen ok gul porten met syne hender veel til forn smurde ok vaade gort met hwide lilliers olie eller mandels olie eller andre sodan.

Ok so skal hwn subtilighe tractere qwynnens lemmer met syne hender. Item fostermoderen skal vnderwise qwynnen, at hwn til forn vel styrcker sig met mad ok dricke,| som fore stoor.

Ok skal hwn ok styrcke henne met subtilig snagk ok løstige ord ok syge henne thet, at hwn holder altiid syn aande inde vid sig, thet lengste ok offteste hwn kan.

Item ther nest skal hwn møde ok trøcke ok kriste hennes lyff offuen for nafflen, so at barne moderen nødes ok twynges til guld porten. Hwn skal ok sige, at hwn fonger it subtilicth swen barn, om hwn| haffde ther willie til, ok haffwer hwn begæring til en pyge, tha skal hwn sige, at hwn fonger henne etc.

Item er ok qwynnen megit feed, tha skal hwn legge sig po siit lyff, so at ansectet ligger po iorden. So skal hwn drage syne knee op vnder lyffuet, po thet at barne moderen kan ther aff twynges til vdgong.

Ther nest skal foster moderen gyde| hwide lilliers ollie i gulporten vel om kryn indwortes. Ok er ther stor nød po fære, tha skal fostermoderen taghe ok romme hennes lemmer, som fore stor; so føder hwn snart.

Item foster moderen skal taghe thet til ware, at hwn ey arbeyder met qwynnen, for en hwn seer, at barnet skynner sig, eller nor hwn seer, at hennes arbeyde er forfengelicth, po thet at hwn skal ey møde qwynnen| vnøttelige, so at nor hwn skulle tha arbeyde for alffuere, vore ey fortwynget ok vmagit, so at hwn haffde ingen macth etc.

Item nor qwynnen arbeyder, ok then yderste hinde, som barnet vdi ligger, skynner sig frem, ok vil thet ey bryste aff sig selff, tha skal fostermoderen ryste henne met syn negel, eller hwn skal begryffue henne mellom syne fyngre ok ryste| henne op met en hwas knyff, dog skal hwn vocthe, at hwn ey skeer barnet eller skader thet, ok so komer vedsken ok barnet effter.

Item er hynden fortydelige brøden enten aff sig selff eller aff fostermoderen, so at vedsken er forløffuen, for en rette tiiden voor, ok barne moderen ok guld porten ære torre ok trøde, tha scal fostermoderen gyde ind i moderen ok i guld porten hwide lilliers olie| eller breed ok warmt yster, som for stoor, ok thet giør halt ok slipriid.

Item fostermoderen skal ok kome qwynnen til at nysse, som forestor. Item er fostereed saare stort ok besynderlige hoffwedet, tha skal fostermoderen romme ok vide moderens gulport ok indgongen po barne moderen, ok thet skal ske subtilige met henderne, som ære vel til forn smwrde, som fore stor.

|Item tesse forskriffne støcke ære sagde om een god, leet ok naturlig byrd, thet er, nor at barnet thet skynder sig vd naturlige, som er først met hoffuedeeth, ther nest met axlene, so at armene ære langst vd met syden etc., som viderlicth er etc.

Item nw skal her giffues noget til kenne om en vnaturlig byrdA, thet er, nor barnet vil vd mod naturlig seedh , som er først met føderne eller| ok først met henderne eller i andre vlempelige mode, som her effter fynges i mange moode.

Item komer barnet vnaturlige met bode føder ok viil vd, ok armene ære nederragte vd met begge syder, ok henderne ligge næden til knæen vdentil, tha skal fostermoderen smørie henderne ok armene ok pynthe them, at thee ligge smwct slette ok jeff|ne, ok hielpet so aff steed.

Meen er thet mwelict, at fostermoderen kan venne op neder po barnet, so at hofwedet komer neder ok benen op, som them bør, dog so at barnsens ryg er mod moderens ryg etc., ta er thet allerbest.

Item komer barnet met føderne ok haffuer henderne offuer hofwedet opracthe, ta scal fostermoderen met stoor flyd skifwe henderne neder, som the| skulle være neder at syden, ok er thet mwelict, tha scal fostermoderen vende barnet om, so at hoffuedet komer vd, dog skal thet vel til forn smøries etc.

Item komer barnet met then ene foed ok then anden er twert faare, ta scal fostermoderen legge qwynnen neder po syn ryg, dog so at bagreed ligger vel høcth; so scal foster moderen tage ok recke be|net.

Ther nest skal moderen offte ok ydelige vende ok trylle sig om, so at barnet kan om vendes indwortis, so at hoffuedet kan nederkome. Ter nest skal qwynnen legge eller sette sig effter syn vane, meen fostermoderen anammer barnet.

Meen er thet so, at barnet vil ey om vende sig i moderens lyff ok recke sit hoffuet til vdgong, tha skal fostermoderen tage benen | ok føye them til samen ok hielpe thet so vd, dog soo at henderne ligge, som them bør.

Item komer barnet twert faare met then ene syde, tha scal thet om vendis, so at hoffuedet er neder, som til børligt er. Item komer thet met bode knee, tha sculle the vd reenkes ok giøre so, som for skriffuet stor.

Item komer thet ok recker then ene hond ok vil vd met henne først,| ta scal thet indskywdis igen, ok so scal handen reckkes vd met syden, ok taget soo om hoffuedet ok hielpe thet vd.

Item komer thet met bode henner ok recker them frem, ta scal fostermoderen begriffuet met bode syne hender offuer skulderne eller achslenen ok dragit til bage i gen ok tage so henderne ok lægge them viid syderne ok anamme so hoffuedit etc.

Item komer thet ok enthen met| røffuen eller met skulderne eller met hender ok føder til hobe først ok viil vd, tha scal fostermoderen alt skyude thet ind i geen ok pyntet, so at hoffuedet komer neder ok armene legges, som them bør at ligge, ok tisligest benen.

Eller kan ey hoffuedet neder kome, tha begriffue benen, dog so at alle lemmer ære til forn smwrde ok skickede, som them bør at wære.

Item om barnet er omwent,| so at bugen er nederst ok hoffuedet, føderne ok henderne ære til bage igen, ta scall foster moderen griffue ind met syne smwrde hender ok vride barnet til en syde i moderens lyff, ok hwilke som nest er til vdgong enten hoffuedet eller føderne, thet scal hwn begriffue etc.