|Tesse effther skriffne tyng, raad ok geffwe lægedomme giøre en glædelig ok leeth barnbyrd. Item then qwynne, som i barnseng scal ok skal føde| syt foster, hwn skal neder sydde eller po syt ansicth ligge, som til forn stor.

Item er thet om vynteringh ok ær sore kalt, tha skal thet hws, som hwn scal y være, være modelict varmt, ath hwn ey frys. Ok er thet om somerin ok er megit heet, tha scal man swale stwen eller herberet, so at hwn ey swymler eller mact løss vorder.

Item hwn skal ok komes til ad nysse| met nysse vrt eller met støtter peffuer i puluer ok hastelige ther til lucthet eller met andre ting, som giør at nyse. So skal hwn holde syn aande inde, thet lengste ok thet offteste hwn kan. So skal hwn ok trøcke ok knwde bugen, som fore stor.

Item fostermoderen skal wære vindskybelig ok subtilig met, hwad hwn skal giøre,| ok hwn skal vel haffwe reed sig poet til forn, hwad hwn kan tencke, at hwn skal haffue behoff, ok ey glemme nogen deel ok lade qwynnenA ligge, pynes ok plauffwes effter hennes sysler.

Item qwynnen eller fostermoderen scal ey gleme aff smørie qwynnens lemer, som er guldporten ok barne moderen indwortis met tesse, enthen ænders| ysther eller hwyde lilliers olye blannede met so megit saffren, som ii byg korn kan veyge, ok so megit muscus i: bysem po tydske, som it bygkorn kan veye, ok thette scal vel blannes til hobe, ok so scal qwynnens forskriffne lemmer ther met smøris, tha giør thet en leth fødsel.

Item hielper thet ey, tha scal qwynnen komes til hielp met røgelse vn|der hendes kloder, so ath forskriffne røg eller røgelsse gongher henne op til gulporten ok fremdelis op i lyffued, som er met mirram, galbano ok met beffwergeel lige megit aff hwort;

tesse forskriffne iiityng sculle blandes til hobe met ko galle, ok nor the ære vel til hobe blannede, tha scal thet vege so megit som it qwyntyn, ok syden scall| thet legges vdi ith bægken ful met gloyndes yld ok holldes vnder qwynnens kleder op til porten ok ey tiil nææssen.

Item berøg qwynnen ynder tiil met dwe møg, thet er ok got. Item berøg henne vnder tiil met appopanaco, thet finges hos abetekeren, blandet met høge møg, thet hielper ok vel. Item man scal væde bomwl i rwders oss ok legge henne| so vaaed i gulporten, thet hielper.

Item tag bregner, som voxe po stene, ok støt them vel ok gif qwynnen them at dricke met rosen syrup ok nogen olie, thet helper. Item sywd en vrt, som heder po latine altea ok po tiidske ybsch, vdi vatn ok giff qwynnen at dricke, thet er got.

Item lad qwynnen bade i thet vand, som thenne forskriffne vrt er i soden, tha er thet ok goth. Item bader en sywglig qwynne| vdi thet vatn, som komenss blommer ære vdi sodne, ok sydder hwn saa po vrtherne, nor the ær vel varme, vdi thet samme bad, tha føder hwn siit foster snart.

Item haffuer en sywglig qwynne stor pyne yndwortes ok kan ey føde sit foster, so scal hwn tage røde benedicte rødder ok støde them smo ok dricke them om morgenyn, tha løsses hendes pyne.| Item dyptammus er en got vrt; hwilken qwynne som lenge gor ok arbeyder met sit foster, so scal hwn æde thenne vrth, so føder hwn strax sit foster.

Item qwynnen scal tage cassia fistula, thet fyndes hoss apetekeryn, thet scal stødes i vyn eller i thet sod, som cicer, thet er en vrt, so heder po latin ok zyser po tiidske zyser erbs, er i soden, tha føder hwn syt foster snart.

Item tager man byncke met| rod ok stielke ok støde henne smoo ok sywde hende vdi ædicke ok syy henne so igenem it smot linet klede ok lad so stoo ok clares vdi en reen leerpotte, ok nor thet er vel klart, thet klaresteA scal qwynnen drickeA varmt, so scal hwn snart føde sit foster.

Item tager man forskriffne byngke ok sywde vnder lucther sod ok leger so vrthen varm po qwynnens lyff, tha giør| thet ok got. Item iernvrt er ok megit god tiil the qwynner, som ere i barnsengh, om the haffue henne hoss sig, thi at hwn fordriffuer bort spøgilsse ok onde dieffwelss for færilse, ok hwn giffuer qwynnen god roo ok hwile.

Item byndes ok hwn po halsin po barnet eller om armen, tha skal thet tage sig god ro ok lysse tiil. Item dricker qwynnen henne met vatn, tha skynder| hwn barnet yd.

Item tager man bwlmerod ok bynder po qwynnens lend po then venstre side, tha føder hwn sit barn gensten, men dog merck, nor at hwn byndes po lenden, tha scal hwn byndes met en drage knude, so at nor barnet er frem komet, tha kan hwn snart ok strax tagis bort, eller barne moderen gonger vd met.

Item byncke nøttet oc aff| tagen i alle mode, som sact er om bwlmen, duger fwl vel. Item saffren er gantske megit god, om qwynnen pynes met sit barn, om thet tages ey meer en it qwyntyn. Item beffwergeel soden i vant ok drucken er en god legedom.

Item dricker qwynnen anden qwynnes milk, thet hielper Item man skal tage nysseyrt ok thet gummi, som heder appopanacum ok swøffue thet i bomb wl ok legge so| thet vdi guldportyn, tha locker thet fosteret vd, i hwad helder thet er leffwyndes eller døt.

Item tag mirram, beffuergeel ok storax, thet findes hoss abeteckeryn, lige megit aff hwert it qwyntin, giør ther aff piller store som smo bøner, ther aff giff qwynnen so megit, som it halfft lot veger, til hwor gong ok lad hende thet dricke met en drick vyn, thet hielper vel, ok thet er ith mectigt lægedoms stycke etc.

|Item ther er en nw vel monge legedomme, som giøre en gladelig ok leet barnbyrd, huilke som man moo ey skriffue altsamen vdi en bogh.