34r (48r)|Item vore thet mwelict at barnet kwnde altiid skyndes vd met hoffwedet, ta vore thet alderletest ock lempeligsth fødsel.

Item ffostermoderen scal ey forgæde thet at lade vdi qwynnens port varm olie aff grekes hø, aff hørfrø eller katteost eller hwyde lilliers po thet at han kan wære tis halere so at barnet kan glyde igenem forvden stor py34v (48v)|ne ok bedrøffwilsse. Tisliges scal hwn ok gyde olie eller yster i barnemoderen ok smørie syne hender som forscriffwit er, po thet at then kan bliffwe sliffriid ok hal som en ool, ty thet formyndsker moderens eller qwynnens pyne etc.

Tesse efftherskriffne tyng, raad ok geffwe lægedomme giøre en glædelig ok leeth barnbyrd.

Item then qwynne som i barnseng scal ok skal føde 35r (49r)| syt foster, hwn skal neder sydde eller po syt ansicth ligge som tilforn stor.

Item er thet om vynteringh ok ær sore kalt, Tha skal thet hws som hwn scal y være, være modelict varmt ath hwn ey frys. Ok er thet om somerin ok er megit heet, tha scal man swale stwen eller herberet, so at hwn ey swymler eller mactløss vorder.

Item hwn skal ok komes til ad nysse 35v (49v)| met nyssevrt eller met støtter peffuer i puluer ok hastelige thertil lucthet eller met andre ting som giør at nyse. So skal hwn holde syn aande inde thet lengste ok thet offteste hwn kan. So skal hwn ok trøcke ok knwde bugen som fore stor.

Item fostermoderen skal wære vindskybelig ok subtilig met hwad hwn skal giøre, 36r (50r)| ok hwn skal vel haffwe reed sig po'et tilforn hwad hwn kan tencke at hwn skal haffue behoff ok ey glemme nogen deel ok lade qwynnen ligge pynes ok plauffwes effter hennes sysler.

Item qwynnen eller fostermoderen scal ey gleme ath smørie qwynnens lemer, som er guldporten ok barnemoderen indwortis met tesse: enthen ænders 36v (50v)| ysther eller hwyde lilliers olye blannede met so megit saffren som 2 bygkorn kan veyge ok so megit muscus i, bysem po tydske, som it bygkorn kan veye ok thette scal vel blannes tilhobe ok so scal qwynnens forskriffne lemmer thermet smøris. Tha giør thet en leth fødsel.

Item hielper thet ey, tha scal qwynnen komes til hielp met røgelse vn37r (51r)|der hendes kleder, so ath forskriffne røg eller røgelsse gongher henne op til gulporten ok fremdelis op i lyffued. Som er met mirra, galbano ok met beffwergeel, lige megit aff hwort. Tesse forskriffne 3 tyng sculle blandes tilhobe met kogalle ok nor the ære vel tilhobe blannede, Tha scal thet vege so megit som it qwyntyn. Ok syden scall 37v (51v)| thet legges vdi ith bægken ful met gloyndes yld ok holldes vnder qwynnens kleder op til porten ok ey tiil nææssen.

Item berøg qwynnen vndertiil met dwemøg, thet er ok got.

Item berøg henne vndertiil met opopanacium, thet finges hos abetekeren, blandet met høgemøg. Thet hielper ok vel.

Item man scal væde bomwl i rwders oss ok legge henne 38r (52r)| so vaaed i gulporten, thet hielper.

Item tag bregner som voxe po stene, ok støt them vel ok gif qwynnen them at dricke met rosensyrup ok nogen olie, thet helper.

Item sywd en vrt som heder po latine altea ok po tiidske Ybsch, vdi vatn ok giff qwynnen at dricke, thet er got.

Item lad qwynnen bade i thet vand som thenne forskriffne vrt er i soden, tha er thet ok goth.

Item bader en sywglig qwynne38v (52v)| vdi thet vatn som komenssblommer ære vdi sodne, ok sydder hwn saa po vrtherne nor the ær vel varme, vdi thet samme bad, tha føder hwn siit foster snart.

Item haffuer en sywglig qwynne stor pyne yndwortes ok kan ey føde sit foster, so scal hwn tage røde benedicterødder ok støde them smo ok dricke them om morgenyn. Tha løsses hendes pyne.39r (53r)|

Item dyptammus er en got vrt. Hwilken qwynne som lenge gor ok arbeyder met sit foster, so scal hwn æde thenne vrth, so føder hwn strax sit foster.

Item qwynnen scal tage cassia fistula. Thet fyndes hoss apetekeryn. Thet scal stødes i vyn eller i thet sod som cicer, thet er en vrt so heder po latin ok po tiidske zysererbs, er i soden. Tha føder hwn syt foster snart.

Item tager man byncke met rod 39v (53v)| ok stielke ok støde henne smoo ok sywde hende vdi ædicke ok syy henne so igenem it smot linetklede ok lad so stoo ok clares vdi en reen leerpotte ok nor thet er vel klart, thet klareste scal qwynnen dricke varmt. So scal hwn snart føde sit foster.

Item tager man forskriffne byngke ok sywde vnder lucther sod ok leger so vrthen varm po qwynnens lyff, Tha giør40r (54r)| thet ok got.

Item iernvrt er ok megit god tiil the qwynner som ere i barnsengh om the haffue henne hoss sig, thi at hwn fordriffuer bort spøgilsse ok onde dieffwelss forfærilse ok hwn giffuer qwynnen god roo ok hwile.

Item byndes ok hwn po halsin po barnet eller om armen, Tha skal thet tage sig god ro ok lysse tiil.

Item dricker qwynnen henne met vatn, Tha skynder 40v (54v)| hwn barnet yd.

Item tager man bwlmerod ok bynder po qwynnens lend po then venstre side, tha føder hwn sit barn gensten. Men dog merck nor at hwn byndes po lenden, tha scal hwn byndes met en drageknude, so at nor barnet er fremkomet, tha kan hwn snart ok strax tagis bort eller barnemoderen gonger vd met.

Item byncke nøttet oc aff41r (55r)|tagen i alle mode som sact er om bwlmen, duger fwlvel.

Item saffren er gantske megit god om qwynnen pynes met sit barn, om thet tages ey meer en it qwyntyn.

Item beffwergeel soden i vant ok drucken er en god legedom.

Item dricker qwynnen anden qwynnes milk, thet hielper.

Item man skal tage nysseyrt ok thet gummi som heder opopanacium ok swøffue thet i bombwl ok legge so 41v (55v)| thet vdi guldportyn. Tha locker thet fosteret vd ihwad helder thet er leffwyndes eller døt.

Item tag mirram, beffuergeel ok storax (thet findes hoss abeteckeryn) lige megit aff hwert, it qwyntin. Giør theraff piller store som smo bøner. Theraff giff qwynnen so megit som it halfft lot veger til hwor gong ok lad hende thet dricke met en drick vyn. Thet hielper vel, ok thet er ith mectigt lægedoms stycke etc.42r (56r)|

Item ther er ennw vel monge legedomme som giøre en gladelig ok leet barnbyrd huilke som man moo ey skriffue altsamen vdi en bogh.