|Om barnehynden.

Item nw komer her ith andet capitel, hvorledes at foster moderen skal vt tage thet skyn eller hynde, som barnet eller fosteret vdi laa, om thet er tilbage bleffuet, som offte sker.

Her scal man vyde, ath vnderstundem tha bliffuer hyn|den inge igen, effther at barnet eller fosteret thet er fød. Thet sker, nor barnemoderen hwn er so kranck ock formød, so at hwn ey hafuer macth eller størcke til at vd giffwe reettelige thet skyn, som forestor, eller ok at skynnet eller hynden er so saare hart fest ok neglith i barnemoder, forhwilket ath thet kan ey vdkome.

Item bliffuer hwn ok vnderstundem ynde, nor at alt then| vedske, som vor for fødzelen vdi barne moderen, er alth forløffuen ok vd dragenth, enthen lyt for en barnet vor fød eller i barnsens fødsel, hwilken forskriffne vedske som sculle skynde bode barnet vd ok hynden met, men nor at vedsken løffuer for tydelige vd, so haffuer icke hynnen nogen, som hwn sculle gnyde eller trenge sig vd met.

Item i hwad maade som thet kan kome tiil, at hynnen| igen bliffuer, tha scal foster moderen ey thet for lade, at hwn skal begriffue hynden, strax som barnet er fød, ok rocke hende fra en syde ok tiil en anden, po thet at hwn kan løssne vdi barne moderen, om hwn er ther noget festh, ok sker thet ey, tha fallder qwynnen i stor sorg ok syugdom ok besynderlige vdi en sywge, som kallis suffocatio matricis, thet er barnemoderens| beqwellielsse, vd hwilken sywgdom som komer mange onde ok vbequemmelige luctelsse til dyafragma ok qwynnen hierte, maffwe ok mwnd.

Ok ther offuer vorder qwynnen trangbrystet ok fonger daanilsser ok megith swyngler ok ligger, ligesom hwn døder vore, ok stundem tha dør hwn ther offuer. TherforA for slig sorg, soeth ok syugdom skyld scal fostermoderen rocke hynden aff steed ok komme hen|ne vd, om hwn nogerlydz kan.

Item er hwn ok til bage blefwen formedelss qwynnens vansmectighed eller skrægelighed skyl, tha scal qwynnen stercke sig met mad ok dricke ok andre gode krafftige tyng, som er met goder ægge suben reed vdi vyn. Ok tis ligest mo hwn ok vel æde vnge hønsse kød vel sodne, tisligest fugle kød, kaphwners ok vnge| twrtil duers kød, lige som her fore stor, ther som tales om en sorgelig fødsel, som komer aff qwynnens vansmectighed etc.

Item blyffuer hynden ynden, formedelss at barnemoderen beslutter eller løcker sig, strax efter at barnet er fød, eller ok hwn begynder at heffues meget, for hwilket at hynden ey vd komer, tha skal fostermoderen brwge the ting til barnemoderen, som henne slibrid| ok hal giør, ok scal hwn romme ok vyde barnemoderens indgang met olie eller yster, lige som tiil forn stoer etc.

Item hwyde lilliers ollie, maiorans olie, olie aff en vrt, heder narciscus, ok liliers olie the vyde ok romme eller barnemoderen, om the ind gydis vdi henne.

Item løcke ok tepper barnemoderen sig, tha tag ene| beer ok it gummi, som heder galbanum, stød them til hobe ok twer them tiil hobe i vyn ok giff qwynnen thet varmth at dricke, so øbnes barnemoderen, so ath hynden eller skynnet kan vdkome etc. Item abrud varmt giord vdi vyn gior ok megit goth.

Item polleye soden i vyn ok drucken hwn oplader ock øffner barne moderen ock vd driffuer hynden.

|Item at romme ok at vyde barne moderen duger tesse effther scriffne tyng, som er hønse yster, gasse yster, ænders yster ysaltede ok lilliers ollie, om nogeth aff thesse ingydes ok omkryn smøris vdi barne moderen etc.

Item thet er ok got, om quynnen lader en røg gonge neden tiil sig vnder hennes kleder aff vyld katte ost ok af ybsch eller ok berenclaw| sodne vdi vatn vnder lucther sod ok saa sywyndes sath vnder kleder, so at røgen opgor til porten. Eller tag vrterne ok læg them varme vdi en klud ok læg so po porthen.

Item er thet so, at hynden er so fast fest eller hordelige bebwnnen i barne moderen ok ey vil løsne, tha tag swofwel ok bladene aff it træ, som kallis po latine edera arborea, ebhaw po tiidske, ok| gaarkarsse ok berøg qwynnen neden tiil met tesse forskriffne tyngh, so løssnes hynnen.

Thet er ok megit got, om hwn bades po gaardkarsse ok fygen. Item alle tyng, som vel lwctynge ære, som er hwalsrod, bysem, thymiama, ok en confecth, som kallis galleamuscata, ok en anden, som heder nere, ok muscus, thesse forskriffne fyndis hos apeteckeryn; noget aff tesse forneffnde| tyng skulle legges po gloynde gløder ok holdes vnder hennes kleder, dog scal hwn tæppe vel teed om kryn sig, so at then gode luct ey gongher op vnder hendes øgen eller næsse, men the tyng, som luchte ylde, som er asa fetida, beffwergeel, brent menniskes haar ok brende gede klør eller brende pofwlle fiere, them scal hwn holde for syn næsse.

|Item qwynen skal ok lade then røgh gaa vnderneden sig, som komer aff brende asne kløer, thy then røg vd drager aff syn egen natur it døt barn ok tisligest hynden, som thet i lygger.

Item hwn skal ok holde syn aande lenge ynde ok kriste ok knuge lempelige sit lyff, som til forn stoer, ok hwn scal kome sig til at nysse met nysse vrt eller støtther| peffuer, dog so at met hwn nyser, holder hwnA syn aande yndhe hoss sig, i thet at hwn holder teed for syn næsse ok syn mwndh.

Ok scal hwn ok lade møde ok knuge syne syder, po thet at barne hynden kan skynnes til vdgong. Item en salue, som kallis basilicon, scal man lade i barne moderen, tha lener hwn po alle syder ok trøcker hynden vnder sig til vdgong.

|Item nor hynden er vdkomen, so scal ther ladis rossen olie i barnemoderen, ok er thet ok megit got, om man tager got rosen vatn, der ybsch er pulwerizeret vdi, ok dricker, thy at thet lener hynden fra barnemoderens syder, so at hwn kan vdkome. Item nor at hynden komer ok viil vd, so scal fostermoderen tage ok drage po henne ganske subtilige ok sagtelige.

Men er ther sorg po fære, at| hwn vil briste, nor fostermoderen drager po henne, tha scal hwn bynne then deel, som hwn haffuer fath, optil qwynnens laar, men dog scal hwn ey bynde henne hart, po thet at hwn ey brøster, som hwn bynder, ok ey scal hwn bynne for slagt, at hwn slipper løss igen ok ind drages igen.

Ther nest scal hwn atther kome qwynnen til at nysse, som fore stoer, ok see vel til,| om hynden sidder en nw nogen steed festet i barnemoderen.

Ok er hwn en tha fest nogen sted, tha scal fostermoderen rocke henne subtilige fra en syde ok til then anden ok op ok neder gantske sagtelige ok lempelige, at qwynnen ey hafwer ther aff for stor pyne ok sorg, ok thet scal hwn øffwe, intil at hynden ledigh vorder. So scal qwynnen tage| henne vd aff then syuge.

Item om so er, at thenne forneffnde hynde er so fast begreffuen i barne moderen ok ey viil løsne eller vdkome, forhwilket at qwynnen faller i stor sot ok syugdom met hoffuedwerk, met trangbrist ok daanelse eller andre slige sywger, ta skal ther giffues qwynnen nogne aff tesse dyre legedomme met vyn, som er dya| galanga, dyacinamomum eller dyamuscum, dyambra, confectio de gemmis, dyamargareton ok andre sodanne flere, som fyndes hoss apetekeryn, thy at tesse er qwynnen megit gode, om the tages met vyn.

Item ith annet støcke, som vddriffuer hynden. Tag rwde ok andron i: apfelkrut, hwilken som kallis po latine prassium, abrud ok byncke lige megit aff tesse iiii vrter.

Tag syden so megit lilliers| olier, som tw kant vel væde vrterne vdi ok the bliffue vel vaade, leg thet so alth samen vdi en ny potthe ok teep henne kostelige veel, so at ther kan ynge røgh kome vd aff henne, giør so it hwl myt po stulpet eller thet, som ligger po potten, ok set i thet hwl en liden tap, so at han ok tetther veel sit hwl, som han syder vdi.

Seet so potten po ylden, ok nor thet haffuer fonget en god| opsød ok icke meer, so tag potthen aff ylden ok seeth henne vdi it becken ful met yld ok seth them so vnder qwynnen, som hwn sydder, tagh so it got, romt ok reenth røør ok seet then ene ænde aff røret i thet hwl, som tappen sad vdi po stulpeth, som ligger po potten, ok seet then andre ænde ind vdi qwynnens qwid eller gulport, so at men potten sywder, tha gonger al røgen aff pot| ten ok igenem røred ok op vdi qwynnens lyff, men dogh skal qwynnen vel teepe omkring sig, so at ingen røg gonger fra hende, men bliffuer alt vnder klederne, ok solitz skal hwn sydde vdi ii tyme, intil at hynden er vel løsnet.

Ok ther nest scal fostermoderen legge mellom qwynnens nafle ok gulporten the tyng, som kan met syn kraft ok natur vdskywde| ith døt barn, hwilke tyngh eller lægedome som komer her effter i thet andre capitel, som komer nest thet, som nw begyndis

Item komer ey forskriffne skynd eller hynde vd met tesse legedomme, som nw oprægnede ære, tha lad henne betemme, thy at ingen faa dage tha komer hwn flydendis vd lige som it blodigt vant, som roet køet er i toeth, ok syden komer qwynnen til syt paess igen.

|Item i thette effther komyndis capitel giffwes ok læress qwynnen raad ok hielp ffor alle the sotther ok syugdomme, som kan kome effter barndbyrden.