42r (56r)|Om barnehynden.

Item nw komer her ith andet capitel hworledes at fostermoderen skal vttage thet skyn eller hynde som barnet eller fosteret vdi laa, om thet er tilbage bleffuet, som offte sker.

Her scal man vyde ath vnderstundem tha bliffuer hyn42v (56v)|den inge igen effther at barnet eller fosteret thet er fød. Thet sker nor barnemoderen hwn er so kranck ock formød so at hwn ey hafuer macth eller størcke til at vdgiffwe reettelige thet skyn som fore stor eller ok at skynnet eller hynden er so saare hart fest ok neglith i barnemoder for hwilket ath thet kan ey vdkome.

Item bliffuer hwn ok vnderstundem ynde nor at alt then 43r (57r)| vedske som vor for fødzellen vdi barnemoderen, er alth forløffuen ok vd dragenth, enthen lyt foren barnet vor fød eller i barnsens fødsel. Hwilken forskriffne vedske som sculle skynde bode barnet vd ok hynden met, men nor at vedsken løffuer for tydelige vd so haffuer icke hynnen nogen som hwn sculle gnyde eller trenge sig vd met.

Item i hwad maade som thet kan kome tiil at hynnen 43v (57v)| igenbliffuer, Tha scal fostermoderen ey thet forlade at hwn skal begriffue hynden strax som barnet er fød, ok rocke hende fra en syde ok tiil en anden po thet at hwn kan løssne vdi barnemoderen om hwn er ther noget festh. Ok sker thet ey, Tha fallder qwynnen i stor sorg ok syugdom ok besynderlige vdi en sywge som kallis suffocatio matricis. Thet er barnemoderens 44r (58r)| beqwellielsse vd hwilken sywgdom som komer mange onde ok vbequemmelige luctelsse til dyafragma ok qwynnens hierte, maffwe ok mwnd. Ok theroffuer vorder qwynnen trangbrystet ok fonger daanilsser ok megith swyngler ok ligger ligesom hwn døder vore, ok stundem tha dør hwn theroffuer. Therfor for slig sorg, soeth ok syugdom skyld scal fostermoderen rocke hynden aff steed ok komme hen44v (58v)|ne vd om hwn nogerlydz kan.

Item er hwn ok tilbageblefwen formedelss qwynnens vansmectighed eller skrægelighed skyl, Tha scal qwynnen stercke sig met mad ok dricke ok andre gode krafftige tyng som er met goder æggesuben reed vdi vyn. Ok tisligest mo hwn ok vel æde vnge hønssekød vel sodne, tisligest fuglekød, kaphwners ok vnge 45r (59r)| twrtilduers kød. Ligesom her fore stor ther som tales om en sorgelig fødsel som komer aff qwynnens vansmectighed etc.

Item blyffuer hynden ynden formedelss at barnemoderen beslutter eller løcker sig strax efter at barnet er fød eller ok hwn begynder at heffues meget for hwilket at hynden ey vd komer, Tha skal fostermoderen brwge the ting til barnemoderen som henne slibrid 45v (59v)| ok hal giør henne, ok scal hwn romme ok vyde barnemoderens indgang met olie eller yster lige som tiilforn stoer etc.

Item hwyde lilliers ollie, maiorans olie, olie aff en vrt heder narciscus ok liliers olie, the vyde ok romme barnemoderen om the indgydis vdi henne.

Item løcke ok tepper barnemoderen sig, Tha tag ene46r (60r)|beer ok it gummi som heder galbanum, stød them tilhobe ok twer them tiilhobe i vyn ok giff qwynnen thet varmth at dricke, so øbnes barnemoderen so ath hynden eller skynnet kan vdkome etc.

Item abrud varmt giord vdi vyn gior ok megit goth.

Item polleye soden i vyn ok drucken, hwn oplader ock øffner barnemoderen ock vddriffuer hynden.46v (60v)|

Item at romme ok at vyde barnemoderen duger tesse efftherscriffne tyng, som er hønseyster, gasseyster, ænders yster (ysaltede) ok lilliers ollie, om nogeth aff thesse ingydes ok omkryn smøris vdi barnemoderen etc.

Item thet er ok got om qwynnen lader en røg gonge neden tiil sig vnder hennes kleder aff vyld katteost ok af Ybsch eller ok berenclaw 47r (61r)| sodne vdi vatn vnder lucther sod ok saa sywyndes sath vnder kleder so at røgen opgor til porten. Eller tag vrterne ok læg them varme vdi en klud ok læg so po porthen.

Item er thet so at hynden er so fast fest eller hordelige bebwnnen i barnemoderen ok ey vil løsne, Tha tag swofwel ok bladene aff it træ som kallis po latine edera arborea (ebhaw po tiidske) ok 47v (61v)| gaarkarsse ok berøg qwynnen nedentiil met tesse forskriffne tyngh. So løssnes hynnen. Thet er ok megit got om hwn bades po gaardkarsse ok fygen.

Item alle tyng som vellwctynge ære, som er hwalsrod, bysem, thymiama ok en confecth som kallis gallea muscata ok en anden som heder nere ok muscus, Thesse forskriffne fyndis hos apeteckeryn. Noget aff tesse forneffnde 48r (62r)| tyng skulle legges po gloynde gløder ok holdes vnder hennes kleder. Dog scal hwn tæppe vel teed omkryn sig so at then gode luct ey gongher op vnder hendes øgen eller næsse. Men the tyng som luchte ylde (som er asafetida, beffwergeel, brent menniskeshaar ok brende gedeklør eller brende pofwllefiere) them scal hwn holde for syn næsse.48v (62v)|

Item qwynen skal ok lade then røgh gaa vnderneden sig som komer aff brende asnekløer, thy then røg vddrager aff syn egen natur it døt barn ok tisligest hynden som thet i lygger.

Item hwn skal ok holde syn aande lenge ynde ok kriste ok knuge lempelige sit lyff som tilforn stoer. Ok hwn scal kome sig til at nysse met nyssevrt eller støtther 49r (63r)| peffuer, dog so at met hwn nyser holder hwn syn aande yndhe hoss sig ithet at hwn holder teed for syn næsse ok syn mwndh. Ok scal hwn ok lade møde ok knuge syne syder po thet at barnehynden kan skynnes til vdgong.

Item en salue som kallis basilicon, scal man lade i barnemoderen, Tha lener hwn po alle syder ok trøcker hynden vnder sig til vdgong.49v (63v)|

Item nor hynden er vdkomen, so scal ther ladis rossenolie i barnemoderen, ok er thet ok megit got om man tager got rosenvatn der Ybsch er pulwerizeret vdi ok dricker, thy at thet lener hynden fra barnemoderens syder so at hwn kan vdkome.

Item nor at hynden komer ok viil vd, so scal fostermoderen tage ok drage po henne ganske subtilige ok sagtelige. Men er ther sorg po fære at 50r (64r)| hwn vil briste nor fostermoderen drager po henne, Tha scal hwn bynne then deel som hwn haffuer fath, op til qwynnens laar, men dog scal hwn ey bynde henne hart po thet at hwn ey brøster som hwn bynder, ok ey scal hwn bynne for slagt at hwn slipper løss igen ok ind drages igen. Thernest scal hwn atther kome qwynnen til at nysse som fore stoer, ok see vel til 50v (64v)| om hynden sidder ennw nogen steed festet i barnemoderen. Ok er hwn en tha fest nogen sted, tha scal fostermoderen rocke henne subtilige fra en syde ok til then anden ok op ok neder gantske sagtelige ok lempelige at qwynnen ey hafwer ther aff for stor pyne ok sorg, ok thet scal hwn øffwe intil at hynden ledigh vorder. So scal qwynnen tage 51r (65r)| henne vd aff then syuge.

Item om so er at thenne forneffnde hynde er so fast begreffuen i barnemoderen ok ey viil løsne eller vdkome for hwilket at qwynnen faller i stor sot ok syugdom met hoffuedwerk, met trangbrist ok daanelse eller andre slige sywger, ta skal ther giffues qwynnen nogne aff tesse dyre legedomme met vyn. Som er dya51v (65v)|galanga, dyacinamomum eller dyamuscum, dyambra, confectio de gemmis, dyamargareton ok andre sodanne flere som fyndes hoss apetekeryn, thy at tesse er qwynnen megit gode om the tages met vyn.

Item ith annet støcke som vddriffuer hynden: Tag rwde ok andron i: apfelkrut, hwilken som kallis po latine prassium, abrud ok byncke (lige megit aff tesse 4 vrter). Tag syden so megit lilliers 52r (66r)| olier som tw kant vel væde vrterne vdi ok the bliffue vel vaade. Leg thet so alth samen vdi en ny potthe ok teep henne kostelige veel so at ther kan ynge røgh kome vd aff henne. Giør so it hwl myt po stulpet eller thet som ligger po potten, ok set i thet hwl en liden tap so at han ok tetther veel sit hwl som han syder vdi. Seet so potten po ylden, ok nor thet haffuer fonget en god 52v (66v)| opsød ok icke meer, so tag potthen aff ylden ok seeth henne vdi it becken ful met yld ok seth them so vnder qwynnen som hwn sydder. Tagh so it got romt ok reenth røør ok seet then ene ænde aff røret i thet hwl som tappen sad vdi po stulpeth som ligger po potten, ok seet then andre ænde ind vdi qwynnens qwid eller gulport so at men potten sywder tha gonger al røgen aff pot53r (67r)|ten ok igenem røred ok op vdi qwynnens lyff. Men dogh skal qwynnen vel teepe omkring sig so at ingen røg gonger fra hende, men bliffuer alt vnder klederne, ok solitz skal hwn sydde vdi 2 tyme intil at hynden er vel løsnet. Ok thernest scal fostermoderen legge mellom qwynnens nafle ok gulporten the tyng som kan met syn kraft ok natur vdskywde 53v (67v)| ith døt barn, hwilke tyngh eller lægedome som komer hereffter i thet andre capitel som komer nest thet som nw begyndis.

Item komer ey forskriffne skynd eller hynde vd met tesse legedomme som nw oprægnede ære, tha lad henne betemme thy at jngen faa dage tha komer hwn flydendis vd ligesom it blodigt vant som roet køet er i toeth, ok syden komer qwynnen til syt paess igen.54r (68r)|

Item i thette efftherkomyndis capitel giffwes ok læress qwynnen raad ok hielp ffor alle the sotther ok syugdomme som kan kome effter barndbyrden.