54r (68r)|Effter qwynnens barnbyrd komer stwndem stor soet ok sygdom, som er en sywge som komer met offwerwettes stor hede, ok stwndem vorder qwynnen megit hoffwen offuer syt lyff ok haffuer stor pyne indwortes 54v (68v)| ok stwndem haffuer ok stor pyne i barnemoderen aff vbeqwemmelig ok vlæmpeligh hantering som skade i barnbyrden.

Item stwndem fonger hwn pyne indwortes aff thet ath hwn ey vorder vel renset i byrden so at thet onde blod ey øffred vdrand som tet bwrde.

Item stwndem fonger hwn pynactelighed aff offuerwetes megit blodryn i byrden, so ath 55r (69r)| qwynnen vorde megit forkrenket ok vansmectig i barnebyrden ok tisligest effter byrden.

Item stundem fonger qwynnen syugelige knecke aff barnemoderens eller efftertarmens vdgong.

Item er thet sig so at hwn ey haffuer syn rette renselse i barnbyrden som tiilbørligt er, men myndre, tha scal hwn brwge the tyng som hwn kan fonge syt blomster meth, hwilket 55v (69v)| som her nw effther komer.

Item hwilken qwynne som vil forøge eller formere syt blomster, Tha scal hwn kome sig megit til ath nysse, ok hwn skal holde veel for syn nesse men hwn nyser, ok hwn skal holde syn aande lenge inde ok twynge syt lyff meth syne hender, ok hwn scal lade setthe tho kopper inden po hennes laar hoffsomth op hoss guldporten eller hwn 56r (70r)| skal lade røge sig vndertiil meth saltede fyskeøgen eller meth the hoffue som kalles raashoffwe, eller meth asnehofwe. Nogne aff tesse forskriffne sculle legis po yld vnder qwynnens klæder.

Item viil thette ey hielpe ock er qwynnen sterck til natwr, Ta skal hwn la lade then aare som sydder inden po benen, neden for anckelyn, then som kallis po latine saphena, ok then ladnyng giffuer qwynnen syt blomster.56v (70v)|

Item er thet saa at hwn fonger then kollde sywge met megen vbeqwemmelig hede, so scal then forskriffne aadre ladis vnder anckelyn eller indentil hoss kneeth. Thy at some qwynner fonge thenne sywge effther fosteret formedels blomsterens vessendhed, ok nor thenne aadre ladis, Tha grønes blomsteret ok fongher siit vdspringh som sacth er etc.57r (71r)| Ok i thenne forskriffne sywge scal hwn dricke thet vatn som skalit byg er vdi sodet eller ok støt smot tilforn. Eller hwn mo ok dricke thet vatn som cicer ok byg ere bode vdi sodne. Hwn scal ok tage ok sube got hønsesaaed ok æde swre pomerantzæble, ok tesse støcke førøger qwynnens blomster ok køler ok fordriffuer then vbeqwemmelige hede ok løsser qwynnens lyff som tiilforn vor bestoppet etc.57v (71v)|

Item hender thet sig saa at qwynnens lyff vorder hoffweth ok stort ligesom thet blest vore, so scal hwn dricke thet vatn som cicer i: tzysererbsen er vdi saaden, ok vdi hwilket sot som tiidz komeyn scal ok være puluerizeret i. Thet scal hwn saa dricke.

Item hwn maa ok brwge en gummi som heder serapinum ok konyng ok mastix.58r (72r)|

Item hwn mo ok tage en klister som veder ok blesth kan fortage eller fortære eller tet vd aff driffue kand.

Item eller hwn mo ok anamme en yndsetnyng i guldporten som pessarium kallis hwilken som scal giøres aff synwelen hwlurt eller aff squinantie, storax liqwyda eller aff doronico eller zedoaria. (zytwan) Thet fyndes alt hoos apeteckeryn.58v (72v)|

Item ffonger qwynnen kranched effther syt barn i lyffwet, i barnemoderen ok i then gyldene port, tha scal hwn bade met the vrter som mylsker sodan wee ok pyne, som er kattost, Ybschen, fenum grecum, komeyn, camilleblommer, ok thet er saare megit got at hwn smør sit lyff met beske mandels olie.59r (73r)|

Item haffuer hwn ey swar hede, tha mo hwn brwge teragelse eller en confect: trifaria magna. Thette scal hwn taghe tiil sig met vyn.

Item gyff henne rød byncke eller en anden vrt som matricaria heder po latine ok po tiidske Metren vel tilforn i vyn eller vant sodne.

Item en anden godh legedom som mylsker pyne59v (73v)| ok sorghen i gulporten effter at fosteret vdgoet er: Tag rwde, rød byncke, abrud, stød them vel met pollieolie, ok lad thet tilhobe at vermes vdi en potthe, ok leg thet sa vdi en lynetklud, ok leg thet so ind i gulporthen.

Item it andet ffor thet samme: Tag komeynsblommer ok hørfrø, lige megit aff 60r (74r)| hwer (4 hender fwl), stød thet vel til samen, ok leg thet so vdi en lyden segk eller pose, ok sywd vdi hwitvyn, ok leg thet so varmt po hennes lyff.

Item giff henne at dricke vdi hwitvyn 2 eller 4 hwedekorns vegt Bysemvrt, soo kallis po tiidske.

Item ith andet ffor thet samme: Tag 60v (74v)| hwyderløg ok læg hanum i heed ædicke. Thernest scael hanum, ok stød vel smo ok lad thertil maymonetsmør som vsalthet ok vbreed er. Giør theraff ith ploster ok leg varmt offuer hennes lyff, ok røg henne vnder nedentiil met hwit røgilse ok storax.

Item haffuer qwynnen sorg i syn ryg effther foster, so scal 61r (75r)| hwn tage komensblomer ok en vrt som heder boragus po latine ok po tiidske Bynsaugenkrut, lige megit aff hwert (tho hender ful), ok 3 hender ful met byncke, kanilbarck ok mwscat, lige megit aff hwert (ith lot). Stød tesse forskriffne vrter smo, ok syud tem vel i vand. Tag so en badeswomp ok døp i vanneth 61v (75v)| eller leg alle tesse forskriffne tyng i ith lynetklede ok leg thet vel varmt po qwynnens ryg ok bynt vel at. Ok vil icke thet hielpe nock, so tag olie aff spicenardo ok hwid lilliers olie lige megit (3 lot) aff hwert, ok it qwyntin muscat ok stød ok blanne thet vel til samen, ok smør hennes ryg thermet.

Item haffuer qwynnen stor sorg 62r (76r)| viid syn nafle met mange styng, so tag byncke ok sywd i vand (tilforn vel støt eller syden hwn er soden) ok leg po ith klæde ok bynt so varmt po naflyn, ok lad lige en thyme, so beyres thet.

En god salue thertiil: Tag dylollie, komensolie lighe megit aff begge (2 lot), hwyde lilliers ollie 4 lot, it halff lot vox. Smelt them tilhobe 62v (76v)| po en yld, ok lad so velde tilhobe, ok set so aff at kolne. Smør syden qwynnens ryg thermet.