|Item her begynnes itA anneth| capitil om it barn, som fødes, for en thetz rette tiid er komen, hwilket som aff nogne kallis monede barn, thi thet vil vd i vtide stwndem vdi første eller anden eller iii eller iiii, syden thet vor vnfanget, eller ok ther effter at thet haffuer fonget syn skaffwelse vdi moderens lyff, hwilken fødsel eller vdgongh| som er i mod ret naturens ordinantz eller skickelse, ok stwndem vil thet vd, effter ath sielen er ind giffuen aff gudh i legemmet, ok nor thet saa fødis, tha blyffuer thet gerne døth i syn byrd, thi at thet foster som Auicenna siger, hwilket som fødis vdi iiii, v eller vi eller vii monet, thet dør strax, thy torris tiid vor icke en tha| natwrlige komyn.

Item thet sker formedels adskillige sager, fførst kan thet skee formedels barnemoderens brøst, hwilken som fongher brøst i mangfollelige maade, hwilket som seent vaare at skriffwe.

Item stwndem komer thet aff en sywge, som heder tanasmon, ok then sywge| haffuer slig pynactelighed met sig, at then, som henne haffuer, ta haffuer han stoer begeringh til stoel gong, men dog kan han lidet eller inthet giøre ther. Her om taler Ypocras so sygendis: Hwilken qwynne som fonger thenne synge, som er tanasmon, ok hwn haffuer vndfonget syt foster, tha mo hwn rædis for it vtidigt barn, vden ther komer raad tiil.| Item stwndem komer thet aff stor, swar hoste ok besynderlighe then, som tooer ærA, som Ypocras siger, at en qwynne, som megit vansmectigh er ok toor ok mager, hwn mo ok rædis for vtidigt barn.

Ok syger Auicenna sagen ther tiil sa syendis: Nor en qwynne vansmectig er ok hennes magt er henne fra goen aff soeth, hwnger, sorg, tor hoste eller| andre sodanne mensel, then mad, som hwn tha tager tiil sig, thet beholder natwren til hennes behoff at styrcke legemet ther met, ok ther nest er ther ey so megit til offuer løffs, at barnit kan vel fonge syn byerind ther aff met, ok ther offuer vorder barnet mactløss, so at thet kan ey inde blyffwe, men nøges til at vdkome.| Item fonger en sywglig qwynne sit blomster offwer flødige, tha mo hwn ok rædes, som Ypocras siger, for ith vtydigt barn.

Thet scal man so forsto: Er qwynnen scarp ok mager, ok haffuer hwn sit blomster effter iii moneth, effter hwn vndfick, tha mo hwn rædes, men i then første ok annen monet tha mo| hwn enA haffue sit blomster vden barnsens skade, thi at fosterit er en ta sore kleynt ok lydet ok haffuer lyden føde en i behoff.

Item ffremdeliss siger Ypocras, at en sywglig qwynne scal ey lade ladde sig, thet scal man so forsto: haffuer qwynnen lidet blod ok nøffuer inthet; men haffuer hwn megit blod, mer| en hwn haffuer i behoff, tha mo hwn lade lade sig efter iiii maanet ok for then vii monet, men dogh scal hwn ey lae lade sigh, for vden hwn nøgis ther til formedels sywgdom skyld, so blyffuer thet moderen ok fosterit myndre skadelict, men dog alligewel skal thet ske efter vismantz lerdom. Item fonger qwynnen offuerwettis megen stoel gong, tha moo hwn ok rædis.

Item tisligest fonger ok en qwynne it vtidigt barn, om hwn tager nogre stercke lægedomme tiil sig, hwilke som henneA stoel gong skal for øge eller| opvecke effter then iiii monet ok for then vii, men haffuer hwn hanum i behoff, tha skal hwnA lettelige ok subtilige lade for øge syn stoel gong i forskriffne tiid,

|Item hwilken qwynne som sywglig er ok fanger stoer swlt eller stoer soet eller syugdom, hwn mo rædis, som Ypocras siger: Hwilken qwynne som sywglig er ok faller i en stoer, swar sywge, tha er thet dødelict, som er pestilentz, swofwer bryst verck, eller fonger sware hwg ok slag eller ten fallynde sywge eller then store, sware kolle sywge.

Item brwger qwynnen megit v køskelig verck, men hwn gonger met syt foster, tha mo hwn ok fructe, thy at barsens føde bliffuer vnaturlig ok bliffuer ey nock, som bør aff rette, fforty at naturen kan ey besto thet ath skynne thet nogen god føde til, forhwilket at barnet for smectigt vorder.

Item fongher barne moderen nogne bylder vdwortis eller indwortis, tha mo hwn ok rædis. Item brister then hynne, som barnet vdi ligger, ok then vedske, som barnet sculle fødiss met, hwn for løffwer, tha mo qwynnen ok rædis. Item Ypocras syger, at qwynnen scal vocthe sig for frost ok kyld, eller hwn far ylde.

Item qwynnen skal tage sig vaare for formegen vmage met arbeyde, som swarth er, met swar gong, meth dantze ok sprynge ok anden sodan rørilse, ty at hwn faer ther ylde aff. Item then qwynne, som falder ok slaer sig eller dragis eller fonger stoer fortørnilse eller swar sorg, hwn mo rædis.

Item tager qwynnen sig icke være for megen swar hede, tha mo hwn ok rædis. Item nor en syuglig qwynne scal bade, for nogne sager skyl, tha scal hwn ey lenge være i badet ffor iii sager skyld. Then første sag er, at bader hwn megith ok lenge, so fonger hwn megen vnaturlig hede ind vdi sit lyff. Then andre sag er thet, at bader hwn lenge, so løsner ok slagner the bond, som barne moderen haffuer til at holde sig met synA byrde, som er barnet, ok so rommes then veg, som barnet scal vd at, ok hal ok slibridz giørs, for en behoff giørs. Then tredie sag er thet, at barnet vorder so megit heeth i barne moderen, so at thet kan ey lyde then hede, men stwnder vd til at swale sig vdi en koldere luct. Item qwynnen kan fare ylde af adskelige ting, bode aff the, som nefnde ære, ok fremdelis aff megit andet, hwilket som seent vaare ok vanskeligt er at skriffue eller at syge.