73r (87r)|Item her begynnes it anneth 73v (87v)| capitil om it barn som fødes foren thetz rette tiid er komen, hwilket som aff nogne kallis monedebarn, thi thet vil vd i vtide. Stwndem vdi første eller anden eller 3. eller 4. syden thet vor vnfanget eller ok thereffter at thet haffuer fonget syn skaffwelse vdi moderens lyff, hwilken fødsel eller vdgongh 74r (88r)| som er imod ret naturens ordinantz eller skickelse. Ok stwndem vil thet vd effter ath sielen er indgiffuen aff Gudh i legemmet, ok nor thet saa fødis, tha blyffuer thet gerne døth i syn byrd. Thi at thet foster, som Auicenna siger, hwilket som fødis vdi 4., 5. eller 6. eller 7. monet, thet dør strax, thy torris tiid vor icke en tha 74v (88v)| natwrlige komyn.

Item thet sker formedels adskillige sager. Fførst kan thet skee formedels barnemoderens brøst, hwilken som fongher brøst i mangfollelige maade, hwilket som seent vaare at skriffwe.

Item stwndem komer thet aff en sywge som heder tanasmon, ok then sywge 75r (89r)| haffuer slig pynactelighed met sig at then som henne haffuer ta haffuer han stoer begeringh til stoelgong, men dog kan han lidet eller inthet giøre ther. Herom taler Ypocras so sygendis: “Hwilken qwynne som fonger thenne syuge, som er tanasmon, ok hwn haffuer vndfonget syt foster, tha mo hwn rædis for it vtidigt barn vden ther komer raad tiil.”75v (89v)|

Item stwndem komer thet aff stor swar hoste ok besynderlighe then som tooer ær, som Ypocras siger at en qwynne som megit vansmectigh er ok toor ok mager, hwn mo ok rædis for vtidigt barn. Ok syger Auicenna sagen thertiil sa syendis: “Nor en qwynne vansmectig er ok hennes magt er henne fragoen aff soeth, hwnger, sorg, tor hoste eller 76r (90r)| andre sodanne mensel, then mad som hwn tha tager tiil sig, thet beholder natwren til hennes behoff at styrcke legemet thermet, ok thernest er ther ey so megit til offuerløffs at barnit kan vel fonge syn byerind theraff met, ok theroffuer vorder barnet mactløss, so at thet kan ey inde blyffwe, men nøges til at vdkome.”76v (90v)|

Item fonger en sywglig qwynne sit blomster offwerflødige, tha mo hwn ok rædes som Ypocras siger, for ith vtydigt barn. Thet scal man so forsto: Er qwynnen scarp ok mager ok haffuer hwn sit blomster effter 3. moneth effter hwn vndfick, tha mo hwn rædes, men i then første ok annen monet tha mo 77r (91r)| hwn en haffue sit blomster vden barnsens skade. Thi at fosterit er en ta sore kleynt ok lydet ok haffuer lyden føde en i behoff.

Item ffremdeliss siger Ypocras at en sywglig qwynne scal ey lade ladde sig. Thet scal man so forsto: Haffuer qwynnen lidet blod ok nøffuer inthet, men haffuer hwn megit blod, mer 77v (91v)| en hwn haffuer i behoff, tha mo hwn lade lade sig efter 4. maanet ok for then 7. monet, men dogh scal hwn ey lade lade sigh forvden hwn nøgis thertil formedels sywgdom skyld.

Item tisligest fonger ok en qwynne it vtidigt barn, om hwn tager nogre stercke lægedomme tiil sig, hwilke som hennes stoelgong skal forøge eller 78r (92r)| opvecke effter then 4. monet ok for then 7., men haffuer hwn hanum i behoff tha skal hwn lettelige ok subtilige lade forøge syn stoel gong i forskriffne tiid. So blyffuer thet moderen ok fosterit myndre skadelict, men dog alligewel skal thet ske efter vismantz lerdom.

Item fonger qwynnen offuerwettis megen stoelgong, tha moo hwn ok rædis.78v (92v)|

Item hwilken qwynne som sywglig er ok fanger stoer swlt eller stoer soet eller syugdom, hwn mo rædis som Ypocras siger: Hwilken qwynne som sywglig er ok faller i en stoer swar sywge, tha er thet dødelict, som er pestilentz, swofwer brystverck, eller fonger sware hwg ok slag eller ten fallynde sywge eller then store, sware, kolle sywge.79r (93r)|

Item brwger qwynnen megit vkøskelig verck men hwn gonger met syt foster, tha mo hwn ok fructe, thy at barsens føde bliffuer vnaturlig, ok bliffuer ey nock som bør aff rette. Fforty at naturen kan ey besto thet ath skynne thet nogen god føde til, for hwilket at barnet forsmectigt vorder.79v (93v)|

Item fongher barnemoderen nogne bylder vdwortis eller indwortis, tha mo hwn ok rædis.

Item brister then hynne som barnet vdi ligger, ok then vedske som barnet sculle fødiss met, hwn forløffwer, tha mo qwynnen ok rædis.

Item Ypocras syger at qwynnen scal vocthe sig for frost ok kyld, eller hwn far ylde.80r (94r)|

Item qwynnen skal tage sig vaare for for megen vmage met arbeyde som swarth er, met swar gong, meth dantze ok sprynge ok anden sodan rørilse, ty at hwn faer ther ylde aff.

Item then qwynne som falder ok slaer sig eller dragis eller fonger stoer fortørnilse eller swar sorg, hwn mo rædis.80v (94v)|

Item tager qwynnen sig icke være for megen swar hede, tha mo hwn ok rædis.

Item nor en syuglig qwynne scal bade for nogne sager skyl, tha scal hwn ey lenge være i badet ffor 3 sager skyld. Then første sag er at bader hwn megith ok lenge, so fonger hwn megen vnaturlig hede ind vdi 81r (95r)| sit lyff. Then andre sag er thet at bader hwn lenge, so løsner ok slagner the bond som barnemoderen haffuer til at holde sig met syn byrde, som er barnet, ok so rommes then veg som barnet scal vd at ok hal ok slibridz giørs foren behoff giørs. Then tredie sag er thet at barnet vorder so megit heeth i barnemoderen, so at thet kan 81v (95v)| ey lyde then hede, men stwnder vd til at swale sig vdi en koldere luct.

Item qwynnen kan fare ylde af adskelige ting, bode aff the som nefnde ære ok fremdelis aff megit andet, hwilket som seent vaare ok vanskeligt er at skriffue eller at syge.