Her effther ffølger en føye bog, vdi hwilken gode qwynner mo fonge ath vide, hworledis at then alsom mectiste gud han lader syne ædelige creatur, som er mennisken, vorde ok vnfonges ok skaffwes vdi ædelige ok erlige qwynners lyff fformedelss qwynnens ok mandsens samkom ok natwrens ok the hemilske planeters ok tegns regering ok ordinantz.

Ok er hwn vddragen aff adskellige bøger, som er aff Alberto magno, Michaele scoto ok aff en bog, som kallis qwynders vrtegaar, ock aff probleumatibus Aristotilis, vd aff hwilke iiii forskriffne mesteres bøger ieg haffuer vd draget nogne merckelige støcke, hwilke som gode qwynner moo for vden last ok straff vyde.

Item fførst vil ieg sige, hworledis at fosteret eller barnet affles ok vorder vdi moderens edelige lyff ok guldskrin. Item nor at manden ok qwynnen tha haffue torris naturlige samkom, ok torris naturlige seed er beqwem melige ok rettelige vdgifwen ok er ther nest ind vdi qwynnens gulskrin komen, ok bægge sæder er vel then ene met then anden beblandet til hobe, ta lige begge the sæde vdi qwynnens gulskrin i the første vi dage ok haffue hwid lød lige som en milk, men i the ix dage, som ther nest komer, so omwendis then huidhed, som the haffue, ok bliffuer røed, ok bliffuer røt ok loffret, lige som leffret blod er, ok bliffuer omsyer en stompe eller støcke kød.

Men vdi the xii neste dage tha skickes thet forskriffne leffrede blod eller støck kød stadigt ok stredigt eller noget fwlsomt, so at thet er beqwemt til at anamme nogen skaffnyng ok besynderlige menniskens skaffnet, thi at then ting, som vabler ok sliibrid er, thet holder ingen skaffnet eller form, som AristotelesA syger ii de anima.

Item syden nor thenne tiid er forløffuen, so at then sæed, som ieg nw omtalde, han er so ner komen, at han er bequemmelig til at anamme nogen skaffnet po sig, effter at tesse xxiiii dage ære forløffne effter qwynnens ok mandsens samkom, so tager strax en planeta viid effter gudz skickelse ok naturens ordinantz, hwllken planeta som heder Saturnus.

Thenne planeta, som naturlige mestere syge, met syn naturlige kyld ok tyrcke thager hwn ok regerer offuer thette støcke kød ok kryster thet til hobe, so at thet blyffuer en stiffuere ok stadigere, en thet vor til forn, lige som ith støcke ferst, roet kød.

Item syden nor thenne moned er for læden ok tenne planeta hwn haffuer ful drwget syt naturlige verck eller gernyng, so komer ther tha en anden planeta, som Iupiter heder, ok so regnerer hwn offuer kødet vdi en monet, ok met syn naturlige hede ock verme verqueger hwn forskriffne fosters effne, ok lige som Saturnus hwn kriste thet teet til hobe met syn kyld ok tyrke, so vedsker thenne planeta fosterens effne ok verqweger thet met syn naturlige værme. Syden vdi then iii monet, som ther nest komer, tha komer en planeta ok tager ved, som then anden slepte.

Ok thenne planeta heder Mars; hwn met syn hede ok tyrcke ok met syn naturlige verck ok arbeyde tha skil hwn thet fra bwllen, som armene ock benen skulle vorde aff. Syden vdi then iiii monet tha komer then iiii planeta, som er Sol, thet er solen. Thenne planeta, som medici ok nogne astronomi the syger, hwn giffuer vdi syn monet en beqwemmelighed til et menniske at vorde aff forskriffne kød, hwn skaber ok hierthet, met huilket som barnet fonger nogit lyffactighed ok naturlig rørilse. Item vdi then v nestkomyndis monet tha regnerer en planeta offuer fosteret, hwilken som Venus heder. Thenne planeta met syn naturlighe verk tha skaffuer hwn ørennen, øgennen, næssen, mwnden ok nøgillyn po mannen ok laassyn po qwynnen ok qwynnens spænner ok andre qwynnens reedskaff ok giør skilsmoel mellom fyngrene, tæerne ok beenen. Item vdi then vi monet so komer Mercurius; thenne planeta hwn scaber twngen, strwben, ganen, øgenbraaerne ok komer haarid frem ok locker neglene vdh.

Item vdi then vii moned so komer Monen; thenne planeta met syn naturlige verck ok styrilse regnerer offuer fosteret ok fwlkomer barnet met syn naturlige vedske ok sleeth giør barnet po syt legemme ok skynd; ok skeer thet so, ath noget foster vorde føed vdi thenne vii monet, tha bliffuer thet døet, thi at thet haffde ey end syn naturlighed, som thet burde.

Item nor then viii monet komer, so komer tha then første planeta igen, som fore stoer, som er Saturnus, ok thenne planeta met syn naturlige kyld tha køler hwn fosteret ok torrer thet fra legemens vbeqwemmelig vedske, ok i thet soo vorder fosteret styfft ok tæet vdi syt køed ok legemme lige som en ost, som krystes vdi it oste kaer.

Ok er thet so, at thet fødis tha i thenne viii monet, so bliffuer thet icke lenge leffwyndis, ok skal thet en bliffue viid syt lyff, tha bliffuer thet fwlt met soet ok syugdom. Item vdi then ix monet so komer en planeta, som heder Iupiter, ok thenne planeta hwn verqweger ok glæder fosteret met syn naturlige verme ok vedske.

Ok thet barn, som fødis i thenne monet, ta moo thet vel leffuynde bliffue ok vel tilpaess, ok thet blifwer ok vel mactigt formedelss thenne naturlige værme, hwilken som thenne planeta thet giffuer. Ok thet bliffuer ok lang liffuet formelss then naturlige vedske, som thenne planeta giffuer, thy, som philosophusA at lyffuet thet holdes viid magt aff naturlig værme ok vedske.

Her komer the xii tegn.

Item noer fosteret thet er skafft ok haffuer lyff, ok alle lemer po thet neste fwlkomne ære, syden komer the xii hemelske tegn, hwilke som haffue magt ok vold offuer menniskens lemer ok legomme.

Thet første er Aries, thet er væder; thette tegn thet regnerer offuer hoffwedith, ok nor monnyn er vdi thette tegn, tha skal ey hoffuedet røris eller saar giøres met nogit jern, hwercken met aadrelad eller koppesæeth eller met hwg eller slaw; skeer thet, tha er thet megit meer farligt i thenne tiid en vdi nogen anden tiid. Item thet andre tegn heder Taurus, tywr, thette regnerer offuer halsyn. Thet iii heder Gemini, twillynge, thet regnerer offuer sculderne ok armene. Thet iiii heder Cancer, krabe, thet regnerer offuer brystet. Item thet v heder Leo, løffwe, thet regnerer offwer hierthet. Item thet vi heder Virgo, thet regnerer offuer bugen. Item thet vii heder Libra, veyskaal, thet regnerer offuer nyren ok then anden indwolff, som ther tiil hører. Item the viii heder Scorpio, thet regner offuer mansens ok qwynnens hemelig ting. Item thet ix heder Sagittarius, skøtte, thet regner offuer then indwolff, som vdsender eller vd skyuder drecket ok skarnet aff mennisken. Item the x heder Capricornicus, steenbog, thette tegn regnerer offuer knæen. Item Aquarius, thet er thet xi, ok thet hede po danske vandrager, thette tegn thet regerer offuer skynnebenen. Item thet xii ok thet yderste thet heder piscis, thette tegn regnerer offuer føderne.

Item nor monnen er i noget tegn, som han er hwordag vdi ith, tha scal then leem ey saargiøres i nogne mode, hwelken leem som thet tegn regerer offuer, vdi hwilken som monyn tha er, fforty som naturlige mestere sige, nor then leem saar giørs, som teth tegn regerer offuer, som monyn then dag i er, tha føder monyng mange vbeqwemmelige vedsker vdi megit saarid, so at then leem vorde megit vansmegtig ok syug ther aff. Exempel ther om: læger thu fersth køed om natten vdi monens skin, tha opfuldis thet met mange vedsker ok begynder ath swrne. So fødis ther madke vdi, ok thet skeer icke altiid i lige mode, men i besynderlig monens værilse, som er vdi fylde.

Eller ok skeen en mone, nor han er i fylde, ind vdi nogit saar, tha er thet megit skadeligt, som naturlige mestere syge, thi at saarid opfyldis met adskillige vedsker, so ath alt then hwmske ok fuctactighed, som er vdi then sores krop, thet søger alt samen til saarid, ock so vorder then leem om syer forderffuet; lige so er ok thet, om nogen lader lade sig eller giøre sig sooer, then stund som maanyn er vdi then lems planeta, som regnerer offuer then part eller lem, som han vil sooer giøre. Thi er thet raadeligt, at man seer sig faare, nor at qwynne skal lade en anden, som vndertiiden skeer bode effther barnbyrden ok anden tiid ok so, eller ok en anden scal lade hennes aadre, vogte sig, at monyn er ey i thet tegn, som raader offuer then leem. Exempel: nor monyn er vdi Scorpio, thet tegn regnerer offuer qwynnens eller mandsens lønlighed, tha scal inge lade lade then aadre, som ther hoess er etc. Solydz merck ok om the andre lemer, som fore stoer.

Item lige som the vii forskriffne planeter skaffue ok skicke aff then nature ok magth, som gud haffuer giffuet them, alle the lemer, som vdwortes ok indwortes ære po legemmet, so skicke the ok aff thorris naturlige verck ok rørilsse alt then krafft ok magt, som mennisken haffuer i viid ok syn ok lyff eller siel indwortis, thy at som astronomi the syge: Aff spera Saturni giffues mennisken mode ok syn til at kwnde kende, agte ok besynde nogen ting. Item aff spera Iouis giffues mennisken dristighed ok andre siel sens eller lyffsens lydelseer.

Item Iupiter Iouis thet vor en man, so kalledes, hwilken som kørde syn fader aff hans eygeth rigit, huilket som vor i mod thenne mandz naffn, thi ath hans nafn lyder soo: Iupiter quasi iuvans patrem, Iupiter hielpyndes syn fader, ok thet giorde han icke, han icke halp syn fader, men giorde hanum ont, i thet han kørde hanum vd ock fornedrede hanum, ok thet giorde han aff syn hoffmodighed ock stooractighed. Thi læges thet nafn til en planeta, hwilken som er stoeractig i syn natur per influentiam naturae etc. Ok thenne planeta giffuer them stor agtighed, som vnder hende fødis.

Item aff thenne planeta, som heder Venus, hwn giffuer vkøskhed.

Item aff spera Martis fonger mennisken vredactighed.

Item Sol, thet er solen; thet er en good ok alderbest planeta, hwn giffuer mennisken vnderstondilsse ok visdom, ok the, som fødis vnder henne, the ære løcsalige ok kerlighe.

Item Mercurius hwn sighes ath være køffmentz herre, thi at lige som fornwmstige køffmeend the ære altiid gledactige ok snacke blyde, so er ok thenne planeta goed ok velwillig, ok hwn giffuer mennisken gledactighed ock vel løstighed. Meen then yderste ok nederste planeta, som er maanyn, han giffuer mennisken syn fødis ok vederqwegilsis krafft.

Item nw er sag om barnsens skickelighed, hworledis thet vndfanges, skaffues ok skickes aff gud ok then krafft ok magt, som han haffuer giffuet planeterne, ok hworledes at the pynte mennisken vdwortes ok indwortis, ok hwoledis the hemelske xii tegn the regnere ok raade offuer menniskens læder.

Nw vil ieg giffue til kende, hworledis at man kan kende ok vyde, hwat thet er for it foster, som en syuglig qwynne hwn beer, hwadh helder thet er dreng eller pyge eller twillinge, eller hwad slaw som twillingene ære, om the ære vdi qwynnen lyff, hwadhelder at the ære bode piger eller bode drenge eller hwor aff siit slau etc.

Thet fførste tegn. Er qwynnen met it swenbarn, tha er hennes ansigt deyligt ok røeth, ok hwn er vel læet færig vdi syn gong eller rørilse. Meen er hennes ansigt blegt, fedactigt ok vdeyligt, ok hwn er saare twng færigh vdi syn gong, tha er thet en pyge.

Item heffues hennes lyff po then høgre syde ok tryndis ther meer en po then anden syde, so haffuer hwn it swenbarn; meen hoffues ok tryndis then venstre syde, so er thet en pyge.

Item er thet so, at then milk, som man krister aff qwynnens spenner, hwn er stadig tyck ok vel disponeret, so at legges hwn po en nagl eller anden sleet tingh ok bliffuer stadig ligendis ok ey flyder geensten aff steed, tha er hwn met en søn, men er hwn tynd ok flyder strax aff steed, om fyngerin lydet omvendis, ta er thet en pyge.

Item tagis en drobe aff qwynnens milk eller blod, som ære komne aff then høgre syde, ok kastis vdi en klaer kylde eller vdi henne egit vand, er thet so, at then drop stwnder nogit neder til bonden, tha er hwn met it swen barn, men flyder han op po vannet, so er thet en pige. Item er then høgre spænne storre en then venstre, tha er thet en dreng, men er then venstre spænne størst, so er thet en etc.

Item lægis salt po spænnens vorde, ok vil thet smelthe, so er thet en dreng. Smeltis thet icke, so er thet en pyge. Item rører qwynnen then høgre foed først, nor hwn scal op stoo, ther som hwn syder, eller ok then høgrehand, so er thet en dreng; rører hwn then venstre, so er thet en pyge.

Item haffuer qwynnen meer twnghed vdi then høgre syde en ithen venstre, so haffuer hwn en dreng, men er thet i then venstre, so er thet en pyge. Item tager man ok kryster qwynnens spænne, so at milk vdgoer po en reen ok klar spægel, then som er vel toer ock strugen, syden læg speylyn lempelige vdi solin, ock nor han haffuer legith ther nogen stwnd, so skwe milcken.

Er hwn taaer ok klaer som en perle, tha er thet en dreng, men er hwn glyen ok løffuen aff steed tiil en anden syde, so er thet en pyge.

Item haffuer hwn twillinghe, thet scal man so kende: Er thet en dreng ok en pyge, so er qwynnen legemegit hoffuen po baade syder, men i then høgre syde ther er hwn læet ferdigere en i then venstre.

Ok then høgre kynd er mager ok rød ok deylig til syn then lød, en meer en then andre, men then andre part vdi ansigtid han er fedactig ok blegactigh. Item er thet twenne drenge, tha er hennes ansigt altsamen mafwer ok deyligt, men er thet bode ii twyllinge, som piger ære, so er hennes ansigt bledactigt ok pwsactig ok feet.

Item noer qwynnen er met twillynge, so ære hennes spænner bodelige store, ok hendes lyff er lige megit hoffuet po bode syder.

Item nw er her om taleth, hworledis at qwynnen kan kende ok vyde, hwad foster som hwn er met. Nw vil iegh syge eder, hwor aff at qwynnens ok mandsens sæed hænkomer, ok hworledis thet haffuer sig met hanum.

Item merck nw først. Naturlige mestere syge, at ther ere iiii steder vdi menisken, vdi hwilkeA ath alten mad ok dricke, som mennisken tager til sigh, han fortæris ok fordøffues ok bequemmelig giørs til, ath mennisken scal holdes vidh macth aff hanum.

Then fførste stæd thet er vdi maffwen, nor maden er vel sønderknussen vdi mwnden ok swellies so neder vdi maffuen, ther liger han ok smeltis ok fortæris aff then naturlige hede, som maffuen haffuer met sig, ok ther deles ok partes han vdi twenne parte, thet reneste fra thet groffweste. Thet grofwe ok vrene thet skyuder naturen vd at bagstacken.

Thet klareste, som i gen bleff, thet skickes syden i thet andre rom ok steed, som maden scal fordøffues vdi, thet er hoss leffueryn, ok ther er then andre madsens fordøffnyng. Ok ther skiftes thet ok partes vdi andre ii parte, thet reneste ok klariste fra thet vklareste ok vreneste; thet vrenneste ok vklariste thet skicker naturen til bleyren ok ladis vd met pyss etc. Syden skickes ok sendis thet klare, som igen bleff til hierthet, ok ther er then tredie madsens ok drickens fordøffuilse, ok aff hiertens hede natur tha bytes thet ther i twenne parte thet klare ok swnne fra thet vklare ok vswnde; thet vswnne thet skickes neder til the kaer, som naturen vdi er eller sæden, som er til nyrenne ok til stenenne vdi qwynnen ok manden ok til andre slige kaer, som sæden bewaresA vdi, intil at han vd giffues vdi mandzens ok qwynnens fagntag, ok so ledis vorder sæden eller qwynnens ok mandzens natur; thette er thet sæed, som alle menniske effter Adam er opvoxne vd aff formedelss the hemelske planeters verck ok ordinantz. Item nor qwynnen hwn haffuer vnfonghet ith foster, tha løckes hennes barne moder, saa at thenne hennes offuerflødige sæed eller natur kan ey indkome vdi barne moderen ok samles ok sanckes ther, som vant er om anden tiid, for en hwn haffuer vnfonget, men han dragis op til qwynnens spænner, ok ther tempreres hennes sæed eller monede blomster aff then naturlige verme ok hede, som ther er aff hierthet, tha syudes han ther ok om skiffter syn rød actige lød ok bliffuer hwid, ok ther aff fødis barnet vdi moderens lyff, somA thu fynger her effter.

Item vdi iii mode hender thet sig, at en qwynne kan fonge flere børn en ith. Then første sag er thet po barne moderens vegne, thi at hwn hafwer monge rom vdi sig, som ære x lædker eller rom, forhwilket hwn er beqwemmelig thil at vnfonge it vdi hwort rom.

Then andre sag er thette, at nor mansens ok qwynnens sæed er offuer flødig, nor at han vdgiffues vdi mands ok qwynnes leg, ok then sæed fonger ey rom vdi et rom, men flyder bort vdi et andet rom eller ok fremdeliss til eth andet, so vorder ther it barn vdi hwort roem, vdi hwilke som sæden fald.

Then iii sag er thette: nor man ok qwynne ære til hobe ok qwynnen rører sit lyff megit, aff then velløst, som hwn ta vdi er, aff then same megne rørilse tha spres hennes ok hans sæed at, so at somt falder vdi it roem ok somt vdi it andet, ok so vorder ther flere foster i en barnbyrd.

Item nw er sagt, hworledes ath mandens ok qwynnens sæed vorde, ok hworledes at barnsens føde hwn skickes vdi moderen, ok vdi hwormange mode som twillinge eller trillynde vorde. Nw vil ieg noget tale om barnsens vdgongh. Item nor barnet eller fosteret er vii monede gamilt, so begynder thet at fonge en naturlig rørilse ok arbeyde til syn vdgong, ok then rørilse er barne ok moderen beqwemmelig i monge mode etc.

Men er thet so, at thet ta vdkomer, tha bliffuer thet døet, som til forn stoer, men byder thet offwer til then viii monet, tha lyder thet veel, men fødis thet ta, so vorder thet ok døet, thi at thet for arbeyde sig vdi then vii monet, so at thet er magttøs ok gyder inthet, men er megit forsmegtigt.

Men bliffuer thet offuer til then ix monet ok fødis so, tha bliffuer thet vel met gudz hielp leffuyndis, thi at thet haffde syn naturlige vmaghe ok rørilse vdi then vii monet, ok syden vdi then viii tha loo thet ok hwilte sig ok bleff vel til paess igen, ok so er thet tha vel sterckt til at arbeyde po nyet til syn vdgongh.

Item meen barnet liger vdi syn moders lyff, tha liger thet trynt lige som en bold, forty at tetz ansigt er ligendis neder mod syne kne ok armene liger neder enge long vid laarne ok nessen mellom bode knæ, ok barnsens hoffuet er lige mod qwynnens ryg, ok i thet som thet scal vd, so reyss thet sit hoffuet op, so at ansigthet er imod qwynnens rygh, ok so vendis ther op neder po barnet, so at hoffuedet thet komer nederst, ok so vil thet naturlige vd, lige som thw fynger her nest vdi then andre bogh. Item nw vil ieg icke meer tale her om vden nogne tingh ok spørsmaael, som fyndis vdi

Ad skriffue altet en wed, thet er icke en gerne klerckers sed. Men tugt bør hoss visdomen at wære. Ther er en tiil wel mange sned, hwilke icke bør at wides aff skindere eller smed, thet siger ieg nw, myn hierte kære.