156r (170r)|Item nor Monnen er i noget tegn, som han er hwor dag vdi ith, tha scal then leem ey saargiøres i nogne mode, hwelken leem som thet tegn regerer offuer vdi hwilken som Monyn tha er. Fforty som naturlige mestere sige: Nor then leem saargiørs, som teth tegn regerer offuer, som Monyn then dag i er, tha føder Monyng mange vbeqwemmelige ved157v (170v)|sker vdi megit saarid, so at then leem vorde megit vansmegtig ok syug theraff. Exempel therom læger thu fersth køed om natten vdi Monens skin, tha opfuldis thet met mange vedsker ok begynder ath swrne. So fødis ther madke vdi, ok thet skeer icke altiid i lige mode, men i besynderlig Monens værilse som er vdi fylde. Eller ok skeen en Mone nor han er i fylde ind, vdi nogit saar, tha er thet megit skadeligt. Som naturlige mestere 157r (171r)| syge: Thi at saarid opfyldis met adskillige vedsker so ath alt then hwmske ok fuctactighed som er vdi then sores krop, thet søger alt samen til saarid, ock so vorder then leem omsyer forderffuet. Ligeso er ok thet om nogen lader lade sig eller giøre sig sooer then stund som Maanyn er vdi then lems planeta som regnerer offuer then part eller lem som han vil sooergiøre. Thi er thet raadeligt at man seer sig faare nor at qwynne skal lade en anden – som vndertiiden 157v (171v)| skeer bode effther barnbyrden ok anden tiid ok so – eller ok en anden scal lade hennes aadre, vogte sig at Monyn er ey i thet tegn som raader offuer then leem. Exempel nor Monyn er vdi Scorpio, thet tegn regnerer offuer qwynnens eller mandsens lønlighed, tha scal inge lade lade then aadre som ther hoess er etc. Solydz merck ok om the andre lemer som fore stoer.

Item ligesom the 7 forskriffne planeter skaffue ok skicke 158r (172r)| aff then nature ok magth som Gud haffuer giffuet them, alle the lemer som vdwortes ok indwortes ære po legemmet, so skicke the ok aff thorris naturlige verck ok rørilsse, alt then krafft ok magt som mennisken haffuer i viid ok syn ok lyff eller siel indwortis. Thy at som astronomi the syge: Aff spera Saturni giffues mennisken mode ok syn til at kwnde kende, agte ok besynde nogen ting.

Item aff spera Iouis giffues mennisken dristighed ok andre siel158v (172v)|sens eller lyffsens lydelseer.

Item Iupiter Iouis, thet vor en man so kalledes hwilken som kørde syn fader aff hans eygeth rigit, huilket som vor imod thenne mandz naffn, thi ath hans nafn lyder soo: »Iupiter quasi iuvans patrem« (Iupiter hielpyndes syn fader) ok thet giorde han icke. Han icke halp syn fader, men giorde hanum ont ithet han kørde hanum vd ock fornedrede hanum, ok thet giorde han aff syn hoffmodighed ock stooractighed. Thi læges thet nafn 159r (173r)| til en planeta hwilken som er stoeractig i syn natur per influentiam naturae etc. ok thenne planeta giffuer them storagtighed som vnder hende fødis.

Item aff thenne planeta som heder Venus. Hwn giffuer vkøskhed.

Item aff spera Martis fonger mennisken vredactighed.

Item Sol, thet er Solen. Thet er en good ok alderbest planeta. Hwn giffuer mennisken vnderstondilsse ok visdom, ok the som fødis vnder henne, the ære løcsalige ok kerlighe.

Item Mercurius, hwn sighes 159v (173v)| ath være køffmentz herre, thi at ligesom fornwmstige køffmeend the ære altiid gledactige ok snackeblyde, so er ok thenne planeta goed ok velwillig, ok hwn giffuer mennisken gledactighed ock velløstighed. Meen then yderste ok nederste planeta, som er Maanyn, han giffuer mennisken syn fødis ok vederqwegilsis krafft.

Item nw er sag om barnsens skickelighed: Hworledis thet vndfanges, skaffues ok skickes aff Gud 160r (174r)| ok then krafft ok magt som han haffuer giffuet planeterne, ok hworledes at the pynte mennisken vdwortes ok indwortis, ok hworledis the hemelske 12 tegn the regnere ok raade offuer menniskens læder.