160r (174r)|Nw vil ieg giffue til kende hworledis at man kan kende ok vyde hwat thet er for it foster som en syuglig qwynne hwn beer, hwadh helder thet er dreng eller pyge eller twillinge eller hwad slaw som twillingene ære, om 160v (174v)| the ære vdi qwynnens lyff, hwad helder at the ære bode piger eller bode drenge eller hwor af siit slau etc.

Thet fførste tegn: Er qwynnen met it swenbarn, tha er hennes ansigt deyligt ok røeth ok hwn er vel læetfærig vdi syn gong eller rørilse. Meen er hennes ansigt blegt, fedactigt ok vdeyligt ok hwn er saare twngfærigh vdi syn gong, tha er thet en pyge.

Item heffues hennes lyff po then 161r (175r)| høgre syde ok tryndis ther meer en po then anden syde, so haffuer hwn it swenbarn. Meen hoffues ok tryndis then venstre syde, so er thet en pyge.

Item er thet so at then milk som man krister aff qwynnens spenner hwn er stadig, tyck ok vel disponeret, so at legges hwn po en nagl eller anden sleet tingh ok bliffuer stadig ligendis ok ey flyder geensten affsteed, tha er hwn met en søn. Men er hwn tynd ok flyder strax affsteed om fyngerin lydet omvendis,161v (175v)| ta er thet en pyge.

Item tagis en drobe aff qwynnens milk eller blod som ære komne aff then høgre syde, ok kastis vdi en klaer kylde eller vdi henne egit vand, er thet so at then drop stwnder nogit neder til bonden, tha er hwn met it swenbarn. Men flyder han op po vannet, so er thet en pige.

Item er then høgre spænne storre en then venstre, tha er thet en dreng. Men er then venstre spænne størst, so er thet en pyge etc.

Item lægis salt po spænnens162r (176r)| vorde ok vil thet smelthe, so er thet en dreng. Smeltis thet icke, so er thet en pyge.

Item rører qwynnen then høgre foed først nor hwn scal op stoo ther som hwn syder eller ok then høgre hand, so er thet en dreng. Rører hwn then venstre, so er thet en pyge.

Item haffuer qwynnen meer twnghed vdi then høgre syde en i then venstre, so haffuer hwn en dreng. Men er thet i then venstre, so er thet en pyge.

Item tager man ok kryster 162v (176v)| qwynnens spænne so at milk vdgoer po en reen ok klar spægel, then som er vel toer ock strugen, syden læg speylyn lempelige vdi solin ock nor han haffuer legith ther nogen stwnd, so skwe milcken. Er hwn taaer ok klaer som en perle, tha er thet en dreng. Men er hwn glyen ok løffuen affsteed tiil en anden syde, so er thet en pyge.

Item haffuer hwn twillinghe, thet scal man so kende: Er 163r (177r)| thet en dreng ok en pyge, so er qwynnen legemegit hoffuen po baade syder, men i then høgre syde ther er hwn læetferdigere en i then venstre. Ok then høgre kynd er mager ok rød ok deylig til syn lød, en meer en then andre. Men then andre part vdi ansigtid han er fedactig ok blegactigh.

Item er thet twenne drenge, tha er hennes ansigt altsamen mafwer ok deyligt. Men er thet 163v (177v)| bode 2 twyllinge som piger ære, so er hennes ansigt bledactigt ok pwsactig ok feet.

Item noer qwynnen er met twillynge, so ære hennes spænner bode lige store ok hendes lyff er lige megit hoffuet po bode syder.

Item nw er her omtaleth hworledis at qwynnen kan kende ok vyde hwad foster som hwn er met. Nw vil iegh syge eder hworaff at qwynnens ok mandsens sæed hænkomer ok hworledis thet 164r (178r)| haffuer sig met hanum.