Thenkoningh aff polen jech sawde fra
han togh tha til ath tenkæ aa
| thet han wilde aff landhet faræ
til then hellige graff medh folk i skaræ
thid ath faræ effter synde bod
for thet han haffde broth gud i mod
och lod sin dronning thet for stande
thet han wilde vd aff lande
dronningen tenkte ther giørlig aa
hwad hwn skulde hanum til antswar faa
myn kieræ herræ eder ey at radæ
anneth æn eder ær sielff til madhe
och wed jech ey hwaræ i skullæ faa
then mand eder land kan for staa
och wocte them for allæ mendh
saa længy ath i kommer effther i gien
konningen swarede hinnæ medh skiel
jech seyer thik thet for sannen wel
ath jech hawer jen mand ær klog och wiss
for allæ myne ridder tha bær han priss
och seyer jech thet for sand
ath scares hieder then edlæ mand
han ær for nwmstig och kan wæl talæ
thy wil jech hanum myt land befalæ
jech wed han mon thet ey lade
ath thiene thik i allæ made
saa lengy jech kommer effter her
swarede konningen sin hiertens kier
ther thessæ ordh war taled medh allæ
konningen lod scares jnd for seg kallæ
| och fæk hanum nyglæ i hand
bad hanum rade for land
thu skalt myn dronning til tienistæ wæræ
medh alt thet thu kant hinnæ hieder och æræ
scares lowet sin herræ saa
ath han skulde wæræ hanum hwld och troo
och sawde hanum pa sin æræ
ath han skulde hans tro tiener wæræ
hans dronning aller ath rade swig
anten obenbaræ heller hiemmelig
tha konningen war aff landhet farne
medh rider och swene i skaræ
tha tog scares ath tenkæ aa
hwræ han matte sin williæ faa
och tenkte hiemmeligh medh sægh
herræ gud kunde thet hænde mæg
ath jech kunde komme then frwe sa nær
tha bleff jech weldug konning hær
thy ath myn herræ ær jen gamel mand
och snarth han kommer her aldrig til land
tha han haffde tenkt medh segh
han kaste sin talæ vd hiemmelig
til then høwskæ frwe
och wilde see om thet kwnde dwe
fyrst jen tid och saa jt aneth sinnæ
tha swarede hanum then stalte qwinne
scares jech spørær thik
| hwi wilt thu saa for derwe mægh
jech halp til ath drawe thik fram
hwi wilt thu giøræ mægh then skam
ladher thu jckj thin talæ faræ
jech skal thik for myn herræ kieræ
nar han kommer hær til landh
ath thu skalt bliwe jen vssel mand
aff hinnes talæ worte han tøst
dogh tenkte han lønlegh i sit bryst
hwræ han skulde then frwe swige
for hwn wilde jckj wæræ hans ligæ
och hinnæ wed æræ ath skylliæ
for hwn wilde ey giøræ hans williæ