Tha kam bod fra strandæ
ath konghen war komen til lande
ther scares han thet sporde
strax han segh redhe giorde
och red sin herræ i mod
medh the tidindæ som ey war god
och tenkte stadeligh aa
hwræ han skullæ dronninghen lywæ appa
thet konninghen matte faa awinde til hinde
| ath driwe fra hanum then edlæ qwinnæ
thet fyrstæ konningen hanum saa
han melte och sawdhæ tha
hwræ stander thet i myne lande
och hwræ gongher thet myn hostrw i hande
ther jech hawer i hierthet kier
for allæ the qwinnæ i werdhen ær
skares swarede hanum brat
herræ jech seyer edher sat
edher lande stander wæl til made
och bedher effter edher radhe
dog seyer jech edher for sand
jech fand i sæng medh hinnæ jen mand
thet war ey anneth æn jen leye dræng
jech sloo hanum i hiel i hindis seng
sanneligh herræ jech giorde saa
ther hawer jech gode windæ appa
och skullæ i sannenligh befindhe
ath hwn ær jen drawels qwinnæ
hinnæ bør ey annen død ath hawe
æn brænde i jeld och røde lowæ
tha konningen hørde hanum talæ saa
hans sinnæ mon hanum næær for gaa
han feld neder til jord
for sorig han gade ey taledh jet ord
tha han effter besinnedh segh
scares ær thet sant thu seyer mægh
| tha wil jech heller weræ død
æn lewe lenger wed tøllig nød
thy jech vnth hinnæ aff hierthet væl
thet wil jech sannelig seye medh skiel
hawer hwn nw giord then wæræ
thet maa jech dagelig for gudh kiæræ
konningen vilde ey lenger bide
sad til sin hæst och willæ ridæ
och redh tha giensten til then borig
hans hierte war bespenth medh sorigh
dronningen gik hanum strax i mod
och feld sin herræ tha til fod
thy ath hwn war fuld wessæ ther aa
ath scares haffde hinnæ løwet appa
hwn feldh pa knæ for hanum ther
och bad hanum gudh wælkomen wær
willæ i nw lyde och høræ
tha wil jech seye hwad konningen mon giøræ
han taled medh wrede tha til hinnæ
gak bort thw wslæ qwinnæ
thw hawer jllæ i mod mæg giord
thet hawer jech for sannen spord
then edlæ qwinnæ sawde ney
thet halp hinnæ dogh ey
tha hwn for stod sin herræs had
och war aff hanum saa saaræ for smad
tha giek hwn aff then borigh
medh hierteligy swk och sorigh
| hwn giek tha borth all jenne
hwn haffde hwærken møør heller swænne
tha hwn kam aff weyen hedhen
hinnæ kam ganginde jen pilgrim i gien
som war jen fattige qwinnæ
dronningen taledh tha til hinnæ
kieræ syster jech bedher thik
wilt thu skyffte kledher wed mæg
then qwinnæ swarede hinnæ ther til
jech thet gierne giøræ vil
dronningen droff aff skarlogen rød
then fattuge qwennæ hwn thet bød
och togh the reffne kleder appa
hwn giek dog borth och giorde saa
och foor i starkarls lige
hwn willæ tha for allæ vige
tha tenkte hwn medh selwer segh
herræ gud thu nadhe mægh
ath jech skal faræ sa wsæl hæræ
thy maa jech mægh saræ kieræ
tha saa hwn ther jen lidhen stadh
æn worte hwn i hierthet glad
och tog tha affther ath tenkæ aa
effter gudh hawer nw føwet saa
ath jech maa ey dronningh obenbaræ wæræ
tha skal jech lønligh wæræ hæræ
j thenne stad ath bliwe
| ath hænde slig som gud wil giwæ
oc aldrig hedhen ath faræ
sa framt som jech maa sielff rade
føræ æn gud wil frælsæ mægh
antugh død heller qwegh
tha hwn ther var jen lidhen stwnd
och haffde for tred mange lwnd
jen dag hwn i kirken laa
ther laa jen qwinnæ och hørde appa
ath hwn sørighet jammerlig saræ
och felde dagelig gredinde taræ
then qwinnæ taledh til dronninghen tha
edlæ syster hwi sørige i saa
i ladher mægh thet for standhæ
om jech wedh nogher aff edher wandh
kan jech ether nogher godh radh kienne
thet wil jech jnghen lwndhe ladhe
dronninghen swarede tha hinnæ
och sawdæ saa til then qwinnæ
myn kieræ syster gudh hielsæ thik
thu tørst jckj ath spøræ mæg
hwad mægh ær ganghen i mod
i kwnne mæg jckj rade bod
then hostrw swaredhe hinnæ effther saa
i skullæ wæræ ther wesse appa
kan jech edher hielpæ i nogher made
jech wil thet jnghen lwnde for ladæ
then hostrw wilde gierne trøstæ hinnæ
| for hwn war ther jen fremmed qwinnæ
tha swarede hinnæ then frwe
myn kieræ syster om thet maa dwe
tha wil jech edher sanden seye
och jngen myn sorigh for eder tyæ
i hawæ bode hørd och spord
the tidindæ som nw i landhen ær førd
ath konninghen dreff sin droning fra seg
i skullæ vedhæ ath thet war mægh
jech kan ey fullæligh for edher thie
then storæ vræth mægh ær skie
jech ær beløwen aff myn æræ
thet skal jech dageligh for gud kieræ
tha then qwinnæ thet forstod
ath thet war then dronningh godh
tha ydmyghet hwn sæg for hinnæ
thet giordhe then gamlæ qwinnæ
dronningen swaredæ hinnæ tha
i skullæ jckj giøræ saa
ath ydmyge edher for mægh
thy ath i æræ saa god som jech
then hostrw willæ thet ey ladæ
hwn tiente hinnæ i allæ madæ
aarligh och silligh hwn giorde saa
fulde hinnæ til kirky och fra
och skybedhe hinnæ allæ nadhæ
| til dryk och edindæ bodhe
