jen dag fæk then qwinnæ i howæ
och sawdæ sa til then frwæ
wedhe i nogher i wærdhen til
som i trøstæ edher hielpæ wil
ther i matte breff til skriwæ
som edher sorigh matte for driwæ
then frwe swarede hinnæ medh skiel
jech seyer thik thet for sannen vel
ath jech wed jnghen i werden til
aff thenne nød mæg hielpæ wil
vden al jenistæ jen mand
han ær kongæ i bemen land
aff hanum fæk jech wel lisæ
haffde jech bodh til hanum ath wisæ
then hostrw swaredæ hinnæ tha
myn kieræ frwæ i giøræ saa
snarlig jet breff ath giøræ
til hanum wil jech thet føræ
och faa eder antswar i gien
saa framt som jech komer lewindis hiem
then frwe tenktæ tha medh sæg
och skreff jeth breff hiemmeligh
och kierde sægh for then edlæ mand
som konning war i bemen landh
ther brewet war skrewet til ændhæ
hwn fæk then hostrw thet i hændhe
hwn bad hinnæ for then wollæ gwd
| jech wedh nw jnghen i werdhen wæræ
myn sorig for ath thie
thet giøris mæg i myt hierte wee
medhen han giorde mæg swegh
ther jech wnte wel hiertelig
jech wil nw seye thet for sande
ath jech skal tage mægh anneth til hande
wor frwe tiener dagelig ath wæræ
allæ then stwnd jech lewer hæræ
til hinnæ standher allæ myn tro
hwn skal myn sorigh god ændæ faa
anthen hissedh eller heræ
jech wil mæg ey for andræ kieræ
then hostrw willæ hinnæ ey swigæ
hwn tiente hinnæ dageligh
medh all then æræ hwn kwnnæ
hwn willæ thet lade jngen lwnde
wi willæ nw ladæ thet sa standhe
och tage noghet anneth til hande
