Willæ i nw effter høræ
hwadh konngen aff bemmen han mon giøræ
effther thet breff han føræ saa
tha tog han til ath tenkæ aa
pa then æræ dronningen hanum giorde
som i føræ i bogen hørde
och tenkte hiemmeligh medh sægh
then dronning war myghet dygdeligh
| och myghet æræ hwn meggiordhe
tha myn fadher mæg til polen førde
jech wil ther effther ledhe
och skal jech hawe sendhen ath wedhe
ær hwn vskyldugh i then sagh
tha wil jech hawæ for hinnæ vmagh
kan jech i sannen befynnæ
ath hwn ær jen drawels qwinnæ
tha wil jech ey lengher bidhæ
en strax effther hiem ath ridhæ
tha thette war tenkt hiemmelig
han kalled tha ridder och swænne til seg
och lod them tha for standæ
thet han willæ aff landæ
han befaled jen drost i hand
thu skalt wocte myne land
och them ath weriæ for allæ mend
sa lengy jech kommer effther i gien
ther thessæ talæ war endh
tha wd woldhæ han xij aff sinæ mendh
vd aff the fromestæ ther han haffdæ
han taled til them och sawde
jech lader nw edher for stande
ath i skullæ fyllige mægh aff lande
och giørær nw som jech edher beder
i ladher edher skieræ mwnke kledher
jech seyer edher nw sath
| jech wil mægh hollæ for jen legath
i skullæ och for jnghen obenbaræ
effter hwad erindæ jech wil faræ
the soor och lowet hanum saa
ath the skulde wæræ hanum hold och tro
och fyllige hanum i løst oc nød
saa lengy som the willæ edhe hans brød
tha mwnke cledher war allæ giord
hans xii dyscipul ther i foor
sin egne kleder lod han oc saa giøræ
som jen cardenalæ bwrdhe ath føræ
sidhen vdwolde han harnske thet bæstæ
och ther til xii abild graa hestæ
som hans xii mwnke skullæ ridæ appa
hans egne hest war och graa
thieris harnskæ lodh han fæstelig giøræ
glawind och skiold som ther til hørde
jen woghen lodh han och beslaa
som han skullæ føræ thet harnskæ appa
ther foræ giek och vi hæstæ
the waræ alt aff the bæstæ
ther alt hans takel redhæ waræ
tha mon then herræ aff landhet faræ
han strax aff bemen redh
jndh til polæn then giennistæ ledh
hanum fulde hans xii mwnke
thieris kledher war jckj myghet strwncke
tha legaten thet fæstæ saa
| som kongen af polen bodhe appa
thydh haffdhe han akt ath faræ
medh sin xij mwncke i skaræ
then samme affthen kam han thæræ
koningen hanum vndfæk medh æræ
och sporde hanum brath
om han war pawens legath
legathen swaredhe hanum tha
sannelig herræ thet ær saa
thet ær nw saa til kommen
ath hiedening wil jndh til rom
och wil os stadhen aff winde
thy kam jech hidh ath thette sinnæ
medh nade och afflad jeg hawer til rede
om i herræ wil ther til stedhe
medh fred i edher lande ath faræ
saa at jnghen man skal mæg daræ
konningen swarede hanum wel
til hans ord medh fuld got skiel
sanneligh thet skal wæræ saa
ath i skal weræ ther wissæ appa
jech skal thet sa bewaræ
ath jnghen man skal edher doræ
och jnghen vfredh ath komme til hande
meden i farær i myne lande
ther thy herrær haffde taledh saa
tha willæ the til bordhet gaa
the taledhe mant och giorde them gamen
| then affthen ther the sadhe samen
then samme affthen ter the sadh ower bord
legathen taledh tha nogher ordh
herræ wy hawer thet spord sannelig
i hawer for drewedh edher droning rig
for løwen som hinnæ ær sawd appa
sanneligh jech tror ther jnthet aa
ath hwn skal skylduge wæræ
heller hawe noger w æræ
wy hawe thet hørd mange sinnæ
ath hwn war jen edelæ qwinnæ
thy tøkte mægh radelikt wæræ
i lodh hinnæ effther komme hæræ
och tage hinnæ i gien til nadhæ
heller thet stander edher seel til wode
koninghen worte i howen bradh
for han haffde til hindhe awinde oc had
och swaredæ tha then edlæ mand
jech seyer edher herræ thet for sand
ath hwn bedreff stor w æræ
thet kan jech aldrigh fulleligh kieræ
thy wil jech hinnæ aldrig hawe
føræ skal jech jenne lewæ allæ dawe
tha legaten thet for stodh
ath han sa swaredh then herræ god
tha lodh han thet at samme sinnæ wæræ
til ath han kam affther thæræ
annen morigen thet war dagh
| tha lodh han konninghen thet for staa
ath han wilde strax ridhe
och ey tha lengher bidhæ
konningen bad ham wel faræ
gud hans liiff och æræ bewaræ
och halp hanum til sin hæst
han redh sidhen som han kunne mest
tha wistæ han wel hwaræ dronningen war
som han hørde aff hinnde ther brewet bar
tha legathen han kam thæræ
i then stad som hwn mon wæræ
tha gik han i kirken jndh
hanum fulde effter bodhe mand och qwindhe
och acte them afflad aff hanum ath faa
the westæ jckj anneth æn thet war saa
han badh sin præst hollæ mæssæ ther
hans xij mwnke the thintæ ther næær
them badh han allæ tidh stande i koor
the kwnne somme jckj læsæ jeth ordh
fuld sieldhen hiolt han sielff mæssæ
thy han kunne jckj myghet læsæ
tha messen war vdhe och folken foor hiem
han bleff tha effter i kirken i gien
och worte han tha war i same tid
hwar dronningen laa medh sorigh och qwid
han giek til skammelen hwn i laa
edlæ qwinnæ hwy sørige i saa
ladher mæg thet for standhæ
tha seyer jech edher for sande
| ath kan jech edher radhe bod
jech wil thet giøræ medh williæ god
dronningen swarede hanum tha
edlæ man hwi spøræ i saa
jech wedh jckj hwo i æræ
jech tørff mægh jckj for eder kieræ
tha swarede han hinnæ brath
jech ær pawens legat
wil i edher skreffte maal giøræ
tha wil jec edher gierne høræ
om i wil thet sannelig seye
och jnghen syndhe for mæg ath tye
tha lower jech edher for sandh
jech skal edher frælsæ aff dieffwelsens bond
hwn feldh aa knæ for hanum tha
och sawdhe sinæ synder hwn giorde saa
kieræ syster jech spør eder hæræ
for hwadh sag i edher saa kieræ
jec kan thet fuld wæl mærke
ath i hawer jen sorig i eder hierte
ther i wil ey obenbaræ
thet skal dog thet samme weræ
ladher mægh æn nw for stande
hwad sorigh edher ær komen til hande
thy ath jech wedh thet sanneligh
ath the syndher som i sawde for mæg
for them gredher j jckj sa saræ
thet kan jech merke obenbaræ
| tha swarede hanum then edlæ qwinnæ
swk och sorigh haffde hwn i sinde
jech wil edher for sannen seye
och jnghen myn sorigh for edher at thie
i hawe wel bode hørd och spord
thet konningen hawer for snimen giord
han hawer drewet sin dronningh fra segh
herræ i skulle vedhe ath thet ær mægh
thy bedher jech eder i thette sinnæ
ath i trøster mægh wel fatige qwinnæ
ther han thet aff hinnæ hørde
tha maa i høræ hwad han giorde
han swarede hinnæ snarligh
kieræ frwe for giwer mægh
om jech taled eder noghet i mod
jech wil ther gierne rade paa bood
han ydmyged segh for hinnæ
och lod som han hinnæ ey kiennæ
edlæ herræ hwi talæ i saa
for mægh i eder ey ydmyge maa
thy jech ær jen fattuge qwinnæ
som i maa nw i sannen befynne
kieræ frwe maa jech edher spøræ
i skrefftemal wil jech thet høræ
giøredh for edher fattuge seel
och seyer mægh thet for sannindhe wel
och for then gud i tror appa
om i sannelig giorde saa
thet i for brød edher i then sagh
| som the seye paa edher bagh
jech hawer makt ath giøræ och lade
ath frelse edher fra dieffwelsens wode
tha swarede hanum then sorigfuld frwe
løwen kan mægh jnthet dwe
then wolduge gud som mæg hawer skapt
lade mægh nw bliwe for tapt
om jech then gierningh giorde
som skares for myn herræ førde
legaten swaredæ then frwe god
ther han sandhet aff hinnæ for stod
myn kieræ frwe gud frelsæ edher wel
for edher ær giord then storæ wskiel
jech lower edher thet hæræ
edher capelan wil jech gierne wæræ
for edher ath bede myn mæssæ
och i myn tider jech dagelig læssæ
myne bønner til gud ath sende
ath edher sorigh skal faa godh ende
han hielsede hinnæ tha medh skiel
hwn swaredhæ then herræ farer wel
