196v| naffn
fadh
er och søn och th
en heligh and
vil jech nw tage mæg til hand
jet rim for eder ath seye
hwo ther til wil høræ och tye
och maa seg inghen fra mægh wende
førræ æn bogen ær læst til ændhe
I polen war jen konningh righ
hans dronningh war myghet dygdelig
medh twcth och æræ i allæ sinnæ
hwn war then edlæ høwske qwinæ
the leffde thieris liiff bodhe samen
medh kierlighet glede och gamen
dogh haffde gudh thet føwed saa
ath the kundhe jnghen foster faa
tha worte the saa ower jenne
ath the wilde jet bwdh bort sende
til jen konningh som war i bemen
han war høwsk och myghet beqwem
han haffde xij sønner thæræ
som war han egen børn medh æræ
om han wilde saa dygdelig giøræ
jen aff sinæ sønner them ath føræ
tha wilde the giøræ then vnge mand
til konge och herræ ower polen landh
hanum then æræ och wellæ ath hawæ
effter hans tid och dawe
tha thette rad war rad medh allæ
konninghen lodh jen swendh jnd kallæ
och lod the brewe giøræ
som swendhen skulde hedhen føræ
197r| th
en swendh redh borth och war ey sien
och sparde ey sin hæstæ bien
han redh medh glede for vdhen sorigh
saa lenge han kam til then borigh
som kongen aff bemen bode appa
han sad aff och giordhe saa
fæk han kongen thet breff i hænde
myn herræ edher thet sænde
och bad megh ey fra eder faræ
føræ i wil mæg antswaræ
ther konninghen thesse brewe for stod
tha takede han then herræ god
och saa hans hiertens kieræ
som hans søn wilde giøræ then æræ
tha bad han strax jnd for sæg kallæ
hans ridder och swenne allæ
och lodh them the brewe for stande
ther hanum war send aff fremede lande
och sporde them til rade
om han skullæ thet giøræ heller lade
thy swarede hanum allæ medh glede oc gamen
thet rade wi eder herræ allæ samen
konningen swarede tha snarligh til
jech eder rad lydæ vil
jech wil hanum thid ath sænde
medh rige gawe i hændhe
then swend han red tha effter hiem
och saffde sin herræ antswar i gien
och maa i herræ lidæ appa
197v| ath th
et efft
er ed
er williæ gaa
then herræ vdwolde aff sinæ søner tolff
then som hanum behawed wel
och sendhe hanum then konningh i gien
hans kleder war sat medh guld hint rene
tha han ther kam then vnge mand
medh glede the vndfinge ham
och giorde hanum sligh hieder och æræ
som han matte thieris egen søn wæræ
then edlæ fyrst jnnæ
hiedret hanum medh twct och sinde
och wilde thet ey lade
hwn elskede hanum i allæ made
thy hwn vnt hanum i hierthet wel
thet wil jech seye sannelig medh skiel
jdeligh for hanum stod
ridder och swenne god
och tintæ hanum medh æræ
allæ then stwnd som han war thæræ
tha jen lidhen stwndh war for gongen
then konningh togh effter sin søn ath lange
och sende hanum jet bwd i gien
ath han skulde effter faræ hiem
thy hans andræ søner waræ allæ døde
thet bodh han sende thet giorde hanum nød
tha kongen aff polæn thet for stodh
ath han skulde hiem then jwncker godh
tha for trødh hanum thet ganze saræ
ath then jwncker matte ther ey wæræ
198r| th
en edlæ dro
nni
ng war ey sien
hwn gaff hanum guld och dyræ stien
konningen fæk hanum ridder och swenne
som hanum skulde fyllige hiem til lande
then jwncker foor theden medh mygel æræ
the mon them saræ effter kieræ
thy ath thet war sa kommen til hand
ath han matte ther ey wæræ then edlæ mand
tha han kam til bemen hiem
hans fadher giek hanum sielff i gien
och kierde for hanum medh gredinde taræ
ath allæ hans brøder døde waræ
thy bedher jech thik myn søn kieræ
ath thu skalt hæræ hiemme wæræ
och bliff konning ower thette land
thy ath jech ær jen gamel mand
och kan thet ey lenger for staa
thy rader jech thik thu giøræ saa
then wnge mand swarede som han stod
och sawde saa then jwncker god
myn kieræ fadher jech lyder eder
fuld gierne ath giøræ hwad i mæg beder
han worte tha konning ower bemen land
och steledh sægh wæl then edlæ mand
ath hanum takede ridder och swenne
och allæ almowe som hanum skulde tiene
hen konigh aff polen jech sawde fra
han togh tha til ath tenkæ aa
198v| th
et han wilde aff landh
et faræ
til then hellige graff medh folk i skaræ
thid ath faræ effter synde bod
for thet han haffde broth gud i mod
och lod sin dronning thet for stande
thet han wilde vd aff lande
dronningen tenkte ther giørlig aa
hwad hwn skulde hanum til antswar faa
myn kieræ herræ eder ey at radæ
anneth æn eder ær sielff til madhe
och wed jech ey hwaræ i skullæ faa
then mand eder land kan for staa
och wocte them for allæ mendh
saa længy ath i kommer effther i gien
konningen swarede hinnæ medh skiel
jech seyer thik thet for sannen wel
ath jech hawer jen mand ær klog och wiss
for allæ myne ridder tha bær han priss
och seyer jech thet for sand
ath scares hieder then edlæ mand
han ær for nwmstig och kan wæl talæ
thy wil jech hanum myt land befalæ
jech wed han mon thet ey lade
ath thiene thik i allæ made
saa lengy jech kommer effter her
swarede konningen sin hiertens kier
ther thessæ ordh war taled medh allæ
konningen lod scares jnd for seg kallæ
199r| och fæk ha
num nyglæ i hand
bad hanum rade for land
thu skalt myn dronning til tienistæ wæræ
medh alt thet thu kant hinnæ hieder och æræ
scares lowet sin herræ saa
ath han skulde wæræ hanum hwld och troo
och sawde hanum pa sin æræ
ath han skulde hans tro tiener wæræ
hans dronning aller ath rade swig
anten obenbaræ heller hiemmelig
tha konningen war aff landhet farne
medh rider och swene i skaræ
tha tog scares ath tenkæ aa
hwræ han matte sin williæ faa
och tenkte hiemmeligh medh sægh
herræ gud kunde thet hænde mæg
ath jech kunde komme then frwe sa nær
tha bleff jech weldug konning hær
thy ath myn herræ ær jen gamel mand
och snarth han kommer her aldrig til land
tha han haffde tenkt medh segh
han kaste sin talæ vd hiemmelig
til then høwskæ frwe
och wilde see om thet kwnde dwe
fyrst jen tid och saa it aneth sinnæ
tha swarede hanum then stalte qwinne
scares jech spørær thik
199v| hwi wilt thu saa for derwe mægh
jech halp til ath drawe thik fram
hwi wilt thu giøræ mægh then skam
ladher thu jckj thin talæ faræ
jech skal thik for myn herræ kieræ
nar han kommer hær til landh
ath thu skalt bliwe jen vssel mand
aff hinnes talæ worte han tøst
dogh tenkte han lønlegh i sit bryst
hwræ han skulde then frwe swige
for hwn wilde jckj wæræ hans ligæ
och hinnæ wed æræ ath skylliæ
for hwn wilde ey giøræ han williæ
tha lodh han brewe giøræ
til ridder och swæne ath føræ
ath the skulde snarligh til hanum komme
medh hanum ath talæ om kongens fromme
tha thet ridderskab kamme sammel
the haffde bodhe gledhe och gamel
the lod blæsæ i basonæ
for thet slot slo the pawlonæ
the bleff ligindis pa thet feldh
vnder thieris silky tieldh
ther laa the mieræ æn dage fæm
førræ scares han wilde talæ medh them
sa hoff stalt war then godhe mand
for hanum war kommen then welde til hand
nw lader jech eder høræ
200r| hwad scar
es han begyntæ ath giør
æ han kalled jen leye dræng til sæg
wil thu thet giøræ jech beder thik
jech skal thik fullelig lønne
thet skalt thu for sannen røne
i afften dronningen gaar ath sowe
wilt thu fullelig hawet i howe
om thu kan tha komme saa næær
vnder hindis seng i nat ath wær
saa ath jngen worder war wed
jech skal thik giwæ gawe ther til
faar aff thinæ kleder thæræ
thu skalt aldiels nagen wæræ
och ligh saa ther och bidh mægh
til thisse jech kommer til thik
och naar jech kommer i herberighet jnd
sey kieræ skares herræ myn
i maa thet fullelig wollæ
ladher mægh myt liiff beholde
then leye dræng giorde som han bad
han giek bort giensten i stad
kam lønligh i herberighet jnd
och fielde sægh wndher the silky lind
ther bleff han standinde then leye
saa lengy the haffde giordh hindis seng
ther dronningens mør giek vd i gien
tha war han jckj hollæ sien
200v| lawde sægh vnd
er sengh
en brat
som han haffde skares jet
arligh om morigen kam scares jnd
han sprang ap vnder thy skarlagen skind
giørær for eder mygel wold
i ladher mæg myt liiff behold
scares banneth then leye drængh
sloo hanum i hiel for dronningens seng
han giorde seg wred i howe
och taled illæ til then frwe
i swige myn herræ i gode tro
eder bør jckj medh hanum at boo
jech seyer edher thet for sannæ
edher bwrde medh rætte ath brenne
dronningen swared thet ær ey saa
thu wilt mæg lywe myn æræ fra
skares swarede hinde effter tha
i skullæ wæræ ther wessæ appa
ath nar myn herræ kommer til lande
tha skul i sanneligh brenne
for jec tog medh eder i sengh
then som war jen leye dræng
hwn sawde hordeligh ney then frwe
thet kunde hinde ræt jnthet dwe
tha scares haffdæ taled saa
han tog then mand som død laa
snarlig jech seyer edher
201r| han kaste ha
num aff wernen nedh
er
och ropte til the herrær tha
som ther vde for slothet laa
heræ tog jec jen leye dræng
han laa medh wor dronning i sæng
ther dronningen saa thenne falskhiet
tha worte hwn bodhe rødh oc bleg
sa ønkelig sorig ther hwn fæk
ath allæ hindis sinnæ nær for gik
hwn sørighet nat och dag fuld soræ
och felde dagelig gredinde taræ
tha scares haffde fuldkomet sin akt
han giek til the herrær brat
och sporde them til rade
hwad skal jech giøræ wed tøllig wode
wor dronningh hawer jllæ giord
som i nw allæ hawer seth och hørd
hwn sweg myn herræ i gode tro
thy bøør edher allæ ath giøræ saa
mægh thet bæstæ ath radæ
ath thet kunde wæræ mægh vdhen skade
thy herrær swaredhe hanum brath
jen død mand kastæ i aff wernen i nath
ther for seye wi jckj ney
hwar i hanum togh thet wedh wy ey
dogh wil wy edher radhæ
ath i giøræ hinnæ jnghen skade
føræ wor konningh kommer til lande
201v| hwad han wil tha tage til hande
thet fonge wi tha ath høræ
hwadh nadæ han wil medh hinnæ giøræ
tha scares thet for stod
ath the saa swaredh the herrær godh
tha badh han them hiem ath faræ
medh thieris folk i skaræ
thy ath wi kwnne ey aneth radhe
for heræ ær kommen then høwelig wode
thy herrær lodh blæsæ i bassonæ
och brød ap thieris pawlone
thy foor tha allæ hiem
hwær til sin hosfrw i gien
offte giorde scares then frwe good
hwad han westæ hinnæ wæræ i mod
och lodh hinnæ dageligh høræ
then gierningh hwn aldrig willæ giøræ
han giorde hinnæ bodhe sorig och qwid
for han sielffwe haffde lidhen dygd
ha kam bod fra strandæ
ath konghen war komen til lande
ther scares han thet sporde
strax han segh redhe giorde
och red sin herræ i mod
medh the tidindæ som ey war god
och tenkte stadeligh aa
hwræ han skullæ dronninghen lywæ appa
thet konninghen matte faa awinde til hinde
202r| ath driwe fra ha
num th
en edlæ qwi
nnæ
thet fyrstæ konningen hanum saa
han melte och sawdhæ tha
hwræ stander thet i myne lande
och hwræ gongher thet myn hostrw i hande
ther jech hawer i hierthet kier
for allæ the qwinnæ i werdhen ær
skares swarede hanum brat
herræ jech seyer edher sat
edher lande stander wæl til made
och bedher effter edher radhe
dog seyer jech edher for sand
jech fand i sæng medh hinnæ jen mand
thet war ey anneth æn jen leye dræng
jech sloo hanum i hiel i hindis seng
sanneligh herræ jech giorde saa
ther hawer jech gode windæ appa
och skullæ i sannenligh befindhe
ath hwn ær jen drawels qwinnæ
hinnæ bør ey annen død ath hawe
æn brænde i jeld och røde lowæ
tha konningen hørde hanum talæ saa
hans sinnæ mon hanum næær for gaa
han feld neder til jord
for sorig han gade ey taledh jet ord
tha han effter besinnedh segh
scares ær thet sant thu seyer mægh
202v| tha wil jech hell
er weræ død
æn lewe lenger wed tøllig nød
thy jech vnth hinnæ aff hierthet væl
thet wil jech sannelig seye medh skiel
hawer hwn nw giord then wæræ
thet maa jech dagelig for gudh kiæræ
konningen vilde ey lenger bide
sad til sin hæst och willæ ridæ
och redh tha giensten til then borig
hans hierte war bespenth medh sorigh
dronningen gik hanum strax i mod
och feld sin herræ tha til fod
thy ath hwn war fuld wessæ ther aa
ath scares haffde hinnæ løwet appa
hwn feldh pa knæ for hanum ther
och bad hanum gudh wælkomen wær
willæ i nw lyde och høræ
tha wil jech seye hwad konningen mon giøræ
han taled medh wrede tha til hinnæ
gak bort thw wslæ qwinnæ
thw hawer jllæ i mod mæg giord
thet hawer jech for sannen spord
then edlæ qwinnæ sawde ney
thet halp hinnæ dogh ey
tha hwn for stod sin herræs had
och war aff hanum saa saaræ for smad
tha giek hwn aff then borigh
medh hierteligy swk och sorigh
203r| hwn giek tha borth all je
nne
hwn haffde hwærken møør heller swænne
tha hwn kam aff weyen hedhen
hinnæ kam ganginde jen pilgrim i gien
som war jen fattige qwinnæ
dronningen taledh tha til hinnæ
kieræ syster jech bedher thik
wilt thu skyffte kledher wed mæg
then qwinnæ swarede hinnæ ther til
jech thet gierne giøræ vil
dronningen droff aff skarlogen rød
then fattuge qwennæ hwn thet bød
och togh the reffne kleder appa
hwn giek dog borth och giorde saa
och foor i starkarls lige
hwn willæ tha for allæ vige
tha tenkte hwn medh selwer segh
herræ gud thu nadhe mægh
ath jech skal faræ sa wsæl hæræ
thy maa jech mægh saræ kieræ
tha saa hwn ther jen lidhen stadh
æn worte hwn i hierthet glad
och tog tha affther ath tenkæ aa
effter gudh hawer nw føwet saa
ath jech maa ey dronningh obenbaræ wæræ
tha skal jech lønligh wæræ hæræ
j thenne stad ath bliwe
203v| ath hænde slig som gud wil giwæ
oc aldrig henden ath faræ
sa framt som jech maa sielff rade
føræ æn gud wil frælsæ mægh
antugh død heller qwegh
tha hwn ther var jen lidhen stwnd
och haffde for tred mange lwnd
jen dag hwn i kirken laa
ther laa jen qwinnæ och hørde appa
ath hwn sørighet jammerlig saræ
och felde dagelig gredinde taræ
then qwinnæ taledh til dronninghen tha
edlæ syster hwi sørige i saa
i ladher mægh thet for standhæ
om jech wedh nogher aff edher wandh
kan jech ether nogher godh radh kienne
thet wil jech jnghen lwndhe ladhe
dronninghen swarede tha hinnæ
och sawdæ saa til then qwinnæ
myn kieræ syster gudh hielsæ thik
thu tørst jckj ath spøræ mæg
hwad mægh ær ganghen i mod
i kwnne mæg jckj rade bod
then hostrw swaredhe hinnæ effther saa
i skullæ wæræ ther wesse appa
kan jech edher hielpæ i nogher made
jech wil thet jnghen lwnde for ladæ
then hostrw wilde gierne trøstæ hinnæ
204r| for hwn war th
er jen fre
mmed qwi
nnæ
tha swarede hinnæ then frwe
myn kieræ syster om thet maa dwe
tha wil jech edher sanden seye
och jngen myn sorigh for eder tyæ
i hawæ bode hørd och spord
the tidindæ som nw i landhen ær førd
ath konninghen dreff sin dronig fra seg
i skullæ vedhæ ath thet war mægh
jech kan ey fullæligh for edher thie
then storæ vræth mægh ær skie
jech ær beløwen aff myn æræ
thet skal jech dageligh for gud kieræ
tha then qwinnæ thet forstod
ath thet war then dronningh godh
tha ydmyghet hwn sæg for hinnæ
thet giordhe then gamlæ qwinnæ
dronningen swaredæ hinnæ tha
i skullæ jckj giøræ saa
ath ydmyge edher for mægh
thy ath i æræ saa god som jech
then hostrw willæ thet ey ladæ
hwn tenkte hinnæ i allæ madæ
aarligh och silligh hwn giorde saa
fulde hinnæ til kirky och fra
och skybedhe hinnæ allæ nadhæ
204v| til dryk och edindæ bodhe
jen dag fæk then qwinnæ i howæ
och sawdæ sa til then frwæ
wedhe i nogher i wærdhen til
som i trøstæ edher hielpæ wil
ther i matte breff til skriwæ
som edher sorigh matte for driwe
then frwe swarede hinnæ medh skiel
jech seyer thik thet for sannen vel
ath jech wed jnghen i werden til
aff thenne nød mæg hielpæ wil
vden al jenistæ jen mand
han ær kongæ i bemen land
aff hanum fæk jech wel lisæ
haffde jech bodh til hanum ath wisæ
then hostrw swaredæ hinnæ tha
myn kieræ frwæ i giøræ saa
snarlig jet breff ath giøræ
til hanum wil jech thet føræ
och faa eder antswar i gien
saa framt som jech komer lewindis hiem
then frwe tenktæ tha medh sæg
och skreff jeth breff hiemmeligh
och kierde sægh for then edlæ mand
som konning war i bemen landh
ther brewet war skrewet til ændhæ
hwn fæk then hostrw thet i hændhe
hwn bad hinnæ for then wollæ gwd
205r| jech wedh nw jngh
en i werdh
en wæræ
myn sorig for ath thie
thet giøris mæg i myt hierte wee
medhen han giorde mæg swegh
ther jech wnte wel hiertelig
jech wil nw seye thet for sande
ath jech skal tage mægh anneth til hande
wor frwe tiener dagelig ath wæræ
allæ then stwnd jech lewer hæræ
til hinnæ standher allæ myn tro
hwn skal myn sorigh god ændæ faa
anthen hissedh eller heræ
jech wil mæg ey for andræ kieræ
then hostrw willæ hinnæ ey swigæ
hwn tenkte hinnæ dageligh
medh all then æræ hwn kwnnæ
hwn willæ thet lade jngen lwnde
wi willæ nw ladæ thet sa standhe
och tage noghet anneth til hande
illæ i nw effter høræ
hwadh konngen aff bemmen han mon giøræ
effther thet breff han føræ saa
tha tog han til ath tenkæ aa
pa then æræ dronningen hanum giorde
som i føræ i bogen hørde
och tenkte hiemmeligh medh sægh
then dronning war myghet dygdeligh
205v| och mygh
et æræ hwn meg
giordhe
tha myn fadher mæg til polen førde
jech wil ther effther ledhe
och skal jech hawe sendhen ath wedhe
ær hwn vskyldugh i then sagh
tha wil jech hawæ for hinnæ vmagh
kan jech i sannen befynnæ
ath hwn ær jen drawels qwinnæ
tha wil jech ey lengher bidhæ
en strax effther hiem ath ridhæ
tha thette war tenkt hiemmelig
han kalled tha ridder och swænne til seg
och lod them tha for standæ
thet han willæ aff landæ
han befaled jen drost i hand
thu skalt wocte myne land
och them ath weriæ for allæ mend
sa lengy jech kommer effther i gien
ther thessæ talæ war endh
tha wd woldhæ han xij aff sinæ mendh
vd aff the fromestæ ther han haffdæ
han taled til them och sawde
jech lader nw edher for stande
ath i skullæ fyllige mægh aff lande
och giørær nw som jech edher beder
i ladher edher skieræ mwnke kledher
jech seyer edher nw sath
206r| jech wil mægh hollæ for jen legath
i skullæ och for jnghen obenbaræ
effter hwad erindæ jech wil faræ
the soor och lowet hanum saa
ath the skulde wæræ hanum hold och tro
och fyllige hanum i løst oc nød
saa lengy som the willæ edhe hans brød
tha mwnke cledher war allæ giord
hans xij dyscipul ther i foor
sin egne kleder lod han oc saa giøræ
som jen cardenalæ bwrdhe ath føræ
sidhen vdwolde han harnske thet bæstæ
och ther til xii abild graa hestæ
som hans xii mwnke skullæ ridæ appa
hans egne hest war och graa
thieris harnskæ lodh han fæstelig giøræ
glawind och skiold som ther til hørde
jen woghen lodh han och beslaa
som han skullæ føræ thet harnskæ appa
ther foræ giek och vi hæstæ
the waræ alt aff the bæstæ
ther alt hans takel redhæ waræ
tha mon then herræ aff landhet faræ
han strax aff bemen redh
jndh til polæn then giennistæ ledh
hanum fulde hans xii mwnke
thieris kledher war jckj myghet strwncke
tha legaten thet fæstæ saa
206v| som kongen af bemen
bodhe appa
thydh haffdhe han akt ath faræ
medh sin xij mwncke i skaræ
then samme affthen kam han thæræ
koningen hanum vndfæk medh æræ
och sporde hanum brath
om han war pawens legath
legathen swaredhe hanum tha
sannelig herræ thet ær saa
thet ær nw saa til kommen
ath hiedening wil jndh til rom
och wil os stadhen aff winde
thy kam jech hidh ath thette sinnæ
medh nade och afflad jeg hawer til rede
om i herræ wil ther til stedhe
medh fred i edher lande ath faræ
saa at jnghen man skal mæg daræ
konningen swarede hanum wel
til hans ord medh fuld got skiel
sanneligh thet skal wæræ saa
ath i skal weræ ther wissæ appa
jech skal thet sa bewaræ
ath jnghen man skal edher doræ
och jnghen vfredh ath komme til hande
meden i farær i myne lande
ther thy herrær haffde taledh saa
tha willæ the til bordhet gaa
the taledhe mat och giorde them gamen
207r| th
en affth
en th
er the sadhe same
n then samme affthen ter the sadh ower bord
legathen taledh tha nogher ordh
herræ wy hawer thet spord sannelig
i hawer for drewedh edher droning rig
for løwen som hinnæ ær sawd appa
sanneligh jech tror ther jnthet aa
ath hwn skal skylduge wæræ
heller hawe noger w æræ
wy hawe thet hørd mange sinnæ
ath hwn war jen edelæ qwinnæ
thy tøkte mægh radelikt wæræ
i lodh hinnæ effther komme hæræ
och tage hinnæ i gien til nadhæ
heller thet stander edher seel til wode
konighen worte i howen bradh
for han haffde til hindhe awinde oc had
och swaredæ tha then edlæ mand
jech seyer edher herræ thet for sand
ath hwn bedreff stor w æræ
thet kan jech aldrigh fulleligh kieræ
thy wil jech hinnæ aldrig hawe
føræ skal jech jenne lewæ allæ dawe
tha legaten thet for stodh
ath han sa swaredh then herræ god
tha lodh han thet at samme sinnæ wæræ
til ath han kam affther thæræ
annen morigen thet war dagh
207v| tha lodh han ko
nni
ngh
en th
et for staa
ath han wilde strax ridhe
och ey tha lengher bidhæ
konningen bad ham wel faræ
gud hans liiff och æræ bewaræ
och halp hanum til sin hæst
han redh sidhen som han kunne mest
tha wistæ han wel hwaræ dronningen war
som han hørde aff hinnde ther brewet bar
tha legathen han kam thæræ
i then stad som hwn mon wæræ
tha gik han i kirken jndh
hanum fulde effter bodhe mand och qwindhe
och acte them afflad aff hanum ath faa
the westæ jckj anneth æn thet war saa
han badh sin præst hollæ mæssæ ther
hans xij mwnke the thintæ ther næær
them badh han allæ tidh stande i koor
the kwnne somme jckj læsæ jeth ordh
fuld sieldhen hiolt han sielff mæssæ
thy han kunne jckj jckj myghet læsæ
tha messen war vdhe och folken foor hiem
han bleff tha effter i kirken i gien
och worte han tha war i same tid
hwar dronningen laa medh sorigh och qwid
han giek til skammelen hwn i laa
edlæ qwinnæ hwy sørige i saa
ladher mæg thet for standhæ
tha seyer jech edher for sande
208r| ath kan jech edh
er radhe bod
jech wil thet giøræ medh williæ god
dronningen swarede hanum tha
edlæ man hwi spøræ i saa
jech wedh jckj hwo i æræ
jech tørff mægh jckj for eder kieræ
tha swarede han hinnæ brath
jech ær pawens legat
wil i edher skreffte maal giøræ
tha wil jec edher gierne høræ
om i wil thet sannelig seye
och jnghen syndhe for mæg ath tye
tha lower jech edher for sandh
jech skal edher frælsæ aff dieffwelsens bond
hwn feldh aa knæ for hanum tha
och sawdhe sinæ synder hwn giorde saa
kieræ syster jech spør eder hæræ
for hwadh sag i edher saa kieræ
jec kan thet fuld wæl mærke
ath i hawer jen sorig i eder hierte
ther i wil ey obenbaræ
thet skal dog thet samme weræ
ladher mægh æn nw for stande
hwad sorigh edher ær komen til hande
thy ath jech wedh thet sanneligh
ath the syndher som i sawde for mæg
for them gredher j jckj sa saræ
thet kan jech merke obenbaræ
208v| tha swarede ha
num th
en edlæ qwi
nnæ
swk och sorigh haffde hwn i sinde
jech wil edher for sannen seye
och jnghen myn sorigh for edher at thie
i hawe wel bode hørd och spord
thet konningen hawer for snimen giord
han hawer drewet sin dronningh fra segh
herræ i skulle vedhe ath thet ær mægh
thy bedher jech eder i thette sinnæ
ath i trøster mægh wel fatige qwinnæ
ther han thet aff hinnæ hørde
tha maa i høræ hwad han giorde
han swarede hinnæ snarligh
kieræ frwe for giwer mægh
om jech taled eder noghet i mod
jech wil ther gierne rade paa bood
han ydmyged segh for hinnæ
och lod som han hinnæ ey kiennæ
edlæ herræ hwi talæ i saa
for mægh i eder ey ydmyge maa
thy jech ær jen fattuge qwinnæ
som i maa nw i sannen befynne
kieræ frwe maa jech edher spøræ
i skrefftemal wil jech thet høræ
giøredh for edher fattuge seel
och seyer mægh thet for sannindhe wel
och for then gud i tror appa
om i sannelig giorde saa
thet i for brød edher i then sagh
209r| som the seye paa edh
er bagh
jech hawer makt ath giøræ och lade
ath frelse edher fra dieffwelsens wode
tha swarede hanum then sorigfuld frwe
løwen kan mægh jnthet dwe
then wolduge gud som mæg hawer skapt
lade mægh nw bliwe for tapt
om jech then gierningh giorde
som skares for myn herræ førde
legaten swaredæ then frwe god
ther han sandhet aff hinnæ for stod
myn kieræ frwe gud frelsæ edher wel
for edher ær giord then storæ wskiel
jech lower edher thet hæræ
edher capelan wil jech gierne wæræ
for edher ath bede myn mæssæ
och i myn tider jech dagelig læssæ
myne bønner til gud ath sende
ath edher sorigh skal faa godh ende
han hielsede hinnæ tha medh skiel
hwn swaredhæ then herræ farer wel
tha han haffde fonghet ath wede
the erindæ som han mon effter leede
tha willæ han ey lenger bidæ
sad til sin hæst och willæ ridæ
hans dyscipull medh hanum red
til konningens gordh then gieniste leedh
oc lod tha konningen ey anneth forstande
209v| æn han willæ strax hiem til lande
thy pawen hawer skrewet mæg breff i gien
ath jech skal snarligh komme hiem
for mærkeligh ærinde han hawer til mægh
thet seyer jech edher sannelig
myn kieræ herræ maa jech edher bede
om i willæ mægh jen bøn vedæ
for then gud som edher hawer skapt
om i wille ey bliwe for tapt
at i tage edher dronning til nade
och giøræ edher seel ey then wode
konningen swarede hanum brat
jech seyer edher herræ thet for sat
jech wil thet jckj giøræ
ladher mæg thet jckj høræ
legaten swarede hanum igien
til hans ord och war ey sien
jech wil edher radhæ jet annet rad
om i wil ey wæræ for smadh
aff konger oc andræ herrær righe
som ær edher jaffne lige
tha skullæ i hintæ hiem then qwinnæ
och ladhe hinnæ i bolen brenne
sidhen maa i edher gyffte i gien
tha fonge i priss aff ridder och swene
thet maa i bedher for swaræ
æn i driwer hinnæ bort sa saaræ
210r| ko
nni
ngen swarede ha
num tha
om jech willæ nw giøræ saa
tha ær hwn langt komen bort
ath jech foor aldrig til hinnæ spord
legaten swarede hanum tha
om tre dage mod jech hinnæ saa
tha hørde jech hinnæ skrefftemal
thet seyer jech edher for sannen wel
och kwnnæ jech ey anneth befinnæ
æn hwn ær jen wskyldug qwinnæ
konningen sporde hwadh staden hiedhe
jech hawer myn swænd nw til redhæ
som skal hintæ mægh then qwinnæ
i morigen skal hwn brennæ
legathen swarede then konigh thæræ
i morigen wil jech ey hedhen faræ
jech wil thet for gutz skyld giøræ
hinnæs skrefftemaal æn jet sinnæ høræ
dog seyer jech eder for sande
jech maa jckj see hinnæ brenne
tha haffde legaten besteled saa
ath i jen lwnd for slothet laa
ther skulde then wogen medh harnske weræ
til thissæ ath han kam sielff theræ
om harnske hanum behoff giøræ
som i maa heræ effter høræ
konningen badh scares hedhen faræ
210v| och fæk ha
num swe
nne pa ha
num skulde waræ
ath bindhe then frwe och føræ til hanum
som han och giorde saa fæk han skam
ther konningen saa hinnæ kommenweræ
och hwn war tha bwndhen saa saaræ
tha lod han dømme then edlæ frwe
ath brenne i jeld och røde lowe
sidhen lodh konghen giøræ
jen jeld som i maa høræ
som then dronningh skulle brenne i
ther for haffde hwn jnghen qwi
thy at hwn willæ tha heller død
æn lewe lenger wed tøllig nød
konningen lod tha sammen kallæ
ridder och swenne allæ
tha willæ the nødug see appa
ath thet skullæ then frwe saa gaa
then jeld hwn brænde saa saaræ
och dronningen sad sa bwnden thæræ
legathen giek tha effther til hinde
och fræstæ pa then edlæ qwinnæ
myn kieræ frwe jech eder bedher
for then død gud tolde for edher
om i ær sand i thenne sag
ath i thet jckj dyllæ for mægh
tha swared hwn then edeligh mand
jech seyer eder herræ thet for sand
211r| gud hielpæ my
n siel saa sa
nnelig
som jech aldrig willæ myn herræ swig
och aldrig jech fæk thet i howe
swarede hanum then sorig fuld frwe
han satte hinnæ bøner ath bedhe
saa lang jen stwnd han kwnne seg redhe
thet war ey wdhen jen klocke stwnd
som han kwnnæ gaa til then lwnd
ther hans hestæ och harnske i waræ
som then herræ willæ tha i faræ
tha han sannelig for stod
ath hwn war orsag then frwe god
tha tenckte han hiemmelig medh seg
jech skal anthen frælsæ thik
nw aff thennæ nød
heller och ther om bliwe død
legaten sawdhe til konningen tha
hinnes lesning maa i ey tage hinnæ fra
som hinnæ ær sat til synde bodh
vdhen i wil brydhe gud i modh
jech seyer edher thet for sande
giørær i thet i ær i bande
han badh the herrær stande i fred
thet hawer jckj weredh myn sedh
ath see wskylduge blod brænnæ
jckj giørær jech heller i dag wed hinnæ
211v| han giek tha i jen lidhn
stwnd
fra the herrær och til then lwnd
han fand tha for segh thæræ
hæst och harnske til redhe wæræ
legaten badh sinæ mwnke i gien
i drawe pa harnske i wæra ey sien
the giorde sa strax i stad
som then herræ them badh
the mwcke tørtte the ey wedh
ther the begynte then annen sedh
tha the waræ i harnskæ thet bæstæ
the helled sprunge til thieris hestæ
och tog thieris glawindhe i hændhe
fuld snarlig the til bage rændhe
kongen aff bemen jech føræ neffnde
han willæ tha sin williæ effnæ
och willæ segh foræ then frwe ey sparæ
och pawens legat ey lenger weræ
the herrær worte allæ i howen modh
ther han kam renindæ then konning godh
for han kam farindæ saa saræ
och jnghen wistæ hwo han mon wæræ
hans harnske war for gylt som lowe
ther han kam reninde til then frwe
han weste tha for sandhen wel
ath hinnæ war giordh stoor vskiel
gudh hanum snarligh fram sendhe
212r| førræ hi
nnes løsnigh
war ath ende
han ropte til konningen och sawde saa
hwi wil i edher dronigh saa saare for smaa
ath i wil ladhe hinnæ brænne
for løwen och vsanne
som then skalk paa hinnæ sawde
och hinnæ vrangeligh til lawde
wiste jech hwar then for redere mon weræ
som hinnæ hawer beløwen aff sin æræ
jech skullæ hanum vdh rætte saa
thet skullæ han weræ fuld wessæ appa
ath han skullæ aldrig mieræ
belywe godhe qwinnær fleræ
tha scares hørde hanum talæ saa
han rendhe til hanum och sawde tha
hwad æst thu for thy kommen hæræ
ath thu skalt talæ mæg sa nær
jech seyer thik for sannen hæræ
ath hwn bedreff stoor væræ
hwn swegh myn herræ i gode tro
thy bøør hinnæ jckj medh hanum ath boo
hinnæ bøør i thenne jeld ath brænne
thy hwn ær jen drawels qwinnæ
then herræ aff bemen swared i gien
til hans oordh och war ey sien
vdh velæ thik jen aff thessæ xij
som strax for hinnæ kampe skal
212v| ath weriæ hindh
er hiedh
er och æræ
saa ath thu skalt jen løwner wæræ
scares swaridhe hanum ther
mægh tøker thu taler mæg for næær
och swaredhe strax effther saa
thu skalth wæræ ther wissæ appa
ath wilt thu hinnæ frælsæ medh lempæ
tha bør thik sielff for hinnæ at kampe
konninghen sloo ap medh sin hand
jech seyer thin tyff thet for sand
ath jech willæ jckj for M pwnd
wæræ vnd tagen i thenne stwnd
jech skal gode willie for then frwe thie
hinnæ ath frælsæ thet skalt thu see
och snarlig myn wiliæ ath effne
skulle myt hierte och reffne
folkedh vndredhe storligh appa
hwi then herræ han taledh saa
och wilde ey lengher bidhe
æn strax for hinnæ ath stride
dronningen worte bode rødh och bleg
ther the begynte thenne leegh
och wiste ey hwem thet mwnde wæræ
som for hinnæ wilde giøræ then æræ
saa strax ath gaa i dødhen for hinnæ
føræ hwn skulde i then jeld brenne
ther the helledhe rændhe samen
tha giek thet them bodhe aff gamen
213r| han stak ko
nni
ngh
engiøme
n høgræ arm
tha fæk then herræ æn mieræ harm
æn han førræ haffde
fuld saare han effter scares jaffde
och stak then forredher i gien
ath glawindh stod vdh widh ryge bien
myeræ æn try alne langt
thet seyer jech edher for santh
ther skares feldh aff hesten nedher
han sawde til konningen jech bedhereder
ath i for gusz skyld wil mægh høræ
myt skrefftemal wil jech abenbaræ giøræ
jech seyer edher nw i thette sinnæ
ath jech beløff then edlæ qwinnæ
som jen for redher bwrdhe at giøræ
thet ladher jech eder nw allæ høra
och willæ jech gierne stande thet bad
til thissæ myn seel matte fonge gusz nade
i thenne samme jeld ath brenne
hwn ær for gudh jen orsagh qwinnæ
konningen aff bemen øpte brath
til the herrær och badh om reth
ath the skulle dømme then man ath brænne
for sin løwen och vsande
som han haffde hinnæ pa sawd
och hinnæ vreteligh til lawdh
seyer i nw herrær allæ
213v| om dro
nni
nge
n bøør ey sith liiffath holde
the herrær swarede hanum thæræ
i hawer hinnæ frælsed medh mygel æræ
snarlig the herrær giordhe saa
the lodh strax dom ower hanum gaa
ther scares han i jelden kam
tha ropte han then vslæ mand
och bad gud storligh om sin nade
han skullæ hanum frælsæ fra dieffwelsens wode
saa snarlig i thette sinæ
som han beløw then edlæ qwinnæ
tha then for redher han war brænd
for sin løwen han war bekiendh
then herræ aff bemen han taledhe tha
til konninghen aff polen och sawde saa
jech seyer edher for sannen sage
i skulle edher dronningh til nade tage
och snarligh ath fallæ hinnæ til food
for thet i hawer hinnæ brot i modh
och skal i strax nw weræ til redhæ
medh ridder och swenne hinnæ wenskab at bede
for stoor vreth i hawe hinnæ giord
som wi nw allæ hawer seth och hørdh
och hwaræ i jckj giøræ saa
tha skullæ i wæræ ther wessæ appa
ath jech skal edher finnæ bliwæ
och snarligh edher aff landhet driwe
214r| och skal mægh affth
er tieræ saa
ath thet skal spøris men werdhen staa
tha then herræ haffdhe taled saa
then konningh aff polen swarede tha
han swarede hanum myghet wel
til hans ord medh fuld goth skiel
jech ladher edher nw høræ
hwad i mæg bedhe thet wil jech giøræ
mægh for trydher thet obenbaræ
ath i hawer hinnæ for smadh sa saræ
han togh tha ridder och swenne medh segh
och badh then frwe saa jnnerligh
han feldh pa knæ for hinde
tha swarede hanum then edelæ qwinne
j seyer eder herræ obenbaræ
i for dreff mægh vdhen skiel sa saare
jech fæk thet aldrig i howe
ath swige edher i tro och lowe
dogh wil jech edher for ladæ
hwadh som mæg kan wæræ til skade
ther thette wenskab thet war giordh
dronninghen taledh sidhen jet ordh
och saffdhe til the herrær thæræ
som hinnæ haffde giord then æræ
ther hinnæ frelsedh aff sorig oc harm
och bar for hinnæ then saræ arm
then edlæ høwske qwinnæ
haffdæ tha saa medh twct och sinnæ
214v| kieræ h
erræ maa jech edh
er spøræ
edher naffn thet willæ jech gierne høræ
om thet ey war edher i mod
tha wnte jech edher gierne bod
for edher saar och skadhe
som for myn skyld fonghet hawe
then herræ swaredhe hinnæ i gien
til hindis ord och war ey sien
ath myt naffn tørff i jckj ledhe
i fonge thet jckj ath wedhe
giwer mægh then særk ther i i staar
ath swøbe nw om thette saar
i skullæ thet wedhe myn frwe godh
jech wil jckj aneth hawe til bodh
then frwe drow aff thet silky lyn
och strax foor hwn i skarlogen skind
hwn fæk then herræ thet i hændhe
fuld snarligh han segh fra hinnæ wende
och swøpte thet silky om sin arm
nw ær for glømd al myn harm
sidhen han ath weyen rendhe
jnghen mand ther hanum kiende
och redh han tha strax til landhæ
hans mwnke lodh fast effter standhe
the fulde thieris herræ medh æræ
i fult harnske mon the veræ
dogh skal mwnke for sannen wedhe
ath them bør jckj i harnske ath ridhæ
215r| the skulle th
et och jckj hawe til sed
vdhen the tordhe thet thisz bedræ wedh
tha han kam til lande hiem
hans god mændh giek hanum i gien
the vndfinge hanum medh æræ
och badhe hanum gudh welkomen wæræ
for the vnthe hanum allæ wel
thet wil jech seye sanneligh medh skiel
hwadh kan jech ther mieræ seye fra
jech wil nw ladhe thet saa staa
tha ther effther jen stakedh tidh
then dronning fæk æn mieræ qwid
sannelig jech wil seye saa
hinnes herræ dødhæ hinnæ fra
hwn lodh tha sammel kallæ
ridder och swenne allæ
lodh begrawe then edlæ mand
thet wil jech eder seye for sand
medh all then werdughet hwn kwnne finnæ
thet giorde hwn then edlæ qwinnæ
hwn sørighet soræ then frwe
och haffde sin herræ jdeligh i howe
hinnes gode mend lodh hinnæ sidhen for staa
hwn skullæ segh effther jen annen herræ faa
ther hinnæs lige matte weræ
och hinnes lande kwnne for sware
hwn swarede tha the edlæ mend
jech seyer i herrær thet for sand
ath jech aldrig mieræ gyfftes wil
215v| jech seyer edh
er ney th
er til
hinnæs godhe men mon hinne effther sware
frwe thet maa alt thet samme væræ
thy ath herrær hawer nw myghet til sedh
ath giøræ hwær annen stoor vfredh
thy maa wi alt jen konningh hawe
om wi skullæ hawe fredh i woræ dawe
tha dronningen thet for stod
ath the willæ ey annet the herrær godh
æn hwn skullæ sæg jen herræ faa
tha swarede hwn effter och sawde saa
kunne i wisæ mæg then mand
ther for myne lande radhe kand
och eder kan for herræ weræ
jech wil hanum hawe medh æræ
the neffnde then herræ aff bemen land
och mynte hinnæ skulde behawe then mand
ther swaredh hwn them snarligh til
jech hanum aldrigh hawe wil
førræ skal jech mæg i kloster giwe
och allæ myn dawe ther ath bliwe
tha lodh the thet alt effter then frwe staa
the willæ jeth how giøræ saa
och naar the herrær kam samen theræ
i then stadh som thet skullæ weræ
hwo myest mandom kunne ther bedriwe
hanum willæ the then frwe giwe
ther the herrær haffde taledh saa
tha sawde hwn them allæ jaa
ath thet skullæ bliwe saa och wæræ
216r| om hwn kw
nne for swared m
edh æræ
sidhen lodh the sammel steffne
alle the herrær the kunne neffne
ath the skulde komme til then stad
som the skulde wæræ i hierthet glad
tha the finge thet hoff ath wedhe
the herrær giordhe them snarlig redhe
och tenkte joo hwær medh sægh
herræ gud kunde thet hændæ mæg
ath jech matte then frwe faa
jech wil mæg gledhe och giøræ saa
the haffde allæ bodhe hørd och spord
then storæ wræt som hinnæ war giord
the haffde hinnæ allæ i hierthet kiere
for hwn thet ower kam medh æræ
allæ kam the herrær stærke
for the willæ øwe thieris hoffwerke
the kam medh kostelig foræ
medh thieris for gylte sporæ
tha kam then herræ aff bemmen
han war høwsk och myghet beqwem
och kam saa sterk och kosteligh
ath allæ matte for hanum wige
han kam halwe kosteliger thæræ
æn nogher the herrær ther kommen varæ
tha gode mend kam til sammel
the haffde bode glede oc gammel
dronningen kam tha farinde thæræ
medh mange frwer och møør i skaræ
216v| th
en sa
mme dagh hwn til kirky gaar
konningen aff bemmen møtte hinnæ ther
och hielsedh tha then edlæ qwinnæ
som han kunne best medh twkt och sinnæ
dronningen war tha wred vid hanum
hwn willæ tha nepeligh swaræ thæn edlæ mand
dog lod hwn hanum for stande
thet swar han hinnæ sendhe
then tidh hwn skreff hanum til i nød
then herræ worte bodhe bleg och rød
han giorde segh wred wedh hinnæ i gien
giek fra hinnæ och war ey sien
henne gode mend hooss hinne stood
the worte tha allæ i howen mood
och laste thet ath hinnæ
ath hwn hanum for tørned i samme sinnæ
then annen dagh skullæ howet och stande
hwad togh the herrær tha til hande
the ginge i silky och samette tha
ther acte segh hwer then frwe ath faa
the dysteredh mannelige
sa wel then fattig som then rige
then dag hwn oc til kirky gaar
hinnes frwer och møør fulde hinne næær
tha saa hwn effter then herræ godh
som hwn haffdhe giord i howen moodh
hinnes gode mendh saffdhe til hinnæ tha
i ladher bodh effther hanum gaa
och bedher hanum til edher gaange
217r| tha skullæ i ha
num bedræ v
ndfonge
æn i til forne giorde
som wi ther allæ hørde
then herræ kam tha ganginde til hinde
och hielsede hinnæ tha anneth sinnæ
myn kieræ frwe maa jech edher bede
ath i for ladhe edher wredhe
hawer jech broth i noger sinnæ
jech wil thet bedræ thet skullæ i fynne
tha haffde han om sin arm thær
then serk hwn swøpte om thet saar
som han fæk for hinnæ
i thet samme sinnæ
ther han hinnæ frelsedh aff nød
then tidh hwn skullæ hawe blewet død
strax hwn fæk then serk ath see
tha worte hinnæ i hierthet wee
och for trødh tha obenbaræ
ath hwn for tornedh hanum saa saaræ
ladher mæg herræ thet for stande
hwræ kam edher then serk til hande
som i pa edher arm mon føræ
thet willæ jech gierne aff edher høræ
tha swarede hinnæ then edlæ mand
frwe thet seyer jech edher for sand
ath wand jech ey then særk medh æræ
tha wil jech ther jen tyw for wæræ
then frwe swarede hanum tha
217v| edlæ h
erræ hwi talæ i saa
jech sawde thet jckj for thy
ath i skulde fonge ther aff qwi
tha kwnne hwn strax for stande
ath thet war hanum hinnæ frælsed aff vande
hwn feld aa knæ for hanum tha
edlæ herræ om jech thet bede maa
ath i wil mæg eder venskab giwe
jech wil edher tiene men jech maa lewe
och aldrig annen herræ ath hawe
thet seyer jech eder for sannen sage
och jngen skal os ath skyllyæ
om i herræ saa willæ
vden gud allsom jenne
oc saa hans moder rene
then herræ swarede hinnæ i gien
vdhen falsk och vdhen mien
jech seyer edher frwe i thette sinnæ
edher ath ath hawæ for allæ qwinnæ
och hawe edher i hierthet kier
for allæ the i werdhen ær
the toges i fawn i same stwnd
medh kierlighet aff hiertens grwnd
tha the herrær thet for fand
at hwn willæ hawe then edlæ mand
the ginge til hobe medh glede och gammen
och bar thieris rad allæ til sammen
the worte tha saa ower jenne
218r| hertog
er grewe ridd
er och swe
nne
ath hanum borde best then frwe at hawe
ther mwnde sit liiff for hinnæ wowe
tha hinnæs herræ willæ hinnæ brænne
ther skares haffde beløwet hinnæ
wi maa thet see obenbaræ
ath then herræ bæær jeth bloduge saar
thy bør hanum bæst i thette sinnæ
ath hawe then edlæ fyrstinnæ
tha the herrær haffde ower lawd
i allæ made som nw ær sawd
the gawe then herræ och frwe til samen
och drwke brøllop medh glede och gamen
strax i then samme stad
føræ the herrær skyldis ath
tha then høgtid for gongen war
the herrær mon tha allæ hiem faræ
sidhen bleff then edlæ mand
konning ower bemmen och polen land
the leffde thieris liiff vdhen mødhe
och foor til hemerigis ther the døde
nw hawer jech edher sawdh fra
hwræ the lode thieris leffnedh gaa
thenne bog worte dickt oc giord for snyme
oor effter gusz fødelsæ tymæ
twsind firæ hwndret och firæ sindis tywe
pa thet tridiæ jech wil ey lywe
218v| tha worte hwn fyrst skrew
et och giord
som i allæ hawer seet och hørdh
hwo hans naffn wil wede
jep jensen mon han hiedhæ
then som bogen satte i ryme
gud vndæ hanum roo ewinnelig tyme
roo och glede for vdhen ende
gud han os sin nadæ sændhæ
och vnde os hær ath lewe saa
thet wi maa frygd i hemmerigi faa
ewinnelig ther medh gud ath wæræ
blant andræ hellige mend i skaræ
gud vnde os then gledhe allæ sammen
ther til seye wi allæ amen
