Den middelalderlige lægekunst rådede over en hel litteratur, der behandlede forskellige sider af faget. Urtebøger og stenbøger tager fx udgangspunkt i lægemidler, skrifter om åreladning i en behandlingsmetode og andre værker i de syge legemsdele. Til den sidste kategori hører den gammeldanske tekst, der almindeligvis går under navnet Lægebog fra top til tå.
Værket svarer godt til sit navn. Det begynder med hovedet som kroppens vigtigste lem. Allerførst behandles dets øverste del, håret, efterfulgt af kapitler om lidelser andre steder på eller i hovedet, og derefter kommer turen til resten af kroppen fra oven og ned. I det enkelte kapitel beskrives et antal sygdomme, der er knyttet til det aktuelle sted på kroppen, og for hver udpeges et eller flere lægemidler. Undertiden gives der anvisninger på tilberedningen eller anvendelsen af præparaterne, og hvis de skulle være effektive mod andre lidelser, bliver det oplyst i forbifarten. Det er mange slags dårligdomme, lægebogen kender kur imod - et af de mest anvendelige kapitler handler om, hvordan man gør folk glade.
Lægebog fra top til tå er bevaret i fire danske håndskrifter fra middelalderen. De er alle afskrifter og indbyrdes uafhængige. Bedst er værket overleveret i D600 fra sidste halvdel af 1400-tallet. Derudover findes teksten med forskellige afvigelser, udeladelser og tilføjelser i Thott 710,4°, hvis to dele dateres til ca. 1450 og 1500, NkS 314b,4°o fra ca. 1500 og AM 819,4°o, der er skrevet dels omkring år 1500, dels i 1514.
Bag værket ligger to bevarede kilder, nemlig Henrik Harpestrengs urtebog, som blev affattet på dansk i første halvdel af 1200-tallet, og en lidt yngre latinsk lægebog af Petrus Hispanus. Måske stammer skriftets disposition og noget af dens stof fra en nu tabt dansk lægebog af Harpestreng.
Studér Middelalder på Nettet udgiver Lægebog fra top til tå efter håndskriftet D600 i Uppsala Universitetsbibliotek.
Lægebog fra top til tå er tidligere udgivet på to væsensforskellige måder. Theriaca. Samlinger til farmaciens og medicinens historie hæfte XXII fra 1982 indeholder Lægebøger med Tilknytning til Henrik Harpestræng, ved Poul Hauberg. Her udgives alle kendte kilder til lægebogen, den ene efter den anden, og D600 er aftrykt s. 43-97. For den, der vil læse værket i sin helhed og have et indtryk af den samlede overlevering, er udgaven glimrende. I Gammeldansk Ordbogs duplikerede udgave Lægebøger - Bondepraktika - Griseldis fra 1970 er teksten fra de fire middelalderlige danske tekstvidner opstillet synoptisk, det vil sige, at ganske små afsnit med samme indhold aftrykkes samlet. Denne udgivelsesform er uovertruffen for den, der vil studere det gammeldanske sprog i dets mangfoldighed og følge dets udvikling.