Håndskriftbeskrivelse

Håndskriftet K 48 tilhører Kungliga Biblioteket i Stockholm. Bladene er af pergament og måler ca. 18,5 x 14,2 cm. I alt indeholder manuskriptet 47 blade, som er beskrevet på både forsiden (recto-siden, forkortet r) og bagsiden (verso-siden, forkortet v). Indholdet er blandet:

• Legendefragmenter blad 0r-1r

• Skriftemålsbøn blad 1r-2r

• Harpestrengs urtebog udvidet med forskrifter om åreladning blad 2v-46r

Håndskriftet har været mere omfattende, end det nu er. Dets første tekst begynder abrupt, midt i en underberetning, og dets første læg bærer nummeret 16 på sin sidste side, blad 6v. Det tyder på, at 15 læg, svarende til 120 blade, må være tabt. De er blevet skåret ud af håndskriftet på et tidligt tidspunkt, for to af bladene er blevet brugt til bindet omkring en bibel, der blev trykt i 1519. De to blade, der er kendt som Cambridgefragmentet, er udgivet af Studér Middelalder på Nettet.

Det, der nu er første side i K 48, blad 0r, er i en ringe forfatning. Tidligere har siden været klæbet til bindet, og da den blev løsnet, blev pergamentet spaltet. Derfor er det vanskeligt, ind imellem umuligt, at læse teksten.

Bortset fra skriftemålsbønnen er hele håndskriftet skrevet af den samme. Skriften er omhyggelig og regelmæssig, et smukt eksempel på den gotiske bogskrift, der blev anvendt til kostbare manuskripter omkring år 1300. Kapitelbegyndelserne markeres af store røde initialer, og i enkelte meget lange kapitler hjælper røde rubriktegn ¶ brugeren til at orientere sig i teksten.

Skriftemålsbønnen bærer præg af at være indføjet på en tom plads i håndskriftet mellem legenderne og det medicinske afsnit. Skriften virker hurtig, lidt sjusket, fjernt fra den smukke hovedhånd, og stavningen er påfaldende, især med hensyn til orddelingen. Formentlig er afsnittet ikke meget yngre end resten, fra begyndelsen af 1300-tallet.

Om håndskriftets senere historie ved vi ikke meget. At urtebogen har været brugt flittigt, kan man se af de talrige tilføjelser, der stammer fra forskellig tid. Der er tilføjet kapitelnumre gennem hele værket, og ind imellem er der noteret navne på sygdomme eller planter i marginen, enten som indholdsoversigt eller som forklaring på forældede gloser i den gamle tekst. Morsomst er den snusfornuftige tilføjelse på blad 35r: Til den oprindelige oplysning om, at en plante, vistnok oksetunge, skaber glæde, hvis den spredes mellem gildebrødre, er føjet: 'hvis de har rigeligt at drikke'.

Tekstnet udgiver alle tekster i håndskriftet.