ELEVEN: Kære mester, efter I har fortalt mig om de ting der har været og nu er, beder jeg jer ivrigt om at I siger mig noget om dommen der kommer over alle mennesker, og først om sjælen, og hvad der bliver af den, når den skilles fra kroppen.

MESTEREN: Sådan som en værdig brudgom kommer mod sin brud med megen højtidelighed, sådan kommer englene, som Gud har givet menneskene som beskyttere, mod 64v|den sjæl, der er god i Guds øjne, og fører den enten til Skærsilden eller til Himmerige, sådan som mennesket har gjort sig fortjent til.

ELEVEN: Kommer nogle sjæle til Himmerige uden først at komme i Skærsilden?

MESTEREN: De der er udvalgte, sådan som martyrer, dydige jomfruer og gode klosterfolk, der gør mere end det er forlangt af dem, de kommer til Himmerige uden nogen Skærsild i denne verden fordi de allerede har udholdt noget for Guds ære her i dette liv.

ELEVEN: Hvad ære har Gud af at mennesket plager sit legeme med faste og andre pinsler?

MESTEREN: Gud sætter sine venner på prøve med pinsler her på jorden. Sådan som en konge sætter sine bedste venner på prøve i krig, således sætter også den øverste konge i Himmerige sine bedste venner på prøve med pinsler. 65r|For Djævelen vil alt det som er imod Gud, og alt det der er ondt, og derfor frister han menneskene med alle de forskellige slags synder han kan. Og nu er menneskelegemet således indrettet af Gud siden Adam forbrød sig imod hans bud, at jo mere det har sin egen vilje, des hellere følger det de ting der er imod Gud, hvilket er de syv hovedsynder og deres grene, som Djævelen ivrigt frister menneskene med. Hvad skal mennesket nu gøre hvis han vil have sit Himmerige, andet end at stå imod hovmod og overmod med ydmyghed, selvom han synes at han bliver forsmået for det i verdens øjne; at stå imod had og vrede med den rette kærlighed sådan som Gud har; at stride mod kødets lyster med en passende levevis og vogte sit syn og sine andre sanser fra de ting 65v| som i særdeleshed kan trække ham til synd. For hvis Djævelen finder en gnist til den synd i menneskene, så undlader han ikke at pleje gnisten til der bliver en stærk ild deraf. Kæmp mod overdrevent indtag af mad og drikke og overdådig levevis med forstandig faste, fordi et ret menneske kæmper hver dag for at vogte sin egen ære og være Gud velbehagelig – og det er til Guds ære – og det bliver han ikke uden stor tvang.

ELEVEN: Hvor kommer sjælen hen fra legemet, når den rejser derfra?

MESTEREN: I samme øjeblik enten til Himmerige eller til Helvede eller til Skærsilden.

ELEVEN: Hvor er Skærsilden og hvad er det?

MESTEREN: Nogle oplever deres skærsild her i denne verden med svær sygdom og Guds straf, som de får i dette liv, 66r|og nogle med faste som de tvinger deres legeme til, og nogle med tab af deres næste, venner og gods, og nogle med megen hjertesorg, som de har på grund af deres synder, og på grund af den hårde død som de må udholde. Men efter døden er Skærsilden enten overordentlig stor varme eller kulde eller anden pine. Men den mindste lidelse der er dér, sammenlignes med den største lidelse der er i hele verden. Mens de er i Skærsilden, kommer de engle og andre helgener som de har hædret i deres liv til dem, og trøster dem. Nogle ligger der ligesom våde brændestykker ligger på ilden og ulmer, og nogle ligesom små pinde, og nogle brænder så hurtigt som det tager hør at blusse op i ild, men aldrig er deres lidelse så kortvarig, for en dag dér forekommer at være længere end 66v|et helt år her med al den lidelse som findes i verden.

ELEVEN: Hvorhen kommer fordømte menneskers sjæle?

MESTEREN: Djævle kommer imod dem og trækker dem med jammerlig smerte og gråd til Helvedes pine og bliver der til dommedag, og siden bliver de der med deres legeme til evig tid.

ELEVEN: Hvilken pine har de i Helvede?

MESTEREN: De har særligt syv slags pine. Den første er usædvanlig stor hede. Den anden er usædvanlig stor kulde. Den tredje er så meget mørke, at de aldrig kan se sig omkring, men må famle sig rundt. Den fjerde er den gråd der aldrig slutter. Den femte er at deres tænder klaprer på grund af den store lidelse de er udsat for. Den sjette er orme der æder dem, både for og bag og både indeni og udenpå. Den syvende er så overmåde ubehagelig stank at ingen 67r|mennesker på jorden kan udholde det hvis ikke de er dømt til det.

ELEVEN: Kan de der er i Helvede, se dem der er i Himmerige?A

MESTEREN: På dommedag ser de dem for at deres lidelse skal være des større over at de er gået glip af den glæde som de ser. Både før og efter kan de i Himmerige se dem som er i Helvede, men efter dommen kan de i Helvede ikke se dem som er i Himmerige. Det betyder at de er udelukket fra Guds tanker altid og foruden ende.

ELEVEN: Volder det ikke dem i Himmerige stor sorg at de kan se dem som er i Helvede være i voldsom pine?

MESTEREN: Ikke mere end at vi ser fisk i vandet, tværtimod glædes de des mere over at de ikke selv skulle komme dertil. Derfor volder det dem ikke sorg selvom en fader ser sin søn dér, eller en søster ser sin broder, eller en hustru ser sin husbond.

ELEVEN: Beder de i Himmerige for dem der 67v|er i Helvede?

MESTEREN: De beder ikke for dem, for det er imod Guds vilje at bede for dem.

ELEVEN: Kender sjælene dér hinanden?

MESTEREN: Gode sjæle dér kender hinanden fra Adams tid og til i dag sådan som vi her kender vores fader og moder.

ELEVEN: Beder de gode sjæle for deres venner som er her i verden?

MESTEREN: De beder vedholdende for alle der har gjort noget godt for dem om at Gud skal beskytte dem fra synd og give dem en plads i Himmerige.

ELEVEN: Ved sjælene noget om de ting der sker her i verden?

MESTEREN: Gode sjæle ved alt det de vil vide. Men de som er i Skærsilden, de ved ikke mere end engle fortæller dem. Men de der er i Helvede, de ved ikke mere om os her end vi ved hvad der sker med dem dér.