ELEVEN: Hvorfor adlød Adam Eva sådan – meget imod Gud?

MESTEREN: Fordi hun var skabt af hans legeme, og derfor elskede han hende som sit eget legeme. Derfor var det ikke 81v|underligt at han adlød hende så meget.

ELEVEN: Hvor længe var de i Paradis?

MESTEREN: Syv timer af en dag, det vil sige fra middagstid til klokken syv om aftenen.

ELEVEN: Hvorfor ikke længere?

MESTEREN: Fordi i den samme stund kvinden var skabt, og Djævelen havde set hende, fristede han hende med synder.

ELEVEN: Var det så stor en synd at spise af et æble at menneskeheden blev smidt ud af Paradis for det?

MESTEREN: Det var en stor synd at handle imod Guds befaling, for forestil dig at du stod foran Gud, og en mand bad dig om at se dig tilbage, ellers ville hele verden gå til grunde, og Gud befalede dig, at du ikke skulle se dig tilbage, ville du så rette dig efter mandens vilje og ringeagte Guds befaling? Det ville ikke sømme sig.

ELEVEN: Blev Adam og Eva skabt som voksne?

MESTEREN: De blev skabt i vækst og forstand og legemlig udvikling 82r| som havde de været tredive år gamle.

ELEVEN: Hvordan ville deres tilværelse have været i Paradis hvis de havde været der længere?

MESTEREN: De ville have levet der uden al sorg og været jordens herrer og fået børn, det ene efter det andet, som ville have fyldt Himmerige, og senere ville de uden at dø hver især være blevet hævet op til Himmerige, så snart som Gud besluttede at de ikke skulle leve længere.

ELEVEN: Hvad foretog de sig derefter, da de havde forbrudt sig mod Guds befalinger?

MESTEREN: I samme øjeblik de havde begået synden, gik det op for dem hvad de havde gjort, og de skammede sig så meget at de skjulte sig i et træ der var fuldt af løv og ikke turde vise sig for Vorherre da han kaldte på dem.

ELEVEN: Hvad sagde Vorherre da til dem?

MESTEREN: Vi læserA 82v|at Vorherres stemme kom som en herlig vind om eftermiddagen og sagde: »Adam, hvor er du?« som om han ville sige: »Se nu hvem du nu er.« Da svarede Adam: »Herre, jeg hørte din røst, og jeg blev bange fordi jeg var nøgen.« Da sagde Vorherre: »Hvad åbenbarede for dig at du var nøgen, andet end din egen tåbelighed at spise af det træ som jeg forbød dig at spise af?« Da svarede Adam: »Den kvinde du gav mig til ledsager, hun gav mig at spise, og så spiste jeg deraf.«

ELEVEN: Hvad sagde Vorherre da til Eva?

MESTEREN: Han spurgte hvorfor hun gjorde det. Så sagde hun at hugormen bedrog hende.

ELEVEN: Hvad sagde han da til hugormen?

MESTEREN: Han forbandede hugormen i det samme øjeblik og sagde:A »Fordi du gjorde det, skal du 83r|være forbandet af alle skabninger der er på jorden. Herefter skal du krybe på dit bryst.« For som vi kan læse, gik hugormen før oprejst ligesom mennesker. Og derpå sagde Vorherre: »Jeg fremkalder uvenskab imellem dig og hende og alt det der fødes af jer.«

ELEVEN: Hvad uvenskab er der mere imellem hugorme og mennesker end imellem hugorme og andre skabninger, for den hugger og stikker kvæg og andre dyr, som den kan overvinde.

MESTEREN: Du skal vide at ligesom der er naturligt fjendskab mellem hunden og ulven, således er der også naturligt fjendskab mellem mennesket og hugormen. Og er mennesket nøgent, sådan som Adam var i Paradis før synden, så flygter hugormen fra menneskene hvis den kan komme til det. Men er de påklædte, så angriber den mennesket hvis 83v|den ser nogen mulighed for det.

ELEVEN: Hvad sagde Vorherre så til dem?

MESTEREN: Så talte han til Eva og sagde: »Fordi du gjorde dette, skal jeg volde dit legeme mange slags sygdomme, og du skal føde børn med megen smerte.«

ELEVEN: Talte Vorherre mere til Adam?

MESTEREN: Da han havde talt til Eva, sagde han til Adam: »Fordi du adlød din hustrus ord og hendes stemme, skal jorden være forbandet for dit arbejde. Den skal give torne og tidsler af sig, og du skal skaffe dig føden med megen møje og megen sved alle dine dage.«