© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
32r|Hic incipit lucidarius:
Ihesus christus meth syn nathæ
ther oss
skal bothæ styræ oc radhæ
Stiræ han myn twnge til frem ath
føræ. the ordh ther gutelighæ ær
ath høræ Gywæ han mek thet ath scri
wæ oc leræ. ther hanum maa wordhæ
til hedher oc æræ Oc ether gledæ
oc fauerth gamen. gut gyuæ oss
thet allæ samen. Om gut at talæ oc
hanum til loff. ther myn actens hoph.
Om messæ ammet oc andræ tydher.
thet hauer iek fvnnnet i bogh at vi∙∙∙
Ther nest hwar verdhen war fø∙∙∙
til. thet er fauert hoo thet høræ wi∙
Sydhen aff adam oc hans til kom∙∙
ether til fauer kiennæ dom. Thy m∙∙∙∙∙
athi i boghen ledhæ. vnderlich tyng
wordhæ i ath vidhæ. Sydhen ær
myn acth at iek skal scriwæ. om gut
mek ther til nathæ wil gywæ. A∙∙
domædaus ferdh then aueli∙∙ ∙∙∙∙
anneligh tydh
aff
Osanna
32v|
ihesus christus wordhæ oss tha blydh.
Ther meth vil iek boghen endhæ.
So som guth mek nadhæ wil sendhæ
Willæ i bogenss naffn vithæ luci-
darius mwndhæ hun hædhæ. ffor-
thy hun lywser oc gør goth skell
Aff manghæ tyngh ther wæreth hauer
oc nw ær oc vorthæ skall
Discipulus incipit sic querere
Hwi skulæ prestens vielsæ
væræ syw Magister respondit
Thet prestens vielsæ æræ .vii. thet teg
ner thee .vii. then helliantz gauæ
ther gut gyuer menesken ther gutz
æmmetz men skulæ serdeles stun-
dhæ ath fongæ sosom lerdhæ men
æræ fforthy hworlundh willæ the
tyænæ guth vndhen han
them serdeles
∙athen
gawæ. Djscipulus.
Hwilkæ æræ the
33r|
vii. then helliantz gauæ. Magister.
Thøm taler ysaias propheta om oc sier
at the æræ snillæ at vnderstan
dhæ ret oc vel møgel stirkæ
til oc gutz rezelæ. Discipulus. Gøør
mek meræ rethæ aff tesse .vii.
then helliendz gauæ. Magister. Thet
førstæ ær snillæ at man skall tagæ
i sit hiertæ the tingh ther løstær
til Then Annen ær vnderstandelsæ
at vndersta huilket meneskæ ær
guthæligth til syn syel Thet tridia
ær radh til then ther vankundendæ
er huar hanum bør ath leuæ Thet
fyerdhæ ær styrkæ at standhæ
ammodh thet ther ær syndicth ær
Thet .v. ær wisdom ath vnderstan
dhæ then helliæ scrifft gut til loff
Thet .vi. ær myld
at væræ oc ey
33v|
grum men væræ mildh oc øthmygh
j allæ synæ sæthær oc j ordh oc i ger-
ninger sosom quemt ær Thet .vii. ær
gutz retzelæ at hauæ i sith hier-
thæ i allæ sine gerningher bothæ løn-
ligæ oc owenbarlik. Discipulus. Hui
æræ clerkæ ragathæ i kronæ.
oc hoo burthæ then seth først.
Magister. Thet
burthes først meth sancte
pether. fforthy ther han war fan-
gen i en stadh som hether an-
tiochia. tha gørthæ greker hanum
thet til spoth ath the ragatæ.
hanum i cronæ. oc sydhen toogh
cristendomen then samæ seth sancte
pether oc allæ clerkæ til hether
oc æræ. Discipulus.
Huat skal thet
tegnæ at the hauæ cronæ.
34r|
mundhæ thet ey anneth tegne en thet
obenbarligæ sees. Magister. Ath cler
kænæ eræ ragathæ i cronæ sommæ
mynnæ oc sommæ meræ huer som
hauer bwndhet sek til gutz emedhæ
thet merker. at theres hw oc theres
syn ther mest thees i hauithet skal
opp være til guth almectustæ vthen
al hyndher. ther thee moæ them
ey vædher skiliæ Discipulus. Huat
skal thet merkæ ath teræ har
skall væræ omskoret mer en
lekfalks haar er skoret. Magister.
thøm bør at lathæ om skere theres
haar owen theres øørn til thet ath
høræ gutz ordh vthen hyndher.
oc til mere thee hauæ bundhet them
til gutz tienstæ sosom ær kanikker
oc closter men thes mere skulæ the
teligh sedh hauæ meth teres haar
34v|
s∙∙rth.
Discipulus.
Hwy skall man huer
daw .vii. synnæ læsæ synæ thydher.
Magister.
The vii thydher burdhæ dauid
prophetæ i then gamlæ low. guth til loff
for thee vii. then helienz gauæ
Sy-
dhen helly giordhæ them wor herræ
ihesus christus meth syn pynæ soo
ath hedhræ
oc lowæ oc lesæ them huer dau oc
serlestes klerkiæ thee ther them ha-
wæ bondhet ther til fforthi saa tith
som thee forsømmæ theræ daus tydher
meth theres williæ soo tith tha gøræ
the dødhælig syndh oc eræ the
y bannæ. Discipulus. Hwi syes otæsang
lengræ en andhræ tydher Magister.
fforthi thee magæfoll
helidom ther
han giordhæ then tymæ forthi then
tymæ war han fanghen aff jødhernæ
oc wor spøtthet oc slauen oc sku-
then fraa en oc til annen all na-
then jmellum thøm oc wor drauen
35r|
j haar oc foor saa skamælighæ then
nath En lythet faar ey ath thee thr∙
dhæ hanum wndher there føther / fforthi
thet war pylatus swenæ ther hanum
skullæ then nath gømmæ / Then tymæ
forloth och han sancte peter synæ syn-
dher / Oc then tymæ frelsæthæ han
allæ retthæ syelæ aff heluidhes
mørk och yntel hans eghet fedher-
næ / Och then tymæ loth han sek fø-
dhæ aff jomfru mariæ / Och myth j
nathen frelsæthæ han yraelss folk
fran egytthæ landh / ffor theligh
heligdom syes othæsangh leghræ
en andhræ tydher. Discipulus. Syer mek
nw mester aff prim hwy thet syes.
Magister.
Primet
sier man ihesus christus till
loff for then meglæ skam han tol-
dhæ then tymæ ffor woræ skil for-
thy then tymæ daus wor han drauen
35v|
foræ pylatus oc bundhæ foræ hans
øwen spytthæt i hans ænleth oc sla-
wen a hans hals bundhen til stol-
pæ huthstrughen saa ath fraa hans
iessæ oc til hans iliæ wor enthæ
helth. Discipulus
Hwi syes therz Magister
Then tymæ daus vor ihesus christus.
førth i purpur clædhæ oc crunæth
meth tornæ saa ath thet gyk i gemen
haar oc hudh til pannen oc hans
sygnæthæ houeth raan alt i blo-
dhuæ strømæ. sydhen fynghæ thee
hanum eth røør i hans handh och
spottædhæ hanum skamælighæ sydhen
leddhæ thee hanum vth til thet mannæ
modh ther tha war safneth Tha
øpthæ thy allæ meth en røst oc bed
des ath han skullæ korsfestes Tha
dømdhæ pylatus hanum saa som the
bathæ / thaa ledhæ the hanum vth
oc kastæ oc tørffuathæ hanum meth
36r|
vren tyngh oc stenæ ath han hafdhæ
muxen fallet vndher korseth / Then
thymæ daus wort then hely andh
sendh nyth y jørdæryghæ som wy
lessæ aff / oc for theligh sagh lesæ
wy tærz ihesus christus til loff. Discipulus. Hwar fore
syes sext. Magister. fforthy ath then tymæ
daus wort han neyldher poo korsset
oc sydhen gyngæ thæ foræ korsseth
oc øpthæ op til hanum oc saudhæ
pigh thet worth fuul / far nw nether
aff korsset / om thu est gutz søn
Thaa
øpthæ ihesus christus pa korsset oc sathæ / myn
gud myn gud hwi for lotz thu mik /
oc sydhen kraffthæ han segh
drikkæ
edykæ blandhet meth gallæ. for teligh
drøwelsæ som han toldhæ for woss
tha lesæ wi sext hanum til loff. Discipulus
Hwi sies noon. Magister. fforthi ath then
tymæ daws togh ihesus christus til ath
øpæ meghet høyth oc sathæ Jnmanus
tuas domine commendo spiritum meum. Thet er
36v|
paa worth mool myn helie father i
thyn handh befaler iek myn andh /
ther han hadhæ thet sauth thaa-
gaff han opp syn andh. meth storth.
oop Ath solen mestæ sith skyn oc
iordhen skaleff / oc stenæ sprukkæ
vether Oc saa ønkælicth thet war
tha all werdhen gaffs ther weth
then tymæ ther han gaff sek saa
saræ / for døthen / Then tymæ war hans
sydhæ gemmen stunghen meth spiwth
oc foræ teligh sak lesser man
noon ihesus christus til loff Discipulus
Hwi syes
aftensangh meth meræ høtydh en
andhræ tydher Magister / Han war
then tymæ daus taghen nydher
aff korsset / oc then sammæ tymæ ath
han annen afthen til forn han meth
synæ disciplæ oc hafthæ han thæa
syn hothydælighæ poskæ meth them
oc gaff them tha syth benedidhæ.
37r|
legomæ ath ethæ oc sith bloth ath
drykkæ til amynnelsæ efther hanum
oc foræ then sak lesæ wi afthensangh
meth mere høttidh en andhræ tydher
Discipulus.
Hwi leser man nath sangh.
Magister.
Then tymæ war ihesus christus
lauth i graff Discipulus.
Huath sether
thet man ryngher ey clokkæ om dymel
dauæ. Magister.
Clokker thet folkereth.
kaller til kirkæ the merkæ predy-
ken ther folket kall
til ihesum christum
meth there kenne dom The thaudhæ
allæ then tymæ saa querre ath engen
tordhæ kennes vether ihesus christus nafn
sosom sancte pether giorthæ / han swor at
han ey ihesus christus kendhæ
Discipulus..
Hwath merker the xiii lius thaa
tendes opp oc slykkes huerth ef-
ther anneth ther otesanghen siwn-
ghes Magister.
The xii lius the tek
næ the xii apostlæ / oc thet trettende
37v|
er ihesus christus seleff forthi ath sosom the
lius slykkes hwerth efther annet
saa flydhæ Allæ appostlenæ fran wor
herræ ihesus christus i hans pynelsæ timæ.
Oc ath thet ytherstæ døthæ han sel-
leff sosom thet tretendhæ lius thet
slykkes. Discipulus.
Huat merker thet lius
man fiel then tymæ benedictus syunges.
Magister.
thet lius thet merker wor
froæ ther enæ hafdhæ stadæligh
thro soæ al cristendoms thro ten-
des aff then thro ther i hennes
hierthæ war fyeldh sosom eth
lius tendes aff eth anneth Och
forthi holdes løwerdaghen hennæ
til. loff fforæ then løwerdau ther
ihesus christus laa i graff thaa twy-
lædhæ all werden vthen hun enæ
Discipulus.
Hwi sies ey gloria patri efter
salmernæ Magister.
gloria patri thet er
worth moll loff oc æræ hauæ
38r|
father oc søn oc then helliand och
thet loff thet tyæs thaa ath tegnæ
then meglæ drøwelsæ ther jødernæ
giordhæ ihesus christus then tymæ
Discipulus. Huat
merker thee try kyrieleyson ther
siwnges i mørkæt / Magister. sommæ
stethe syungæs .try. oc sommæstæthæ
fem the iii merkæ the try dyghen
ther ihesus christus laa i graff Oc thee
fem merkæ lius merkæ the .v. saar
ther han toldhæ for woss Discipulus.
Hwi sies ey Jube Dompne benedicere
oc ey Thu autem domine til lexernæ oc
ey Venite oc ey ympnæ oc ey Te
deum. Magister. Venite er ophoff til
letzer til otæsangh Jube dompne er
ophoff til letzer tu autem ændher them
tyes the forthy ath ihesus christus ther
wor ophoff oc ændælicth skal wære.
han wor then tymæ døth Tu autem oc
ympnæ æræ gutz søn serdeles loff
38v|
the tyes thaa / ther merker then
storæ drøuelsæ oc pynæ ther han
toldhæ for wor skill. thet os skal
thaa kommæ i hw oc hedhræ hanum
tess ydermere / i then synnæthæ tidh
thæa star til / meth worth skreff
tæmol / oc andhræ gothæ gerningher
Amen. Discipulus.
incipit sic querere Sy-
er mik nw mester aff messæ-
cledhernæ / huath the merkæ /
oc først aff houidlyneth. Magister.
Houith lineth thet merker thet
cledhæ ther iøderhnæ bundhæ
for ihesus christus øuen / then tymæ
ther the slouæ hanum aa hans
halss / oc bathæ hanum foræ theres
spoth / ath han skuldhæ gættæ
til hoo hanum sloo. Discipulus. huat
merker messæ serken. Magister.
39r|
Messæ serken merker thet hwithæ clæ
dhæ ther erodes looth føræ ihesus christus i /
forthi then tymæ ther ihesus christus war sendh
til erodes / oc fran pylatus / oc wil-
læ enghen ierteghen foræ hanum gøre /
oc ey tale eth ordh til hanum / for
erodes war thes ey werdhw Tha
loth han hanum føræ i eth hwith clæ-
dhæ / oc giorthæ meghet spoth aff
hanum / han oc alt hans folk / och
sendhæ hanum saa ighen til pylatus
Discipulus.
Hwat merker lyndhen. ther
presten giordhes meth. Magister then ly-
næ merker the bondh ther ihesus christus wor
bundhen til støthen meth / oc hutstru-
ghen war foræ wor skildh. Discipulus.
Hwat merker hanlyneth Magister.
thet merker thet bondh ther ihesus christus
stodh bundhen meth om hans hendher
foræ pylatus Discipulus. Hwat merker
39v|
[thet bondh ther iesus christus stoodh bundhen
meth om hans hendher foræ pyla-
tusDiscipulus.
Hwat merker] stolen
ther presten hauer om syn halss.
Magister.
Han merker thet bondh ther
ihesus christus war bundhen meth til stol-
pen ther thee hanum hutzstru-
ghæ. Discipulus.
Hwat merker hagæ-
lyn Magister.
Han
merker thet purpurclæ-
dhæ ther ihesus christus war førth vthi
then tymæ ther iødernæ hadhæ
croneth hanum meth en tornæ cro-
næ och fanghet hanum eth røør i hans
handh Tha fullæ the allæ vppaa
theræ knæ foræ hanum och kalle
dhæ hanum jødhæ konyngh foræ
theres spoth oc spee fforthy ath
Alth thet thee gyordhæ hanum tha
til spoth / thet wendhæ then hel-
lighæ kirkæ hanum sydhen till
40r|
loff oc hedher Discipulus Syer myk
nw aff messen Magister. Aff messen
wil iek sye thet ther alt folketh
er mest nyttælicth ath høræ. .
Discipulus
Sier mik først aff kyrie
leyson hwi thet sies .ix. syndhæ
Magister.
Kyrieleyson thet er paa
worth moll ath syæ sosom. Herræ
guth myscundhæ oss Och thee
syes .ix. synnæ forthy ath wor
bøn skal opp faræ i gemen thee
ix. englæ koor oc foræ guthz
aasywn Discipulus
Sier mek aff
gloria in excelsis Hwi thet sies ey
i allæ messer Magister. Gloria in ex-
celsis thet merker gledhæ so-
som englæ the syunghæ paa jw-
læ nath Oc thet syes ey i aduentz
messæ enghen daw vthen vor fruæ
daw oc appostelæ daw eller patrocinium
er i kirken Forthy thet merker.
40v|
then drøwelighæ tymæ tha er och
then tymæ teth skal syes i messen
tha skal thet begyndhes myth foræ
altæreth thet merker ath ængel
lenæ begynthæ først thet loff meth
i blandh yrther.
Discipulus. Hwi wen-
dher presten sek til folketh ther
han syer dominus vobiscum Magister. Dominus
vobiscum ær soo meghet ath syæ so-
som wor herræ wæræ meth ether
Oc presten vendher sek til folket
.v. synnæ i messen thet merker
ath wor herræ thedhæ sek .v.
synnæ then dau ther han opp
stodh aff døthæ. Discipulus. Hwy
skal presten wendhæ sek nør
ther han skal lesæ lesten Magister.
Thet merker ath ihesus christus ordh
ther i lesten stondher the æræ twert-
aa modh dyæueldhen ther segh
41r|
kaller nør ath wæræ sosom scriwes
aff ath wæræ ath han ophygher
sek teræ aa modh gutz ordh
Discipulus
Hwi skal man opstan-
dhæ oc barhouith væræ ther
lesten lesæs Magister Thet ath mer-
kæ ath wi skulæ gernæ lydhæ oc
hedhræ the ordh j lesten stan-
dhæ Ther lesten leses tha skulæ
wi oss seynæ / thet ath merkæ at
wi troo aa then herræ ther lesten
giorthæ oc korsfestet wor foræ
wor skildh Discipulus.
Hwi
syes
Credho nest efther lesten Magister.
Thet ath merkæ ath wi troo thee
ordh ther i lesten lesæs Discipulus.
Hoo giordhæ credo oc hwar lundh
tydhes hun wdh paa worth mol
syær thet ath leghfolk maa
thet vnderstaa Magister. Sydhen
ihesus christus war faren opp til hymmæ
41v|
lyndh tha giordhæ the xij appostel
thee .xij. artyklæ ther i credo stor ther
huer cristen man skal throo Then
førstæ artykel burdhæ sancte pe-
ther oc sathæ jek troor paa gut-
father almectustæ sosom hauer ska-
ueth hemmel oc iordh. Andreas.
jek troor paa jhesus christus gut faters
enestæ søn oc wor herræ. Johannes
ewangelistæ jek troor Ath han
war vnfanghen aff then helliand
oc fødh aff iamfruæ maria. Ja-
cobus. Jek troor ath han toldæ
pynæ oc war korsfest toldæ
dødh oc war joreth aff pyla-
tus ther poncius heth til eth
naffn han war høfdyngh Tho-
mas Jek troor Ath han nydher
for til heluydhæs Och stodh
opp .jij. daw aff døthæ. Jacobus
jek troor ath han opp for till
42r|
hemmels oc sydher aa gut fathers
almectustæ aa hans høghræ.
handh Pillipus
Jech troor ath
han skall tedhen kommæ Ath døm
mæ bothæ leuendhæ oc døthæ thet
er bothæ onth oc goth Bartho-
lomeus jek troor aa then heli-
andh Matheus
jek troor Aa then
helliæ kirkæ cristen mantz sam-
fundh Symon jek troor aa hel-
ligh mantz saufnelsæ oc ath wi
fanghæ afløsnyngh aff wore synder
Judas
jek troor ath wi skulæ
oppstandhæ iii dauæ meth thet sammæ
legommæ wi nw i æræ Mathias Jek
troor ath wi skulæ fanghæ thet
ewyghæ lyff i hymmæryghæ thet
gywæ oss guth allæ samen..
Discipulus.
Hwi syes offertorium Magister.
thet merker ath wi skulæ offræ wor
hwgh oc hyerthæ rethæ ath vere
42v|
til at lwdhæ the ordh ther i lesten
æræ lestæ oc i credo. Discipulus. Hwy
syes sanctus tree synnæ. Magister. Gud
father oc søn oc then helliand
til loff Ther benedictus syunges tha
skal man syk segnæ Thet ath.
at merkæ ath wi troo vppaa then
sammæ guth som korsfest wor
foræ waræ skil Discipulus Hwat
merkær tyendæ messæ Magister ffran
thet sanctus er sauth oc til wors.
herræ legommæ ær løffthes Thæa
bør presten ath bedhæ foræ leuen
dhæ oc tenkæ paa them ther.
han skildu er ath bedhæ foræ ser-
deles Sydhen wors herræ legomæ
ær løffth thaa bether han foræ.
dødhæ oc tenker thaa paa them
serdeles. Discipulus
Hwi ær messen
giorth aff flere twnghæ maall
en eth Magister
ffor werdhen ær
43r|
skifth i trennæ delæ sosom ær.
AsyæAffricæ
oc Ewropæ Forthy
er messen giorth aff trennæ hannæ
twnghæ maal / sosom ær grezkæ
ebraykæ oc latinæ maal / thet ath
merkæ ath al werdhen ær skil-
du ath lowæ ihesus christus ther cristen
men bør ath lowæ i theræ messæ
Discipulus.
Hwat merker pater noster ii
i messen oc huat tydes hun wth
paa worth maal. Magister
Pater noster.
giordhæ ihesus christus selleff / oc hun ær
saa ath syæ Wor father ther i
hymærighæ ær. helliest ær tith
naffen / thil kommæ tith righæ. /
tyn williæ skal wæræ saa paa.
iordhen som i hymmelen / Gyff oss
i daw worth daulighæ brødh. /
Oc forlath oss woræ brothæ sosom
wi forlathæ them ther woss om
moth brydhæ / Oc ledh woss ey
i frestelsæ / Men frels wos aff
43v|
alth onth Amen ¶ J thennæ bøn begyn
des wor herres welliæ / oc forthy sy-
es hun effther tyendhæ messæ Then
offræ wi guth i handh oc worthæ
sosom hans willia ær Discipulus. Hwi
blandhes wanthn thil wyn j mes
sen. Magister
Thet merker ath som.
wanneth blandhes meth wyn i kal
ken til messen oc worther alt
ens naturæ oc soo worther oc
guth oc menyskæ ywer ænæ meth
ihesus christus bloth ther offræs i messen
Discipulus.
Hwar maa wors herræ
legomæ wæræ bothæ sentz j hymæ
righæ oc / i jørdrighæ / oc ær ey
the mere æn eth legomæ Magister..
Sosom gutdomen er æn oc ær
thoo allæ stadhæ / saa han oc clæ-
dhæ hans gutdom meth hans
mandom allæ stæthæ ther messæ
syes oc æræ ey thoo meræ en
then sammæ mandom. Discipulus. Hwy
44r|
lather guth syth legomæ ey thes
owenbarlighæ i mantz legomæ i mes-
sen. Magister. ffor manghæ saghæ oc
serdeles forthi ath meneskæ skal
ey wederstygghes ath æthæ roth.
kiøth i mantz lygynæ
Discipulus
Hwi
skal hans legomæ heldher wære
i trynth korss
lyghennæ æn annen
skapneth / Magister. thet ath merkæ at
then herræ teess i thet brøtz lyghen /
ther vthen ophoff ær / oc vthen æn-
dhæ ær / sosom thet ther trynth skap-
neth hauer Discipulus. Hwi brydhes gutz
legomæ i trennæ stykkæ i messen
Magister
Thet merker
trennæ skypælsæ
om ihesus christus hans legomæ / Then ænæ
loth merker hans legomæ sosom han war
fødh aff jomfruæ maria oc tectes.
her meth menysken i iørthrighæ.
Then annen lott merker hans legomæ
44v|
sosom thet laa i graff / Then tredyæ
lotth merker hans legomæ sosom thet
ær i hymærighæ. Discipulus Hwath.
merkæ thee korss ther presten gør
ywer wor herres legomæ i messen
Magister Thee iii korss merkæ thee iij
dyghen ther jhesus christus laa i graff
Och ther han .v. korss gør thet
merker the .v. saar ther ihesus christus
toldhæ foræ woss. Discipulus. Hwat
merker thet ath agnus dei syung-
ghes jjj synnæ Magister. Thet.
sammæ ath sanctus syunges iij syn-
næ / Ite missæ est hoc est gracia dei
missa est / Et si non dicat benedi-
camus domino / qui semper benedictus est in
secula seculorum Amen.
Discipulus. Hwat
merkær kalken. Magister. wors-
herræ graff. Discipulus Hwat mer-
ker desken. Magister Then mal-
45r|
mersten ther laa paa wors herræ
graff. Discipulus.
Hwat merker cor
poraleth Magister. Thet syndæl ther
josep swepthæ jhesus christus vthi ther
han lathæ hanum i graff Discipulus.
Hwath merker altæreth Magister thet
merker thet korss ther jhesus christus
wor neyeldher vppaa Discipulus:
Hwi ær altæreth merr iiii hyr
neth en thet ær reth trynth.
Magister.
thet merker ath wors herræ
korss war giorth aff iiii hannæ
three ssosom ær / Cypressus /
Oliuæ
three / Palmæ / och Cedrus /
Discipulus-
Hwi æræ altæræ baræ om dymel
dauæ. Magister. thet ath merkæ ath
ihesus christus hengdhæ nøghen paa kors-
seth for woræ skyldh. Discipulus. Hwat
merker thet ath qwynnæ skulæ
sthandhæ paa mantz. wenster
45v|
handh i kirkæn. Magister. Thet ath
merkæ ath Euæ war skappth.
aff adam hans wenster sydhæ
Discipulus.
Hwat merker thet ath
wy skulæ wendhæ woss øster
i kirken Magister Thet ath merkæ
ath adam brøth gutz buth i
paradyss ther øster ær / Och forthi
wendhæ wi oss øster ath wi sku-
læ tenkæ thet wee oc wandæ
ther wi hauæ faghet
for adams
brøthæ oc woctæ oss thytz heller
ath wi ey forbrydhæ woss ey i
moth gutz buth Discipulus Maa
presten ey en steth weth altæ-
reth syæ al messen. Magister. Presten
skal begynnæ messen synnen
weth altæret Och sydhen skall
han myth wæræ for altæret och
sydhen bør messen igen ath ven-
des synner thet ath merkæ ath
46r|
wor troo byrdhs synnen oc kom
saa fraa iøther oc til woss. oc gen
werdhens ændhæ thæ skulæ
thee fanghæ then sammæ troo
ther wi nw hauæ Discipulus Incipit
Syer mek mestæræ noghet aff
father oc søn oc then helliandh
Magister.
Swaræthæ oc sadhæ wy
skulæ withæ ath guth father
oc søn oc then helliandh æræ
jjj til personæ och en til guddom
han hauer vereth aff ophoff och skal
veræ i forudhen endhæ oc ful-
ler alt thet ther skapt ær meth
syn guddhom Discipulus. Kiæræ mester
huar maa thet wæræ ath iii personæ
maa wæræ en til gutdom fforthy
thet vndher mek møghet ath noghen
maa wæræ bothæ en oc iii Magister.
Thet er ouer menyskæ vnderstan-
delsæ ath syæ.
soo møghet som wy.
46v|
kunnnæ merkæ meth thee tyngh ther
skapthæ ær
Solen forthi wy
see wel ath solen hauer al werdens
lywsen oc gywer hedhæ aff sek
oc er ey vthen en sool oc hauer
togh trennæ krafthæ ¶ Saa er
oc guth en til williæ oc æn til
woldh oc til gerningh oc til gut-
dom ær han en oc ær thok skild
ath i personæ. Discipulus. Sier mek.
mestæræ methen gut father oc
søn oc then helliandh gøræ.
allæ en gerningh her i werdhen /
Thoghæ the allæ tree mandom
aff iomfruæ maria Magister. gut søn
ihesus christus togh enæ mandom.
aff iomfruæ maria oc guth fa-
ther oc søn oc then hellyandh
gørthæ togh then sammæ man-
dom Soosom wi mwæ see ath
too kledhæ en man oc han fører
sek seluer i kledernæ. Discipulus:
Hwat
er guth. oc hwar skal
47r|
man vnderstandæ hanum men wy moæ
hanum ey see Magister Gud ær thet gotæ
ther alt goth aff kommer ther goth ær
i al tyngh som skapt ær fforthi han
ær selleff alsomhøuestæ goth thet saa
høuælighæ got ær ath al then tingh
ther skapt ær i hymmærigæ oc i iør
drigæ thet hwer mæn the waræ te-
ligh tusyndhæ the fynghæ aldrij
ey fullæligæ vnderstandhet oc ffull
takketh hans gooth heet Tenk
tha huar goth thet ær meth hanum
ath væræ oc heltz them ther hære
willæ leuæ ath thee mwæ thess
nermer worthæ hanum i hymmæri-
gæ. Discipulus
Methen father oc søn
oc then helliand hauær wos
allæ ligæ kær tha vnder jek
hwi guthsøn enæ mandom skullæ
tagæ oc tolæ pynæ for mennisken
47v|
Magister.
Methen gudh mandom wil-
læ taghæ / tha burdhæ thet well
ath then enæ personæ skullæ men-
neskæ søn wordæ Aff mandom ther
guthz fadher søn wor aff gudom
at man skullæ ey kallæ gudh fater
helder then helliand søn ath
væræ oc ther aff matthæ stor
willelsæ worthæ
Saa er then
alsommektustæ guth allæ stedæ
fforthi woræ han ey meth allæ
the tyngh ther skapthæ æræ.
Tha woræ thet vmwælicth at
nogher tyngh matthæ til wære
forthi sosom enghen tingh voræ
til vthen han haffdhæ thet skapt
so maa oc enghen tyngh til væræ
vthen han fester thet oc gømer met
syn benedithæ oc nerweryndhæ gud
dom at thet skal ey wordhæ til alzi
48r|
kkæ. Discipulus.
Methen gudh ær allæ
stæthæ meth syn nathæ Hwi døør
thaa soo manghæ i dødælik syndh
oc fanghæ aldri nathæ. Magister.
Gud ær meth allæ men bothæ ondhæ
och gothæ Vthen thogh meth ondhæ
men anderlundh forthi han ær meth
ondhæ men sosom solens liusen ær
meth then som blyndher ær / forthi thet
ær ey solens skild thet thee kunnæ
ey see / forthi lathæ sek opp synæ
øwen thaa maa han see i then sam-
mæ stundh Saa oc allæ thee i dø-
dæligh synder æræ i then sammæ stu-
ndh the them til gudh wendhæ
tha ær them guthz nathæ til ræ-
dhæ Discipulus
Thet ær øuer møghet vn-
derstandelsæ ath spøriæ meræ aff
gudhdom / gawæ thet gudh at iek
kunnæ mynnæ thet j hauæ mek lert
Magister.
Thet ær ey alt enæ for tyn.
48v|
vnderstandelsæ at spørie forthi
fforthi
woræ thet soo ath huerth
santhkorn ther aa haffs botn
ær Och huer drobæ ther i haf-
uæth ær varæ then visestæ oc
clogæstæ mesteræ ther i paris
ær the kunnæ aldry ey full
loueth och ey full sporth oc
ey full swareth afthen almek-
tustæ oc werdikstæ guddhom
fforthi thet woræ høøith ouer al-
læ theres vnderstandelsæ fforthy
ænglæ i hymmærighæ frran then
tymæ the worthæ først skaptæ
oc saa for vthen endhæ thaa
gledæ thee them ydæligæ och
hwer stundh i guddoms asyn at
vnderstandhæ hwilken han er
Och the kunnæ tok aldri fullæ
49r|
ligæ vnderstandæ huar meghet s∙∙∙
han er och huar kraftegh hans
guddoms dyther æræ ath teftæ
thok fonghæ the hwerthymæ
E foruthen ændhæ oc meræ
glæthæ aff hans asyn och E nyy
ghæthæ
thee oc hwert meniskæ
ther tydh kommer tæftæ och vn-
derstandelsæ aff hans guddoms
kraffth oc wolld Thes mere tees
hans wold oc mact at wæræ Thes
mere the stundæ ath see hwar wen
han ær Thes venæræ theess han
ath væræ Thes mere the teftæ huar
søøth och dygdælick han ær thes
mere theess han søøth och dygdælik
at
saa ath aldri fangæ thee full
teftet hanum oc vnderstandet huar
mekel han ær oc hwar søøth oc
hwar dygdælik oc hwar lystælic
hans guddoms asyn thet ær neer
49v|
ath væræ och tæftæ hans dygh
fforthi wi skulæ thet withæ ath alt
thet ther listælicth ær och wenth
ær ath høræ och thet ther fauert
ær ath see / oc alt thet ther listæ-
licth oc goth ær i teftæ oc i smag
thet ær alt aff then almektustæ
gudh hans meglæ dydh ther saæ
megel ær ath thet ær vmwælict
ath skal ey tee thet i allæ tingh
ther han hauer skapt forthi sku
læ withæ ath enghen tingh ther
skapt ær ath hun ær tyrftæløs
skapt Men al tingh ære skaptæ
gafnlyghæ sosom guth hauer teth
syn dygh i sommæ mere oc i sommæ myn-
næ sosom hans williæ ær for men-
nyskæ gafn skill fforthi waræ
hans dygh oc hans fauerheth oc
hans kraft ey serlestes i thee tyngh
50r|
ther skaptæ æræ Woræ enghen tingh
godh oc enghen tingh gaffnligh en-
ghen tingh fauer oc wen aff nogher
tingh ther skapt ær fforthi sku
læ wi see tiith som thu hører thet
thv gledes aff oc lystælicth ær
at høræ æntigh nogher godh.
røst æller i annen tingh ther wos
soo tiith som wi thet see ther listælikt
ær och wenth ær och wi glædhes aff
ath see bothæ i hemmels teghen soo-
som ær solen oc manyndh oc an-
dræ plannether æller i nogher
grødhæ som woxer her paa iordhen
som ær manghæ vtaligæ yrther.
Eller i mennyskæ feyrindhæ och
wenhet oc i andhræ creatur theræ
fauerhet Ther wi hauæ thet listælikt
ær och wel tæfer bothæ i math
och i dryk oc alt thet ther wel tæ-
wer Ther wi dønæ thet ther goth ær
50v|
och wi halnæ thet ther quemt ær
och reeth ther wi vether tryfuit
visdom æller gothæ sether Æn-
then i wos selwæ eller i annen
ther thet hauer Louæ wi then al
mektustæ guth ther segh telict
theer i thee tingh ther han ha-
wer skappt fforthi huat ær muld
Annet æn muld oc askæ blandet
meth wandh sosom meniskæ le-
gomæ ær Huat ær thet annet
vthen en vren tingh sosom ær
thet ther aff all krank och ondh
materiæ ær giorth vthen then go-
thæ gudh tedhæ segh ther i for
menisken skild Ath meniskæ
skulæ vnderstændæ hans woldh
och hans fægreth oc hans dydh
i allæ thee tingh ther skaptæ ære
Ath wi skulæ actæ huar møgel ære
oc huar møgel fauerhet oc hwar
51r|
møgel dydh mwnnæ wæræ i hans
guddom i hymærigæ men teligh
dydh flydher aff hanum oc i then tingh
ther ænctæ annet æn askæ oc mull
ther al ween oc listæligh tingh skal
til wordhæ Sydhen then søthæ gud
han wil syn dydh oc feyrindh ey
lengher ther i thee / Thænctæ wi
thette thaæ skulæ wi wæræ thet wessæ
at wi ey aff lodæ at louæ then almek-
tustæ gudh / oc takkæ hanum i allæ
thee lystæligh tingh ther wi see
meth woræ øghen / oc wi høræ
meth woræ ørn / oc tæffæ meth wor
mundh / Thil tess ath wi mathæ
soo tyænæ hanum meth woræ fem syn
hæræ i werdhen ath wi mathæ wer-
dighæ wordhæ ath see oc høræ
hanum / oc teffæ hanum hwar søth / oc
hwar dydæligh / oc hwar lystæ
ligh han ær ath være meth i hymmæ-
righæ / Methen han teer sek i
51v|
teligh i thet ther askæ ær oc iord
ther thu trodher vndher tynæ
føther heræ i werdhen fforthi hør-
dæ thu spordh aff then meniska
ther visist voræ oc venest oc mek
tust oc listæligh woræ oc aff stoor
slecth oc koninghæ righæ hadhæ
Thu stundhætæ meghet ath see hanum
oc væræ meth hanum Huar meghet
heldher skulæ wi stundhæ ath
være meth hanum ther all i
ther hymærighæ
oc al jørdrighæ fulleth er meth
hans dygh oc æræ Thet gyuæ oss
then herræ ther iek mynæ talæ meth bur-
dæ Oc iek ath thennæ synnæ myn
talæ ændhæ wel ihesus christus Amen
Discipulus
syer mek mestaræ
hwar then deel ær skapt ther
bygther ær aff verdhen
Magister
Then
deel ther byghdher ær han skip
52r|
tas i trenæ deelæ sosom ær Asya
affrica oc
ewropa.
Discipulus.
Sier
mek først aff asia Magister. Asia
byriæs ther som solen opp gaar
och liggher nest paradiis Oc igem-
men Asia flydher iiii flodher aff
en keldhæ ther ær i paradyss och
flydher saa om all verdhen / Discipulus.
Hwat landh liggher nest paradyss
aff thee landhskapp ther j Asia ær
Magister.
Thet
hether india Oc til thet
landh ær storlighæ ilth at kom-
mæ fforthi thet ær om flwthet an-
nen wegnæ meth æth storth haff
Thet hether weldel haff / Och an-
nen wengnæ meth æth storth wadhen
som hether indus / Ther thet
lanndh
hether æffther / Oc thet sammæ landh
india liggher saa lancth fran allæ
landh / Ath enghen man fangher thit
seyeldh i stekkræ stundh æn eth
hallefft aar / Discipulus. Ær jndia.
52v|
storth. Magister. Thet scriwes ath engen
man fangher igemmen fareth thet.
landh mynnæ æn i iiii vynther ffor-
thi thet ær .vij. koningæ righæ oc
xx. Discipulus. Kan man ey komæ aff
india og genesten til paradys. Magister.
Thil paradyss ær jørdrighæ menys-
skæ vmwælicth at kommæ forthi
ath thet ær soo høøgh jordmon
ath hun gangher ouer alla sky saa
ath alt thet ther regner oc dygher
reghen ær thet gongher alt lancth
fornæthen borth oc ikkæ nær tiid
opp fforthy thet gangher saa høøth
opp i wætærith ath man maa høræ
næthen sech skøn klynginnæ lywd
weth hwer annen
oc hemmelen owen
gor som thet waræ then ætlæstæ.
fydlæ ther man mattæ høræ fforthi
ther ær soo høøth ath ther kommer.
ey blest æller wether annet æn thet
53r|
sactestæ væther oc skonestæ man
maa høræ / Oc ænghen reghn.
annen æn then dwgh ther kommer
nyther aff then hemmel ther owen
nest stiernælyn ær /
ffor ther
ær en hemmel hether watn hem-
mel thet
skapet sosom iis Ther aff
kommer al then dugh ther wi ha-
wæ aa iordhen / Sithen gangher
ther vthen om allæ wegnæ en
eldh mwr / Oc vthen mwren ær
oueruettes høghæ byærigh oc
skouæ / Oc ther foræ liggher
sydhen ondæ kiær oc mosæ ful-
læ meth draghæ oc andræ on-
dæ ormæ / Saa ath ther kan en
ghen kommæ frem. Discipulus. ær para-
dyss stort jordmon. Magister. Saa
stor som al jordrigæ ær Discipulus.
Hwat landh liggher nest paradyss
aff india landh. Magister. Thet ær ca-
probanes en øø saa hether oc ær
53v|
all om fludhen oc paa then øø ær
x kiøpstædæ Och ther worther
hwerth aar i thet samæ landh jj.
vintræ oc jj somræ. Oc ther ær
grøthæ bothæ winther och sommer
Discipulus.
Hwi ær ther teligh grø-
thæ. Magister fforthi ath thet ær ne-
st paradyss oc thet watn aff paradyss
ryndher først om then øø oc gør
saa kraftect ath thet kan ey an-
neth wordhæ en i teligh grø-
thæ. Discipulus.
Syer mek mestære
mere aff indiæ landh. Magister.
India ær serlestes ii landh om
fluthen thet enæ hether Crisa.
Thet annet hether argera ther
er j sylff bierigh Oc gulbie-
rygh Oc ther aff kan enghen
fanghæ for grywæ oc dragæ
ther thet gømmer. Och ther nest
ær eth oueruetes storth biæ
54r|
righ thet hæther draspius. J thet
bierigh fan koningh alexander
eth handhæ falk Thet ikkæ æ-
dher annet æn menyskæ kiøth
eller raa dywr oc raa fixæ.
Ther nest liggher eth biergh i
haweth ther aa woxer saa hø-
uæ skouæ ath the gangæ for
ouen skyen oc i the skouæ bor
falk ther ey ær høyræ æn woræ
jj nouestæ alnæ The wepnes
til ath stridhæ a moth traner
thet ær theris mestæ qwith ath
teris qwyner fangæ børn ther
the æræ iii vynther gamlæ Och
thet falk lewer ey legher en otæ
viij wynther
Och ther woxer py-
pær han ær hwither ther han woxer
fforthi ath ther ær manigæ ondhæ
ormæ i then stedh Tha ladhæ the
gøræ en stoor eldh tha fly ormæn
54v|
borth aff pæbæren och ther aff wor
dher han skurpen oc sorth Sy-
dhen liggher et land ther ær falk
i hether machrobij The æræ .xij.
alnæ langhæ the æræ frem skap-
thæ sosom leyer oc the hauæ fyæ-
dræ oc føther soosom en orm.
Ther nest ær falk hedher brag-
manes the hauæ saa mogell
hædhæ ath kommæ the paa mar-
ken thaa brenner solen them i
hiel Ther nest ær oueruettes
onth falk fforthi nar ther no-
gher menniskæ worther blynth
eller sywgth tha dræbæ thee
thet i steth Oc æn thet mere vndher
ær Ath theris eghen father eller
mother worthæ saa gamlæ at
the æræ vføræ thaa dræpæ thee
them oc sylthæ them Oc bwdhæ
sydhen til them allæ the som aff
then slecth ær oc andræ teris.
55r|
bestæ wenner / oc gywæ them ath æ
dæ aff then syltæ math Thet ther
tykkest ær oc fetest oc thet skar
pæ ædhæ the seluæ Oc thet ær
thet høthydælicstæ gestæbuth oc
werskap ther the mwæ gøræ
Ther nest æræ qwinnæ the fan-
ghæ femthen børn at æn synnæ
Ther nest ær falk the hawæ eth
øwæ foræ i ænneth oc annet i nak-
ken the æthæ falkæ kiøth foræ
wilbrath om thet ær stecth Ther.
nest ær falk thee hauæ ey mere
æn fodh han ær saa breth oc saa
skapt at the mwæ skiwlæ them
meth fodhen for reyghen oc snee
foræ the hauæ æy andræ hwss
æn then sammæ bredhæ fodh han
ær hwll som eth trw Oc meth
then fodh løpæ thee saa snart.
som fuglæn fluer Ther nest ær
falk the hauæ ey howith theræ
55v|
øwen ær owen vppaa
ther axler.
there mwnd ær saa stoor ath han
rekker fran æn axlæ oc tell
æn annen thwerth ower brystet
Nar thee gaphæ thaa hengher the
ræ lepæ til tere knæ Thee.
berryæs ey anderludh æn ry-
wes som hwndhæ. fforæ theræ
tendher æræ spannæ langhæ.
vthen theræ mwndh Ther nest
ær falk hooss eeth vatn hether
ganges thet kommer aff paradys thet
falk hoss thet watn ær thee.
hawæ ikkæ annet ath ædhæ
æn eth handhæ eplæ flydher
meth watnet vth aff paradyss Thet
tæwer saa wel ath the tyrffæ
æy annen math weth J hwarth
thee faræ thaa føræ the sammæ
æplæ meth them fforthi ath i methen
the hawæ thee æplæ hoss them
56r|
thaa. ældes thee aldri Oc i then
sammæ stundh ther the mestæ æplen
thaa døø the aff aldher Discipulus. ¶
Thet ær storth vndher ath thee
falk dræpæ hwert annet ey.
Magister.
The æræ soo lacth skildhæ
ath meth oweruettes bierigh och
skowæ oc watn at the kunnæ ikkæ
kommæ til hwer annet Thoc wil-
læ the fwl gernæ stridæ och serles-
tæs the meth the storæ føther Discipulus
Nw sier scripten ath alt folk ær
komet aff adam oc eua Hwar
mwnnæ soo wæræ ath the æræ
soo skildhæ ath i there skapnet
Magister.
Adam war then wisæstæ
man ther i werdhen hauer wæreth
Sydhen han kom wth aff paradyss
thaa kiendhæ han allæ the yrther
ther opaa jordhen grothæ allæ
theræ naturæ thaa west han.
56v|
thet wel at somæ yrther hathæ telig
naturæ ath hwilkæ qwynnæ ther
odhæ aff them i theræ barnbyrdh
thet barn ther hun thaa fødhæ thet
skulæ faghæ manghæ lydhæ och
worthæ for skapt Tha woræthæ
adam synæ dotter ath /
Och ther hans
døtther hathæ mangæ børn faghet
oc the woræ allæ eens skaptæ
Tha wildæ the gernæ prøwæ huat
aff hynæ wnderligæ yrther ma-
tæ wordhæ om the them odhæ.
Och then førstæ dotter ther aff yrthen
odh hun fek æn søn han hadhæ
vj øwen foræ aa brystæt oc ænk-
thæ i howethet oc æn dotther hadhæ
hadhæ .x. fyngræ paa en hand
then wenstre Oc ængæ aa then hø-
ghræ hand Om sydher the børn.
sommæ hathæ .v. howet oc sommæ ha-
dhæ enghæ oc sommæ hadhæ en fodh
57r|
saa bredh som en dør och somæ
hadhæ ey fother andræ en som fulæ
hauæ / Och ther aff worther teligh
falk fyrst aff Och sydhen aff thet
menniscæ stundændhæ ath
følgæ
the syndher oc mangæ andhræ ondæ
syndher meth teres lecomæ / ther ey
quemt ær aff at syæ owenbarligh
bothæ forræ en flodhen ower gik
all werdhen oc sydhen. Discipulus. Jek tror
at ther ær mangæ vnderligæ dywr
til men falketh ær telicth Magister..
Ther ær thee diwr til bothæ i watn
oc paa land ther lancth ær aff ath
syæ oc vnderlict ær oc serlestes i
watnnet fforthi ath allæ the vnder
ligh tingh ther gud hauer skapt .jj.
dele ær i watnnet oc then iii deel
ær paa jordhen. fforthi ær i watnnet
maghæ
vderligh tingh i the landh
ther ær oolæ the æræ xxx fodher
langæ oc the hauæ maan som en hest
57v|
Ther ær oc snyglæ saa storæ ath
man gør hwss aff theris skalæ Oc
ther ær eth køns æ fesk næthen
Oc tykkes menyskæ ath væræ
owwen belstædhen Och mangæ an
dræ vnderlich tingh ther eer
oc eth i haweth thet hether syre-
na thet syungher saa wenælik
oc saa skønligæ ath ænghen
fedlæ maa liges ther weth
Och førstæ man seglær tidh
hanner tha ær thet i lenger
wænæræ ath høræ / Och ther
dares mangæ vtaligæ aff saa
ath the withæ æy aff før en
thee sywnkæ nyther till
grwnnen Discipulus. Sier
mek aff thee vnderligæ
dywr ther ær paa jordhen Ma-
gister. Ther ær serdæles eth
dywr hedher enhyrnig thet
58r|
hauer eth horn foræ i houethet ær
iij alnæ lancth Thet horn gywer
skyn aff sek som en karbunckel
steen Thet dywr kan enghæ fangæ
vthen reen jomfruæ oc sker vthen
smytthæ Och wel hun sydhæ neth
foræ dywreth tha gangher thet
til oc faller paa synæ knæ och
leggher sith howith i hennæ skøth
oc wordher saa fast ath sowæ ath
hun maa dræwæ thet dywr Thet
sammæ gør oc pantæræth Ther
ær och eth dywr hether fyllll
thet hauer ikkæ ledæmodh thet ær
thet sterkestæ dywr ther i wer
den ær oc thet størstæ Och man
kunnæ thet aldri fanghæ vthen
man kommer thet til ath fallæ.
fforthi thet kan segh ikkæ oppræ
sæ ighen nar thet faller Ther
ær oc eth dywr thet hawer
howith som mænæskæ thee ædhæ
58v|
falk och the hawæ natturlig
awyndh til ath rywæ och æthæ
thet howitløsæ folk thee som then
storæ mwn hawæ Saa som hundhæ
hawæ athraa til ath rywæ wl
uæ Ther ær sydhen manghæ vnder
ligh tingh til oc serlestes aff ste-
næ theræ naturæ forthy ther ær
then steen ther woxer och mynskes
hwer moneth sosom monen han
gør Ther
och then steen ath en-
ghen kan see then ther stenen.
hauer hooss segh Ther
oc then sten
saa som man syer ath hoo then.
sten hauer hooss sek han maa.
wæræ hwar han wel Och en.
annen steen ther brenner manz
handh hoo thee thoo hauer i syn
mwndh han weth thet ther tiith
ærji annen manz hwss Och vn-
derstandhær fwlæ røst oc roodh
oc dyræ stenæ Och en steen ær
til ath i then tymæ han kommer
59r|
i iomfrwæ eller i andhræ skelligæ
quinnæ theræ hender Tha skyn han
som gwl / vthen førstæ han komer
i teræ henner bothæ men oc quinnæ
ther lewæ illæ meth theræ legom
mæ thaa feller han syn lyth oc.
wordher graa Ther ær oc æn sten
han wethes saa ath watn dryber
aff hanum i then sammæ stundh ther
tywæ kommæ i thet hwss ther stenen
ær ynnæ En sten ær ther oc ther
swethes i then sammæ stundh ther
Edher ether
kommer i thet hwss och
allæ dyrbarstenæ thee komæ tedhen
Discipulus
Hwat landh ligher nest
indhia landh Magister Thet merkæ
lixthæ landh ther liggher nest
thet hæther mesopotania i thet land
ær æn kyøpstæth inmæ han ær
.x. daws gangh i gemmen endælanct
i then kiøpstædh ær babælonæ.
tørn ther æn jøthæ heeth nemroth
ther sietthæ man war fran noe / han
loth bygghæ thet thørn efther flodhen
59v|
och forthy ath han reddes at flodhen
skullæ ouergangæ verdhen j gen
Tha bygdhæ han thet saa fast och
oueruetes storth ath thet ær iiij hun-
dræthæ hestæ scedæ skedhæ oc iiij
synna xx om kryngh Hwer mwr ær
haltrediæ synnæ tiwæ alnæ tik
Och jj hundrædæ fawnæ høwff
Och then tidh tornet wor soo høit
opp mwreth tha skilldæ wor her
ræ terres twngæ moll ath allæ
thee ther bygdæ ppaa torneth
saa ath enghen westæ eth ordh huat
hyn annen sathæ Sidhen wor ther
ikkæ mere bydh ath
Och sydhen spre-
des thet falk saa at aff them kom
al werdens tungæ moll Sosom ther
scriwes aff ath ther ær iiij tungæ mol
oc vii synnæ xx. Discipulus. Hwat
ær nw i torneth Magister Jkkæ an
neth en ondhæ ormæ oc lodnæ
pugæ hoppæ ther oc sprynghæ till
æn amynnelsæ æffther then storæ
ther torneth bygdæ fførst Ther nest
60r|
ær eth landh hether palastina Sydhen
ær egypthæ land j thet land ær et
byeregh hether caucasus Paa thet bie-
regh ær gantzæ ondæ qwynnæ ffor
thy the stridhæ sosom omdæ men
gøræ i tessæ landæ Och thet ær there
mestæ iith ydæligæ at stridæ oc være
soldæner Ath i hwilkæ storæ herræ
stridæ skulæ thee hawæ them saa
gernæ som nogher rydæræ meth them
i stryd Meth tessæ sammæ quinnæ ha-
dhæ koningh allexander stoor wan-
dhæ før æn han
oueruan them ffor-
thi ath the æræ iiij alnæ høwæ The
hawæ hendher the æræ woræ nø-
westæ alnæ langæ oc handæ tyk
oc æn halff alnæ bredh J hwath.
the hendher gribæ thet er sosom æn kex
ther man kaster vppæ nogher tyngh
Och hwath ther thee slaa thet ær som
man slowæ meth iern sleggher førstæ
them brøster wobn i strid tha holdæ
the meth æn hand oc slaa meth then annen
60v|
ath ther fagher
enghen standet i modh
The hawæ ey andræ kledher æn bar
kædhæ hwdher Them ladhæ thee
scriwe meth fwlæ oc dywr oc andræ
kostæligæ tingh Thee faræ till.
andræ landh ath bethiæ them men
Allæ thee børn thee faa ther ey
slecter efther moteren meth thee bre
dæ hendher Them hauæ thee ffor
wonethæ
oc for sendæ them Thee
quinnæ hedhæ amazones Ther nest
liggher eth landh hedher seras.
ther gørss best silkæ fforthi thee
hauæ en handæ orm there meth
them hedher bombex Ther alt.
silkæ gywer aff sith lyff sosom eder-
koppen gør heræ oc spynnæ Ther
ændes then tridiæ dell aff werden
DIscipulus Sier mek nw aff
then annen deel aff verden. Magister.
Then annen deel hedher ewropaa
ther ær j alt romæ rigæ / walland
oc / tythslandh / ængæland / oc skot-
61r|land thet ær alwesterth i werdhen oc
nordest j thet landh ær en stadh ther
ær førytiwæ dawæ om wynteren
ther aldri kommer daw En dell aff wer-
dhen ær oc danmark danmarch
/ swerighe / oc norrigh /
Ther oc æn.
stedh hedher hanzstedholm Ther v-
dhen foræ liggher .Swellien. j hauet /
j thet samæ landh ther danmark hedher
ther ær thet bestæ rydderskapp ther
vndher solen ær om thee welæ wel
til sammen hollæ
Ther ær oc the æd
lestæ frwær oc twctæligæ meth teris
sedher ther j al werdhen fynnes Ther
nest liggher norwæ o
swerigæ oc
koldæ landh Ther nest liggher eth
øø landh ær en keldæ i ther telig
naturæ hauer at styngæ eth lyws i thet
wanth ta tendes thet som aff en eld
Sydhen ær mangæ andræ landh ther
lancth ær aff ath sie. Discipulus. Sier mek
aff then tridiæ dell aff werdhen som he
ther Affrica. Maggister
I Affrica ær enk
tæ køns ther merkælict ær i thet ær
61v|
mangæ landh Men i the ølandh ther
ær megel behennæligh tingh ynnæ.
ther ær een øø ther møghet langh ær
ther maa man høræ lancth vth i hauet
sosom mangæ storæ smedier smediæ
i eth hus och øpæ som dieflæ.
thet weth enghen hwath ær vthen
thet ær syelæ ther pinæs i aff.
dyeflæ Ther ær oc en keldæ i
æn annen øø Ath hwilken tyff
ssom drikker aff hennæ han wor
blyndh i then sammæ stwndh han
drikker aff wannet Ther ær och
eth trææ hether ebanus thet rothner
aldry och thet brenner ey heller
och om hwer men leggher i eld
Sydhen ær ther encthæ køns ther
merkælicth ær aff at scriwæ vthen
jherusalem oc andræ stedher ther
ihesuschristus toldæ døth oc pinæ
for allæ syndygæ meniskæ i wer-
dhen ær oc hauer veret oc kommæ.
62r|
skall The sye sommæ at jødæland ær
i Asia Discipulus Kæræ mestæræ.
mæthen i hauæ mek sawth aff ver
dhen Syer mek nw noghet fauert
aff hemmelteghen.
Magister.
Hemmælenæ
the æræ .xij. oc planethernæ thee
æræ .vij. oc hwer ær fest i syn hem-
mel sommæ owermeræ oc sommæ neder-
meræ. Discipulus.
Hwilken planethæ ær
nederst Magister Thet
ær monynd. Discipulus.
Hwar stoor ær monynd. Magister. Ma-
nyn er moxen omstoor som all jorden
ær Och hwer stiernæ ær oc om stor
som all iordhen ær Och solen ær.
viij. synnæ bredæræ æn al jordhen
ær om kryngh. Discipulus. Hwi worder
monyn stwnnem mynnæ oc stwnnem
meræ. Magister.
Althet
skyn monyn
hawer thet hawer han aff solen The
hauæ theres hemmels gangh till
hobæ saa skapt Ther solen fanger
62v|
fullæligh skyn aff monyn Thaa
ær monyn fwll æn førstæ solens
lywsen kan ey fullælich skynæ
aff monyn Tha worther monyn i
mynnæ oc mynnæ Sosom lywsenæ
hyndres aff hemmælyn oc aff
skyrnæ till han worther till.
encthæ Oc tha ær ey monyn
aff sek selleff tes mynnæ ath
han hauer ikkæ skyn aff sek
sellef Discipulus
Hwat ær thet sor-
thæ ther wi see i monyn. Magister.
Thet
æn skuggæ gangher aff ior-
dhen oc aff watneth. Discipulus.
Hwar kommer thet til ath han
tages stunnnum borth
Magister thet
kommer ther aff ath paa jordhen
æræ storæ byerygh ther æræ
mellum solens skyn oc monyn
oc i som solen gangher vndher
biereth tha mynskes monyn.
63r|
Saa lengæ til solen æ ganghen om
bierghet Tha fangher monyn sith.
skyn i gen. Discipulus. Hwar aff kommer
thet ath solen worther borth taghen
om dawen. Magister. Thet kommer ey aff
anneth æn aff monæns gangh ær
saa at han kommer Tha reth mellum
wos oc solen fforthi ath monyn ær
møghet tyøk oc stoor Thaa fangæ
wy ey seth solens claræ skyn i gem
men mønydh før æn hun fangher.
omganghet monyn. Discipulus. Hwy moo
man ey thaa see monyn. Magister. fforthi
ath soles skyn gangher owen foræ
monyn Oc saa oweruetæs stoor.
om krygen monyn At wi kwnæ ey
see monyn for solens sskyn. Discipulus:
Hwar lanct ær fran jordhen oc
till monyn. Magister Thet scriwes ath.
woræ thet wey fran jordhen oc til.
monyn Thet woræ saa lankt ath
63v|
eghen kwnnæ
legher
ganghet æn i
fem hwdræth aar om nogher.
kwnnæ saa lengæ lewæ Thet han
gyngæ hwer daw tii aff woræ
milæ Oc sythen ær monyn om
tyøk igemen som fran iorden
oc opp til monyn Oc sydhen om lanct
mellem hwer hemel oc solen
oc planether om tyøk igemen som
monyn ær. Discipulus Hwar widh
ær jordhen om kryngh Magister.
Thet scriwes at iorden ær scapt soo
som eth æg Oc waræ thet sleeth
wey allæ weynæ om kryng jor-
den Tha woræ thet tolff twsynnæ
oc iiii synnæ tywæ milæ soo ath
hwer mil ær .x. gothæ hestæ.
skædæ langh. Discipulus. Hwi ær
hawæt salt. Magister fforthi ath
thet ligger soo wether solen ath
solens hedhæ kommer thet til ath
64r|
syuthæ A bothnæn ok tha røræs hauæt
saa aa bothnæn ath then vrenæ tingh
ther i iordæn ær vndær hauæt thet
røræs op i vatnæth och ther aff
vorder hauæt saa best anzæ thet vo-
ræ salt oc sythæn ee som then v
renslæ søgher ighen til h botnæn tha
vor vatnæth e sothæræ
oc tes mere
vatnæth rinder oc sighæs i gemen
iordhen fran thet kommer fra hauæt
thes renæræ oc søthæræ ær vatnæt
so sum vi see i vællæ kelder. Discipulus
Kæræ mester
mæthæn i hauæ mik
saut aff the tingh ther været hauer
oc nw er iek beder ether
gernæ
ath i mek siæ aff domæn ther vor-
dher ouer allæ mænnæskæ oc først
aff syalæn hwat aff hennæ vorther
ther hun skyliæs vedh kropæn Magister
so sum en værthugh bryghgommæ kommer
moth sin brudh meth møghel høtith
so kommer anglæ ther mænnaskæ er
giuen til gømæræ aff gud moth
64v|
syælæn ther godh ær foræ gudh oc
lathær henæ antigh til skyars eeld
ællær til hemerigs so sum mænnas
kæ hauer
forskyldæt
Discipulus
Kommer nogher
siælæ til hemerigs vthæn skiærs
eeld Magister
the ther æræ vth valdæ
so sum er martires dydhæligæ iom
fruær ok godæ closter falk ther
ythærmeræ gøræ æn them er
buthæt the kommæ til hemerrigæ
vthæn all skiars eeld i hint væ-
rældh forti the hauæ noghet hæræ
toldh i thette liff foræ guz æræ
Discipulus
Hwat æræ hauer gud ther aff
ath mænnæskæ twinger sit legemæ
meth fastæ oc annæn twongh Magister
gudh prøuær sinæ vennæ meth
twongh hæræ i iordhærigæ Som
en koningh prøuær sinæ bestæ
vennæ i eth orloff soo prøuær
oc then øuerstæ koningh i hemeri
gæ sinæ bestæ vennæ meth twongh
65r|
forti adh diæfflenæ vilæ alt thet om
moth guth ær / oc thet ther ont er /
oc forti frester han mannæskæ aff al
læ handæ synder ther han moo oc nw
er mænnæskæ legemæ so skipæt
aff gud sithæn adam brøth butæn
at thes meræ thet hauer sin eghæn
veliæ the heldær føluær thet the
thingh moth gudh æræ So som
æræ the siw houæt synder oc
there
grenæ ther diæfflænæ frester mænnæskæ
gernæ meth hwat wel mænnæskæ nw
gøræ om han sit hemerigh vil
hauæ. vthæn standæ moth høymot
oc bældæ meth mywgdom tho uær
men hanum tekker thet at han vorthær
forsmoth ther aff foræ værdæn
Standæ a moth auænd oc vrethæ
meth reth ælskw so sum gud hauær
Stridæ moth køtzæns synder meth
qwem leffnæt oc voctæ syn syun
oc andræ sinæ sin fra the tingh
65v|
hanum moo drawæ til then syndh sær
lech forthy finder diæflæn en nist
j mænnæskæ til thæn syndh han
lather æy ath tændæ thæn nistæ til
ther vorder een stærk eeld aff Stri
dæ moth ouæruætæs æthæ ok
drik ok kraselegh leffnæt meth
kræselich fastæ forti ath eth .
reth mannæskæ strider huer daw
til thes ath han maa voctæ .
sin eghen æræ ok væræ gudh .
tækkælegh ok thet er gudh til
æræ ok thet han ey vorder vthen
dyær twongh Discipulus Huart kommer
siælæn fra legæmæth ther hun .
thætæn far Magister i then sammæ .
stundh antigh til hemeriget æller
til heluedæs æller til skers eeld
Discipulus Huar er skyærs eeld ok .
hwilken er han Magister somæ hauæ
hæræ i thette væreld theræ .
skyars eeld meth hordh soth ok .
guz bordawæ ther the i thette liff
66r|
hauæ / ok sommæ meth fastæ ther the
twingæ theræ legæmmæ meth oc sommæ
meth theræ næstæ tapæ oc vennæ oc
goz / oc sommæ meth møghel hiertæ
trælyæssæ
ther the hauæ foræ theræ
synder oc meth thæn hordæ døth ther
the tolæ / æn effter døthæn er
skiærs eeldh antigh ouæruæthæs
hedæ eller ouæruæthæs kuldæ el-
lær annan pinæ Æn thæn
mynstæ
pinæ ther er lignæs veder then mæstæ
pinæ ther er i all verdæn er vthæn
thæn stund ther the i skiærs eeld æræ
tha kommer til tøm anglæ oc
andræ
hæliæn ther the hauæ hethræth i
theræ liff oc hw swolæ tøm for
thi ath sommæ ligæ thære so som
varæ knubbæ ligæ i eeld oc
so
ghæ oc sommæ so som smo stikker
oc sommæ ey længer æn hør blus
mær i eeld oc aldræ er pinæn
thæræ so stakkæth en daw tik
kæs ther længræ væræ en hæræ
66v|
eth hyelt aar i all then pinæ i
verdæn maa væræ / Discipulus hwart kommer
forbannæth manz siælæ Magister diæflæ
kommæ moth tøm / oc drawæ tøm saa
meth iæmmærlegh ve graat til hel
uedæs pinæ / oc vorder ther til domæ
dawæ / oc siæn vordæ the ther meth
theræ legæmmæ e for vdhen ændæ
Discipulus
Hwat pinæ hauæ the i heluedæ
Magister the hauæ sarlegh syv handa
pinæ fførsth ær ouæruæthes hedæ /
annæth ær ouæruætæs kuldæ /
thrediæ ær saa møghet mørk ath
the fongæ aldræ seth tøm om /
andær lund en the thræwæ tøm
om / ffiardæ er then grath ther
aldri ændæs / ffæmte er ath the
skæluæ meth theræ tænder foræ thet
oueruætæs ve ther the hauæ / Siætæ
er ormæ ther tøm æder bodæ bag
oc foræ / oc bodæ innæn oc vthen /
Syvuendæ er so ouæruætæs ond
døøn ath thet gidær enghæn
67r|
iørdærigs mænnæskæ told vthæn
the ther dømdæ æræ ther til Discipulus mwæ
the ther i heluedæ æræ se tøm ther
i hemerigæ æræ Magister til domæ da
wæ se the tøm at theræ pinæ
skal thes meræ væræ ath the hauæ
møst then glædæ ther the se / Æn bo
dæ førræ oc sydæn mwæ the i
hemerigæ se tøm i heluædæ æreræ /
Æn æfter domæn mwæ the i helui
dæ ey se tøm i hemerigæ æræ: / thet
ath tegnæ ath the æræ vdæ luktæ
tha fran gutz aminælsæ e for vdhen
ændæ Discipulus drøuæs the ey dyghært
i hemerigæ ther aff at the see then
i heluædæ væræ i then ønckælegæ
pinæ / Magister ey meræ en vi see fiskæ
lighæ i eth vanth Vthæn glædæs
e meræ at the skullæ ey tiith sæl-
uæ kommæ forthi drøuæs the ey
thoghuærman
father seer sin søn the-
ræ æller søster sin broder seer / æller
husfruuær
sin hosbondæ Discipulus bedæ the
i hemerigæ naghet foræ tøm ther
67v|
æræ i heluædæ Magister the bedæ ey foræ
tøm forti thet ær moth gutz veliæ
ath bediæ foræ tøm Discipulus kænnæ
siælæ thæræ hwer annæn Magister godæ
siælæ kænnæ hwer annæn thæræ
fra a doms
daw oc til tha So
som vi kænnæ hæræ vor fader och
moder Discipulus bediæ rætæ siælæ naghet
foræ theræ vennæ hæræ i verdæn
æræ Magister the bedæ ideligh foræ
allæ ther tøm hauer got giort at
guth skal gømæ tøm fran synder
oc giuæ tøm hemerigh at fangæ
Discipulus vidæ siælæ naghet aff the tingh
ther hæræ i verdæn gøræs Magister godæ
siælæ vidæ alt thet the vøllæ vidæ
æn the i skærs eeld æræ the vidæ
ey meræ en ænglæ kungør tøm
Æn the i heluedæ æræ the vidæ
ey meræ om vos hæræ en vi vidæ
huat tith er ther meth tøm Discipulus huelkæ
tith vorth
domæn Magister thet scriuæs at
han vorder om met i natæn thet
vnderstandæs sa ath thet vordær
then timæ ther engæn vedh ællær
68r|
venther at han skal kommæ / Discipulus vorder
tha noghet falk til i verdæn Magister thet scri
uæs at dyghærth falk leuær en tha
oc æræ gladæ meth brølop oc vertskaf
so som nw gøræs æn ther the æræ
algladest oc ventæ tøm felich oc
roo at hauæ meth theræ glætskap
tha kommer saa awælegh en lywd
oc gællændæ oc siær stonder op dø
dæ kommer til doms / oc allæ dødæ
røræs ved then æulegh røst oc allæ
the ther leuændæ æræ the døø vet
then røst oc fongæ tho liiff i gæn
i then sammæ stundh ok kommæ til
domæn Discipulus huat vorder aff theræ
legemæ ther dyur hauer opæthæth
Magister thet sammæ legæmæ mænæskæ
førræ hadæ thet fongæ the ighen
tho huær man thet ær skyld ath i
tusændæ stikkæ / forti vos bør at
tagæ løn meth thet sammæ legemmæ
oc legæmæth ther vi gøræ antich
væl æller illæ meth Discipulus standa the
op aff dødæ ther dør i theres moders
68v|
liff Magister ey andræ æn the ther leuen
dæ vordæ fødæ Discipulus hwat voxt
oc i huat aldær skullæ the dødæ
op standæ / Magister theræ alder vorder
so som mænnæskæ er nw thratyuæ
vinther then alder fongæ tha allæ
æn theræ voxt skyl ath forti
at hwer i sin stæth bodæ vngæ
oc gamlæ vorter tha a thæn voxt
ther the sæluæ scullæ hauæ væræt
ællær the voræ om thrætyuæ
vinther moth Discipulus ffongæ the nogher
vonskæ tha a theræ legæmæ
so som manigæ nw hauæ Magister Allæ
rætæ mæn vordæ vdhen allæ lidæ
a theræ legemæ so sum adam vor
ther vor først skapæth æn forban
nen mæn the fongæ the lydæ allæ
tha ther the nw hauæ oc tho skul
læ the voræ tha i cristæn mæns skap
næth thoch værman the hauæ
voræ lydæ
æller annæt vnderlich
falk so som manigæ stædæ fødæs
69r|
i verdæn Discipulus huorlundh tees vor herræ
at væræ a domædauæ / Magister han tees
godæ mæn blith bodæ meth hans man
dom oc meth hans gudhdom enæ so
som han hændæ foræ voss a korssæt
oc tha meth saa klarth legæmæ
som han er i hemmerigæ / oc ænglæ
føræ foræ hanum korss tegn ath
thet skal theræ thees foræ
l al
mankøn / tha fongæ forbannæ men
saa møgæl ræzclæ oc skam aff
ihesus christus hans vblidæ ænlidæ
ath the vildæ hælder i heluedis
pinæ væræ æn hans ænledhæ
thelich see / Discipulus hwaræ vordher
domæn tha Magister falkæth skypæs
i firæ lundh eeth æræ the ther
vdwoldæ æræ sosom ær martires
oc andræ hæliæn the dømæ
verdæn meth vor herræ / Andræ rætæ
men the dømæs til hemerigæs /
Thretyæ æræ hethnæ men the
dømæs ey / oc kommæ tha til
pinæ / ffiærdæ æræ forbannæ crist
69v|
næ mæn the dømæs til heluedis
pinæ Discipulus Hwat siær domæren tha
til tom Magister
han syær tha til tøm
a hans høyghræ hand standæ
kommer hiit mynæ signædæ børn
ok tager thet fædernæ myn hæliæ
fader hauer budhet eder aff værdhens
op hoff / fforti at then timæ mek
hungrudæ tha gauæ i megh at
ædæ / then timæ iek vor tørstu tha
gauæ i mek at drikæ / ther iek
vor nøghen tha klædæ i megh /
ther iek vor sywgh tha søktæ
i mek ok / ther iek for vil tha
herbædæ i mek / tha swaredæ
the meth møgel glædæ / oc siæ
saa herræ hwilkæ tith sowæ vi
tegh hungræ ther vi gauæ tik
ath ædæ / æller tørstu oc vi gauæ
tik at drikæ / ellær nøghen oc vi
klædæ tik Aller oc siugh oc
vi søgtæ tik / Tha sworædæ
vor herræ oc siær til tøm i then
70r|
timæ ther i hulpæ oc gauæ thæn
myntztæ ther turtæ veder oc bedes
i mit naffn / tha giordæ i mek thet
sæluær / Sidæn siær han til tøm
ther a venstræ hand stondæ / gonger
borth forbannædæ men / til then eeld
ther aldræ skal slekæs / fforthi then
timæ ther mek hungrædæ / tha
gauæ i mek ey at ædæ / ok
sydhen al so sum han hauær førræ
saut til rætæ mæn tha sworædæ
the hanum meth møghæl ve oc grad
oc syær huarnær sowæ vi tigh
oc sadæ sydæn al so som rætæ
mæn suorædæ førræ / Tha syær
vor herræ til tøm / tæn timæ i sundæ
thæn myntæ ther thet bedæs i mit
naffn tha sundæ i mek thet sæluær /
Discipulus
hauæ the naghær ther tha røpær
tøm for synder Magister allæ the synder
ther forbannædæ mæn hauæ giort
fra thæn timæ the kunnæ gøræ
synder oc til theræ døth the
vordæ tha saa opænbarlighæ
70v|
foræ all hemerigh oc iørdærigh
at huert moo see annæns on-
skaff so som huat stæt han giordæ
thet i huar lund han thet giordæ
oc hwilkæ tith syndæn giordæs
thet vorther tha saa ouenbarlech
som nw er dawsæns lywsæn
for allæ mens asyn Discipulus ouænba
ræs oc the synder the hauæ taghet
skrefft foræ heræ i verdæn Magister
Ja gøræs the saa th forti tochvar
man the at skrefft hauæ væræt
tha voræ the aldræ i thæn hw .
at the vildæ theræ synder ræthe-
ligh bædræ Discipulus huelkæ lund skal
man sinæ synder rætælegæ bædræ
Magister
særlegh thwænæ lund thet
førstæ at syndæn skal aldræ saa
lønligh væræ æller saa vquem
legh væræ ællær saa manig
fold
væræ ath vi skullæ ey
gernæ siæ vor skrefftæ fadær
tøm Thet annæt ær at syndæn
71r|
skal aldræ saa gaffnlegh væræ
til værælzæns gaffn oc aldræ
saa løstælegh til legæmet ath
føluæ at vi skullæ ey hauæ
then hw ath vi villæ tøm aldræ
thydræ gøræ for thæn ælskw
vi æræ skylduæ at hauæ til
gudh oc sidæn skullæ vi syndæn
bædræ meth fastæ meth almøsæ gær
ningh meth bønær oc meth hiertæ træ
yelsæ thet mæstæ vi gydæ giorth .
forti tætæ ær vos ey budæth .
at gøræ forti ath the æræ ey .
allæ tæthæ gidæ giort en thiss .
meræ vi gøræ meth telegh saghæ
foræ voræ synder hæræ thiss mynnæ
plecth fongæ vi i skærs eeld
en the tho førstæ sagæ æræ vos
soo budæn at enghen moo he
merigæ fongæ vdæn them thet
villæ hauæ ther iek aff sadæ
Discipulus
huat vorder sidæn aff værdæn
71v|
ther domæn ær hafft Magister solæn skal
tha vordæ syw sinnæ clarræ en
hun nw ær / ok allæ stiernnær / oc
monæn vorder tha lywsæræ æn
han nw ær / oc iordæn vordher saa
reen so som en cristalsten forti
at al then vrenslæ ther nw ær
i iordæn skal all saffnnæs oc
nedher faræ til forbannædæ mæn
i heluedæ / oc forti vorder theræ
pinæ møgel meræ effter domæn
æn the førræ hadæ / so som rætæ
mænz glædæ vorder tha vtalegh
meræ æn førræ / oc sydæn vorder
aldri nath forti at solæn skal
tha idælegæ stondæ meth i me
dagz stæt / oc monæn genniæfnt
solæn Discipulus
mwæ hæliæ men alt
thet the velæ Magister the velæ ikkæ
annæt en goth / oc thet sammæ
gut vil / oc forti mwæ the alt
thet the velæ Discipulus hauæ sommæ me
ræ glædæ i hemerigh / æn som
mæ hauæ Magister / huer hauer saa
72r|
møghæn meræ glædæ theræ so som
the hauæ meræ got giort hæræ /
so skil theræ pinæ at i hæluedæ /
tha hauer huer j hemerighæ saa
meghæn glædæ / at thet gydær oc ey kan
enghen tungæ ful talt / forti at
huer theræ glædæs aff annæns
glædæ / so som aff theræ eyæn
glædæ Discipulus
huat ær theræ glædæ
Magister
the louæ guth e forudæn en-
dæ / oc æræ saa gladæ / at the hans
ænlædæ see / at thet gyder ængæn
tungæ ful talt / vdæn andræ glæ-
dær ther the haue thæræ Discipulus huel
kæ æræ the glæder Magister the
hauæ
syw glæder a theræ legæmæ / oc
syw a theræ siælæ Discipulus huelkæ
ær the syw ther legæmæt hauer /
Magister
førstæ ær thet at theræ legæmæ
æræ syw fold klaræ / oc vænæræ
en solæn ær / Annæn ær thet at
the æræ so raskæ / oc mwæ væræ
72v|
huar the velæ / Thredyæ ær at the
vordæ saa cleynæ / oc renæ til
legæmæt / at the mwæ gemæn
faræ sæntz tusendæ muræ / om the
foræ tøm stodæ / ffierdæ at the
vordæ saa stærkæ at eth mænnas
kæ mo forvindæ thæræ all
værazsæns mak / ffæmtæ at
the hauæ saa fræls veliæ / at
the mwæ alt thet the velæ /
Siætæ at ængæn vodæ allær
pinæ mo tøm skadæ tochuær-
man the louæ i tusændæ fold
heet eeld / Syuændæ at the
hauæ thet hælændæ / oc thet liff
ther aldrii kommer døth ællær
sywgdom æffter Discipulus huilkæ
æræ
the siælæn til lythær
Magister
thet ær visdom / at the vidhæ
alt thet the velæ vidæ / gøræ
guthz ælw llooff / sæmsæt mæl
læm legæmet oc siælæn / oc vald
ouær alt thet the velæ / tryghet
vdæn all ræzslæ / oc euindæligh
73r|
glædæ / thet giuæ voss
ihesus
christus qui est benedictus in
secula
seculorum A M E N
MÆthæn i haue mek saut aff
thæn alzwoldu gudh ther ska
pær ær / syær mek mæster aff
the tingh ther skapæt æræ Magister
gudh skop all verdæn j syæx
dauæ / oc thæn sywendæ dagh
tha huiltæs han / saa at han en
gæn kyns skop / Discipulus huat skop
gudh thæn førstæ dagh Magister thæn
dagh skop han firæ handæ tingh /
thet skriuæs at han tha skop he
mæl / oc iordh / thæn hemæl vnder
standæs thæn hemæl meth ther ær
ouær sternæ hemellæn / ther ihesus
christus ær i meth sin mandom thæn
skop han ful meth lucifer oc andræ
ænglæ i thæn sammæ stund Mæt
jordæn vnderstandæs thæn æffnæ
ther the firæ elementa skuldæ
aff vordæ / so som ær iordh / oc
73v|
vatn / vædær / oc eeld / thissæ firæ vo
ræ allæ samæn blandet / hæræ
ouær førthæs guz veliæ / so som
en guldsmeth hauer eth stykkæ
guld foræ segh / oc tænker huor
væn tingh han vil ther aff gøræ
forti syæs thet at han skop først
hemæl / ok iordh / oc then sammæ
dagh skop han oc eth fauerth
lywsn øster so som ær daw gri
yn at thet motæ tess ther tha
vor skapæt / thæn sammæ dagh skop
han oc timæn / ther allæ tingh ther
han vildæ skapæ skullæ meth standæ
/ oc forgongæ / so som hans veliæ
ær Discipulus
huat skop gut then annæn
daw Magister
thæn hemel ther stiern
nær æræ i fæstæ / oc thet ær then
ouærstæ hemæl
ther ihesus christus
ær sælff aa meth sin mandom /
forti the æræ allæ samæn tolff
hemlæ / oc thæn hemæl manæn ær
a fæst / han ær næderst / oc sydæn
74r|
ær i mælæm huer hemæl om laut
so som ær fra iordæn oc til maa
næn Discipulus
huat skop gud thæn
tredyæ dagh Magister thæn daw
skildæ han at vatn oc iordæn
oc allæ firæ elemænta / so at ior
dæn tactæs ouænbaræ meth vænæ
yrtær / oc grødæ / oc vatnnæt
skypædæs i sit lau / so at thet
gongær om al iordæn / oc om
kringh vatnnæt gonger vætæ
ræth / om kringh vædæræt gonger
eeldæn allæ vegnæ / oc naar
op til manæns hemel Discipulus
huat skop gud thæn fiærdæ
daw Magister
tha skop han sol / oc mo
næ / oc allæ stiernær / oc allæ
planeter Discipulus huat skop gud
thæn fæmtæ dagh Magister tha skop
han fulæ i vædæræt at væræ /
oc fyskæ i vatnnæt Discipulus
huat skop gud tæn siætæ dagh
Magister tha skop han allæ dyur / oc
74v|
andræ creaturæ ther aa iordæn skal
væræ / oc sydæn alt vor skapæt /
tha skop han adam vdæn paræ
diis / oc førdæ hanum saa in i paræ
diis / oc loth ledæ foræ hanum
allæ handæ fuglæ / oc dyur ther
til varæ / oc han gaff tøm allæ
samæn naffn / a
hebreske
mal / so som the skullæ hedæ
euinnælegh Discipulus huat vor til
førræ æn verdæn vor skapæt
Magister
æntæ kyns vor til annæt æn
gudh alzwoldu fyltæ meth hans
guddom Discipulus
huilkæ lund skop
gud verdæn / hadæ han nogher mø
dæ so som mænnaskæ hauer foræ
syn gerningæ Magister han hadæ engæn
mødæ forti / at so som vi læsæ
aff at han sadæ eth ordh / oc alt
vor til ther han vildæ hauæ giort
Discipulus foræ huat sach skop han verdæn
Magister
fforti at han vildæ the hans
godæ vold / oc hans snillæ / ok
dyghyt j the tingh ther han vildæ
75r|
skapæ Discipulus huor længæ vor luci
fer i hemærigh Magister æn halff .
timæ aff en daw / oc daven ær
skyfft i tolff timæ / rægnæ thaa
sælff huor længæ thet vor Discipulus
hwi fiæld han tædæn / oc til
heluedis Magister Forti at gud hadæ ska
pæt hanum so væn / oc sa clogh for
andræ ænglæ / at han togh at høu
modæs ther aff / oc sadæ at han
vildæ væræ lik veth gud sælff /
oc i thæn sammæ stund fiæld han
nedær til heluedis / oc allæ the
ther meth hanum hulæ / oc victæ theræ
low fra gudh Discipulus huar maniæ
ænglæ fyulæ meth hanum Magister thy
æræ ti ænglæ kor / oc tæn tindæ
deel fiæll neder aff allæ ænglæ
koor Discipulus skop gud tøm mædæn
han vestæ at the skullæ fallæ Magister
ath the vtvoldæ ænglæ skullæ
fæstæs theræ meth / forti tæn timæ
the sowæ huær iæmmærlegh
75v|
han foor / forti han sadæ segh mot gud
tha bundæ the tøm saa stadælegæ
til gudh / at the mwæ aldræ aff
hans ælsku vi vighæ
Discipulus hwy
mwæ ey diæfflæ frælsæs aff
theræs pinæ Magister Forti at so som
ænghæn var i sagh thet the tith
komæ vdæn the sæluæ / saa mo
oc engæn voldæ thet the tædæn
kommæ vdæn the bædræ tøm
sæluæ / oc thet gøræ the aldræ
forthyræ
homood skild / forti kommæ
the aldræ tædæn tith kommær
Discipulus
huilkæ tith skop gud helue-
dæ Magister
i thæn sammæ stund diæ
fflæn fiæll nedær aff hemeri
gæ Discipulus
æræ fleræ heluedæ til
en eeth Magister
the æræ
thy stædæ
ther mænnæskæ nw skal plauæs
i forti eet ær thet iek athæns
aff sadæ / Annæth ær thet ther
vkresten brørn til kommer / oc ther
er engæn løsæn vdæn / ther ær
76r|
engæn pinæ andæn æn the mwæ
ey see gutz asyn Trethiæ ær
skæræs eeld / oc thæræ er løsæn /
Discipulus
huaræ ær skæræs eeld /
Magister
A byærgh / oc j haff / oc i væ
dær / oc i maniæ andræ stædæ
hæræ i iørdærigæ Discipulus ær thet
nædærstæ heluedæ dyghært stort
Magister
thet scriuæs at thet ær saa vit /
oc saa diypt / at thæs vidæ veth
engæng vdæn guth enæ / oc the
sæluæ siælæ tith kommer the fon
gæ aldræ fundæt botnæn / oc
forti ær thet vfyllælegh Discipulus huaræ
vor euæ skapæt Magister then timæ
adam soff i paradiis / tha togh vor
herræ eth reffben aff adams
venstræ sydæ / oc skop ther
aff thæn vænæstæ quinnæ ther adam
vildæ see Discipulus hadæ
the
clæder at skyulæs meth ællær the
gingæ nøgnæ i paradiis adam
oc euæ Magister the voræ aldelæs
76v|
nøghnæ bodæ adam oc euæ forti
tøm skamædæs ey meræ at see
huer annæn hemeligh / æn vi ska
mæs nw vedher at see huer
andæns hendær / til thæs at the
brudæ gutz buth / tha skamæ
des tøm saa veth annæn / at the
tordæ æy tees førræ æn the
brudæ kostæ oc skyuldæ tøm
meth Discipulus Huar kom thet til at the
brudæ gutz buth Magister Diæfflæn
kom seg i een hughorm ok
talædæ til euæ / ok oc spordæ
hwi gud forbøth tøm at the
motæ ey ædæ aff thet enæ
træ / tha sadæ euæ thet ær na
dælich forti at vi æy døø / tha
swarædæ hughormæn ikkæ ær
thet saa forti føstæ i ædæ ther aff
tha vordæ i so som gud ær
at i vidæ bodæ ont oc goth
oc sydæn fik hun saa dygær a
stundh / at ædæ thæn fruct
at hun gath thet ey ladæt at
hun skullæ ther aff æy ædæ
som hennæ totæ / forti han vildæ
77r|
gernæ dyghærth oc møget
vidæ / oc ther aff
kom thet at quinnæ
dyghært oc frittæ /
sommæ om the saghæ the naghet
aff frægnæ Discipulus huar fich hun aff
fructæn Magister hughormæn foor op
at trææt / oc fik hennæteraff / ok
hun beth aff / oc gaff sydæn
manæn at ædæ meth segh Discipulus
hwi swegh diæfflæn tøm Magister
for auænd skild / at han vildæ
hindræ tøm saa tha / at the
oc ey theræ affkommæ / skuldæ
kommæ til thæn glædæ / ther han
hadæ førræ sælff / forti han hug
dæ at gud skullæ aldræ forla
dæ tøm syndæn / oc skullæ saa
for vdæn ændæ væræ i thæn sam
mæ pinæ han vor sælff Discipulus
hwi frestædæ han hældær / oc
talædæ førræ til euæ / æn
til adam Magister forti at han vestæ
væll at hun vor skyudæræ til
at swygæ æn manæn. Discipulus
77v|
mæn diæfflæn vestæ thet om hennæ
/ veth han oc dyghært om mæ
næskæ skypælsæ Magister aff ænglæ
naturæ ther the hauæ / tha ha
uæ dyæfflæ dyghært vith / æn
tha vidæ / the æy manz hw
meræ / æn the see mænæskæ
væræ skypæt til syndær / A
hans lædæ / oc aff hans sedæ
/ oc ther æffter frester han mæ
næskæ / so som han giordæ
veth euæ Discipulus vidæ diæfflæ
nogæt aff the tingh vordæ
skal Magister ikkæ meræ æn gud
lader tøm særlegh vidæ Discipulus
hwi togh gud æy fra diæff
læn / ther han fiæll hans vith
oc hans raskhedh / oc hans
makt / mædæn han vildæ ik-
kæ annæt æn ont Magister thet han
kan oc mo / thet ær foræ godæ
mæn thæræ prøuæs / at theræ
løn skal øghæs ther meth / oc
thet ær hanum sælff til fordømæl
sæ / forti tess meræ han kan
78r|
oc veth / oc thes minnæ han hauer gaffn
ther aff / thes meræ ær hans skam
foræ gud / ok hans eghæn drøuæl
sæ huer daw Discipulus vidæ godæ æng
læ thet the velæ vidæ Magister the hauæ
soo dyghært aff gutz asyn / ther
the hans ænledæ see / tha see
the alt thet ther skapæt ær / thet
the velæ see / so som vi see noger
tingh i en speyæl Discipulus huilkæ
lundæ æræ gutz ænglæ skaptæ
Magister i
lyighen æffter gudh / so som
eth vox krystæs i eth inciglæ /
forti at the æræ eth leuændæ
ændælecth / oc lyusæn
Discipulus vi
dæ ænglæ allæ ligæ meghæt
Magister æy forti / at sommæ æræ nærræ
gutz asyn / oc sommæ fiærræ / e
thes meræ the æræ hanum / tess
meræ vidæ the / soo at huert
mænæskæ til hemæriget komær /
soo oc diæfflæ / fore thes nærræ
the voræ gutz asyn i hemerigæ /
78v|
ther fyullæ nyter this klogæræ æræ
the nw / oc thiss meræ pinæ
hauæ the / at the vildæ æy thæn
nadæ netæ / forti æræ the
fræmerstæ diæfflæ i thet næders
tæ heluedæ / oc the andræ i
thet mørkæ væder ouæn voss
ær / oc hauæ theræ pinæ ther
Discipulus æræ nogræ diæfflæ hæræ
a iordæn mædæn the frestæ
mænæskæ so tith Magister huerth
mænæskæ hauer en ondh æn
ghæl ther hanum stirkær til
godæ
Discipulus huar aff kommæ pu-
gæ ther mangæ stædæ æræ
Magister
thet ær ikkæ annæt æn the
diæfflæ i thet mørkæ vædær
æræ / the tagæ legæmæth
aff vrent væder / forti the
kunnæ æy dyghær kloch skaff
Discipulus Huar aff ær mænæskæ le
gæmæ giort / Magister aff firæ elemen
tæ / forti at køthæt ær aff ior
dæn / blodæt ær aff vatnæt /
79r|
andæn ær aff væthærat / oc he
dæn aff eeldæn Discipulus huar aff
ær mænæskæ siæl giort Magister
aff æntæ / forti i thæn samæ .
stundh ther legæmæt ær til / tha
skabær gud siælæn aff æntæ .
oc sænder i legæmæt Discipulus veth
mænæskæ siæl nogæt ther hun
kommer først i mænæskæt Magister aff
sin naturæ veth siælæn oc
ær cloch i eeth ny fød barn
so som i en før man / æn forti
legæmæt ær krant / tha kan
siællæn æy nyttæ syn konst
so som ængæn ær so godh
gærningz man at han kan nyttæ
sin konst vdæn anbuth Discipulus.
huarletth ær mænæskæ siæl
skæpæt
Magister
hun ær skapæt
lign æffther gudh sælff / forti
ath so som fadær oc søn ok
thæn hæliandh ær een gud /
so ær oc mænæskæ aminnæl
sæ veliæ oc vdærstandelsæ
79v|
Discipulus
Huar ær manzæns syæl i hanum.
Magister
siælsæns sædæ ær i manzans
hiertæ bloth / so at hun fyllær
alt hans legæmæ Discipulus ær siælæn
so stor som legæmæt ær mæ
dæn hun ær allæ stædæ i mæ
næskæ legæmæ / Magister siælæn ær
allæ stædæ i manz legæmæ
meth sin makt oc dygt / Æn førstæ
hun komer tædæn / tha ær hun
so ren oc soo cleyn aff naturæ
at hun fyllær ænctæ rum æy
ær thet soo lidæn stæt førræ hun
kommer til hennæ legæmæ igen
Discipulus
mwæ mæn see siælæn Magister
ængæn legæmælegh tingh ma
hennæ halnæ ællær see
vdæn gud vil nogær mænæskæ
thet the særlegh foræ hennæ
renæ naturæ Discipulus mædæn mæ
næskæ siæl ær saa ren aff sin
naturæ iek vndær at gud .
skop manz legæmæ aff soo
krant matiriæ som iordæn ær
Magister thet giordæ gudh diæfflæn
80r|
til skam at mænæskæ legæmæ
ther so krant matiriæ ær skal
kommæ til høgeleghæ æræ ther
han motæ hauæ oc kan nw aldræ
fongæ / foræ hans eyæn skil
Discipulus huor foræ looth gud mannæn
for vindæs aff diæfflæn i paræ
diis Magister thet giordæ gud for thæn
mekælæ myscund / oc nadæ han vildæ
sydæn the fore mænæskæ Discipulus hwi
lader gud diæflæ frestæ mænnæskæ
dawlegæ mædæn han veth at
manigæ for viinnæs aff diæflæ
oc døø i synder oc fongæ aldræ
nodæ Magister thet gør gud foræ godæ
mænz skild forti at ængæn fonger
syghær vdæn han stridæs so kan
oc engæn fongæ krunæ i heme
rigæ for thet han wæl giør vdæn
han stridær a moth ont forti ma
een man ikkæ illæ gøræ tiss
mynnæ ær hans gerningh verth
vdæn han hauer fræls veliæ oc
mo illæ gøræ oc stirkæs til
80v|
illæ at gøræ so som mænæskæ stir
kæs aff diæfflæn aff hans legæ
mæ oc verdæn oc stor a moth oc
gør hældær tha æræ hans godger
ningher tess meræ oc meræ løn
værth foræ gudh Discipulus huar foræ
foræ skop gudh the dyur ther
mænæskæ hauer ængæn gaffn
aff mædæn alt ær tho skapæt
foræ mænnaskæ skild so som screuæt
ær Magister alt thet ther skapæt ær bodæ
dyur oc andræ creatur voræ mæn
næskæ til hørsommæ oc til veliæ
som nw æræ tammæ dyur vdæn
i thæn sammæ stund han synder giordæ
tha vordæ the minztæ creaturæ oc
the mæstæ vhørsømælegh the minztæ
creaturæ som ær fluær oc edærkop
pæ oc miræ oc teligh smo tingh
ther mænnæskæ gøræ vro at han
skal ydmywgæ seg sælff ther
aff oc tænkæ huar lith han maa
segh selff mædæn the mwæ
hanum teligh vro gøræ oc saa
81r|
twingæ at han seg æy foræ tøm
væriæ maa Te mæstæ dyur so
som ær løwer oc fiilæ oc biørnæ oc
andræ creaturæ ther grummæ æræ
aff naturæ the æræ hanum aa mot
til ræsclæ at han skal thæn
awæ hauæ til plech foræ sinæ
syndær Discipulus skop gud allæ handæ
dyur oc ormæ ther til æræ Magister
allæ handæ tingh ther naturlegh fø
dæs aff annæt thet skaptæ han v
dæn tingh ther allærs aff røthæ
oc annæn vrenzclæ so som ær ma
nigæ handæ ormæ tøm skop han
æy oc ængæn tingh ther aff iordæn
voxær skop gud i paradiis ther
mænnæskæ ær til hindær oc æn
gæn nyttæ forti at the voxæ sidæn
mannæn til mødæ foræ syndær
Discipulus hwi lyddæ adam euæ soo
dyghært a moth gud Magister forti
hun vor skapæt aff hans legæ
mæ forti ælstæ han hennæ so som
sit eyæt legæmæ forti vor thet æy
81v|
vndær at han lyddæ hænnæ dy
ghært ath Discipulus huar længæ voræ
the i parædiis Magister syw timæ aff
een daw thet ær a the modæ so
som ær fra mith foræ noon Discipulus
hwi æy længer Magister forti at i tæn
sammæ stund quinnæ vor skapæt
oc diæffælæn hadæ seth hænnæ
sydæn tha frestædæ han hennæ
meth syndær Discipulus vor thet stoor synd
at ædæ aff eeth æplæ
at mannæn vor forti kast aff
parædiis Magister thet vor stor synd
at gøræ mot gutz budh forti
lath som thu stodæ foræ gud
oc noghær man badæ tegh at
thu skullæ see til bagæ ællær
all værdæn skullæ forfaræs
oc gud for budæ tek thet at thu
skullæ æy see tek til bagæ skul
læ thu tha manzæns veliæ gøræ
oc gutz buth for smo thet burdæ
æy til Discipulus vor adam oc euæ
skapæt i stor voxt Magister the voræ
skapæt vox oc vith oc a tryf
82r|
næt som the hadæ væræt træ
thyuæ vinthær gamlæ Discipulus
huaræ skullæ theræ leffnæt
hauæ væræt i parædiis om
the hadæ længer theræ væræt
Magister the skullæ hauæ leuæt
thæræ vdæn all sorigh oc varet
iordærigs herræ oc fonghet børn
huert æffter annæt ther heme
rigæ skullæ hauæ fyllæt oc
sydæn vdæn dødæn huær i sin
stæd høghæs op til hemærigæ
førstæ gud vildæ at the skullæ
ey længer leuæt Discipulus huat ha-
dæs the sydæn at ther the ha
dæ for brudæt tøm om mot
gudz buth Magister thæn sammæ stund
ther the hadæ syndær giorth
tha kendæs the vedær huat
the giort oc skamædæs so saræ
at the skyuldæ tøm i eet træ
ther fult vor meth løøff oc tordæ
æy tees foræ vor herræ ther han
calædæ at tøm Discipulus huat sadæ
vor herræ tha til tøm Magister vi læsæ
82v|
aff at vors herræ røst kom meth
eeth fauært vædær æffter meda
uæn oc sadæ soo adam huaræ
estu so som han vildæ syæ see
nw huilkæn thu nw æst tha
swarædæ adam herræ iek hørdæ
tin røst oc iek rædæs foræ thi
iek vor nøghæn Tha sadæ vor
herræ huat ouænbærædæ thet thu
vost nøghæn vdæn tin eiæn
daræskap at thu ost aff thet
træ ther iek for bødh tegh at
ædæ aff Tha sworædæ adam
thæn quinnæ thu gaffzt mek til
compæn hun gaff mek at ædæ
oc iek aat ther aff Discipulus huat
sadæ vor herræ tha til euæ
Magister han spordæ hwi hun so gior
dæ tha sadæ hun at hughormæn
swegh hænnæ Discipulus huat sadæ
han tha til hugormæn Magister han
forbanædæ hugormæn i thæn
sammæ stund oc sadæ forti at
thu thet giordæ tha skal thu
83r|
væræ forbannæt i bland allæ
the creaturæ ther i iørdærighæ
æræ / hæræ effter skal thu krypæ
a tith bryst forti at so som vi
læsæ at hugormæn gingæ førræ
rætæ so som mænæskæ oc sidæn
sadæ vor herræ iek giør vuenscap
i mællæm tegh oc hennæ oc alt
thet aff edær fødæs Discipulus huat
vuenscap ær meræ i mællæm
hugormæn oc mænæskæ æn i
mællæm hugormæ oc andræ
creaturæ / forti at han slar oc stin-
gær fææ / oc annæt thet han ouær
maa Magister thu skalt thet vidæ at
so som naturlegh auænd ær i
mællæm hundæ oc vlffwæ / so ær
oc mællæm mænæskæ oc hug
ormæn naturlegh auænd oc ær
mænæskæ nøghæt so som adam
vor i parædiis foræ synder tha
flyr han for mænæskæ om han kan
veth kommæ / vdæn ær han klæd
tha raghær han a mannæn om
83v|
han seech noghær æffnæ hauæ Discipulus
huat sadæ vor herræ sydæn til tøm
Magister sidæn talædæ han til euæ oc
sadæ forti at thu tætæ giordæ
tha skal iek teg skypæ manigh
fold krankhed a tith legæmæ
oc thu skalt fødæ børn meth møget
ve Discipulus talædæ vor herræ meræ
til adam Magister ther han hadæ talæt
til euæ tha sadæ han til adam
forti thu lydæ tin hustru ordh oc
hennæ røst tha skal iordæn væ
ræ forbannæt for thin gerningh
hun skal giuæ aff segh tornæ
oc tizclæ oc skalt tu hauæ tit
brøth meth møghæl mødæ oc
møghæl swet allæ tinæ dauæ
Discipulus huat giordæ vor herræ sydæn
vet tøm Magister sydæn han hadæ
so saut til adam tha giordæ
han tøm huær sin skyn kiortæl
aff døt fææ theræ skyn oc lot
tøm saa kastæ vth aff parædiis
til thæn sammæ stæd ther adam
84r|
vor først skapet Discipulus huat hadæs
tøm sydæn at / ther the aff pa
radiis voræ komnæ Magister the leff
dæ sydæn meth sorgh oc drøuæl
sæ sa at vi læsæ æy aff the
børn the sammæn fingæ førræ
æn the voræ fæmtæn vinter gam
læ fra thet the kommæ aff paræ
dis tha vor kayn fød oc hans
søster calmana oc sydæn fingæ
the æy børn thet vi ouænbarle
gæ aff læsæ forræ æn andræ
fæmtæn vinter voræ for gangæn
tha fødæs abel oc hans søster
delbora Discipulus huat idræt tok
kayn oc abel tøm først til adh
føluæ Magister vi læsæ aff at kayn
tok ath æriæ oc so som thæn
ther vildæ omgangæ segh meth
aghær oc vor aghær karll oc
abel tog segh til at gømæ fæ
oc om gik segh ther meth oc ther
aff rees dyær skyælnæt i mæl
læn tøm at kayn drap abel
84v|
Discipulus huar aff kom thet oc huar aff bur
dæs theræ vsæthælsæ Magister vi læsæ
aff at the skullæ offræ theræ
offær tha offrædæ kayn aff thet
ondæstæ korn ther han hadæ oc
abel offrædæ aff thet bæstæ fææ
oc thet fedæstæ ther gud gaff
hanum oc forti han offrædæ aff
thet ther goth vor tha soo vor herræ
thet oc loth eeld kommæ nedær
aff hemerigæ oc brændæ thet
til at tegnæ at thet vor hanum
takælich thet han offrædæ ok
forti gik hanum gaffnlich
alt thet han hadæ vdæn forti
at cayn
offrædæ thet ther
ont vor tha actædæ gud thet
ænctæ oc thæræ aff fik cayn
soo stor auænd til brodærin at
een daw som the voræ gon
gænæ a mark bodæ tha drap
han hanum Discipulus hæffndæ vor herræ
thet saræ Magister ia soo saræ at han
85r|
tha forbannædæ hanum oc iordæn
tha annæn sinnæ oc gaff hanum
houæth skæluælsæ til thet at
man skuldæ hanum kænnæ foræ
annæt falk Discipulus huat hadæs
adam tha at oc euæ Magister for
thet skedæ tha syrgædæ the
soo oc grædæ so i hundrædæ
vinter at the aldræ samæn
vildæ kommæ førræ æn vors
herræ ængæl bøt tøm thet ok
tha fingæ the en søn heder
sæt oc aff hans slæt fødæs
ihesuschristus forti at han vildæ
æy fødæs aff mandrapærs
slæt oc forti forforæs the allæ
samæn meth noes slech
Discipulus
huat slæt vort sidæn aff sæt
Magister sæt fik sydæn en søn heth
enos aff hanum fødæs sydæn
cainan aff hanum fødæs sydæn
malaleel aff malaleel fødæs
sydæn iaræt aff iaræt fødæs
enoc oc han vor tæn førstæ
85v|
man ther boghstauæ til fan oc bøgær
skreff oc leffdæ so wæl for gudh
at en daw so som han stot a æn mark
tha togh vor herræ hanum oc førdæ
hanum op til pæradiis oc skal ther
væræ meth hæliæ prophetæ til antæ
krystæn vorder til Discipulus føddæs æy falk
aff tæn enoc Magister førræ æn han bort
vor tagæn tha fødæs matusale oc
vor thæn ælztæ man ther i værdæn
hauer væræt forti han leffdæ ni hundræ
dæ vinter oc thræthyæ oc ni vinter
thænæ matusale hadæ een søn
heth lamæt oc aff hanum fødæs
noe ther arkæn giordæ oc han vor
tiunæ mannæ fra adam Discipulus huar
lengæ leffdæ adam Magister han leffdæ
ni hundrædæ vinter oc thu aar
oc thrathyæ alt til enoc vor
tagæn op til parædiis oc tha
dødæ han oc vor ioræt i tæn
sammæ stæd i ebron ther han vor
skapæt Discipulus fødæs æy falk aff
abel før han vor dræpæt Magister aff
86r|
hanum fødæs ængæn forti at han
vor dræpæn ther han vor thræthyæ
vinter gamæl Discipulus fingæ cayn
ok hans hustru nogær børn førræ
æn the dødæ oc huat læs man
aff tøm sydæn the flythæ Magister
aff hanum fødæs en søn heeth
enoc oc forti at falkæt vordæ
dyærth til tha rædæs han for
brodæræns døth oc looth byggæ
æn mogæl stad forti at han
vor tæn førstæ thær køpstædh
meth muræ han vor oc tæn førstæ
ther markæ skæl giordæ mællæm
falkæt oc for først meth thet sur
skap at noghær tingh skuldæ
væyæs so som ær meth pund
oc modæ som meth skæppæ gørs
oc for meth roff oc andræ ondger
ningær thet mæstæ han motæ til
thæs at lamæt ther siætæ mannæ
vor i burdh veth hanum skyøth
hanum i hiæl forti at han vor
tæn førstæ buæman ther vi aff læsæ
86v|
tæn sammæ lamæt vor ond for gudh
meth sin leffnæt forti han vor tæn
førstæ ther mot gutz budh hadæ
to hustruær sænz i hoor oc forti
fik han til syndæ gæld thet at han
vor blind oc vor tæn førstæ ther blind
vor oc sydæn so som skryuæs aff
at hans hustruær bordæ hanum til
dødæ Discipulus fingæ the hustruær
nogræ børn veth hanum førræ æn
han dødæ Magister æn hans hustruæ
heth ada oc annæn sællæ tha fødæ
ada en søn heeth
iabel ok
han vor tæn førstæ ther skyul førdæ
meth segh a markæn so som ær
harthyældh oc han motæ lonth
faræ meth sith fææ oc skyulæs
foræ rængh oc for sne oc hans
brodær heeth tubal han vor tæn
førstæ thær sangh oc vææn legh
i fedelæ oc i oruær oc vænæ
visær hauer funnæt Sællæ fik
æn søn heth tubalcayn oc han
vor tæn førstæ smeth ther smedæ
vanpn oc annæn tingh thær man
87r|
kunnæ smeddæ bodæ aff iern oc
stol oc annæn malm / hans søster
hedh noema oc hun vor thæn
førstæ thær konst fan til at væ
uæ Discipulus syær mek mæstære hwi
vor herræ loth al værdæn forfæ
ræs meth flodæn Magister thæn timæ
ther noe vor fæmhundrædæ vinter
gamæl tha fødæ hans hustruæ
tre sønær en heth sem annæn
cam oc tredyæ iafæth oc forti
at falkæt vor dyghært til tha
vort syndæn megæl forti at so
som vi læsæ aff at thet falk at
sæth vor comæt thet com i hionæt
meth the quinnæ thær aff cains slæch
voræ oc forti thær vor een ond
græn i tha fødæs ther so ondh
falk aff so som iødær voræ oc
annæt falk ther ikkæ actædæ om
gud oc leffdæ so værdælegh
bodæ meth køthzæns syndær oc
andræ gerninghær thær vquæmt
ær ouænbarlegh aff at syæ at
87v|
vor herræ sadæ til noe mek træiær
at iek hauer giort mænnæskæ i
iørdærigh at væræ / ok sydæn
bøt vor herræ noe at skullæ
gøræ een ark thær skullæ
væræ meræ æn tryhundræt fiætlangh
ok meræ æn haltrediæ sinnæ
tyuæ fiæt breth oc tratyuæ
fiæt høw thær arbæn vor giort
tha lot vor herræ kommæ til
arbæn meth ænglæ tiænæstæ aff
allæ the creaturæ ther skæpæt
voræ syw oc syu aff the creaturæ
ther mænnæskæ ma aff ædæ
oc renæ æræ aff theræ naturæ
oc sydæn to ok to maghæ aff
the creaturæ ther vrenæ æræ
aff naturæ Discipulus huar manigæ
falk
Magister the voræ otæ Discipulus hoo
voræ the Magister noe oc hans
husfruæ oc hans thre sønnær
oc theræ hustruær Discipulus huar længæ
88r|
voræ the i arkæn Magister the kommæ
i arkæn først i maymonæt oc tha
togh thet at regnæ førythyæ da
uæ oc føryæthyuæ netær so at
thet lot aldræ aff at ræghnæ oc
sydæn fløth arkæn meth tøm i fø
ryæthyuæ dauæ oc hundrædæ
at the aldræ hwitæs førræ æn
tha stædæs arken A eet byærg
i eth land heet armenia tær
voræ the i førythyuæ dauæ tha
loth han vth æn raffn aff arkæn
oc han fyæll a azæl oc kom æy
i geen tha loth han vth en duæ
oc hun kom igeen oc bodæ
ænkyns afftær sywendæ dagh
lot han i geen æn duæ vth ok
hun kom i geen om afftænæn oc
førdæ meth sech een oliuæ quest
i sin mvn ther æffter æn sæntær
loth han vth oc een duæ oc
hun kom æyigen tha vor thet mvxæn
88v|
gongæt eeth aar sidæn the kommæ
i arkæn Tha bøth vor herræ tøm vth
at gongæ oc sighnæ tøm oc allæ
creaturæ oc forti at the voræ ræddæ
for flodæn oc annæn gutz plauæ
tha glædæ vor herræ tøm fredh
skal væræ i mællæn megh oc
mænnæskæ oc til sætæns tegn
skal iek sætæ myn buæ i skyæn
Discipulus huat buæ ær thæn Magister thet
ær rægn buæn ther hauer grøn
lyth oc bloa thet hauer han aff
vatnnæt til thet at teghnæ at
al værdæn for fors meth flodæn
oc thæn dom ær for gangæn han
hauer oc røth lyth thet at tegnæ
at domæn æn skal kommæ hæræ
æffter kommær meth eeld oc so som
vi læsæ aff at han skal æy tees
i the firætigh førytiuæ aar næst
komær foræ domædagh Discipulus
huar høth gik flodæn Magister vi læsæ
aff at flodæn giff førytiuæ alnæ
89r|
ouær the høuæstæ byærgh ther i vær
den vor Discipulus huat haftæs noe
sydæn ath Magister forti at iordæns
grødæ vor tha dyær for gongæn
tha louædæ vor herræ tøm at ædæ
kyøth mat førræ æn flodæn
kom forti at allæ handæ fruct
ther a iordæn grodæ voræ tha so
krafftegæ at man motæ væll
fødæs ther aff oc ædæ thet tha
som kyøth mat oc forti at ior-
dæns grødæ vor tha møghet for
gongæn tha ladæ noe seg til
at æryæ iordæn oc giordæ først
vin gordh ther man aff læs at han
drak aff vinæt tha vor han so
drukkæn at han vor til at sofuæ
oc laa hemelich i sit hærbæræ
ther iek vil æy ouænbarlich aff
skrivæ tha vor hans søn thet
før voræ at han saa laa tha
spottædæ han faræn oc bath
hans brødræ at the skullæ in
89v|
gonghæ oc see huar han laa vdæn
forti at the voræ bodæ høuæskæ
tha toghæ the bodæ eeth clædæ
oc gingæ bagh længæs til hanum
oc huldæ hanum hæræ tees thet
at mannæn hadæ ænn aldræ æn
tha fongæt nogær klædær tha
vor værdæn meræ æn thu tusæn-
dæ vinter gamæll Sydæn thær
noe han vognædæ aff søffnæn
tha vndær stoth han huat tha vor
giorth tha forbanædæ han alt
thet aff cam skuldæ fødæs oc sig
næ
sæt oc
sem oc alt thet aff tøm
fødæs skuldæ oc sidæn læsæ vi
æntæ mærkælegh tingh aff noes
gerningh førræ æn han dødæ Discipulus
huar længæ leffdæ han Magister han
leffdæ i hundrædæ oc halfthredyæ
sinæ thiuæ aar Discipulus hwi leffdæ
falkæt tha so længæ oc æy sidæn
Magister at so som aff læsæs the fryctædæ
tøm tha visdom oc dyært thel guz
looff oc ængæn surskaff som fal
kæt sydæn giordæ forti thet ældær
90r|
eeth mænnæskæ dyært hoo thær meth
faar Discipulus hadæ noe
fleræ sønnær æn
tre Magister han hadæ firæ sonnær tæn
fiærdæ fik han effter flodæn ok
heth jonicus oc han vor tæn førstæ
thær const fan til stiærnæ gongh
oc hemels tegn at vidæ Discipulus
huat idræt togæ noes sønnær
tøm sydæn til thær han vor døt
Magister vi thet læsæ at thær
noes han
leffdæ tha hadæ hans tre sønnær
sem oc cam oc iaphæt sexsinnæ
tiuæ treffnæ men ther theræ sønnær
voræ vdæn børn oc døter ther
the hadæ oc sydæn faræn vor
døth noe tha skildæs hans tre
sønnær at meth theræ børn oc
foræ so huer sin stæt i værdæn
oc aff tøm fødæs al værdæn
til falk Discipulus huar skildæs
the at til landæ law forti at
the voræ tre brødræ tha skil
dæs all værdæn at i tre lodær
een lot hedær affrica oc annæn
90v|
asiæ oc thæn thredyæ Æuropa affri
ca ær søndærst i værdæn oc thet
kom aff noes
meth hans ælztæ
søn ther heth cam oc han vor
ondæst forti at han spotædæ
sin fader ther nøgæn vor til thet
at tegnæ at thet falk skullæ
kommæ aff hanum ther ihesus christus
skullæ spottæ ther han skullæ
hængæ nøgæn for voss a korssæt
so som the sydæn giordæ
Asiæ ær østærst i værdæn oc thet
burdæs aff noes hans myæthlæ
stæ søn thær heth sem Europa
ær romæ rigæ oc alt thet ther
nordæn ær oc vestær ær fra
romæ oc thet ær ræth cristændo
mæn forti thet com aff iapheth
thær noes ynstæ søn vor / ok
forti ær cristændomæn thæn myntæ
deel aff værdæn Discipulus huar ær
iordæn skapæt Magister iordæn ær
trindh so sum eet ægh oc om
krin iordæn ær falk allæ vey
91r|
næ so at sommæ stædæ A iordæn
vandær falkæt theræ føder til voræ
sydær oc sommæ stædæ a iordæn
vendæ the theræ fødær twært
om mot voræ so som vi læsæ aff
Discipulus huar meth ær iordæn fæst at
hun æy røræs Magister iordæn ær meth
ængænkyns fæst vdæn meth gutz
vold forti at hun flødær i vat-
næt so som en blomæ i eeth
ægh forti at vatnæt gor saa
møghet omkrin iordæn at hoo
thær væræ høøth opæ i væthæ
ræt hanum totæ iordæn æy bre
dæræ væræ æn en peningh
louæ i eth hwit begæræ so ær
vatnæt møghet om iordæn ok
twært i gemæn iordæn gangær
fleræ dyuplæ thær heder tracones
oc theræ i gemæn flyder vatnæt
Discipulus syær mek mestæræ meræ
huar værdæn ær skypæt Magister
værdæn ær skypæt i fæm stræ
dæ soo at eeth strædæ ganger
91v|
meth i gemæn værdæn oc twært
oc ændælangs at iordæn oc forti
at tæn iordh moon ær met ge
niæfnt solæn tha ær thæræ so
ouæruæthæs hedæ at ængæn
mo theræ væræ oc thu strædæ
ganger bæggæ veynæ ydærst
at iordæn oc thær ær sa ouær
uæthæs kalt :/ at æntæ mænnæs
kæ mo thæræ leuæ
for kuldæ :/ forti at iordæn ær
thæræ so skipæt at solæn
fonger aldræ fullælegh skyn-
næt athæn stæd :/ oc tho delæ
thær met ær i mællæn :/ oc the
tho ydærstæ delæ bæggæ vey-
næ a iordæn :/ oc met A iordæn
the æræ bygdæ meth falk :/ oc /
forti ær æy meræ bygd meth
falk æn en thredingh aff all
værdæn / so som vi mvæ see
i thennæ figuræ / tætæ ær
værdæn: