Discipulus incipit sic querere: »Hwi skulæ prestens vielsæ væræ syw?«

Magister respondit: »Thet prestens vielsæ æræ 7, thet tegner thee 7 then Helliantz gauæ ther Gut gyuer menesken, ther Gutz æmmetzmen skulæ serdeles stundhæ ath fongæ, sosom lerdhæ men æræ. Fforthy hworlundh willæ the tyænæ Guth vdhen han them serdeles nathen gawæ?«

Djscipulus: »Hwilkæ æræ the 33r| 7 then Helliantz gauæ?«

Magister: »Thøm taler Ysaias Propheta om oc sier at the æræ snillæ at vnderstandhæ ret oc vel møgel stirkæ til oc gutzrezelæ.«

Discipulus: »Gøør mek meræ rethæ aff tesse 7 then Helliendz gauæ.«

Magister: »Thet førstæ ær snillæ at man skall tagæ i sit hiertæ the tingh ther Gud løstær til. Then annen ær vnderstandelsæ at vndersta huilket meneskæ ær guthæligth til syn syel. Thet tridia ær radh til then ther vankundendæ er, huar hanum bør ath leuæ. Thet fyerdhæ ær styrkæ at standhæ ammodh thet ther syndicth ær. Thet 5. ær wisdom ath vnderstandhæ then helliæ scrifft Gut til loff. Thet 6. ær myld at væræ oc ey 33v| grum, men væræ mildh oc øthmygh j allæ synæ sæthær oc j ordh oc i gerninger sosom quemt ær. Thet 7. ær gutzretzelæ at hauæ i sith hierthæ i allæ sine gerningher, bothæ lønligæ oc owenbarlik.«

Discipulus: »Hui æræ clerkæ ragathæ i kronæ, oc hoo burthæ then seth først?«

Magister: »Thet burthes først met Sancte Pether. Fforthy ther han war fangen i en stadh som hether Antiochia, tha gørthæ greker hanum thet til spoth ath the ragatæ hanum i cronæ, oc sydhen toogh cristendomen then samæ seth Sancte Pether oc allæ clerkæ til hether oc æræ.«

Discipulus: »Huat skal thet tegnæ at the hauæ cronæ? 34r| Mundhæ thet ey anneth tegne en thet obenbarligæ sees?«

Magister: »Ath clerkænæ eræ ragathæ i cronæ, sommæ mynnæ oc sommæ meræ, huer som hauer bwndhet sek til Gutz emedhæ, thet merker at theres hw oc theres syn ther mest thees i hauithet, skal oppvære til Guth almectustæ vthen al hyndher, ther thee moæ them ey vædher skiliæ.«

Discipulus: »Huat skal thet merkæ ath teræ har skall væræ omskoret mer en lekfalks haar er skoret?«

Magister: »Thøm bør at lathæ omskere theres haar owen theres øørn til thet ath høræ Gutz ordh vthen hyndher, oc til mere thee hauæ bundhet them til Gutz tienstæ, sosom ær kanikker oc clostermen, thes mere skulæ the teligh sedh hauæ met teres haar34v|skurth.«