Discipulus: »Hwy skall man huer daw 7 synnæ læsæ synæ thydher?«

Magister: »The 7 thydher burdhæ Dauid Prophetæ i Then Gamlæ Low, Guth til loff for thee 7 then Helienz gauæ. Sydhen hellygiordhæ them Wor Herræ Ihesus Christus met syn pynæ soo <al werdhen ær them skildig at>A hedhræ oc lowæ oc lesæ them huer dau, oc serlestes klerkiæ, thee ther them hawæ bondhet ther til, forthi saa tith som thee forsømmæ theræ daus tydher met theres williæ, soo tith tha gøræ the dødhælig syndh, oc eræ the y bannæ.«

Discipulus: »Hwi syes otæsang lengræ en andhræ tydher?«

Magister: »Fforthi thee mangæfoll helidom ther han giordhæ then tymæ, forthi then tymæ war han fanghen aff jødhernæ oc wor spøtthet oc slauen oc skuthen fraa en oc til annen all nathen jmellum thøm, oc wor drauen 35r| i haar, oc foor saa skamælighæ then nath, en lythet faar ey ath thee throodhæ hanum wndher there føther, forthi thet war Pylatus' swenæ ther hanum skullæ then nath gømmæ. Then tymæ forloth och han Sancte Peter synæ syndher, oc then tymæ frelsæthæ han allæ retthæ syelæ aff heluidhes mørk och yntel hans eghet fedhernæ. Och then tymæ loth han sek fødhæ aff Jomfru Mariæ, och myth i nathen frelsæthæ han Ysraelss folk fran Egypthæ Landh. Ffor theligh heligdom syes othæsangh lenghræ en andhræ tydher.«

Discipulus: »Syer mek nw, mester, aff prim hwy thet syes.«

Magister: »Primet sier man Ihesus Christus till loff, for then meglæ skam han toldhæ then tymæ for woræ skil. Fforthy then tymæ daus wor han drauen 35v| foræ Pylatus, oc bundhæn foræ hans øwen, spytthæt i hans ænleth oc slawen a hans hals, bundhen til stolpæ, huthstrughen, saa ath fraa hans iessæ oc til hans iliæ wor enthæ helth.«

Discipulus: »Hwi syes therz?«

Magister: »Then tymæ daus vor Ihesus Christus førth i purpurclædhæ oc crunæth met tornæ, saa ath thet gyk i gemen haar oc hudh til pannen, oc hans sygnæthæ houeth raan alt i blodhuæ strømæ. Sydhen fynghæ thee hanum eth røør i hans handh och spottædhæ hanum skamælighæ. Sydhen leddhæ thee hanum vth til thet mannæmodh ther tha war safneth. Tha øpthæ thy allæ met en røst oc beddes ath han skullæ korsfestes. Tha dømdhæ Pylatus hanum, saa som the bathæ. Thaa ledhæ the hanum vth oc kastæ oc tørffuathæ hanum met 36r| vren tyngh oc stenæ, ath han hafdhæ muxen fallet vndher korseth. Then thymæ daus wort then Helyandh sendh nyth y jørdæryghæ som wy lessæ aff, oc for theligh sagh lesæ wy tærz Ihesus Christus til loff.«

Discipulus: »Hwar fore syes sext?«

Magister: »Fforthy ath then tymæ daus wort han neyldher poo korsset, oc sydhen gyngæ thæ foræ korsseth oc øpthæ op til hanum oc saudhæ: “Pigh, thet worth fuul, far nw nether aff korsset, om thu est Gutz søn.” Thaa øpthæ Ihesus Christus pa korsset oc sathæ: “Myn Gud, myn Gud, hwi forlotz thu mik?” Oc sydhen kraffthæ han segh drikkæ edykæ blandhet met gallæ, for teligh drøwelsæ, som han toldhæ for woss, tha lesæ wi sext, hanum til loff.«

Discipulus: »Hwi sies noon?«

Magister: »Fforthi ath then tymæ daws togh Ihesus Christus til ath øpæ meghet høyth oc sathæ: “Jn manus tuas, domine, commendo spiritum meum!” Thet er 36v| paa worth mool: “Myn helie father, i thyn handh befaler iek myn andh.” Ther han hadhæ thet sauth, thaa gaff han opp syn andh met storth oop, ath solen mestæ sith skyn, oc iordhen skaleff, oc stenæ sprukkæ vether. Oc saa ønkælicht thet war tha, all werdhen gaffs ther wett then tymæ, ther han gaff sek saa saræ for døthen. Then tymæ war hans sydhæ gemmenstunghen met spiwth, oc foræ teligh sak lesser man noon Ihesus Christus til loff

Discipulus: »Hwi syes aftensangh met meræ høtydh en andhræ tydher?«

Magister: »Han war then tymæ daus taghen nydher aff korsset, oc then sammæ tymæ ath han annen afthen tilforn han met synæ disciplæ, oc hafthæ han thaa syn hothydælighæ poskæ met them, oc gaff them tha syth benedidhæ 37r| legomæ ath ethæ oc sith bloth ath drykkæ til amynnelsæ efther hanum, oc foræ then sak lesæ wi afthensangh met mere høttidh en andhræ tydher.«

Discipulus: »Hwi leser man nathsangh?«

Magister: »Then tymæ war Ihesus Christus lauth i graff.«

Discipulus: »Huath sether thet man ryngher ey clokkæ om dymeldauæ?«

Magister: »Clokker thet folketh kaller til kirkæ the merkæ predyken, ther folket kaller til Ihesum Christum met there kennedom. The thaudhæ allæ then tymæ saa querre, ath engen tordhæ kennes vether Ihesus Christus' nafn. Sosom Sancte Pether giorthæ, han swor at han ey Ihesus Christus kendhæ.

Discipulus: »Hwath merker the 13 lius thaa tendes opp, oc slykkes huerth efther anneth ther otesanghen siwnghes?«

Magister: »The 12 lius the teknæ the 12 apostlæ, oc thet trettende 37v| er Ihesus Christus seleff, forthi ath sosom the lius slykkes, hwerth efther annet, saa flydhæ allæ appostlenæ fran Wor Herræ Ihesus Christus i hans pynelsæ timæ. Oc ath thet ytherstæ døthæ han selleff sosom thet tretendhæ lius thet slykkes.«

Discipulus: »Huat merker thet lius, man fiel then tymæ benedictus syunges?«

Magister: »Thet lius thet merker Wor Froæ, ther enæ hafdhæ stadæligh thro, soæ al cristendoms thro tendes aff then thro, ther i hennes hierthæ war fyeldh sosom eth lius tendes aff eth anneth. Och forthi holdes løwerdaghen hennæ til loff, foræ then løwerdau ther Ihesus Christus laa i graff, thaa twylædhæ all werden, vthen hun enæ.«

Discipulus: »Hwi sies ey gloria patri, efter salmernæ?«

Magister: »Gloria patri, thet er a worth moll: “Loff oc æræ hauæ 38r| Father oc Søn oc then Helliand,” och thet loff thet tyæs thaa ath tegnæ then meglæ drøwelsæ ther jødernæ giordhæ Ihesus Christus then tymæ.«

Discipulus: »Huat merker thee try “Kyrieleyson” ther siwnges i mørkæt?«

Magister: »Sommæstethe syungæs try, oc sommæstæthæ fem, the 3 merkæ the try dyghen, ther Ihesus Christus laa i graff, oc thee fem merkæ the 5 saar, ther han toldhæ for woss.«

Discipulus: »Hwi sies ey “Jube Dompne benedicere”, oc ey “Thu autem domine” til lexernæ, oc ey “Venite” oc ey ympnæ oc ey “Te deum”?«

Magister: »“Venite” er ophoff til letzer til otæsangh. “Jube dompne” er ophoff til letzer, “Tu autem” ændher them. Tyes the forthy ath Ihesus Christus, ther wor ophoff oc ændælicth skal wære, han wor then tymæ døth. “Tu autem” oc ympnæ æræ Gutz søn serdeles loff. 38v| The tyes thaa, ther merker then storæ drøuelsæ oc pynæ ther han toldhæ for wor skill, thet os skal thaa kommæ i hw, oc hedhræ hanum tess ydermere i then synnæthæ tidh thaa star til, met worth skrefftæmol, oc andhræ gothæ gerningher. Amen.«