Discipulus incipit sic querere: »Syer mik nw, mester, aff messæcledhernæ, huath the merkæ, oc først aff houidlyneth.«

Magister: »Houithlineth thet merker thet cledhæ, ther iøderhnæ bundhæ for Ihesus Christus øuen, then tymæ ther the slouæ hanum aa hans halss, oc bathæ hanum foræ theres spoth, ath han skuldhæ gættæ til hoo hanum sloo.«

Discipulus: »Huat merker messæserken?«

Magister: 39r| »Messæserken merker thet hwithæ clædhæ, ther Erodes looth føræ Ihesus Christus i, forthi then tymæ ther Ihesus Christus war sendh til Erodes, oc fran Pylatus, oc willæ enghen ierteghen foræ hanum gøre, oc ey tale eth ordh til hanum, for Erodes war thes ey werdhw. Tha loth han hanum føræ i eth hwith clædhæ, oc giorthæ meghet spoth aff hanum, han oc alt hans folk, och sendhæ hanum saa ighen til Pylatus.«

Discipulus: »Hwat merker lyndhen, ther presten giordhes met?«

Magister: »Then lynæ merker the bondh, ther Ihesus Christus wor bundhen til støthen met, oc hutstrughen war foræ wor skildh.«

Discipulus: »Hwat merker hanlyneth?«

Magister: »Thet merker thet bondh, ther Ihesus Christus stodh bundhen met om hans hendher foræ Pylatus.«

Discipulus: »Hwat merker 39v| stolen ther presten hauer om syn halss?«

Magister: »Han merker thet bondh, ther Ihesus Christus war bundhen met til stolpen, ther thee hanum hutzstrughæ.«

Discipulus: »Hwat merker hagælyn?«

Magister: »Han merker thet purpurclædhæ, ther Ihesus Christus war førth vthi, then tymæ ther iødernæ hadhæ croneth hanum met en tornæcronæ, och fanghet hanum eth røør i hans handh. Tha fullæ the allæ vppaa theræ knæ foræ hanum och kalledhæ hanum jødhækonyngh foræ theres spoth oc spee, fforthy ath alth thet thee gyordhæ hanum tha til spoth, thet wendhæ then hellighæ kirkæ hanum sydhen till 40r| loff oc hedher.«