Discipulus Incipit: »Syer mek mestæræ noghet aff Father oc Søn oc then Helliandh.«

Magister swaræthæ oc sadhæ: »Wy skulæ withæ, ath Guth Father oc Søn oc then Helliandh æræ 3 til personæ och en til guddom. Han hauer vereth aff ophoff, och skal veræ i forudhen endhæ, oc fuller alt thet ther skapt ær met syn guddhom.«

Discipulus: »Kiæræ mester, huar maa thet wæræ ath 3 personæ maa wæræ en til gutdom? Fforthy thet vndher mek møghet, ath noghen maa wæræ bothæ en oc 3.«

Magister: »Thet er ouer menyskæ vnderstandelsæ ath syæ, vdhen soo møghet som wy 46v| kunnæ merkæ met thee tyngh ther skapthæ ær, sosom Solen. Fforthi wy see wel ath Solen hauer al werdens lywsen oc gywer hedhæ aff sek, oc er ey vthen en sool oc hauer togh trennæ krafthæ. ¶ Saa er oc Guth en til williæ, oc æn til woldh oc til gerningh, oc til gutdom ær han en, oc ær thok skild ath i personæ.«

Discipulus: »Sier mek, mestæræ, methen Gut Father oc Søn oc then Helliandh gøræ allæ en gerningh her i werdhen, thoghæ the allæ tree mandom aff Iomfruæ Maria?«

Magister: »Gut søn Ihesus Christus togh enæ mandom aff Iomfruæ Maria, oc Guth Father oc Søn oc then Hellyandh gørthæ togh then sammæ mandom. Soosom wi mwæ see, ath too kledhæ en man, oc han fører sek seluer i kledernæ.«

Discipulus: »Hwat er Guth, oc hwar skal 47r| man vnderstandæ hanum, men wy moæ hanum ey see?«

Magister: »Gud ær thet gotæ, ther alt goth aff kommer, ther goth ær i al tyngh som skapt ær. Fforthi han ær selleff alsomhøuestæ goth, thet saa høuælighæ got ær ath al then tingh ther skapt ær i hymmærigæ oc i iørdrigæ, thet hwer mæn the waræ teligh tusyndhæ the fynghæ aldrij ey fullæligæ vnderstandhet oc full takketh hans goothheet. Tenk tha huar goth thet ær meth hanum ath væræ, oc heltz them ther hære willæ leuæ, ath thee mwæ thess nermer worthæ hanum i hymmærigæ.«

Discipulus: »Methen Father oc Søn oc then Helliand hauær wos allæ ligæ kær, tha vndrer iek, hwi Guthsøn enæ mandom skullæ tagæ, oc tolæ pynæ for mennisken?«

Magister: »Methen Gudh mandom willæ taghæ, tha burdhæ thet well ath then enæ personæ skullæ menneskæsøn wordæ aff mandom, ther Guthz Fadher søn wor aff gudom, at man skullæ ey kallæ Gudh Fater helder then Helliand søn ath væræ, oc ther aff matthæ stor willelsæ worthæ. Saa er then alsommektustæ Guth allæ stedæ. Fforthi woræ han ey meth allæ the tyngh ther skapthæ æræ, tha woræ thet vmwælicht at nogher tyngh matthæ til wære. Fforthi sosom enghen tingh voræ til, vthen han haffdhæ thet skapt, so maa oc enghen tyngh til væræ, vthen han fester thet oc gømer met syn benedithæ oc nerweryndhæ guddom, at thet skal ey wordhæ til alzi48r|kkæ.«

Discipulus: »Methen Gudh ær allæ stæthæ met syn nathæ, hwi døør thaa soo manghæ i dødælik syndh, oc fanghæ aldri nathæ?«

Magister: »Gud ær met allæ men, bothæ ondhæ och gothæ, vthen thogh met ondhæ men anderlundh, forthi han ær met ondhæ men, sosom solens liusen ær met then som blyndher ær, forthi thet ær ey solens skild thet thee kunnæ ey see. Fforthi lathæ sek opp synæ øwen, thaa maa han see i then sammæ stundh. Saa oc allæ thee i dødæligh synder æræ, i then sammæ stundh the them til Gudh wendhæ, tha ær them Guthz nathæ til rædhæ.«

Discipulus: »Thet ær øuer myn vnderstandelsæ ath spøriæ meræ aff gudhdom. Gawæ thet Gudh at iek kunnæ mynnæ thet j hauæ mek lert.«

Magister: »Thet ær ey alt enæ for tyn 48v| vnderstandelsæ at spørie, forthi woræ thet soo, ath huerth santhkorn ther aa haffs botn ær, och huer drobæ ther i hafuæth ær, varæ then visestæ oc clogæstæ mesteræ ther i Paris ær, the kunnæ aldry ey full loueth, och ey full sporth, oc ey full swareth af then almektustæ oc werdikstæ guddhom. Fforthi thet woræ høøith ouer allæ theres vnderstandelsæ. Fforthy ænglæ i hymmærighæ, fran then tymæ the worthæ først skaptæ oc saa for vthen endhæ, thaa gledæ thee them ydæligæ och hwer stundh i guddoms asyn, at vnderstandhæ hwilken han er. Och the kunnæ tok aldri fullæ49r|ligæ vnderstandæ huar meghet søøt han er, och huar kraftegh hans guddoms dyther æræ ath teftæ. Thok fonghæ the hwerthymæ e foruthen ændhæ oc meræ glæthæ aff hans asyn och e nyy glæthæ. Thee oc hwert meniskæ, ther tydh kommer, tæftæ och vnderstandelsæ aff hans guddoms kraffth oc wolld, thes mere tees hans wold oc mact at wæræ. Thes mere the stundæ ath see hwar wen han ær, thes venæræ theess han ath væræ. Thes mere the teftæ huar søøth och dygdælick han ær, thes mere theess han søøth och dygdælik at væræ, saa ath aldri fangæ thee full teftet hanum oc vnderstandet, huar mekel han ær, oc hwar søøth oc hwar dygdælik oc hwar lystælic hans guddoms asyn thet ær neer 49v| ath væræ, och tæftæ hans dygh. Fforthi wi skulæ thet withæ, ath alt thet ther listælicth ær och wenth ær ath høræ, och thet ther fauert ær ath see, oc alt thet ther listælicth oc goth ær i teftæ oc i smag, thet ær alt aff then almektustæ Gudh hans meglæ dydh, ther saa megel ær ath thet ær vmwælict, ath skal ey tee thet i allæ tingh ther han hauer skapt, forthi j skulæ withæ, ath enghen tingh ther skapt ær, ath hun ær tyrftæløs skapt. Men al tingh ære skaptæ gafnlyghæ, sosom Guth hauer teth syn dygh i sommæ mere oc i sommæ mynnæ, sosom hans williæ ær for mennyskæ gafn skill. Fforthi waræ hans dygh oc hans fauerheth oc hans kraft ey serlestes i thee tyngh 50r| ther skaptæ æræ, woræ enghen tingh godh oc enghen tingh gaffnligh, enghen tingh fauer oc wen, aff nogher tingh ther skapt ær. Fforthi skulæ wi see tiith som thu hører thet thv gledes aff oc lystælicth ær at høræ, æntigh nogher godh røst æller i annen tingh ther wos glæder. Soo tiith som wi thet see ther listælikt ær och wenth ær, oc wi glædhes aff ath see bothæ i hemmels teghen, soosom ær Solen oc Manyndh oc andræ plannether, æller i nogher grødhæ som woxer her paa Iordhen, som ær manghæ vtaligæ yrther. Eller i mennyskæ feyrindhæ och wenhet, oc i andhræ creatur theræ fauerhet. Ther wi hauæ thet listælikt ær och wel tæfer bothæ i math och i dryk oc alt thet ther wel tæwer. Ther wi dønæ thet ther goth ær 50v| och wi halnæ thet ther quemt ær och reeth, ther wi vether tryfnit visdom æller gothæ sether. Ænthen i wos selwæ eller i annen ther thet hauer: Louæ wi then almektustæ Guth, ther segh telict theer i thee tingh ther han hawer skappt. Fforthi huat ær meniskæ annet æn muld oc askæ, blandet meth wandh, sosom meniskælegomæ ær? Huat ær thet annet vthen en vren tingh, sosom ær thet ther aff all krank och ondh materiæ ær giorth, vthen then gothæ Gudh tedhæ segh ther i for menisken skild, ath meniskæ skulæ vnderstandæ hans woldh och hans fægreth oc hans dydh i allæ thee tingh ther skaptæ ære, ath wi skulæ actæ huar møgel ære, oc huar møgel fauerhet, oc hwar 51r| møgel dydh mwnnæ wæræ i hans guddom i hymærigæ, men teligh dydh flydher aff hanum, oc i then tingh, ther ænctæ annet ær æn askæ oc mull, ther al ween oc listæligh tingh skal til wordhæ, sydhen then søthæ Gud han wil syn dydh oc feyrindh ey lengher ther i thee. Thænctæ wi thette, thaa skulæ wi wæræ thet wessæ, at wi ey afflodæ at louæ then almektustæ Gudh, oc takkæ hanum i allæ thee lystæligh tingh, ther wi see meth woræ øghen, oc wi høræ met woræ ørn, oc tæffæ met wor mundh, thil tess ath wi mathæ soo tyænæ hanum met woræ fem syn hæræ i werdhen, ath wi mathæ werdighæ wordhæ ath see oc høræ hanum, oc teffæ hanum hwar søth, oc hwar dydæligh, oc hwar lystæligh han ær ath være met i hymmærighæ, methen han teer sek i 51v| teligh i thet ther askæ ær oc iord, ther thu trodher vndher tynæ føther heræ i werdhen. Fforthi hørdæ thu spordh aff then meniska, ther visist voræ oc venest oc mektust oc listæligh woræ oc aff stoor slecth, oc koninghærighæ hadhæ, thu stundhætæ meghet ath see hanum oc væræ met hanum. Huar meghet heldher skulæ wi stundhæ ath være met hanum ther all hymærighæ oc al jørdrighæ fulleth er met hans dygh oc æræ. Thet gyuæ oss then herræ ther iek mynæ talæ met burdæ, oc iek ath thennæ synnæ myn talæ ændhæ wel, Ihesus Christus. Amen.«