Discipulus: »Kæræ mestæræ, mæthen i hauæ mek sawth aff verdhen. Syer mek nw noghet fauert aff hemmelteghnen.«

Magister: »Hemmælenæ the æræ 12, oc planethernæ thee æræ 7, oc hwer ær fest i syn hemmel, sommæ owermeræ oc sommæ nedermeræ.«

Discipulus: »Hwilken planethæ ær nederst?«

Magister: »Thet ær Monynd.«

Discipulus: »Hwar stoor ær Monynd?«

Magister: »Manyn er moxen omstoor som all Jorden ær. Och hwer stiernæ ær oc om stor som all Iordhen ær. Och Solen ær 8 synnæ bredæræ æn al Jordhen ær om kryngh.«

Discipulus: »Hwi worder Monyn stwnnem mynnæ oc stwnnem meræ?«

Magister: »Alt thet skyn Monyn hawer thet hawer han aff Solen. The hauæ theres hemmels gangh till hobæ saa skapt, ther Solen fanger 62v| fullæligh skyn aff Monyn, thaa ær Monyn fwll. Æn førstæ Solens lywsen kan ey fullælich skynæ aff Monyn, tha worther Monyn i mynnæ oc mynnæ, sosom lywsenæ hyndres aff hemmælyn oc aff skyrnæ, till han worther till encthæ. Oc tha ær ey Monyn aff sek selleff tes mynnæ, ath han hauer ikkæ skyn aff sek sellef.«

Discipulus: »Hwat ær thet sorthæ, ther wi see i Monyn?«

Magister: »Thet ær æn skuggæ, gangher aff iordhen oc aff watneth.«

Discipulus: »Hwar kommer thet til ath han tages stunnum borth?«

Magister: »Thet kommer ther aff, ath paa Jordhen æræ storæ byerygh, ther æræ mellum Solens skyn oc Monyn, oc i som Solen gangher vndher biereth, tha mynskes Monyn, 63r| saa lengæ til Solen ær ganghen om bierghet. Tha fangher Monyn sith skyn i gen.«

Discipulus: »Hwar aff kommer thet, ath Solen worther borth taghen om dawen?«

Magister: »Thet kommer ey aff anneth, æn aff Monæns gangh ær saa, at han kommer tha reth mellum wos oc Solen. Fforthi ath Monyn ær møghet tyøk oc stoor, thaa fangæ wy ey seth Solens claræ skyn i gemmen Monyn, før æn hun fangher omganghet Monyn.«

Discipulus: »Hwy moo man ey thaa see Monyn?«

Magister: »Fforthi ath Solens skyn gangher owen foræ Monyn, oc saa oweruetæs stoor om kryng Monyn, at wi kwnæ ey see Monyn for Solens sskyn.«

Discipulus: »Hwar lanct ær fran Jordhen oc till Monyn?«

Magister: »Thet scriwes ath woræ thet wey fran Jordhen oc til Monyn, thet woræ saa lankt ath 63v| enghen kwnnæ lengher ganghet æn i fem hwndræth aar, om nogher kwnnæ saa lengæ lewæ, thet han gyngæ hwer daw tii aff woræ milæ. Oc sythen ær Monyn om tyøk igemen, som fran Iorden oc opp til Monyn. Oc sydhen om lanct mellem hwer hemel, oc Solen oc planether om tyøk igemen som Monyn ær.«

Discipulus: »Hwar widh ær Jordhen om kryngh?«

Magister: »Thet scriwes at Iorden ær scapt soo som eth æg. Oc waræ thet sleeth wey allæ weynæ om kryng Jorden, tha woræ thet tolff twsynnæ oc 4 synnæ tywæ milæ, soo ath hwer mil ær 10 gothæ hestæskædæ langh.«

Discipulus: »Hwi ær hawæt salt?«

Magister: »Fforthi ath thet ligger soo wether Solen, ath Solens hedhæ kommer thet til ath 64r| syuthæ a bothnæn, ok tha røræs hauæt saa aa bothnæn ath then vrenæ tingh, ther i iordæn ær vndær hauæt, thet røræs op i vatnæth, och ther aff vorder hauæt saa best, anzæ thet voræ salt oc sythæn ee som then vrenslæ søgher ighen til botnæn, tha vor vatnæth e søthæræ, oc tes mere vatnæth rinder oc sighæs i gemen iordhen, fran thet kommer fra hauæt, thes renæræ oc søthæræ ær vatnæt, so sum vi see i vællæ kelder.«