Discipulus: »Huelkæ tith vorthær domæn?«

Magister: »Thet scriuæs at han vorder om met i natæn. Thet vnderstandæs sa ath thet vordær then timæ, ther engæn vedh ællær 68r| venther at han skal kommæ.«

Discipulus: »Vorder tha noghet falk til i verdæn?«

Magister: »Thet scriuæs, at dyghærth falk leuær en tha, oc æræ gladæ met brølop oc vertskaf, so som nw gøræs. Æn ther the æræ algladest oc ventæ tøm felich oc roo at hauæ met theræ glætskap, tha kommer saa awælegh en lywd oc gællændæ, oc siær: “Stonder op dødæ, kommer til doms!” Oc allæ dødæ røræs ved then æulegh røst, oc allæ the ther leuændæ æræ, the døø vet then røst oc fongæ tho liiff i gæn i then sammæ stundh, ok kommæ til domæn.«

Discipulus: »Huat vorder aff theræ legemæ, ther dyur hauer opæthæth?«

Magister: »Thet sammæ legæmæ mænæskæ førræ hadæ, thet fongæ the ighen, tho huær man thet ær skyld ath i tusændæ stikkæ, forti vos bør at tagæ løn met thet sammæ legemmæ oc ledæmodh ther vi gøræ antich væl æller illæ met.«

Discipulus: »Standa the op aff dødæ, ther dør i theres moders 68v| liff?«

Magister: »Ey andræ æn the ther leuendæ vordæ fødæ.«

Discipulus: »Hwat voxt oc i huat aldær skullæ the dødæ op standæ?«

Magister: »Theræ alder vorder so som mænnæskæ er nw thratyuæ vinther. Then alder fongæ tha allæ, æn theræ voxt skyl ath, forti at hwer i sin stæth, bodæ vngæ oc gamlæ, vorter tha a thæn voxt, ther the saluæ scullæ hauæ væræt ællær the voræ om thrætyuæ vinther moth.«

Discipulus: »Ffongæ the nogher vonskæ tha a theræ legæmæ so som manigæ nw hauæ?«

Magister: »Allæ rætæ mæn vordæ vdhen allæ lidæ a theræ legemæ, so sum Adam vor, ther vor først skapæth. Æn forbannen mæn the fongæ the lydæ allæ tha ther the nw hauæ, oc tho skullæ the voræ tha i cristæn mæns skapnæth, thoch værman the hauæ voræ jødher, æller annæt vnderlich falk, so som manigæ stædæ fødæs 69r| i verdæn.«

Discipulus: »Huorlundh tees Vor Herræ at væræ a domædauæ?«

Magister: »Han tees godæ mæn blith, bodæ met hans mandom oc met hans gudhdom, enæ so som han hændæ foræ voss a korssæt, oc tha met saa klarth legæmæ, som han er i hemmerigæ, oc ænglæ føræ foræ hanum korss tegn, ath thet skal theræ thees foræ al mankøn. Tha fongæ forbannæthæ men saa møgæl ræzclæ oc skam aff Ihesus Christus hans vblidæ ænlidæ, ath the vildæ hælder i heluedis pinæ væræ æn hans ænledhæ thelich see.«

Discipulus: »Hwaræ vordher domæn tha?«

Magister: »Ffalkæth skypæs i firæ lundh, eeth æræ the ther vdwoldæ æræ, sosom ær martires oc andræ hæliæn, the dømæ verdæn met Vor Herræ. Andræ rætæ men the dømæs til hemerigæs. Thretyæ æræ hethnæ men, the dømæs ey, oc kommæ tha til pinæ. Ffiærdæ æræ forbannæthæ crist69v|næ mæn, the dømæs til heluedis pinæ.«

Discipulus: »Hwat siær Domæren tha til tøm?«

Magister: »Han syær tha til tøm a hans høyghræ hand standæ: “Kommer hiit, mynæ signædæ børn, ok tager thet fædernæ, myn hæliæ fader hauer budhet eder aff værdhens op hoff. Fforti at then timæ mek hungrudæ tha gauæ i megh at ædæ, then timæ iek vor tørstu tha gauæ i mek at drikæ, ther iek vor nøghen tha klædæ i megh, ther iek vor sywgh tha søktæ i mek, ok ther iek for vil tha herbædæ i mek.” Tha swaredæ the met møgel glædæ, oc siæ saa: “Herræ, hwilkæ tith sowæ vi tegh hungræ ther vi gauæ tik ath ædæ, æller tørstu oc vi gauæ tik at drikæ, ellær nøghen, oc vi klædæ tik, aller oc siugh oc vi søgtæ tik.” Tha sworædæ Vor Herræ oc siær til tøm: “I then 70r| timæ ther i hulpæ oc gauæ thæn myntztæ ther turtæ veder oc bedes i mit naffn, tha giordæ i mek thet sæluær.” Sidæn siær han til tøm, ther a venstræ hand stondæ: “Gonger borth, forbannædæ men, til then eeld ther aldræ skal slekæs. Fforthi then timæ ther mek hungrædæ, tha gauæ i mek ey at ædæ,” ok sydhen al so sum han hauær førræ saut til rætæ mæn. Tha sworædæ the hanum met møghæl ve oc grad oc syær: “Huarnær sowæ vi tigh,” oc sadæ sydæn al so som rætæ mæn suorædæ førræ. Tha syær Vor Herræ til tøm: “Tæn timæ i sundæ thæn mynstæ, ther thet bedæs i mit naffn, tha sundæ i mek thet sæluær.”«

Discipulus: »Hauæ the naghær ther tha røpær tøm for synder?«

Magister: »Allæ the synder ther forbannædæ mæn hauæ giort, fra thæn timæ the kunnæ gøræ synder oc til theræ døth, the vordæ tha saa opænbarlighæ 70v| foræ all hemerigh oc iørdærigh, at huert moo see annæns onskaff, so som huat stæt han giordæ thet, i huar lund han thet giordæ, oc hwilkæ tith syndæn giordæs. Thet vorther tha saa ouenbarlech, som nw er dawsæns lywsæn for allæ mens asyn.«

Discipulus: »Ouænbaræs oc the synder, the hauæ taghet skrefft foræ heræ i verdæn?

Magister: »Ja gøræs the saa, forti tochvar man the at skrefft hauæ væræt, tha voræ the aldræ i thæn hw, at the vildæ theræ synder rætheligh bædræ.«

Discipulus: »Huelkæ lund skal man sinæ synder rætælegæ bædræ?«

Magister: »Særlegh thwænæ lund, thet førstæ at syndæn skal aldræ saa lønligh væræ, æller saa vquemlegh væræ, ællær saa manigfold væræ, ath vi skullæ ey gernæ siæ vor skrefftæfadær tøm. Thet annæt ær at syndæn 71r| skal aldræ saa gaffnlegh væræ til værælzæns gaffn oc aldræ saa løstelegh til legæmet ath føluæ, at vi skullæ ey hauæ then hw ath vi villæ tøm aldræ thydræ gøræ, for thæn ælskw vi æræ skylduæ at hauæ til Gudh, oc sidæn skullæ vi syndæn bædræ met fastæ, met almøsæ gærningh, met bønær oc met hiertætræyelsæ, thet mæstæ vi gydæ giorth. Fforti tætæ ær vos ey budæth at gøræ, forti ath the æræ ey allæ tæthæ gidæ giort. En thiss meræ vi gøræ met telegh saghæ foræ voræ synder hæræ, thiss mynnæ plecth fongæ vi i skærseeld. En the tho førstæ sagæ æræ vos soo budæn, at enghen moo hemerigæ fongæ, vdæn them thet villæ hauæ ther iek aff sadæ.«