Discipulus: »Huat vorder sidæn aff værdæn 71v| ther domæn ær hafft?«

Magister: »Solæn skal tha vordæ syw sinnæ clarræ en hun nw ær, ok allæ stiernnær, oc Monæn vorder tha lywsæræ æn han nw ær, oc Iordæn vordher saa reen, so som en cristalsten, forti at al then vrenslæ ther nw ær i Iordæn skal all saffnnæs oc nedher faræ til forbannædæ mænnene i heluedæ, oc forti vorder theræ pinæ møgel meræ effter domæn æn the førræ hadæ, so som rætæ mænz glædæ vorder tha vtalegh meræ æn førræ. Oc sydæn vorder aldri nath, forti at Solæn skal tha idælegæ stondæ meth i medagz stæt, oc Monæn genniæfnt Solæn.«

Discipulus: »Mwæ hæliæ men alt thet the velæ?«

Magister: »The velæ ikkæ annæt en goth, oc thet sammæ Gut vil, oc forti mwæ the alt thet the velæ.«

Discipulus: »Hauæ sommæ meræ glædæ i hemerigh, æn sommæ hauæ?«

Magister: »Huer hauer saa 72r| møghæn meræ glædæ theræ, so som the hauæ meræ got giort hæræ, oc so skil theræ pinæ at i hæluedæ. Tha hauer huer j hemerighæ saa meghæn glædæ, at thet gydær oc ey kan enghen tungæ ful talt, forti at huer theræ glædæs aff annæns glædæ, so som aff theræ eyæn glædæ.«

Discipulus: »Huat ær theræ glædæ?«

Magister: »The louæ Guth e forudæn endæ, oc æræ saa gladæ, at the hans ænlædæ see, at thet gyder ængæn tungæ ful talt, vdæn andræ glædær ther the haue thæræ.«

Discipulus: »Huelkæ æræ the glæder?«

Magister: »The hauæ syw glæder a theræ legæmæ, oc syw a theræ siælæ.«

Discipulus: »Huelkæ ær the syw, ther legæmæt hauer?«

Magister: »Fførstæ ær thet, at theræ legæmæ æræ syw fold klaræ, oc vænæræ en Solæn ær. Annæn ær thet, at the æræ so raskæ oc mwæ væræ 72v| huar the velæ. Thredyæ ær, at the vordæ saa cleynæ oc renæ til legæmæt, at the mwæ gemænfaræ sæntz tusendæ muræ, om the foræ tøm stodæ. Ffierdæ, at the vordæ saa stærkæ, at eth mænnaskæ mo forvindæ thæræ all værazsæns makt. Ffæmtæ, at the hauæ saa fræls veliæ, at the mwæ alt thet the velæ. Siætæ, at ængæn vodæ allær pinæ mo tøm skadæ, tochuærman the louæ i tusændæ fold heet eeld. Syuændæ, at the hauæ thet hælændæ oc thet liff, ther aldri kommer døth ællær sywgdom æffter.«

Discipulus: »Huilkæ æræ the, siælæn til lythær?«

Magister: »Thet ær visdom. At the vidhæ alt thet the velæ vidæ. Gøræ Guthz ælskooff. Sæmsæt mællæm legæmet oc siælæn. Oc vald ouær alt thet the velæ. Tryghet vdæn all ræzslæ. Oc euindæligh 73r| glædæ. Thet giuæ voss Ihesus Christus qui est benedictus in secula seculorum. AMEN.«