Discipulus: »Huor foræ looth Gud mannæn forvindæs aff diæfflæn i Parædiis?

Magister: »Thet giordæ Gud for thæn mekælæ myscund, oc nadæ han vildæ sydæn the fore mænæskæ.«

Discipulus: »Hwi lader Gud diæflæ frestæ mænnæskæ dawlegæ mædæn han veth, at manigæ forviinnæs aff diæflæ, oc døø i synder oc fongæ aldræ nodæ?«

Magister: »Thet gør Gud foræ godæ mænz skild, forti at ængæn fonger syghær vdæn han stridæs, so kan oc engæn fongæ krunæ i hemerigæ for thet han wæl giør, vdæn han stridær a moth ont. Fforti ma een man ikkæ illæ gøræ, tiss mynnæ ær hans gerningh verth, vdæn han hauer fræls veliæ oc mo illæ gøræ oc stirkæs til 80v| illæ at gøræ, so som mænæskæ stirkæs aff diæfflæn, aff hans legæmæ oc verdæn, oc stor a moth, oc gør hældær wel, tha æræ hans godgerningher tess meræ oc meræ løn værth foræ Gudh.«

Discipulus: »Huar foræ skop Gudh the dyur, ther mænæskæ hauer ængæn gaffn aff, mædæn alt ær tho skapæt foræ mænnaskæ skild, so som screuæt ær?«

Magister: »Alt thet ther skapæt ær, bodæ dyur oc andræ creatur, voræ mænnæskæ til hørsommæ oc til veliæ, som nw æræ tammæ dyur. Vdæn i thæn sammæ stund han synder giordæ, tha vordæ the minztæ creaturæ oc the mæstæ vhørsømælegh, the minztæ creaturæ som ær fluær oc edærkoppæ oc miræ oc teligh smo tingh, ther mænnæskæ gøræ vro, at han skal ydmywgæ seg sælff ther aff, oc tænkæ huar lith han maa segh selff, mædæn the mwæ hanum teligh vro gøræ, oc saa 81r| twingæ, at han seg æy foræ tøm væriæ maa. Te mæstæ dyur, so som ær løwer oc fiilæ oc biørnæ oc andræ creaturæ, ther grummæ æræ aff naturæ, the æræ hanum aa mot til ræsclæ, at han skal thæn awæ hauæ, til plech foræ sinæ syndær.«

Discipulus: »Skop Gud allæ handæ dyur oc ormæ, ther til æræ?«

Magister: »Allæ handæ tingh, ther naturlegh fødæs aff annæt, thet skaptæ han, vdæn tingh, ther allærs aff røthæ oc annæn vrenzclæ, so som ær manigæ handæ ormæ, tøm skop han æy, oc ængæn tingh ther aff iordæn voxær skop Gud i Paradiis, ther mænnæskæ ær til hindær oc ængæn nyttæ, forti at the voxæ sidæn mannæn til mødæ foræ syndær.«