Discipulus: »Huat haftæs Noe sydæn ath?«

Magister: »Fforti at iordæns grødæ vor tha dyær forgongæn, tha louædæ Vor Herræ tøm at ædæ kyøthmat <forti enghen man odh kyøthmat>A førræ æn flodæn kom, forti at allæ handæ fruct ther a iordæn grodæ voræ tha so krafftegæ, at man motæ væll fødæs ther aff, oc ædæ thet tha som kyøthmat. Oc forti at iordæns grødæ vor tha møghet forgongæn, tha ladæ Noe seg til at æryæ iordæn, oc giordæ først vingordh, ther man aff læs at han drak aff vinæt, tha vor han so drukkæn at han vor til at sofuæ, oc laa hemelich i sit hærbæræ, ther iek vil æy ouænbarlich aff skrivæ. Tha vor hans søn Cam thet før voræ at han saa laa. Tha spottædæ han faræn, oc bath hans brødræ at the skullæ in 89v| gonghæ oc see huar han laa vdæn forti at the voræ bodæ høuæskæ. Tha toghæ the bodæ eeth clædæ oc gingæ baghlængæs til hanum, oc huldæ hanum. Hæræ tees thet at mannæn hadæ ænn aldræ æn tha fongæt nederklædær. Tha vor værdæn meræ æn thu tusændæ vinter gamæll. Sydæn thær Noe han vognædæ aff søffnæn, tha vndærstoth han, huat tha vor giorth. Tha forbanædæ han alt thet aff Cam skuldæ fødæs, oc signæthæ Iaphet oc Sem, oc alt thet aff tøm fødæs skuldæ. Oc sidæn læsæ vi æntæ mærkælegh tingh aff Noes gerningh, førræ æn han dødæ.«

Discipulus: »Huar længæ leffdæ han?«

Magister: »Han leffdæ i hundrædæ oc halfthredyæ sinæ thiuæ aar.«

Discipulus: »Hwi leffdæ falkæt tha so længæ, oc æy sidæn?«

Magister: »At so som aff læsæs, the fryctædæ tøm tha visdom oc dydh thel Guz looff, oc ængæn surskaff som falkæt sydæn giordæ. Fforti thet ældær 90r| eeth mænnæskæ dyært hoo thær met faar.«

Discipulus: »Hadæ Noe fleræ sønnær æn tre?«

Magister: »Han hadæ firæ sønnær, tæn fiærdæ fik han effter flodæn, ok heth Jonicus, oc han vor tæn førstæ thær const fan til stiærnægongh oc hemels tegn at vidæ.«

Discipulus: »Huat idræt togæ Noes sønnær tøm sydæn til, thær han vor døt?«

Magister: »Vi thet læsæ, at thær Noe han leffdæ, tha hadæ hans tre sønnær, Sem oc Cam oc Iaphæt, sexsinnæ tiuæ treffnæ men, ther theræ sønnær voræ, vdæn børn oc døter ther the hadæ. Oc sydæn faræn vor døth, Noe, tha skildæs hans tre sønnær at met theræ børn, oc foræ so huer sin stæt i værdæn, oc aff tøm fødæs al værdæn til falk.«

Discipulus: »Huar skildæs the at til landælaw?«

Magister: »Fforti at the voræ tre brødræ, tha skildæs all værdæn at i tre lodær, een lot hedær Affrica, oc annæn 90v| Asiæ, oc thæn thredyæ Æuropa. Affrica ær søndærst i værdæn, oc thet kom aff Noe met hans ælztæ søn, ther heth Cam, oc han vor ondæst, forti at han spotædæ sin fader, ther nøgæn vor, til thet at tegnæ, at thet falk skullæ kommæ aff hanum, ther Ihesus Christus skullæ spottæ, ther han skullæ hængæ nøgæn for voss a korssæt, so som the sydæn giordæ. Asiæ ær østærst i værdæn, oc thet burdæs aff Noes hans myæthlæstæ søn thær heth Sem. Europa ær Romæ Rigæ, oc alt thet ther nordæn ær oc vestær ær fra Romæ, oc thet ær ræth cristændomæn, forti thet com aff Iapheth, thær Noes ynstæ søn vor, ok forti ær cristændomæn thæn mynstæ deel aff værdæn.«