6ra [11a]|Jeg har nu beskrevet tre veje til Det Hellige Land. Nu vil jeg skrive om to andre veje som pilgrimme også fra tid til anden rejser ad. Mange pilgrimme ønsker at opsøge den hellige Katharinas bjerg for at få aflad der hvor den hellige jomfrus ben og gravsted er. De der vil dertil, skal først have lejde af sultanen af Babylon eftersom han er kejser og hersker over alle disse lande. Nogle pilgrimme rejser direkte fra Cypern til Babylon og skaffer sig lejde, og derefter rejser de derfra til Jerusalem og så videre til Sinai. Nogle pilgrimme rejser sådan at når de har foretaget deres rejse til Jerusalem, rejser de over land til sultanen for at skaffe sig lejde til Sinai. 6rb [11b]|Derfor vil jeg nu beskrive begge disse veje.
Fra Cypern til Egypten skal man rejse med skib og lade Det Hellige Land og Jerusalem være på venstre hånd, og den første havn man kommer til i Egypten, hedder Damietta. Det var tidligere en stærk by, men fordi de kristne erobrede den fra hedningene, brændte hedningene den ned til grunden og byggede en anden længere fra havet, som nu har samme navn. Derefter kommer man til en havn der hedder Alexandria Ægypti, og det er en by som er meget stærk og smuk, og de har ikke vand hos sig inde i byen som egner sig til at drikke, men de fører vandet ind i byen med kostbare gange og render under jorden fra en flod der hedder Nilen. Alexandria er 6va [12a]|30 mil lang og ti bred. Der står stadigvæk mange kirker som de kristne har bygget dengang de havde byen i deres besiddelse, og hedningene har fjernet alle de billeder af hellige mænd som var malet på væggene, og malet alle væggene hvide.
Bemærk også at fra Alexandria rejser man over land til Babylonia Ægypti, som ligger på den flod der hedder Nilen. Det kaldes Babylonia 6vb [12b]|Ægypti eller det lille Babylon for at man skal være klar over at det ikke er det store Babylon, hvor Vorherre gjorde sit mirakel med alverdens sprog, og som ligger 40 dagsrejser syd for det førnævnte. Det store Babylon ligger ikke under sultanens herredømme, men han har det i besiddelse som len af kejseren af Kathai, som kaldes Grantkan. Det omtalte Babylonia Ægypti er en stor befæstet by, men ikke langt derfra er der en større by som hedder Kairo, og der opholder sultanen sig mest, for det er hans hovedresidens.
Det er en anden vej pilgrimme kan tage til sultanen for at få lejde. Så må de først rejse til Jerusalem og til Gaza Palestinorum og så til en by der hedder Daire, og derefter kommer de ud af det land der hedder Syrien og ind i den lange ørken, hvor der ikke er andet end sand, og den er ufrugtbar. Den kaldes Abilech og varer hele syv dagsrejser, men der findes herberg, og man kan få alt det som man kan få at spise dér, og når man kommer ud af ørkenen, kommer man ind i Egypten, som de dér kalder Kanopat, og nogle har kaldt Mersin. Derefter kommer man til det omtalte Babylon og 7ra [13a]|til Kairo. Der er en smuk kirke for Jomfru Maria i den by, hvor hun boede med Jesus Kristus og Josef da de flygtede til Egypten fra kong Herodes’ vrede, og det siges at den hellige Barbara ligger i den samme kirke.