18. Om de andre bemærkelsesværdige steder og om Det Døde Hav

Videre fra Jerusalem en mil, som kaldes leuca, mod vest er der en smuk kirke dér hvor det siges at det træ voksede som det hellige kors var lavet af, og man mener at det er sandt, som det også beviseligt er med den kirke som er bygget på det sted.

To mil videre derfra 20va [40a]|ligger en anden kirke, hvor Sankt Maria og hendes slægtning Elisabeth mødtes og hilste på hinanden, og en leuca derfra er Emmaus, den by der ligger 60 stadier fra Jerusalem, og hvor disciplene genkendte Vorherre påskedag da han var opstanden fra de døde, idet han brød brødet.

En anden vej ud fra Jerusalem er der to stadier til en grav hvor de tolv tusind martyrer blev lagt som var blevet slået ihjel da kejser Khosrau af Persien lå foran Jerusalem, og en løve der boede i den samme kule, samlede alle ligene efter Vorherres vilje og lagde dem i jorden sammen.

To leuca fra byen er Sankt Samuels grav oppe på et bjerg som 20vb [40b]|hedder exultationis eller leticie fordi pilgrimme der kommer til byen fra den side, først ser Jerusalem derfra.

Fra Jeriko er der 30 stadier til Jordanfloden, hvor Sankt Johannes døbte Vorherre Jesus Kristus, og en mil derfra er der en smuk kirke opført til Sankt Johannes’ ære. Og ikke langt derfra fik jeg forevist et hus hvor profeten Jeremias boede i gamle dage.

Der er mange gode fisk i Jordanfloden. Den udspringer neden for et bjerg der hedder Libanus. Efter to kilder, Jor og Dan, hedder den Jordan. Den løber til et sted der hedder Maron og frem til den sø der hedder Mare Tiberiadis, og under de bjerge der hedder Gilboa, og bliver i lang 21ra [41a]|tid under jorden, og derefter springer den frem på en flad slette der kaldes Meldan, det vil sige forum, fordi der er marked en gang om året, og til sidst løber den ud i Det Døde Hav.

Det hav der kaldes Mare Mortuum, er 600 stadier langt og 200 stadier bredt. Det går på den ene side til Jeriko, med undtagelse af fire leuca, hvilket er de sletter der kaldes En Gedi, og hvorfra balsamtræerne blev hentet og bragt til Egypten og plantet ved Kairo som beskrevet ovenfor. Det omtalte Døde Hav hedder sådan fordi det står helt stille, og fordi det er bittert og lugter dårligt; og den jord der ligger langs med strandbredden, 21rb [41b]|giver ingen afgrøde på grund af den bitterhed der kommer fra vandet. Der er heller ingen fisk i den eller andet liv. Nogle kalder det Mare Alphaide, andre kalder det Flumen Demonum.

Profeten sagde i gamle dage til bjergene Gilboa at hverken dug eller regn skal falde på dem. Det skal man forstå åndeligt, for der vokser høje træer, der kaldes ceder, og der vokser også æbletræer, som bærer æbler så store som en mands hoved, og som de laver en god drik af.

Det ovennævnte hav skiller Det Hellige Land og Arabien, og derfor byggede Gotfred af Bouillon en smuk borg på den anden side af havet, og deroppe satte han mange kristne til at beskytte og forsvare den i den periode 21va [42a]|hvor landet var under de kristnes herredømme, men nu er borgen i sultanens besiddelse og kaldes Kerak, det vil sige et kongeligt bjerg. Neden for dette bjerg, eller denne borg, er der en by der hedder Sobal. Dér bor der mange kristne, som skal betale store skatter.