30. Om et rige der hedder SmafalorumA og andre øer

Bemærk at fra det omtalte land skal man sejle over Det Vestlige Hav til en ø der hedder KasfoA. Dér har de den sædvane at når nogen bliver syg så de ikke tror han kan overleve, hænger de ham levende op i et træ før han dør for at orme ikke skal få adgang til hans legeme. Til gengæld ønsker de at himmelens fugle æder hans kød, og de tror at alle fugle er Guds engle.

De har også en anden sædvane. Når nogen bliver syg, lægger de en løkke om 42va [84a]|halsen på ham og lader nogle store hunde kvæle ham, og derpå tilbereder de ham fornemt og spiser ham som steg, og det anser de for en god ret ved deres gilder.

Når man rejser videre fra denne ø, er der mange lande og øer som det vil føre for vidt at beskrive. Derefter kommer man til en ø der hedder MelkiA. Dér bor det værste og mest primitive folk jeg nogensinde har set. De slås og strides altid, og slår hinanden ihjel for de mindste ting. De skåner heller ingen, og når to der er uvenner, bliver forsonet, er venskabet mellem dem ikke fuldstændigt før de har drukket en stor portion af 42vb [84b]|hinandens blod.

Derfra sejler man forbi mange øer, hvor der forgår mange forunderlige ting som det ville føre for vidt at beskrive, og kommer så til en ø der hedder TrakoideA. Dér er befolkningen vild som dyr. De bor i klipper, bjerge og grave og spiser hugorme og andre slanger og dyr de kan få fat i. De taler ikke, men viser hvad de mener, med tegn ligesom andre stumme. De holder meget af ædelsten for deres skønheds skyld, ikke for deres egenskabers. De har især en sten, den har 60 farver, og den hedder trakoitides.

Derfra 43ra [85a]|og over Det Vestlige Hav kommer man til et rige der hedder NatumeraA. Det er godt 1000 mil stort, af de mil der hedder leuca. De mennesker der lever der, har hoveder som hunde. De hedder på græsk cinaphaliA. De går også altid nøgne bortset fra en lille klud som de har foran og bagved til at skjule deres kønsdele. Men de har fornuft og omtanke, og de er meget tapre og velvoksne folk med stærke lemmer, og de udøver streng retfærdighed. Når de er i krig, har de ikke andre våben end lange spyd og brede skjolde. De kæmper meget mandigt og klogt, og de fanger de tager i 43rb [85b]|kamp, spiser de straks uden barmhjertighed. De tilbeder også allesammen en okse, og derfor bærer hver eneste af dem en okse af guld eller sølv i ansigtet.

Deres konge er meget magtfuld og rig, han bærer 300 østerlandske perler om halsen i et bånd, og dem læser han sine bønner på hver dag før han spiser, ligesom vi gør med Pater Noster. Om halsen bærer han også en kostbar rubin, der er fornem, ren, smuk og skinnende og så lang som en mands fod og fem fingre bred. Den passer han meget omhyggeligt på, for dens lige findes ikke. Hvis han mister den sten, regnes han 43va [86a]|ikke længere for konge. Kejser Grantkan har tit og ofte med stor kløgt arbejdet på at få fat i den sten både med gaver som tributA og krig, men han har aldrig fået fat i den.

Når man sejler derfra, kommer man til en ø der hedder SillaA. Den er 800 af de mil der kaldes leuca, stor, og der bor ikke mange folk på den på grund af mange slags ubehagelige slanger, og især er der krokodiller. De er stribede sorte og gule og har fire korte ben og brede kløer. Nogle af dem er 30 fod lange og nogle kortere. Hvor de går frem, ligger der en vej efter dem, 43vb [86b]|som om en mand havde trukket en stor træstub.

I det samme land er der et højt og bredt bjerg. Øverst oppe på det er der en fordybning med vand, og tåber siger at vores forfædre Adam og Eva græd det vand da de blev jaget ud af Paradis. På bunden af det vand bliver der dannet mange ædelsten, perler og andre sten. Fattige folk dér i landet plejer altid med kongens tilladelse en gang om året at gå ned i det vand og fiske kostbare stene op. Men de smører sig først med en urt der hedder limon, og som er nævnt før, fordi der 44ra [87a]|er mange giftige slanger. Fra det vand løber der også et vandløb, og i det findes der også mange ædelsten. Det siges også at de dyr og slanger der er dér i landet, ikke gør skade på fremmede, men kun på deres egne folk. Der er også hvide løver, der er temmelig store, og mange andre dyr og fugle, små og store, som ikke findes i vores lande. Jeg så også flere steder et stort under, som jeg inden da næppe ville have troet på, nemlig gæs med to hoveder. Tilsvarende ser havet flere steder ud til at stå højere end landjorden. Hvis man ser på det på lang afstand, synes man at vandet hænger fast 44rb [87b]|i himlen, hvilket jeg havde opfatte som et stort mirakel hvis jeg ikke havde læst det følgende: »Mirabiles elationes maris etc.«A