33. Om et folkeslag der hedder pygmæer og om vejen til Kathai

Fra den omtalte by til den næste, som hedder Tilonfo, er der 47va [94a]|seks dagsrejser, og den by er omgivet af en mur og tyve af de mil der hedder leuca, lang. I den by er der 60 stenbroer; jeg har aldrig set dem smukkere. Der havde kongen sin vigtigste residens i Manti fordi det er en stærk by, og den er smuk og fuld af alle slags rigdom. Derefter var hans residens i den omtalte by ved navn Kassaie, men nu er hans residens i en anden by. Yderst i det nævnte land Manti løber en stor flod der hedder Dolai, og der hvor den flod er snævrest, er den fire mil bred, og derfra kommer man på kort tid 47vb [94b]|til et kejserrige i Tatarien, og man skal følge den nævnte flod indtil det land som pygmæerne bor i. Pygmæerne er korte af vækst og ikke højere end en mands arm eller så høje som tre hænder, og de er særdeles smukke og elskværdige, både kvinder og mænd. De lever almindeligvis ikke længere end seks eller syv år – de der lever i otte år, er meget gamle – og de kan gifte sig når de er et halvt år gamle, og i deres andet år føder de børn. De er kloge og fornuftige, og de er gode til at lære 48ra [95a]|alt det arbejde de kan gøre med silke eller guld. De slås ofte med nogle store fugle, som dér i landet samler sig i store flokke og gør dem fortræd så mange dør på begge sider. De udfører intet hårdt arbejde; de sår ikke, de pløjer ikke, de arbejder ikke i vingård. Men der bor andre mennesker blandt dem som er lige så store som os; de er deres tjenere og gør deres arbejde og bliver ofte udsat for ydmygelse fra de små folk. Det mærkelige er at disse store mennesker føder børn blandt de nævnte små mennesker 48rb [95b]|som aldrig bliver større end de små mennesker. Deres land er ikke stort. Alligevel er der tolv byer i det, og en af dem er stor og omgivet af gode mure. Den forsvarer kejseren Grantkan med folk under våben mod kongen af Manti.

Derefter kommer man ind i kejser Grantkans land og frem til mange stæder og byer, hvor der er mange mærkelige skikke og ting, og derpå til et rige ved navn Janichan, som er et af de tolv riger som ligger under Tatarien. Den fornemste by i det rige hedder også Janichan, og den er fuld af handel og rigdom uden ende, og den giver kejseren store skatter, fra denne ene by hvert år 54 tumen gylden, 48va [96a]|og en tumen er ti tusind, dvs. halvtreds gange ti tusind gylden.

Fem hedenske mil derfra er der en anden by, der hedder Mecheyn, og dér bygger de store og prægtige skibe af en slags træ som er helt hvidt. Af samme slags træ bygges der paladser og prægtige huse.

Otte dagsrejser derfra når man frem til mange prægtige stæder og byer og til en by der hedder Lacherin, som er meget berømt for sin store rigdom og handel. 48vb [96b]|Den ligger ved en flod der hedder Tarameran. Og derefter kommer man ind i Tatarien, som hedder Kathai. I Kathai er der mange prægtige og mægtige købstæder og byer, og dér fremstilles også prægtigt arbejde i silke og andre stoffer. Der er også omfattende beskæftigelse med krydderier og andre handelsvarer.

Gennem Kathai mod øst når man frem til mange prægtige byer og til en by der hedder Fugarmago. Den er rigere på forskellige former for handel med sjældne varer. Videre mod øst er der en gammel by der hedder Kaido, og dér har kejser Grantkan 49ra [97a]|sædvanligvis sin residens. Byen Kaido er op mod tyve hedenske mil i omkreds, og den har tolv porte.