© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Herudover skal I vide at jeg og mit selskab gik i tjeneste hos kejseren for at lære hans store værdighed at kende. Vi tjente ham for sold i krig mod kongen af Manti, og vi var hos ham i femten måneder. I den tid fik vi bestemt meget mere at vide om hans forhold end hvad er er beskrevet i det foregående.
Han har til daglig ti tumen folk i sin tjeneste i sin gård, og hver tumen består som tidligere nævnt af 10.000. Hver har sit arbejde og hverv at varetage. Ligeledes har han 10.000 elefanter og utallige andre dyr, nogle holdes i jernkæder, andre er muret inde, og andre igen er gemt nede i dybe grave. Derudover har han mange sjældne fugle: høge, falke, gerfalke, ørne, papegøjer som kan tale, og mange andre som kan synge. Dem der passer disse dyr og fugle, er der henved seks tumen af.
Tilsvarende har han daglig i sin gård fem tumen af hoffolk til hest som tjener i 52vb [104b]|fuldt harnisk. Af fodfolk der følger ham i kamp, ti tumen. Alle der kommer til hans gård og vil tjene dér, hvor de end kommer fra i verden, bliver straks indskrevet og antaget i hans tjeneste. I sin gård har han også tyve hedenske livlæger og lige så mange sårlæger og 200 kristne livlæger og lige så mange sårlæger, og de kristne læger stoler kejseren mere på end sine egne læger og landsmænd.
I skal også vide at 53ra [105a]|mere end 30 tumen folk til daglig modtager kost og løn fra kejserens gård foruden dyr og fugle som ikke er regnet med, og ved hans største fest er der dobbelt så mange folk hos ham. Han mangler aldrig penge, for der er ingen mønter af guld eller sølv eller noget andet metal i omløb; hans mønter er udelukkende af læder eller papir, og derpå er kejserens signet aftrykt, det store eller det lille alt efter om pengene skal gælde for mere eller mindre. Og hvis man har et brækket pengestykke eller et der ikke dur, 53rb [105b]|bringer man det til kejserens kammermester, så skaffer han en et nyt i stedet.
Kejseren holder sine fire årlige fester sådan: Den første er hans fødselsdag. Den anden er den dag hvor han blev fremvist i deres tempel, som kaldes moseac. Den tredje er den dag hvor deres afgud blev opsat i templet, den fjerde den dag hvor deres afgud første gang gav et svar. Flere fester holder han ikke, bortset fra når han holder sin søns eller datters bryllup. Til de nævnte fire fester samles der så 53va [106a]|mange mennesker at der ikke er tal på dem. Alligevel ved hver enkelt hvad han skal gøre, og hver enkelt er opmærksom på sine pligter, og dertil er der udpeget 4000 bannerherrer. Nogle af dem er konger og andre lige så magtfulde som konger, andre er hertuger, andre markgrever. De har på det tidspunkt fuld magt til at bestemme over alt i kejserens gård. De er alle prægtigt klædt, og deres klæder ar alle besat med ædelsten og så prægtigt udført med guld at hvis nogen i vores lande havde en af de kjortler, ville han være en umådelig rig mand. Hver 1000 af de nævnte 4000 53vb [106b]|bannerherrer har sin særlige farve: Det første 1000 bærer grønt, det andet brunt, det tredje gult, der fjerde purpurrødt. Tidligt om morgenen når kejseren sætter sig på sin trone, som tidligere nævnt, træder disse 4000 herrer ind foran ham og lader ham se dem, og hylder ham på denne måde: Først træder 1000 frem i par, to og to sammen, og foran dem går alle mulige musikere, der kan spille kønt og velklingende. Hver af de nævnte 1000 holder i hænderne foran brystet en tavle lavet af kostbare 54ra [107a]|stene: jaspis, krystal, ametyst og andre kostbare stene, og når de er lige ud for kejseren, bøjer de sig dybt for ham i stor ydmyghed og går alle sammen stiltiende frem. Derefter går det andet tusind frem, og så det tredje og det fjerde på alle måder som beskrevet og alle stiltiende.
Når de med stor ydmyghed har gjort dette, sidder der langt nede ved kejserens bord mange filosoffer som er kendere af naturen, og kendere af mange andre fornemme videnskaber 54rb [107b]|som astronomi, geometri, pyromanti, hydromanti, kiromanti, nekromanti, augurium, haruspicium og flere andre af den slags forbudte kunster. Hver mester holder foran sig det instrument der hører til hans kunst; nogle holder astrolabier, andre sand i guldkar, andre brændende gløder, andre vand, andre vin, andre olie, andre har døde menneskers hovedskaller; dem får de til at tale og give svar. De har også et eller to ure af guld, for når de slår, og de får besked, praktiserer de deres kunst, hver til sin tid. 54va [108a]|Der er ansat nogle folk der råber og kalder til ro når det skal ske, og så træder en eller to filosoffer frem og viser kejseren deres respekt og siger at han er den mægtigste guds søn og herre over alle herrer i verden, for nu er timen inde, og straks bøjer de sig alle for kejseren, som er derinde, og bøjer hovedet ned mod kroppen lige indtil den samme mester siger: »Rejs jer op!« Derefter står der sangere klar der synger fint og behageligt med alle former for harpespil. Lidt efter træder en anden filosof frem og siger: »En lillefinger 54vb [108b]|i øret!« Straks holder enhver fingeren i øret lige til samme filosof siger: »Det er nok!« Kort tid senere træder en tredje filosof frem og siger: »En hånd for munden, og derefter på hovedet!« hvilket de så straks gør. Sådan gør de også med andre lignende tegn, og hver gang er der en pause imellem. De mener det har stor betydning til kejserens ære, og alle den slags tegn ender med velklingende sang, og I skal vide at jeg spurgte mig for hos dem om hvad de tegn skulle betyde. 55ra [109a]|De svarede mig så at når de bøjede hovedet, var det er tegn på ydmyghed, samtykke og troskab i kejserens tjeneste, som de ville udvise så længe de levede, og som de ikke ville bryde for nogen sags eller gaves eller løftes skyld. Når de stak fingeren i øret, betød det at de ikke ville høre eller udføre noget der går imod kejseren eller hans rige – og tilsvarende havde alle de andre tegn deres særlige betydning sådan som hedningene selv 55rb [109b]|digter og sammensætter det.
Når de der styrer kejserens gård, har hørt noget at den slags vrøvl som lige er beskrevet, lader de udråbe en ordre til alle om at tie. Derpå skal de bringe kejseren gaver. Først træder så alle bannerherrer ind, prægtigt klædt – det er dem der tilhører kejserens slægt – og foran dem går sangere og musikere. De skænker ham først så mange hvide hingste som de ønsker, og derefter skænker de hver især noget sjældent som de har underholdning og morskab af, og de træder alle stiltiende frem 55va [110a]|for kejseren. Derpå træder prælaterne og abbederne i deres hedenske kirker og klostre ind og skænker kejseren noget hver efter sin position, og de træder frem for ham og bøjer sig med stor ydmyghed, og deres øverste prælat velsigner kejseren og hele hans familie og læser en bøn over ham efter deres lov og tro. Derpå fører de elefanter, løver, leoparder, aber, skovkatte og andre sjældne dyr ind, og de der fører og passer dem, bøjer sig for kejseren, og så går alle der står foran ham, deres vej. Derpå følger ørne, strudse, papegøjer, falke, gerfalke, 55vb [110b]|høge og mange andre fugle, og derpå mange slags væmmelige slanger og levende fisk, og alle de der fører eller frembærer disse dyr, træder frem for kejseren og bøjer sig for ham med stor respekt, og alt dette gøres for at alle de skabninger der findes på jorden, skal bukke og neje for kejser Grantkan, den mægtige Guds søn. Når det så er sket, kan man høre alle former for sang og harpespil.
Kære venner! Heraf kan vi tydeligt se 56ra [111a]|at de forblindede hedninge på Djævelens indskydelse er indhyllet i et forkasteligt mørke så de hverken kan se eller forstå at de er vildfarne og ikke forstår at deres kejser er et dødeligt menneske ligesom dem selv og alle andre og skal blive til jord og muld om kort tid – og ham tilbeder de og kalder de Guds søn sådan som de burde tilbede og dyrke og tjene den almægtige Gud i hans trefoldighed, som har skabt dem og alle skabninger af intet. Nu, kære venner, kan vi aldrig til fulde prise, 56rb [111b]|tjene og gengælde den store kærlighed som Gud på så mange måder har vist os, især fordi han med sin grumme død og pine ville løse os fra Djævelens bånd som dem hedningene og mange andre der er kommet på afveje, desværre er bundet med. Vi vil nu også bede for de vantro hedninge så de snart må erkende sandhedens lys, Jesus Kristus, Guds evige søn, hvilket er den rette vej til Himmerige. Må Gud, Fader og Søn og Helligånd, give os alle dette.