66ra [131a]|39. Om kejserens begravelse og hvordan de udnævner en anden i hans sted.

Når kejser Grantkan er død, bliver hans lig straks af få af hans tjenere båret ind i en lukket park ved hans palads, hvor han skal begraves. De graver så først græstørven af jorden, og derover sætter de et telt, hvori de sætter kejseren på en høj stol lavet af træ og anretter et bord foran ham og sætter mange prægtige retter foran ham med hoppemælk 66rb [131b]|at drikke. Ind i teltet stiller de også en hest med sit føl og en hvid hest, og på den lægger meget guld og sølv. Derpå graver de rundt om teltet en stor og dyb grav sådan at når den er klar, så synker teltet med alt hvad der er i det, ned i denne grav, og så kaster de jord på og glatter den til igen med det samme græs som tidligere blev gravet af, så der hurtigt kan vokse græs igen og stedet 66va [132a]|ikke kan ses. Og eftersom deres forstand er forblindet, mener de at han straks kommer i Paradis og dér i al evighed skal nyde alle verdens glæder, som han hidtil har gjort det her, og de siger at han skal have teltet med sig som bolig og mad at spise og mælk at drikke og en hest at ride på og guld og sølv at se på og en hest til avl og til altid at give ham mælk. Når han så er begravet, må ingen tale om ham eller nævne ham for 66vb [132b]|hans hustruers børn eller venner, for de mener at det vil forstyrre den glæde og fornøjelse han har opnået. De tror også at han så er en meget mere magtfuld herre i Paradis end han var før.

Når han så er begravet og glemt som beskrevet, mødes de fornemste og de øverste af de syv slægter i riget Kathai og vælger en kejser. De taler så til den der skal være kejser og er den næste i kejserslægten: »Vi ønsker og beder dig om at du vil være 67ra [133a]|vore herre og kejser.« Og han svarer dem sådan: »Hvis I vil have mig til herre over jer, skal I vide at I bør vise mig lydighed i hele mit liv lige til min død.« Så svarer de og siger at »vi vil gøre alt hvad du befaler os.« Så taler han til dem og siger: »For fremtiden skal mit ord være skarpt som et sværd.« Og derpå sætter han sig ned på gulvet på et sort filttæppe ved siden af kejserens højsæde, og de tager ham og løfter ham med tæppet op på kejserens stol, og derefter 67rb [133b]|kroner de ham med kejserkronen, og senere sender herrer og fyrster og stæder og byer over hele riget ham gaver, som er sjældne og meget kostbare, og heste, kostbare kar, klæder, elefanter, guld, sølv og ædelstene, alt sammen gaver der er så kostbare at ingen kan beregne deres pris i penge, guld eller sølv.