40. Om de mange kongeriger der er underlagt kejseren af Tatarien

Jeg agter nu med få ord at beskrive nogle øer blandt de store kongeriger som 67va [134a]|hører til riget Kathai, der ligger øst for hvor kristendommen ender, nemlig Rusland og Preussen. Øst for det nævnte rige Kathai … og på den vestre side ligger Turkestan, og dér er der mange fornemme byer; den fornemste hedder OktoparA. Dette rige, Turkestan, har på sin vestre side riget Persien, og mod syd riget KhoresmA, som er meget vidtstrakt og på sin østre side har en ørken der er mere end 100 dagsrejser lang. Det er meget 67vb [134b]|rigt på varer af alle slags, og den fornemste by dér hedder også Khoresm efter riget – eller riget efter byen. Vest for dette rige ind mod vores lande ligger det rige der hedder CumanA, og det er også et stort og vidtstrakt rige, og der bor kun mennesker få steder fordi der nogle steder er for megen kulde, og andre steder for megen varme, og der hvor folk bor, er der til tider så mange fluer at de giver folk store vanskeligheder. Fra dette rige, Cuman, blev der tidligere fordrevet mange mennesker,68ra [135a]| som kom til Egypten, hvor de nu er blevet så mange og så magtfulde at de har undertrykt de indfødte der var der i forvejen. De har også indsat den sultan der er der nu, Melech Mandabron. Gennem riget Cuman løber en stor flod der hedder EtilA. Den fryser om vinteren temmelig hårdt til. I den øvre del af det samme rige, mellem to have, er der et meget stort og højt bjerg som hedder KokasA.

Bemærk at der kun er tre veje en stor hær kan drage fra vores lande til det øvre Indien. Den ene 68rb [135b]|vej går frem til det nævnte bjerg, men kun om vinteren når isen kan bære, og den vej hedder LodokontA. Den anden vej går til Turkestan og til Persien, men der er to ørkener i mange dagsrejser så ingen kan komme frem dér uden at bringe alt hvad han har behov for, med sig. Den tredje vej er vigtigst: gennem riget Cuman til skibs indtil et rige der hedder Abkhasien. Den fornemste by i det rige, der ligger i Cuman, hedder SarakA.

Fra det omtalte rige og ind mod vores lande ligger et rige som kaldes KaltonA. Det er det yderste 68va [136a]|i hedenskabet, og det strækker sig frem til Rusland og Preussen.

Bemærk at Persien består af to kongeriger. Det ene er det øvre Persien, der går ned fra riget Turkestan, og på den vestre side ligger den flod der hedder PishonA. Dér er der mange berømte byer. De to vigtigste hedder EndukturaA og SeonergantA, som nogle kalder Somargant. Det andet rige ligger i det nedre Persien. Det har på sin vestre side det rige der kaldes Medien, og det mindre Armenien ligger også på 68vb [136b]|den side. I dette Persien er der tre mægtige byer: Nessæbar, Saphaon og SormasaniaA.

I det større Armenien var der i gamle dage tre riger, og de er nu under kejseren af Persien, og på den vestre side har de Tyrkiet. Det større Armenien har mange fornemme byer. Den vigtigste hedder Tabriz.

Det nævnte rige der kaldes Medien, er under kejseren af Persien. Det er smalt og temmelig langt. På sin vestre side løber det langs Kaldæa, og i riget Medien er der to fornemme byer. Den ene hedder 69ra [137a]|Shiraz, den anden hedder KeremenA. Der grænser et andet rige til, som hedder Georgien, og det er nu delt i to riger: Den øvre del, som ligger op til Medien, har beholdt navnet Georgien, og det andet rige hedder nu Abkhasien, og det er den nedre del. Begge de to riger og deres konger har den hellige tro og er døbt, og befolkningen i de to riger er meget gudfrygtige; de modtager mindst en gang om ugen Vorherres legeme, som er indviet efter græsk skik. 69rb [137b]|Riget Georgien er underlagt kejser Grantkan af Persien, men det andet rige, Abkhasien, har kejseren Grantkan eller af Persien aldrig kunnet undertvinge under deres herredømme fordi det er meget stærkt med vand, sten og klipper og med anden god beskyttelse mod deres fjender.

I det samme rige kan man se et stort Guds under, nemlig en by der hedder HamsonA, og som er fire dagsrejser i omkreds. Over den er der altid et tæt mørke, og ingen vover at gå derned eller ind. De der 69va [138a]|er modige nok til at gå derind, kommer aldrig til syne mere, og folk der bor i nærheden, siger at de har hørt folk tale og råbe, heste vrinske, får bræge og høns gale. Heraf og af andre tegn mener de med sikkerhed at der bor folk, og den flod der løber igennem, giver også sikre tegn på at der bor folk. Men man ved ikke om byen eller området er helt igennem mørkt indenfor som det ser ud til udefra, og de mener at der er lys inde i mørket. Der er aldrig nogen af dem der er kommet ind i mørket, eller af dem 69vb [138b]|der plejer at være derinde, der er kommet ud så man kunne få sandheden om det at vide fra dem. Det siges at Gud har skabt dette mørke som et vigtigt jærtegn: Dengang SaporA, der var kejser i Persien, fór frem med stor styrke for at fordrive og knuse alle kristne, var der nogle kristne der flygtede for ham og var så trængt af ham at de intet håb havde om at slippe væk. De faldt alle på knæ og bad Jesus Kristus, som var deres Gud og deres frelser, om hjælp og beskyttelse så de kunne undslippe. Gud, som altid gerne lytter til kristne 70ra [139a]|der beder til ham af et rent hjerte, opfyldte de ord som profeten Esajas sagde: »Se, mørke skal dække jorden, og mulm skal dække folket,«A og beviste med jordens mørke, som han drog over sine venner, det helvedes mørke, som de der er Jesu Kristi navns fjender, skal få. Han beviste også med det samme mørke, som han her i verden skjulte sine venner i, det evige liv og lys som han har gemt til sine venner i Himmeriges glæde.

Det omtalte rige Abkhasien strækker sig på den vestre side ind til Tyrkiet, som er et meget langt 70rb [139b]|og bredt rige og har mange lande under sig: SykoniaA, Kappadokien, Saura, Bryka, Thesikon, Bakon og GimiokA. Alle disse lande i Tyrkiet samt Syrien og Arabien er under kejseren af Babylon, som er sultanen, og i alle disse lande er der mange store byer. Bemærk at op til riget Tyrkiet ved en by der hedder SathasaA, strækker den øvre del af kejserriget Konstantinopel sig frem til Det Græske Hav, og på nordsiden op til Tyrkiet strækker sig riget Syrien, og et af de lande der ligger under Syrien, er Terra PromissionisA, dvs. 70va [140a]|Det Hellige Land, som Gud har givet kristne mennesker, og som er omtalt ovenfor. Der findes mange andre lande og øer, som har deres konger, og hvor der er mange forskellige folkeslag. Så det ville føre for vidt at beskrive dem alle.

Riget Mesopotamien og størstedelen af Armenien strækker sig sydpå til Kaldæa, og derpå følger også Etiopien, Mauretanien, Nedre Libyen og Nubien.

Bemærk at bortset fra kejserriget Persien og sultanens lande og riger er næsten alle riger og øer og lande vest og syd 70vb [140b]|for Kathai frem til det kristne område under kejser Grantkans herredømme.

Bemærk at de købmænd eller handlende der rejser ud fra Venedig eller Rom, og vil opholde sig i Kathai, må bruge elleve eller tolv måneder på rejsen inden de når frem dertil.

Nu vil jeg beskrive nogle lande som ligger op til Tatarien. Øst for Kathai er der et rige der hedder KadillaA. Det er vidtstrakt og meget smukt. Der voksen en form for frugt der er meget stor, og i den frugt fødes der levende små dyr med kød og blod, men 71ra [141a]|uden hår eller uld. Dem spiser de dér i landet sammen med frugten. Der vokser mange slags mærkelige frugter som aldrig er set i vores lande. Der vokser især vin der bærer så utrolig store klaser at en stærk mand ikke ville kunne bære en på et spyd. Nogle dagsrejser sydpå derfra kommer man til de første stenbjerge i KaspanA, som strækker sig ned til Amazonien vestpå. Amazonien er beskrevet ovenfor. I de bjerge er der mange jøder af de ti slægter, indelukket så de ikke kan komme derfra, bortset fra at der en sjælden gang 71rb [141b]|kommer nogen derfra. Hvis man skal derfra, skal man til Amazonien, og dronningen tillader dem ikke at komme forbi.

Mod øst fra Kadilla kommer man til riget BakariaA. Dér bor der mange onde og grusomme folk, og det er ikke tilrådeligt at rejse igennem landet, for de slår vejfarende ihjel og spiser dem for den mindste sag, med mindre Gud vil hjælpe dem særligt. Der er træer der bærer uld ligesom får. Den uld spinder de og væver tøj til sig selv. Der er også en slags dyr der foroven 71va [142a]|er skabt som et menneske, mens den anden del er som en hest eller en tyr. De fisker og jager altid det de spiser. Helst spiser de menneskekød hvis de kan fange dem. Vandet dér smager bedre end noget andet vand. Der er også gribbe der for neden er skabt som løver og i den øvre halvdel som en ørn. I skal vide at en stor gribs krop er større end otte løver, og når den slår en hest, en ko eller en mand – selv om han så var i fuldt harnisk – flyver den ganske let væk med dem lige hvor den vil. Dens kløer 71vb [142b]|er som okse- eller kohorn; dem plejer man at lave meget fine drikkekar af. Af dens penne eller fjer laver man meget stærke håndbuer af.

Yderst mod øst i riget Bakaria ender kejser Grantkans magt og herredømme, og der begynder den store kejser af Indiens land. Det er ham der altid kaldes Jon Præst.

Bemærk at når der er noget bemærkelsesværdigt på færde et sted i hele Grantkans kejserrige, bliver der straks sendt bud med breve fra kongen eller en bannerherre til hest eller dromedar, 72ra [143a]|som fører dem meget hurtigt til særlige kroer på vejen, som der er mange af i riget, og som er beregnet til dette. Når buddet nærmer sig huset som han skal ride hen til, blæser han i et horn. Når værten hører det horn, gør han straks et andet bud klar med en frisk hest eller dromedar og bringer de samme breve til et andet hus på vejen og så fremdeles; og derved får kejseren på kort tid at vide hvordan det står til i alle hans lande. På samme måde gør de også med bude 72rb [143b]|som de sender ud til fods med breve og beskeder. De bude kaldes på deres sprog kidiboA.

På grundlag af alt det nævnte kan I forstå kejser Grantkan af Kathais magt og vælde og hellighed og at ingen dennesidig kejser, hverken i Persien, Babylonien, Grækenland eller Rom, kan måle sig med ham på nogen måde – og det er en stor sorg at så mægtige kejsere med så mange lande og folkeslag ikke er kristne og ikke er døbt og ikke har modtaget den hellige tro, men går i et sådant mørke. Vi må alle bede til Gud at han snart vil 72va [144a]|frelse dem og vise dem på den rette vej, som de og alle mennesker skal komme ind på før den yderste dommens dag.