forrige næste

41. Her begynder den tredje del af bogen, som handler om kejseren af Indiens mægtighed og hans palads’ prægtighed

Eftersom jeg allerede har fortalt at kejseren af Indien er meget magtfuld, vil jeg nu skrive om hans magt og værdighed. Jeg kan så sige at hans ære, fornemhed, magt og storhed ikke er mindre end kejseren af Kathais. Som jeg netop har beskrevet, 72vb [144b]|forekommer han noget mindre på nogle punkter, men på andre punkter er han større og mægtigere. Bemærk at ligesom det ovenfor er anført om riget Bakaria at dér ender kejser Grantkans magt, og dér begynder kejseren af Indiens land, så må man derfra rejse mange dagsrejser ind i riget Pentexoire, som er meget bredt og har stor rigdom på alle slags varer. Den vigtigste by der ligger dér, hedder Nise, og dér har kejseren af Indien et prægtigt palads, som han opholder sig i når han har lyst; og den kejser 73ra [145a]|hedder altid Jon Præst. Jeg havde ganske vist hørt hvorfor han hedder sådan, før jeg kom dertil, men efter at jeg kom dertil, fik jeg sandheden at vide. I skal vide at i år 800 efter Guds fødsel drog hertug Otger fra Danmark sammen med femten andre fra sin slægt og med 20.000 væbnere over Det Græske Hav og erobrede med tydelig hjælp fra Gud alle de lande, 73rb [145b]|øer og riger som jeg i det foregående har fortalt om, og som er under kejseren af Kathai, med mange kampe og stort arbejde – og dertil også alle de riger, lande og øer som nu er under kejseren af Indien. Sammen med de nævnte femten herrer var en søn af kongen af Frisland. Denne konge hed Gondesnef, og sønnen hed Johannes. Denne Johannes gik gerne i kirke og hen hvor der blev holdt gudstjeneste, og for sin gudfrygtighed kaldte de andre herrer ham for morskabs skyld Presbiter Johannes, eller Jon Præst.

Da den nævnte hertug Otger efter Guds bestemmelse havde erobret alle disse lande, øer og riger, delte han dem mellem de nævnte herrer og venner og gjorde dem alle til konger 73va [146a]|og gav hver af dem et land og rige som de skulle være herrer over for at kristendommen kunne fæste sig i alle disse lande og i den ende af verden. Han gav da Jon Præst Indien som hans del med 4000 øer og riger og gjorde ham til kejser og herre over alle sine slægtninge sådan at de skulle betale ham skat og være underlagt hans herredømme. Siden da har alle hans efterfølgere heddet Jon Præst, og de og alle de andre konger er forblevet gode kristne indtil kejserriget blev delt op ved giftermål og flere sønner, hvorved 73vb [146b]|mange øer, lande og riger rundt om igen er gået fra kristendommen tilbage til deres forældres gamle hedenske skikke.

Denne kejser har et stort og vidtstrakt kejserrige fuldt af mange kongeriger, øer og lande adskilt af fire store floder, der udspringer i Paradis, nemlig Pishon, Gihon, Tigris og Eufrat, og mellem den østre ende af hans kejserrige og Paradis bor der ingen mennesker. Der er heller ingen verdslig herre over dem. Han er også herre over mange andre riger og øer, som er adskilt af Det Vestlige Hav, og 74ra [147a]|i hvert rige er der mange stæder og byer og utallige folkeslag. Der er også rigeligt af verdens gods og rigdom over hele hans kejserrige, hvilket er kendt verden over og ville have været det i endnu højere grad hvis købmænd fra hele verden drog dertil som de gør til kejseren af Kathai. Købmænd fra de kristne lande rejser sjældent dertil fordi det er meget langt og på grund af de store farer ved at sejle over havet og på grund af de store bjerge af magnet der ligger midt ude i havet og i mange år har tiltrukket de skibe der kommer derud, og som der er jern i.

Bredden på denne kejsers rige er fire måneders dagsrejser, 74rb [147b]|og længden kan ingen vide fordi det strækker sig helt til Paradis, og så langt kan ingen komme. Riget har under sig 72 kongeriger, og hvert af dem har under sig sine konger, markgrever, hertuger og bannerherrer, som alle er under Jon Præsts herredømme og betaler ham skat.

Kejseren residerer mest i en by der hedder Susa, og det palads han har dér, er så prægtigt at jeg ikke til fulde kan beskrive dets pragt. Jeg vil dog tage mod til mig og sige at det virkelig er smukkere, fornemmere, behageligere, større og rigere 74va [148a]|på guld og stene og bygning end det tidligere omtalte palads som Grantkan har i Kaido. Den fornemste port i paladset er af en sten der hedder sardius, prægtigt sammenføjet med guld og elfenben, og alle de vinduer der er i salene og i værelserne, er af krystal, og bordene er af ametyst og andre kostbare stene, mesterlig sammensat med guld, og nogle borde er af rent guld besat med kostbare stene, og hvert bord har en fod af det samme som det selv er lavet af. Kejserens højsædes pragt 74vb [148b]|kan jeg ikke fuldt ud beskrive, for det overgår min forstand. Men I skal vide at hvert eneste af de trin der går op til det, er af kostbare stene. Det første er af onyks, det andet af krystal, det tredje af jaspis, det fjerde af ametyst, det femte af sardius, det sjette af karneol, det syvende, som er under kejserens fødder, af krysolit, og de er alle sammenstøbt og prægtigt udført med guld. Alle de søjler der er i det rum han sover i, er af guld besat med kostbare stene og med karfunkler og rubiner, der hele natten lyser klart over hele 75ra [149a]|rummet, og dertil hænger der en lampe, der indvendig er af krystal og fyldt med balsam, som altid brænder, både for lysets skyld og for den gode dufts skyld og fordi den renser værelset for al dårlig lugt. Kejserens seng er af prægtige safirer forneden og hele vejen rundt udført af guld for at han skal få en sødere søvn, og for at forjage hans lyster og ukyske begær. Han har aldrig samkvem med andre kvinder end sin egen hustru, og med hende kun fire gange om året, om vinteren, om foråret, 75rb [149b]|om sommeren og om efteråret, og kun for at avle børn.

Jeg vil ikke sige mere om hans palads’ prægtighed ud over en lille ting der følger her: Øverst i det store tårn i hans palads er der to knapper, meget store og runde som æbler, fremstillet af det bedste, meget skinnede guld, og i dem sidder der to store og brede karfunkler. De er så lysende om natten at de ser ud som om de var månen selv når den er fuld.