10. Af soldanens leydæ oc veyen in tel Sinay

Capitulum decimum

Nw mwæ J vidæ ath nor man bedes leydæ af soldanen, ta plæyær han engyn at vedræ leydæ. Han gifuer pelægrimæ sith hengindæ jndceylæ forvden noger scrift, oc tet føræ te meth tøm ponnæ eth træ som en banære, oc andræ hetningæ som tet see, te neyæ tertel soldanen tel heder oc giøræ pelægrimæ meget goth oc meget god fordeel foræ ten leydæ skild. Oc te som kundæ fangæ soldanens breff beskrefuet, te fa meget meræ fordell. 10va [20a]|Huor te frem kommæ tel te hetningæ, ta neyæ te hetningæ først brefueth, oc tage’t sien meth bodæ hender oc leggæ’t sien ponnæ tørres hofuet, oc ternest ta læsæ te tet, ok sien ta suaræ te oc syæ sa at alt tet som han byuder, ta æræ te redæbonæ tel at giøræ. Oc te giøræ tøm som sadannæ breff føræ meget goth. Men sadannæ leydæbref fonger engen vden ten som hafuer tiænt j hans gard oc velkenner er. Ter jek tid ford, ta fek iek telicth breff tel allæ tee hannum vnnergifnæ voræ at te skullæ ladæ mek indga tel allæ stæder oc huor jek villæ, oc at te skullæ vnneruysæ mek oc berætæ mek allæ stykcæ efter myn egen velliæ, som iek efterspurdæ, oc skullæ giøræ mek goth j allæ modæ oc fordæ oc 10vb [20b]|føræ mek fran end stad oc tel en annen huor iek tøm tel sadæ.

Jtem nor som pelægrimme hafuer fonget leydæ af soldanen som foræscrefuet stor, ta hafuæ tee tuendæ veyæ til Sinay oc huylken te heller faræ vellæ. En udh af Kair oc tel en dal som heder Elim. Ta faræ te først ofuer en ferriæ, ter som the faræ ofuer Tet Rødæ Haff ey langth terfran som Israels folk fordom ofuergik meth tørræ føder ter Moyses tøm terofuer leddæ som Gud hannum budet hadhæ; huylkit vatn som er gantzæ clart oc røth af rødæ stenæ oc sand som ponnæ botnnynd ligger oc ter er hoos sex milæ ofuer. Oc nor han terofuer kommer, ta kommer hand j øtknøn, som varer sex eller syu dagsferdh, oc ternest kommer han tel ten dall Elym som 11ra [21a]|før er nefnd. Ten annen vey er af Babilonia oc sa genesten j øtken. Tok kommer hand først tel en kellæ som sigs at Moyses gioræ, oc ternest tel en ryfuær som heder Marach, som Moyses gioræ sød meth træ som han terj kastæ, oc sa kommer han oc ta tel fornefnde daal Elym, oc sa er en long dagsferd jn tel Sinai. Aff Babilonia oc jn til Sinay er tolf dagsferd, oc mwæ J vidæ at engæ pellegrimæ kundæ kommæ jgømen ten øtken vden te hafuæ ledæræ som veyen vidæ. Ey kundæ te oc kommæ frem meth hæstæ, ty at ter fyndes entæ vatn at gifuæ tøm at drikcæ. Tok kommæ tee nw frem meth camell, ty at te kundæ hollæ thøm j tre daghæ eller fyræ forvden drikcæ, oc skulæ 11rb [21b]|te føræ meth tøm tet som te behøfuæ tel tøm selfuæ oc tel camelen, vden huot som camelen kundæ gnawæ af træennæ som wd ved veyen standæ.