22. Hereffter maa mandh fongæ ath høræ aff Machomets lefneth

Capitulum 22. et cetera et cetera

Iech iettæ foræ j boghen at siæ 26ra [51a]|nogit aff Makomets lefnyt, som tee saracener settæ tørres høxtæ troo oppa, som iech hafuer fundit bescrefuit och jech hafuer hørt j therriss landh. Huot heller mand kaller hannum Makon eller oc Makomet eller Mahon eller Makometus, thet er thøm ther all ens. The menæ ther ath han er fødh aff Ysmaels folk eller aff hans slekth, som vor Abrahams søn, huylkin han hadæ meth Agar, hans husfrues tiænestæqwynnæ, oc theraff kaless end sommæ saracener, ysmaelite oc sommæ agareni oc sommæ moabite ok sommæ amonite aff thoo Lots sønner, Moab oc Amon, som føddes 26rb [51b]|aff too hans eynæ døtter per incestum.

Jtem vor tennæ forscrefnæ Makomet fødder Vor Herræss ardh sex hundrædæ vdy Arabia. Han vor først een fatik mand oc giømdæ asnæ oc thernest fuldæ han køpmend ind vdy Egipten och bor therris sekcæ om sin halss foræ løn skild, oc then tid vor Egiptus cristen. Thy nam han oppa thee reyser han tiidh ford nogit aff ten helly throo oc sinderligæ nam han aff eet ærmæthæ som bodhæ vdhy een øtken som ther j melløm wor ther som han øfftæ natitess och aff sadannæ reyser och andher biæringh wordæ han møgith riigh saa at falkith beginnædhæ 26va [52a]|at hollæ aff hannum sa lenggæ til han wor tagen til een styreræ øuer eet land som hedher Corrodana som ligger vdy Arabie koninghæ ryghæ Saa lenghæ til ther dødæ end herræ j teth sammæ landh som han styrere wor […] een fultagæ mand och skøn och ofuermadæ clog vdy hans ord oc gerninggher oc vor han fræmdrawen oc ælsker aff falkith.

Jtem hadæ han then fallendæ sooth oc thet vestæ engin. Ten tid hans husfruæ teth fornam, taa wor hun høfuæligæ bedrøfueth at hun hadæ fonghet sadan mand, huylket han forsuarædæ oc sueg husfruen meth een falsk orsagæ oc sadæ ath Guts helly engild Ga26vb [52b]|briel vor sender til hannum at syæ hannum nogit aff Guts hemmæligæ velliæ, oc at han offtæ plæyædæ saa ath giøræ thy kundæ han ikcæ lydæ hans clarhedh oc neruarelssæ vdhen hannum burdhæ at fallæ til iordhen. Oc then tid tessæ ord voræ obenbarædæ, thaa kom han vdy eet stort loff saa at tha koningin aff Arabia bleff dødh nogith tereffter, tha wor han — for hans falskæ skalkæpar, och hans falskæ helliheth som aff hannum sades, oc for kostæligæ gafuer som han udhgaff, oc kostælich iæth oc fardeel som han udhiætthæ oc fran sek sadæ — kesther til koningh 27ra [53a]|ofuer alt Arabie koningsryghæ. Ten sinnum han vor stadfester vdy hans rygæ och høxstæ maiestaath, som vor ard effther Gudz byrdh sex hundret oc eet oc tyuæ oc hundretæ oc pannæ ten tolftæ dawæ, die Iouis, som er om een torsdagh, tha obenbarædæ han oc lod vdkynne then forbannædæ bogh oc logh full aff vantro oc villelsæ som han dictet hadhæ, oc bødh allæ sinæ vnderdanæ ath the hennæ saa hollæ skullæ all hans tidh udh. Huylken bog saa mangæ wtalyghæ ardh intil thennæ dagh aff sa møgit wtallicth folk til therris eghen forderuelsæ nu holdes for troo ok low efter 27rb [53b]|hans død. Tet ma stor soruæ oc vselhed wæræ at sa megit folk skal blifuæ fordømt foræ end mantz villelssæ skildh.

Jtem vor eet annet ermetæ vdy hans rigæ, Arabia, then tidh han vor koning j øtken, huilket ermetæ han offtæ plæyædæ ath søghæ oc hadæ meth sek noger aff hans rodh och tiænæræ, oc thet fortrøth thøm offtæ at han tid faræ villæ saa offtæ. Thy hadæ tee j velliæ ath tee villæ slaa tet ermetæ jhell. Teth skedæ sa een nath at koningin vor hoos ermetet, oc tee drukchæ thøm bodæ druknæ aff win sa ath tee sofnædæ bodæ til sammen. Ten tid hans tiænæræ fornummæ at tee voræ bodæ druknæ oc lowæ tilsammen oc sofuæ, 27va [54a]|ta vdhdrowæ thee hemmæligæ koningins suerd, som han hoos sin sidæ hadæ, oc stungæ ærmedet jheel. Ter koningin oppuoknædhæ oc sa mannen liggæ dødh hoos sek, ta vor han megit galend oc vreder oc skyldædæ sinæ tiænæræ terforæ oc sadæ at the teth giort hadæ, oc villæ therforæ hafuæ dødet thøm allæ sammen. Ter han meth thøm kom foræ visæ mend oc foræ retthæ, taa sadhæ the allæ ath koningin hadæ teth seluer giorth j sin drukcenskaph. Suerdet huylkent koninggin sa fan blodicth, huilket the sadæ ath teth skulæ varæ eeth tegin at hans suerd tet vor blodicth oc han 27vb [54b]|fan suerdet sa blodict, oc ter han tertil hørdæ sa manghæ vitnæ omod sek, ta søruædæ han megit saræ och gik meth stor bluelssæ bort oc forlofuædæ ath drikcæ vin nogher tidh j sinæ daghæ oc forbød vdy sin logh noger mand at drikchæ win oc forbannædæ allæ tøm som vin plæyædæ at drikcæ eller at seliæ — huylken forbannelssæ skal gongæ ofuer hans eygit hofueth effther ty ath thet stondher screfueth at win glædher bodæ Gud och menniskæ. Oc foræ tennæ sag skild taa drikcæ saracener ikcæ win. Huot som the ikcææ 28ra [55a]|giøræ obenbaræ, tet giøræ tee tok een deel aff tøm hemmæligæ. Teth som tee hafuæ foræ drik, tet er søth oc løstict at dricæ oc tet føther vel, oc tet er giort aff kallamell, som sukcher pleyer at vordæ aff.

Jtem nor fornefnde Makomet vor dødher, taa vord han kostæligæ smurder meth yrther oc lauth udy een kistæ kostæligæ giort aff guldh oc sølff vdy een stad i Arabian ter som te begindæ ath hollæ hannum foræ eend hellig mand oc foræ Gutz vessæ sendæbudh til tøm, oc effter Gutz byrdh nyhundret ard vor teth fulæ aas, hans legemmæ, tæden ført oc til 28rb [55b]|een verdigæræ stad som kaldes Merek, ter som han nu hetris oc søges aff megit falk, som suygnæ æræ aff diæfuælind oc hollæ hannum foræ een hellich mandh et cetera.