23. Aff hans som tennæ bog screff vedertalæ meth soldanen

Capitulum 23.

Merk at saraceni siæ iødernæ ath varæ megit ondhæ, mest forty at tee ikcæ hollæ Gutz logh, som thøm send er meth Gutz budh, Moyse. Tee siæ oc oss cristnæ at varæ ondæ, oc siæ ath vy ikcæ hollæ vor low, som tee helly ewangelia vdhuisæ, huylkæ vy hafuæ anamnet och vederkorith oss at holdæ. Ydermeræ ta æræ the selfuæ vdy een villelsæ 28va [56a]|oc menæ sa at holler menniskæ then low som han eer fødder vdy, ee huot thet er, ta ma han kommæ til nodhæ, oc forthi menæ tee at the æræ bædræ end andræ, oc siæ at tee hollæ Makomets bud oc low, som han thøm gifuer eller gifuet hafuer, oc giøræ ther enktæ omod. The aktæ ikcæ tesuer at then bog holler thøm j then willelssæ som tee allæ meth fordømdæ blyfuæ.

Jtem vel iek siæ edher huot mek een dagh vederford meth soldanen ther iek j hans tiænesthæ vor oppæ eet sloth heder Cayr. Han tok mek allenæ vdy sith mak oc visdæ allæ andræ vdh och spurdæ mek huordant regiment er jbland 28vb [56b]|cristnæ j therris land. Jek suarædæ hannum oc sadæ: »Ther er god regiment, meth Gutz hielp.« Ta suarædæ han jgen oc sadæ at tet ikcæ saa er, oc sadæ ydermeræ: »Edræ prester, som skullæ varæ allæ andræ eet efftersyn, te liggæ vdy onder lefneth oc tagæ ikcæ til varæ then tiænestæ som tee j templeth skullæ giøræ. Tee wilæ ligness vedh verdens folk meth therris clædæsedh, tee drikcæ thøm drukcnæ, thee brydæ therris kyskhed, tee gifuæ herræ oc førstæ ondæ roodh och vnderuyndæ tøm mangæ ærendæ som tee ikchæ skulæ beuaræ thøm meth. Och thet annet folk 29ra [57a]|tee hollæ ikcæ therris hellydafuæ. Then tid tee skullæ tiænæ therris Gud vdy templet meth gudælicheth och ydhmygheth, tha tagee tee andet varæ: Tee køpsla, tee æræ j kruend oc ædæ oc drikchæ til ofuerflødichedh, sa tale tee illæ, saa slass tee oc lefuæ wrenlygæræ end andræ vskelligæ dyur, the ogræ, tee stiælæ oc røfuæ, the fortalæ huerannen, tee sueriæ meenedher oc øfuæ thøm j mangæ andræ vdygdher, oc giøræ tet saa obenbaræligæ at voræ ther noger ther som ikcæ thet meth thøm giøræ wildæ, ta woræ han aff tøm forsmodher oc holden foræ een daræ. Och 29rb [57b]|aff stor hofferd tha vidæ tee ey huorlund tee villæ hafuæ tørres clæder skornæ, sommæ for langæ, oc sommæ for stakcædæ, sommæ for widæ, oc sommæ for snefræ, sommæ huggæ thøm vdy tungher oc faræ saa meth therris clædæsedh at the æræ bæder wæræ ath spottæ foræ darer een at the æræ clæddæ som viist folk. Thøm burdæ ath lefuæ effther therris Christi kennædom oc lefnet, som han thøm kendæ, oc varæ eenfollæligæ, gudælighæ, ydmywghæ oc faræ meth sandhedh oc retferdiched, oc hafuæ kerlichedh indbyrdes oc forladhæ tøm som thøm giør jmodh. Vy vidæ well 29va [58a]|at cristnæ hafuæ mesth tettæ godæ land som wy nu hafuæ for edhræ sinder skild. Vy rædess oc enthæ at J fonget fran oss jgeen før een J hafuæ bædhret edher leffnet. Toch æræ vy ther vessæ oppa ath J fonge’t jgen vdh aff woræ hendher j nar thet skee skal.«

Ter iek, Iohannes, tessæ ordh meth manghæ fleræ aff hannum hørth hadhæ, tha stodh iech oc vestæ ey megit at suaræ mod sennen. Jech vndrædæ oppa at iech saadannæ ord aff een vantro saracener høræ skuldæ. Toch sadhæ iek saa til hannum: »Herræ, meth edher orloff: Huorlund kundæ J nu vidæ thettæ saa fullæligæ som j nu sagt hafuæ?« Han suarædæ mich oc sadæ: »Jech sender offtæ aff minææ tiænæræ ind vdy tee cristnæ 29vb [58b]|land oc rigæ foræ køpmendh meth dyræ stenæ, meth balsamo, meth silchæ, meth yrtir; termeth fonger jek alltingh udhspurth huorlund edher keysæræ oc koningæ oc bescoppæ oc prelatæ, herræ oc førstæ hollæ therris stadh oc lefneth oc huorlund edhræ prester, clerchæ oc almuessmend lefuæ. Ty weth iech at senth er som jek sauth hafuer.« Thernest kallædæ soldanen thee herræ oc førstæ — hans radh — ind jgeen som han tilforen bad wdga, oc kallædæ firæ aff thøm til sek oc badh thøm berettæ mek om allæ stikchæ, land oc righæ oc tungæmool, som thøm vor viderlict. Tee beginnædæ at siæ mek af 30ra [59a]|England oc Frankærygæ oc mangæ andræ land ligherviis som tee hadæ wærit ther føddæ eller haft ther bolig j mangæ aar. Jec hørdæ ter soldanen talædæ met thøm reth frankærigæmoll, saa at iek storligæ vndrædæ huorlund tee kundæ vidæ allæ stikcæ saa clarligæ vd at sigæ.

Nu, kiæræ wenner, beder iek edher allæ at J tenkcæ heræ nu ppaa meth eet goth hiertæ huot bluelssæ oc skam at Guts och cristendoms wvenner tee kundæ saa breydæ oos woræ sinder, som vy oss tywer ey foræorsagæ kundæ, oc at wy leggæ wind oppa at omuendæ wor lefneth till een bætringh saa at Gud foræ sin storæ barmhierticheth skild wennæ sin 30rb [59b]|nadæ til oss oc skikchæ oss tee land raskæligæ jgeen som han megit keeræ hafuer oc selff hellig giort hafuer meth sind hordæ dødh oc pinæ, oc saa mangæ wtaligæ helly ments been liggæ — huilkæ land som hand oss cristnæ menniskæ som hans lemmer æræ gifuet hafuer. Wy villæ oc bedæ Gud therom at tee vtro saracener, som willæ faræ, at the muæ raskæligæ kommæ til then helly throo och vndher then helly kyrkess lydelssæ, och at teth mattæ wordæ een hyrdæ oc een faræstigh meth Ihesu Christo som er benedictus in secula seculorum. Amen.

Tette foræscrefnæ wor then førstæ deel.