24. Nu beginness then annen deel til thøm som ikcææ well thro werdens vnderlichedh

Capitulum 24.

30va [60a]|Herræ Gud, huot thu esth wnnerlich inden allæ tinæ gerningher, oondæligæ oc legemligæ, vdy hemmælind oc ponnæ iorden. Willæ wy tok tenkcææ allting ower, taa eer enghenting hannum vnderlich effterthy ath han allmektig er oc allting skapp hafuer, men hans gerninger tee æræ oss vnderligæ oc synderligæ, tee som oss wkendæ æræ, oc the som vy aldry seet hafuæ. Tha fødiss eet vnder, och tenkcæ vy vdi wor hiertæ sa at vy teth tilforen effter noger mantz sawn nøwæ throot hafdææ. Forty skal een viss man ikcæ vndræ naar han hører atskilligæ ting waræ j mangæ land vdy verden. Tee som aldry vdkommæ aff therris fødelssæland, tee thro 30vb [60b]|nøwæ andræ som vydæ wærit hafuæ och thøm sent foræsiæ aff vnderligæ ting som tee seet hafuæ aff folk, dywr, fulæ oc mangæ andræ stikcæ. Wildæ tee som wforsøktæ æræ, rættæ thøm selfuæ, taa mwæ tee heroppa kennæ ath mangæ hondæ regiment æræ j werden som tee ikcæ aff wydhæ, forty at huoo som er fødder j een by, stad eller land, far han til nestæ by, stad eller land, taa finner han ther forvdhen twyll noger omskiftelsæ, eller j therris mool, vdy therris sedher, j therris low eller vanæ eller vdhy noger stikcæ som ther fødes oppa iordhen, vdy vatnet eller vdy vædæret, 31ra [61a]|som han icchæ før seet hafuer. Kan han saadan atskillielssæ finnæ neer sek, huot maa han tenkcæ at wæræ maa lonkt eller lenkst bortæ j tee land som hannum wbekendendes ær?

Nu efter ty at iec til foren sagt hafuer aff myn pelægrymsreysæ, som mangæ fleræ maa wel viderlict varæ, tee som ther varit hafuæ, oc tøm viderlict vordæ maa, som tid een kommæ maa eller kommæ skullæ, ta vell iek nu siæ hereffter huot iek saa och hørdæ west wæræ, vdy teth at iek vandrædæ j mangæ land och rygæ for forsøgelssæ skill j mangæ aar som foræ eer rørth. Thy vell iek ey tiæ sendhen foræ thøm som wfor31rb [61b]|søktæ æræ et cetera/.