© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 20 nonum
Ithem nar mand vdh faar af tettæ forscrefnæ land oc rigæ bort sinderudh ouer mangæ vnderligæ land ouer tu oc halftrediæsinztyuæ dagsferdh, ta kommer mand vdi een øø som kaldes Lambori. Ter gar alt falkith nøgit, oc huot ter er, tet hører tøm allæ til. Engin hafuer sinnerligh laas eller nøgel til nogher stikcæ, och allæ qwinnænnæ æræ huer mantz, vdhen sa megit at engin maa tagæ tøm meth wol vnner sin hals. Tee hafuæ oc een annen oond sedh, at the 40ra [79a]|ædæ gernæ vngæ mendz køth. Tith kommæ køpmend oc føræ falæ vngæ børn. Æræ te ikcæ saa fedæ som thøm tikcess, ta settæ tee thøm ind at fedes som mand giør meth kaluæ eller swin.
Jtem østervdh fran tennæ forscrefnæ øø er een annen som kalliss Summobor, oc the som ther boo, hollæ thøm varæ gantzæ ædlæ, oc forti bæræ tee eet sinnerlict tegn vdi therris ænlidæ. Te hafuæ altid orloff meth tettæ foræscrefnæ folk aff Lamorri.
Ikcæ megit lankt tæden er een øø hether Betinigo. Hun er righ aff mangæ honnæ gotz oc tæden sinderudh fram æræ mangæ andræ rigæ oc øør, som lank woræ at scrifuæ 40rb [79b]|aff. Oc er ther eet stort rigæ som heder Jana, oc holler j sek 2m milæ som leuce hether. Ther er een mektich koning; han hafuer vnner sech 7 andræ koningæ, som æræ koningæ vdi tee øør, som ther nesth hoos hannum liggæ. Oc vdi hans rygæ er megith falk, oc ther voxer øffrit aff allæ honnæ yrter: ingæferd, canell, muscat, giffuersnoglæ oc andræ kostæligæ yrter, men tee hafuæ ther ickæ wiin, som ter voxer, men guld oc sølff er ther megit, som vell oppakenness j koningins palatz; thet er sa korstælict at iek thet ikcæ gantzæ vdscrifuæ kand allæ thee thrapper som opp gaa till palatzeth oc thil herbærænæ 40va [80a]|oc til camerænæ; te allæ æræ gioræ aff guld oc aff sølff, oc allæ guluennæ æræ skackerædæ, annit stikcit aff gull oc annit aff sølff. Jtem veggennæ æræ clæddæ meth guld oc sølff, oc teroppa æræ grafnæ oc screfnæ mangæ herræ oc førstes lefnith oc gerningher. Vdi then øpperstæ sall er fuldælygæ vdhscrefuit hertug Otgeri lefnith fran thet førstæ han vor føddher oc intil then dagh han bortkom intel Frankærigæ som sommæ siæ. Jtem nota at vdi koning Karlss tid, som koning wor j Frankærigæ, ta vadn fornefnde hertug Otgerus til cristendommen ner allæ te land som oppa hin sidæ mæreth æræ, fran Iherusalem oc intel arbores solis et lune, som er intil Solsens oc Monens Træ, 40vb [80b]|som er ner thet Paradiis som oppa iorden ligger.
Jtem hafuer keysæren aff Tartaren, som kalles Grantkan, offtæ haft stor striidh oc orloff omod tettæ forscrefnæ rigæ Jana och villæ hafuæ trænkt’eth vnner sich, tok kundhæ han tet end aldri vinnæ.
Jtem ma mand faræ tæden oc vdi eet rigæ til skips som kalliss Talamassy. Tet heder oc eet anneth nafn: Pather. Thervdi æræ mangæ godæ oc costæligæ stædher ther voxer oc firæ honnæ vnnerligæ thræ. Aff tet enæ fonger mand meel til brødh, aff tet annet honik, aff thet trediæ viin, aff teth fierde edher. Melit fonger mand vd aff trææth synnerligæ tider om 41ra [81a]|arith. Oc ta sla te oc bøstæ bulend aff træet all omkring nedræ hoss rodhen meth een øxæ sa at barkend han refner oc ther løber ud een honnæ tiwk vætskæ. Hennæ thørræ the jmod solen, oc theraff vorder huith mell ligæ som thet woræ aff korn. Oc thet brød som theraff bagiss, tæfuer ikcæ som huedæbrødh, tet hafuer tok een god tæff. Sammæligæ giøræ tee meth tee andræ trææ, som win oc honnik gifuæ, vdhen at tee thet ikcæ tørræ som the giøræ ved melith. Ter sigs at engelin visdæ hertug Otger tee træ oc huorlund han skulæ thervd fongæ wiin, honik oc meel, ten tid han 41rb [81b]|led stor nødh oc hunger ter j landit meth sinæ herræ oc folk.
Jtem hoo som vorder forgifuen aff teth eder som vd aff tet fieræ træ fonges, ta er hannum ikcæ annit til hielpp. Han skal blandæ sith eygit møk meth rent vatn oc sigæ tet jgiømmen een ren cludh oc drikcæ tet, ta fonger han bodh.
Jtem oppa then fornefnde øø er eet døth haff, som illæ lucter, oc sommæ stæder terudy er sa dypt at ther aldræ engin kundæ finnæ bodn. Oc terudhy voxæ storæ rør, tu hundrit føder høfuæ. Jek selff tyuæ gad ey løfft een endæ opp fran iordhen aff eet rør. Ter voxæ oc myndræ rør vd meth landit, oc te hafuæ terris røder hoos tyuæ alnæ ind j 41va [82a]|landit, oc vdi te knwder som oppa rødernæ æræ, finness mangæ dyræ stenæ, huylkæ offtæ forsøktæ æræ; synnerligæ hafuer een then dygd ath hoo hannum hoos sek hafuer vdi stridh, hannum kan entæ jern skadææ. Vedh oc hans fiendæ at han ten sten hoos sek hafuer, ta ber han entæ jern mod hannum j stridh, men han møder hannum met storæ stengher oc andræ verriæ som ikcæ er kommit jern till, oc terjmod hielper stenen entæ.
Jtem far man tæden oc j eet stort rygæ som kalliss Kalanoch megit fruktsommelicth oc rykt. Therræ koning er megit mektik. Hannum er lofuit at nydæ allæ qwinnæ 41vb [82b]|vdi hans rigæ nar hannum løster. Han holder altidh tusennæ oc firæ hundret elefantes til at hafuæ j stridh nar han thøm vedertorff, oc thøm fødæ bønnernæ alt rigæt omkring. Elefantes kallæ te warkes oppa therriss mall.
Jtem kommæ aff allæ honnæ fiskæ een sinnæ om arith hart intil landit och duælliess ter tre dawæ, oc stædiæ at tagæ thøm, hoo som vel tagæ thøm meth hendernæ, huilkith eet stort Gutz vnner er. Jek hafuer seluæ tagit aff tee sammæ feskæ. Jtem nota at feskænæ kommæ aa then sammæ tidh om arith som then sammæ meel, win oc honik vdh42ra [83a]|tags aff træen som foræ er rørth. Oc tessæ fornefnde tu vnnerligæ ting giordæ Gud bodæ oppa in tidh foræ hertug Otgeri skil aff Danmarech, oc hannum til amynnelssæ lader Vor Herræ forny tessæ forscrefnæ vnnerligæ ting huert aar.
Jtem j fornefnde land er snielæ ofuermodæ storæ och theraff giøræ tee kostælich madh for koninghin oc hans falch, oc muæ J vidæ at iek hafuer seet sa stort et snielsshus ter at try falk mattæ skyulæ tøm terj.
Jtem nar mannen dør j tettæ fornefnde landh, ta skal husfruen jordes lefuendes meth hannum oppa teth at han ma hafuæ hennæ meth sek vdi hint 42rb [83b]|annet verden et cetera.