© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 33m
Fran then fornefndæ stad oc til en annen, som hether Tilonfo, er 47va [94a]|sex dagsferd, oc then stad er mwrith oc tyuæ milæ lang som kallæss leuce. Oc vdi stadhen er trysinztyuæ stenbriggher; jek sa thøm aldræ skønæræ. Ther var koningins førstæ sædæ aff Manti thy at thet er een fast stadh, oc løstik oc full aff allæ honnæ rigdom. Oc thernest wor hans sædhæ j fornefnde stadh Chassaye, men nw er hans sædæ vdi een annen stad.
Jtem yterst vdi fornefndæ rigæ Manti løber eet stort watn som kalless Dolay, oc ther som then flod er snæfresth, ther er hun firæ milæ breth, och thernesth vdi een stakceth tidh kommer mand 47vb [94b]|vdi eet keysærærigæ aff Tartaren, oc mand skal følliæ thet vatn som foræ er screfuit intil thet land som pigmej vdi boo. Tee pigmej æræ stakcædæ aff vexst oc æræ ikcæ lenghræ eend een mantz arm eller sa langæ som tre hendher, oc thee æræ gantzæ skønæ oc lyffsaligæ, bodæ qwinnær oc mend. The lefuæ ikcæ menæligæ lengher en sex aar eller syw — te som lefuæ ottæ ard, tee æræ megit gamlæ — oc tee mwæ giftis nar te æræ eet halt ar gamlæ, oc vdi tet annit ar tha fødæ te børn. Tee æræ skellighæ oc witthigæ oc hafuæ goth nøm48ra [95a]|mæ at allæ te gerninger som te kundæ giøræ aff silcæ eller guld. Tee stridæ offtæ omod storæ fughlæ, som tid j landit sankcæss j storæ flochæ oc giøræ thøm skadæ sa at ther blifuer mangæ dødæ aff thøm oppa bodæ sider. Te giøræ engtæ groft arbeydæ, the saa ey, te pløyæ ey, te arbeydæ ey j wingord. Mæn ther boer annit falk jbland tøm som sa storæ æræ som wy æræ, te tiænæ thøm oc giøræ therræ arbeydæ huilkæ som lidæ oftæ forsmædelsæ aff fornefnde smaa falk. Tettæ effterscrefnæ er eet stort vnner at tettæ storæ falk føddæ børn jbland tettæ fornefndæ smafalk, 48rb [95b]|huilkæ børn aldri woræ størræ een tettæ smafalk. Terres land er ikcæ stort. Tok er ther tolf stæder udi, oc een aff thøm er stor oc vel ommwrit, huilken keysæren Grantkan ladher wel foruaræ meth webn folk jmod koningin aff Manti.
Ternest kommer man in j keysæræ Grantkans land fræm ath mangæ stæder oc byæ, ther som mangæ atskiligæ seder oc vnnerligæ ting æræ, ok sa vdi eet rigæ som hether Janichan, som er eet aff te tolf rygæ som keysærærigæ aff Tartaren er vnnergifuit. Then bestæ stad vdi tet righæ hedher och Janichan; han er full aff kiøpmanskaph 48va [96a]|oc rigdom vdhen ændæ oc gifuer keysæren stoor skath, aff then sammæ stad huert aar firæochalftrediæsinztyuæ cumen gildænæ, oc j huert cumen er thy tusennæ thet giør halftrediæsinztyuæ synnum thy tusennæ gildænæ.
Oc fem hetenskæ milæ thæthen er een annen stad hether Mecheyn, oc ther giøres costæligæ oc storæ skib aff eet honnæ træ som er gantzæ huith. Af thet sammæ thræ biggiss ther pallacia oc kostæligæ huss.
Jtem tædhen oc ottæ dagsferd kommer mand fræm at mangæ kostæligæ stæder ok byæ oc intil een stad som hether Lacherin, som megit beruktik er aff stor rigdom oc køpmandskaph. 48vb [96b]|Han ligger oppa eet vatn som hether Tarameran. Oc ternest ta kommer man indy Tartaren, som heter Kathay. Vdi tettæ Katay er mangæ kostæligæ oc mektigæ stader oc byæ, oc ter giøres oc kostæligæ gerninger aff silkæ oc andræ stikcæ. Ter er oc megit hantæring aff kiøpmanskap oc yrther.
Jtem gømmen fornefnde land Katay østerudh kommer man frem at mangæ kostæligæ stader oc byæ til een stad som heter Fugarmago. Han er righer aff mangæ honnæ køpmanskaph som siælsin er. Oc fremdelis østerudh er een gammell stadh som heter Caydo, oc ther hafuer keysæren 49ra [97a]|Grantkan meenlighæ sith sædæ. Oc then stadh Caydo er hoos tyuæ hetenskæ milæ omkring, oc han haffuer paa sek tolff portæ et cetera.