© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 35m
Fræmdeliss mwæ J vidæ at jek och mith selskap gafuæ oss ind j tiænestæ meth fornefndæ keysæræ oppa tet at vy mattæ faa ath vidæ hans storæ verdicheth. Oc tiæntæ wy hannum foræ sold vdi krigh oc orloff omod koningin aff Manti, ok woræ wy hooss hannum vdi femten manædhæ. Ta fundæ wy vessæligæ megit ydermeræ om allæ hans stikcæ end som nw foræscrefuit stonder ath widhæ.
Jtem hafuer han tyy cuman æmbitz falk vdi sin gard daghlighæ dags, oc huerth 52va [104a]|cuman giør tytusennæ som foræ er screfuit. Te hafuæ allæ huer sith sinnerligæ arbeydæ oc æmbitæ waræ at thagæ. Jtem hafuer han tytusennæ elephantes och andræ vtalligæ dyurr, sommæ hollis udi jernkæder, sommæ æræ inmwrædhæ oc sommæ giømmess nethræ vdi dybæ kwler. Oc thertil hafuer han mangæ siælsinæ fughlæ: høgæ, falkæ, girfalkæ, ørnæ, papægoyyer som talæ kundæ, oc mangæ andræ som syungæ kundhæ. Te som fornefndæ dyur och fughlæ varæ tagæ æræ hoos sex cuman.
Jtem hafuer han daglighæ j sin gardh hoffolk til hæsth som tiænæ met 52vb [104b]|fult harnisk fem cuman. Jtem fodgongher som hannum følgæ til stridh, ty cuman. Jtem allæ som kommæ till hans gard oc tiænæ velæ, j huædhen te æræ udh aff all werdhen, te wordæ ther genesthen indscrefnæ oc anammædæ til hans tiænestæ. Jtem hafuer hand j sind gardh tyuæ hethenskæ lifflægæ oc saa mangæ sarlægæ och tuhundrit cristnæ lifflægæ oc sa manghæ saarlægæ, oc te cristnæ lægæ troer keysæren bæther end sinæ egnæ lægæ oc landmen.
Oc mwæ J vidæ for sænnen at dagligæ dags tagæ 53ra [105a]|meer end trætyuæ cuman falk løen oc fødæ aff keysærens gard forvdhen dyur oc fughlæ som ikcæ regness meth tøm, oc er tu sinnum so megit falk hoos hannum vdi hans høxtæ høghtid. Hannum fattiss oc aldry penningæ, thy at ther gar engen mynt aff guld eller aff sølff eller nogher annen malm; men hans mynt er allenestæ aff lædher eller papir, oc therudi er keysærens signeth trykth, thet størræ eller thet myndræ efftherthy som penningin skall geldæ meer eller myndræ. Oc hoo som hafuer een brudhen penningh eller som ikcæ duer, 53rb [105b]|ber han hannum tel keysærens camermestæræ, tha skal han fongæ hannum een ny therforæ jgeen.
Huilkælund keysærend holler sinæ firæ høgtidher om arit: Then førstæ er hans fødelsædagh. Then annen then dagh som han vor offreth vdi therris tempell, som moseac kaldes. Teen trediæ tha therris affgud vor opseth j templith. Then fierdæ then dag therris affgud gaff først swar fran sek. Ffleræ høgtidher holler han ikcæ, vdhen nar han holler sin søns eller dotters brøtløpp. J fornefndæ firæ høgtider sankcæss ther saa 53va [106a]|megit falk at te æræ vtalligæ. Tok ved huer huot han giøræ skal, ok ther waræ oppa huer j sin stædh, oc thertil æræ te skikcædæ firæ tusennæ banæræherræ. Sommæ aff thøm æræ koningæ oc sommææ saa mektigæ som koningæ, sommæ hertugæ, sommæ margrefuer. The hafuæ then tid full makt at stiræ oc radæ om allæ stikcæ vdi keysærens gard. The æræ allæ kostæligæ clædhæ, oc therris clæder æræ allæ besettæ meth diræ stenæ meth guld kostæligæ giord; hoo som hadæ een aff te kiortlæ herudi woræ land, han woræ een ofuermadæ righ mand. Jtem huer tusennæ aff fornefndæ firæ tusendæ 53vb [106b]|banæræherræ hafuær sin synnerligæ egin ferwæ: Tet førstæ tusennæ ber grønt, tet annit brunt, tet trediæ gulth, thet fierdæ røthpurpur. Oc om morgennen orlæ ther keysæren setther sek i sin maiestat, som foræ eer rørt, ta indgaa foræ hannum te fornefndæ firæ tusendæ herræ oc ladæ hannum see thøm, oc giøræ hannum tiænestæ j sadan madæ: Først gar eet tusennæ frem vdi par, too oc too sammen, oc foræ thøm gaa allæ hondæ seydenspellæræ, som sødæligæ oc tækcæligæ legæ kundæ. Te fornefndæ tusennæ hafuæ huer therræ j sinæ henner foræ sinæ bryst een taulæ giord aff kostælik 54ra [107a]|stenæ: jaspide, cristallæ, oc ametisto oc andræ kostæligæ stenæ, oc nar te kommæ iæfnæ foræ keysæren, ta neyæ thee hannum dypt meth ydmydælicheth oc ga allæ tiendes fram. Oc thernest gar thet annet tusennæ frem, oc sa thet trediæ oc sa tet fierdæ j allæ madæ som foræscrefuit er oc allæ tyendes.
Oc nar tee thet sa giort hafuæ met stoer ydmykheth, tha sidhæ oppa then enæ sidhææ lankt næthen veth keysærens bordh mangæ philosophy som naturligæ mestæræ æræ oc andræ mestæræ vdi mangæ kostæligæ hondhæ konster som æræ 54rb [107b]|vdi astronomia, geometria, piromancia, ydromancia, cyromancia, nigromancia, auguria, aruspicia oc andræ fleræ slygæ forbwdhnæ konster. Och huer mæstæræ holler foræ sek tet jnstrument som til hans konst høer; sommæ hafuæ astrulabia, sommæ sand vdi guldkar, sommæ brennendhæ gløder, sommæ vatn, sommæ win, sommæ olliæ, sommæ hafuæ dødæ mentz houitpanner; thøm kommæ te til at talæ oc gifuæ swar fran thøm. Oc the haffuæ een eller too seyæræ aff guld, efftherthy som te slaa, och thøm wordher tilsagth, sa øfuæ te therris konst, huer vedh sin thimæ. 54va [108a]|Te æræ thertil skikcædæ som roobæ oc bediss lyud nar thet skee skal, oc ta opstor først een philosophus eller too bedæ giøræ keysæren verdiched oc siæ at han er then alzommektistæ gutz søn oc herræ ofuer allæ herræ j verdhen æræ, forty at tet er nw tymmænd, oc genesten ta neyæ te allæ keysæren, som therindæ æræ, oc hollæ hofuædit meth kroppend sa lengæ till then sammæ mæstæræ sier: »Retter edher opp!« Oc thernest æræ qwædæræ oc sanggæræ redæ som sødæligæ oc vel syungæ vdi allæ honnæ seydæspeel. Jtem nogher stund thereffter ta opstor eend annen philosophus ok sier saa: »Eder mynstæ fingher 54vb [108b]|vdi edert øræ!« Genesten hafuer huer mand sin fingher udi sith øræ sa lenghæ til fornefnde philosophus sier: »Tet er øfrit!« Jtem ternest effter een liden stund oppstor then trediæ philosophus oc sier saa: »Eder hond oppa edher mwnd, ok sa oppa edert hofuit!« oc huilkit te ocsa genisten giøræ. Sa giøræ te ok meth andræ fleræ slygæ tegn, oc alltid er ther nogher dwalæ jmelløm. Te menæ at thet hafuer megit at thidhæ keysæren til verdicheth, ok allæ sadannæ tegin endes meth søder sangh, oc mwæ J vidæ at jek spurdæ mek ther foræ aff thøm 55ra [109a]|huot te tegin hafuæ at tydhæ eller at merkæ. Ta vor mek sa swaret at nar te sa neyæ meth hofuidith, tet vor eet tegin til ydmykhetz, stadfestælsæ oc troskaph meth tiænestæ, som thee keysæren giøræ villæ sa lengæ som te lefdæ, oc ter ey imod at gaa eller giøræ for nogher sagh eller gafuæ eller jæth skild. Jtem tet som te stungæ fingæren udi ørit, betidædæ at tee engæ ting høræ villæ eller fulbordhæ som keysæren eller hans rygæ omod gar — oc sammæligæ hafuæ allæ andræ tegin therris sinnerlighæ betydelssæ effterty som tee hetningæ tet selfuæ 55rb [109b]|dictæ oc sammensettæ.
Jtem nar te som keysærens gard styræ, hafuæ nogit hørt aff saadant drafuil som nw er foræscrefuit, ta ladæ te roobæ oc byudhæ thøm allæ tyæ. Ternest skullæ te offræ keysæren. Ta ga først in allæ banæræherræ, kostæligæ clæddæ — te som aff keysærens slekt æræ — oc foræ thøm gongæ qwædæræ oc spellææmend. Te offræ først huidæ hinkstæ sa mangæ som thøm løster, oc sien offrer huer sinnerligæ foræ sek nogit thet som siælsint er, som tee fongæ skimt oc kompæny aff, oc gongæ allæ tiendæ frem 55va [110a]|foræ keysærend. Thernest ta gaa ind prelatæ och abbædæ aff therris hetenskæ kirkær oc closter oc offræ keysæren noghit huer effter sin stad, oc ga sa frem foræ hannum oc neyyæ hannum meth stor ydmikheth, oc therræ øppersthæ prelatæ velsiner keysæren ok allæ hans oc læss ouer hannum een bøen effter therress low oc troo. Ternest ta indletæ thee elephantes, løyer, leopardæ, æbennæ och skowkattæ oc andræ siælsinæ dyur, ok tee som thøm ledæ oc varæ tagæ, neyæ keysæren, ok gaa sa allæ frem foræ hannum therris vey. Ternest fremdeles ørnæ, strutzer, papægoyer, falkæ, gir55vb [110b]|falkæ, høgæ oc mangæ andræ fughlæ, oc ternest mangæ hondæ grwmmæ ormæ och lefuendes feskæ, oc allæ te som fornefndæ stikcæ ledæ eller frambæræ, te ga frem foræ keysæren oc neyæ hannum meth stor verdicheth, oc tessæ forscrefnæ stikcæ giøress forty at allæ honnæ creaturæ som oppa iordhen æræ, skulæ bukcæ oc neyæ keysæren Grantkan, then mektigæ gutz søn. Jtem nar tet saa giort er, tha foor mand at høræ allæ honnæ sang oc harppæspeel.
Kkiæræ wenner! Heerudi mwæ Wy vessælighæ kennæ 56ra [111a]|at tee forblindædæ hetningæ æræ indweptæ aff Dyæfuælssens ingidelsæ vdi fordømmælicth mørk sa at the huerkæn see eller kennæ wilæ at te faræ willæ oc actæ ey ath therris keysæræ er eet dødælict menniskæ, som te oc allæ æræ, oc vordæ skal til jord ok mwl vdi een stakcith tidh — huiken te bedhæ til oc kallæ wæræ gutz søn vdi then stad som te skullæ bedæ til och dyrkcæ oc tiænæ ten allmektigæ Gud j sin trefollichet, som thøm oc allæ creaturæ aff entæ skafth hafuer. Nw, kiæræ venner, kundæ wy aldræ fullæligæ lofuæ, 56rb [111b]|tiænæ oc fultgiøræ for then storæ kerlichet som Gud oss j manghæ madæ beuist hafuer, oc sinnerligæ terforæ at han oss løsæ villæ meth sin hordæ dødh och pinæ fran sadan Dyæfuælsens bond som thee hetningæ oc mangæ andræ som j wrettæ veyyæ æræ, thyver methbundnæ æræ. Wy vellæ oc nw bethæ foræ tee vtro hetningæ at te mwæ raskæligæ fongæ vederkennelssæ aff sendhetz lyuss, Ihesu Christo, Gudz euigæ søn, som then rettæ vey er til Hemmæryges. Thet gifuæ oss allæ Gudh, Fader, Søn oc Ten Helliæ And. Amen.