© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 37m
Om edher tikches at høræ huorforæ keysæren hether Grantkan, mek wor sakt then tid jek vor udi Thet Helliæ Land, at han er sa kallit aff Noe søn Kam. Sidhen jek kom udi hans egit landh Kathay, ta fech 60va [120a]|jek ret sennen at vidæ, sa at effter Gutz byrd tusennæ oc hundrædhe aar ta vor then førstæ Tartaria, som iek førræ rørdhæ her udi bogen udi tet femtæ capittil, megit fortrikchith vnder trældom oc tiænestæ aff te koninghæ som therom voræ besidendæ, oc nar Gud ta tektes, ta gaff han thøm then nadæ at te mektistæ herræ aff thet Tartaria ophøwædæ een aff thøm selfuæ oc gioræ hannum til therris koning, som hedh Guiskan. Han hadæ tolff mannæligæ sønner, oc meth te tolff sønner oc met entæ annen falk tha vadn 60vb [120b]|han vnner sek allæ te koningæ som omkring hannum besidennæ woræ, huilkæ hans land til foren j mangæ aar hadæ fortrikchet vnder therræ lidelsæ. Jtem obenbarædiss oc engelind hannum oppa een huydher hæsth som een riddæræ udi skinennæ vaben oc roddæ hannum ath drawæ ouer eeth vatn som hether Alpia oc frem at eet bierg som hether Belian oc ofuer hafuit oc til eet rigæ som hedher Katay oc til andræ fleræ ryghæ oppæ then sidhæ. Han giordhæ oc saa, ok foer therofuer och 61ra [121a]|vadn vnner sek meth sinæ sønners hielp mangæ aff te rigæ. Nw effterthy at engælind obenbarædæ sek hannum oppa een huidher hesth, ta bad enghælind hannum udi haffnen førend han udfoer, at han skullæ bethæ til Gud meth ny bøner, oc therforæ ta elskæ allæ hans effterkommæræ keysæræ huidæ hæstæ. Te hafuæ och synnerlicth godh williæ til tet tal som er ny.
Jtem then tid fornefndæ keysæræ Guiskan vor gammell oc kennæ dødhen ner wæræ oppa alders vegnæ, ta kallædæ han foræ sik sinæ tolf sønneer oc bad thøm at the 61rb [121b]|skuldæ hordælighæ tilsammen hollæ oc blifuæ sa at engin skuldæ skillies fran huerannen, oc elskæ hueerannen indbyrdes oc høræ oc lidhæ therris ælstæ brodher. Ta hobædes hannum vessæligæ til Gud at tee skulæ hordæligæ vnner thøm betwingæ oc vindæ alt thet storæ keysærærigæ effter ty som ængælin hannum sagt hadæ — huilkith tee effther therris faders dødh mannæligæ oc hordælighæ fulkommædæ effter therris faders radh.
Nu effterty at te hadæ huer therræ sith egith nafen, som endes meth »Kan« tel eet tilnafen, 61va [122a]|ta hedh then elstæ søn Grantkan, tet er sa megit som Then Storæ Kand, oc then keysæræ som effter hannum kom, han hedh Othocokan, oc hans søn regnerædæ effter hannum, han hed Gniokan, oc ten fierdæ effter hannum han hed Magokan, han vor døpther oc cristnit. Han sennæ sin brother, som hedh Hallaon, meth stor makt intil Arabiam oc Egipten at fordrifuæ oc forstøræ al Makomets tro oc low oc kommæ te rigæ oc land vnder cristnæ mæntz henneer, oc førend then fornefnde Hallaon tet fulkommit hadhæ, ta fek han thydhendæ at hans broter 61vb [122b]|vor dødh, keysæren ten som hannum udsennæ, oc thermet ta foer han heem jgeen oc fulgiordæ ikcæ sin reysæ som hannum befalit vor. Oc thernest ta wor en keysæræ som heth Cobilakan. Han vor oc cristnit, oc han regnerætæ j 42 aar. Han bigdæ then storæ stad Jongh, som er megit støeræ end Rom, och ther er eet storth keysærespalatz. Oc ten stadh holler nw allæ te keysæræ intil thennæ dagh vdi hetenskææ low oc vontro.
Jtem udi myn tid, ta iech ther wor, ta hed key62ra [123a]|særend Chiantkan, och hans førstæ søn hedh Kosnekan, oc forudhen hannum ta hadæ han andræ tolff sønner. Hans førstæ husfruæ hun hed Siroghkan. Hun vor Presbiteri Johannis dotter aff India. Ten annen hussfruæ hun hedh Wonrakkan, ten trediæ hedh Coractkan. Jek tror jkcæ at nogher mektigæræ herræ eller keysæræ findes vnder solen end keysæræ Kan oc Presbiteri Johannis aff Indiæ, oc keysæræ Kan scrifuer sa j sinæ breff: »Kan, then høxstæ Gudh, som høxstæ keysæræ er ouer allæ te oppa jordhen æræ.« Hans størstæ inceyglæ hafuer omkring vdi sik 62rb [123b]|screfuit: »Gud j hemmælin oc Kan hans stirkæ oppa jordin, keysæress inceghlæ ouer allæ menniskæ«. Wdi hans myndræ inceylæ stonner sa: »Gutz stirkæ, allæ menniskes keysæræ incighlæ«.
Jtem mwæ I vidæ at thi huerman at falkit er ter tyuer hetningæ, ta tro te tok pa then vdødæligæ Gud oc almektigæ oc sweriæ oppa hannum, oc kallæ hannum oppa therris mall Yrago, jd est deum nature, thet er naturens gudh. Tok bedæ te til afgudæ som giordæ æræ aff guld, sølff, stenæ oc trææ, af silkæ, aff linet oc aff vllith. Gud almektist han wennæ fran thøm 62va [124a]|raskæligæ teth mørk oc mwln som therris vnnerstondilsæ oc samuid methbundit oc forherdit er aff Diæfuelsens makt, oc vdi rettæ veyæ, som te oc allæ andræ meth oss cristnæ menniskæ vdi kommæ skullæ et cetera et cetera.