© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Capitulum 40m
Iæc acter nw meth faa ord at bescrifwæ noghræ øør aff te storæ koningærighæ som 67va [134a]|æræ til tet rigæ Kathay, som østerud liggæ intil cristindoms ændæ, som er Ritzen oc Pritzen. Østerud fran tet fornefndæ righæ Katay […] oc oppa then vestræ sidæ liggher thet rigæ Turkwesten, oc ther æræ mangæ godæ stædher; then bæstæ hether Octopar. Oc tet sammæ rigæ, Turkuesten, hauer oppa sin vestræ sidæ thet rigæ Persen, oc oppa sin sindræ sidhæ tet rigæ Corasme, som er megit rwmt ok hafuer oppa sin østræ sidhæ err een ødhken meer end hundrædæ dagsferdh lang. Tet er oc megit 67vb [134b]|rikt aff allæ honnæ gotz, oc then bæstæ stad som ther er han hether och Chorasme effter righith — eller rigit effter stadin. Westerud fran tet rigæ hendher voræ land ligger tet rigæ som hether Chomanorum; tet er oc eet stort rigæ oc breet, ther boo faa stædæ falk forty at ter er sommææ stædæ for megin kullæ, oc sommæ stædæ for meghin hedhæ, oc ther som falk boer, er stundom saa mangæ flwer ath falkit lider aff thøm stoer nødh. Oc aff tet sammæ rigæ, Coman, vor fordom megit falk for68ra [135a]|dreuit, som inkommæ udi Egipten, oc æræ ther nw sa mangæ oc mektigææ vordnæ at te hafuæ fortrikcæt te aff beginnelsen inføddæ æræ. Te hafuææ oc insæth therræ soldhan, som ther nw er Melech Mandabron. Jtem giømmen tet sammæ rigæ, Comanorum, løber een stoer flodh som hether Ethil. Hun fryss om vintæren gantzæ hordh. Oc udi then øfræ deel aff tet sammæ righæ, melløm thu haff, er eet bierghæ megit storth oc høgth som hether Cocas.
Jtem nota at ud aff woræ land kan engin stor hær faræ in udi India theth øfræ udhen at tree veyyæ alt enestæ: Een 68rb [135b]|vey fram at tettæ fornefnde biergh, toch ikcæ vdhen om vintærend ter yssend ber, oc then vey hether Lodokont. Ten annen vey fræm at Turquesten och at Persen, tok er ther thoo ødken mangæ dagsferdh sa at engin kan ther fræmkommæ udhen handfører meth sek, huot han behøfuer. Ten trediæ vey er frammerst jgiømmen thet rigæ Comanorum til skips intil eet rigæ hether Abcats. Then øperstæ stad udi thet rigæ j Chomanland ligger, han hether Sarak.
Jtem fran fornefnde rigæ oc henner woræ land ligger eet rigæ som kalless Chalthon. Tet er tet yderstæ 68va [136a]|udi hetenskabit, oc rekcher intel Ritzen oc Pritzen.
Jtem nota at Persen eræ tu koningærigæ. Eet er tet høghæ Persen, huilkit som løber nedher fram ath thet rigæ Turquesten, oc oppa then vestræ sidæ liggher then flodh som Phison hether. Therudi æræ mangæ nafnkundigæ stædher. Te too øpperstæ hether Enductura, then annen Seonerganth, oc sommæ kalli’n Somargant. Jtem tet andræ rygæ liggher udi tet nedræ Persen. Tet hafuer oppaa sin vestræ sidhæ thet righæ som kalliss Media, oc thet myndræ Armenia liggher oppaa 68vb [136b]|then sidæ. Oc udi thet Persiæ æræ tre mektigæ stædher: Nessæbar, Sephaon ok Sormasania.
Jtem udi then størræ Armenia voræ fordom try righæ, och te æræ nw vnner keysæren aff Persen, oc oppa then vestræ sidhæ hafuæ te Turken. Ten størræ Armenia hafuer mangæ godæ stædher. Ten ofuerstæ han hether Tauriza.
Jtem tet fornefnde righæ som kalles Media, thet er vnner keysæren aff Persen. Tet er smalth oc vel lankt. Oppa sin vestræ sidhæ løber thet intil Caldeam, oc udi tet sammæ righæ Media æræ tho godæ stædher. Een heter 69ra [137a]|Seras, ten annen hether Keremen. Oc ther løber eet annit rigæ oppa, som hether Gyorgya, oc thet er nw atskild udi tu rigæ, forty then øfræ deel, som liggher intil Media, han beholt thet nafn Gyorgya, oc thet annit rigæ hether nw Abcas, oc tet er then nædræ deel. Bodæ te tu rigæ oc therræ koningæ hafuæ then helly troo oc æræ døpthæ oc folkit udi te rigæ æræ megit gudhæligæ; te tagæ ath minstæ een tid huer vgæ Vor Herris legemmæ, som consecreret er effther then gretzkiæ sedh. Och 69rb [137b]|thet rigæ Georgia eer vnner keysæren Grantkan aff Persen, men thet annit rigæ, Abchas, kundæ keysæren aff Grantkan eller aff Persen aldræ windæ vnner nogher therris lydelsæ ty at tet er megit sterkt aff vadn, stenæ oc clepper oc meth annen god forwaringh omod therræ fiendæ.
Ok udi tet sammæ rigæ ma mand se eet stort Gutz vndher, thet er een stæd som hether Hamson, som firæ dagsferd er omkringh. Ouer hannum er altid eet tyukt mørk, och enghin thorff gaa therneer eller -ind. The som 69va [138a]|aff dyurffuæ hafuæ gonghit terind, te kommæ aldræ til sinæ meer, oc siæ te som ther hoos boo, at thee hafuæ hørth falk talæ oc roobæ, hestæ gnæggæ, foer bræghæ, høns galæ. Oc theraff oc aff andræ tegn menæ tee vest at ther boer falk, oc then flodh som ther jgiømmen gar, gifuer oc vessæ teghn at ther boer falk. Tok vedh man ikcæ om then stæd eller rwm er allsammen mørk inden til som han udhen sines, oc te menæ ath ther er liuss forinden mørkit. Aldræ er oc nogher udkommen aff te som indkommæ, eller aff thee 69vb [138b]|som indæ plæyæ ath væræ, aff huilkæ man mattæ fongæ at vidæ sennen therom. Ther sigs at Gud giordæ tet mørk for eet stort jertegin: Ten tid Sapor, som keysæræ vor j Persen, ford ther frem meth stor makt at fordrifuæ oc forderfuæ allæ cristnæ, ta voræ ther naghræ cristnæ som flydæ for hannum oc voræ saa trenktæ aff hannum at te engælundæ trøstæ at vndkommæ. Te fullæ allæ oppa therræ knæ oc badæ Ihesum Christum, som therræ Gud oc therræ frelssæræ wor, om hielp oc thilfluct at te vndkommæ mattæ. Gud, som allæ cristnæ 70ra [139a]|som hannum bedæ aff eet rent hiertæ altid gernæ høræ uell, han fulgiordæ ter te ord som Ysayas propheta sadhæ: »See, at mørk skal betækcæ jordin, oc muln skal betækcæ falkit,« ok beuistæ ther meth jordzens mørk, som han drog ouer sinæ wenner, thet euinnælighæ heluites mørk, som te faa skullæ som Ihesu Christi nafens v-venner æræ. Han beuistæ oc meth thet sammæ mørk, som han hær udi verdhen giømdæ synæ venner, tet euynnæligæ liff oc lyus som han sinæ tro venner giømd hafuer udi Hemmærigis glædæ.
Jtem tet fornefndæ righæ Abchas tet løber in til Turken oppa then vestræ sidhæ, huilkit rigæ er megit lankt 70rb [139b]|oc bret oc hafuer mangæ land vnner sek som er: Sychonia, Capadocia, Saura, Brycha, Thesicon, Bachon oc Gimioch. Allæ thessæ land oc Turken, Suria och Arabia, te æræ vndher keysæren aff Babilonia, som er soldanen, oc æræ vdi allæ tessæ land storæ stædher oc mangæ. Jtem nota at intil tettæ rigæ Turken hoos een stad som hether Sathasa, løber ten øfræ deel aff keysæræ rigit Constantinopolis fram ath Thet Gretzskiæ Haff, oc oppa then nørræ sidæ fram ath Turken løber tet righæ Suria, oc eet aff tee land som ligger vnner Suria, er Terra Promissionis, tet eer 70va [140a]|Tet Helli Land, som Gudh cristnæ menniskæ gifuit hafuer, aff huilkit thilforen sagt er. Jtem findes mangæ andræ land oc øør, som therræ koningæ hafuæ oc mangæ honnæ falk udi. Sa at aff tøm allæ voræ lankt at scrifuæ aff.
Jtem løber tet rygæ Mesopotamia oc then størræ deel aff Armenia syndher ind oppa Kaldea, oc theroppa løber ok Ethiopia, Mauritania, Libia Bassa och Nubia.
Jtem nota vnnertagit keysærærigit aff Persen oc vnnertagit soldanens land oc rigæ ta æræ allæ rigæ oc øør oc land vester- oc sindherud 70vb [140b]|fran Katay oc intil cristendommen vndæ keysæræ Grantkans herrædømæ oc lydelsæ.
Jtem nota at kiøpmen eller chræmæræ som udfaræ aff Venedia eller Room, oc væræ vellæ udi Katay, te skullæ væræ ellefuæ eller tolff manædæ pa reysen føreend te tidh kommæ.
Jtem nw uel iek scrifuæ aff noghræ land som tell Tartaren liggæ. Østerud fran Katay ther er eet rigæ hether Cadilla, rwmt megit oc skønt. Ther voxer een honnæ frukt som stoer er, oc udi then fruct fødes lefuendes sma dyur meth kiød oc blodh 71ra [141a]|vden haar eller wl. Thøm ædæ tee ther meth fructen alt sammen. Ter voxer manghæ honnæ vnnerlich fruct som aldræ er sed udi voræ land. Ter voxer oc synnerlicth wyn som bær wtroligæ storæ clasæ at een førd mand skullæ ey bæræ een oppa eet spyut. Oc tæden synderud noger dagsferd ta kommer mand jntil the førstæ steenbiergæ aff Caspan, huilkæ steenbiergæ strekcæs neter tel Amasoniam vesterud. Aff huilkit Amasonia tilforen er screfuit. Oc udi te bierghæ boo mangæ iødher innæluctæ aff te thy slekter som thædhen jkcæ udkommæ kundæ, uden siælden 71rb [141b]|at nogher kommer thæthen. Oc hoo thædæn skal, han skal frem at Amasoniam, oc drotningen stæder thøm jkcæ frem at kommæ.
Jtem fran fornefndæ rigæ Cadilla østerudh kommer mand til thet rigæ Bakaria. Ther boer megit onth falk och grwmt, oc er ikcæ raad ath faræ therjgiømmen, forty tee jhielslaa veyfarendæ falk foræ een føwæ sagh oc ædæ thøm, udhen Gud thøm synnerligæ hielpæ well. Ter ærææ træ som bæræ wl som andræ faar. Then wl spynnæ thee oc wæwæ thøm clæder aff. Ter er och een hondæ dyur som æræ skaptæ oppa ten øffræ 71va [142a]|deel som eet menniskæ, then annen halfdeel som een hesth eller een thywr. The feskæ oc jeyæ alltidh tet som the ædhæ. Helst ædæ te menniskækiøt nar tee thøm grybæ kundæ. Jtem er vatenet ther allsammen bæst aff tæff. Ter æræ oc gribæ som ther j then næthræ dell æræ skaptæ som løwer oc udi then offræ halfdeel som een ørn. Jtem mwæ J vidæ at een stor gribs kropp er størræ end ottæ løwer, oc nar han slar een hæst, nødh eller man hadæ — han oc oppa sek eet fult harnisk — ta fører han hannum lettælighæ fluendes huort som han vell. Hans cløer 71vb [142b]|æræ som oxæ- eller koohorn; tær plæyer man at giøræ drikcækar aff som meghit gefuæ æræ. Aff hans pennæ eller fiædræ giøress handbuæ megith sterkcæ.
Oc ythersth udi thet rigæ Bacharia udi øster ændes keysærens Grantkans makt oc herrædømmæ, oc ther begindes taa then størræ keysæress land aff India, huilkin som alltid kalliss Presbiter Johannes.
Jtem nota at naar nogher merkælich tingh er oppa ferdæ udi thet gantzæ keysærærigæ Grantkans, ta sendes genesten bud aff koningin eller aff banæræherræ oppa hesthæ eller oppa drome72ra [143a]|dariis meth breff, som føræ thøm megit raskæligæ til sinnerligæ herberæ oppa veyyen, huilkæ mangæ æræ udi rygit thertil skicchædæ. Nar budit kommer nogit saa ner husith som han til ridæ skal, tha bless han udi eet horn. Naar werdhen hører thet horn, tha giør han genesten eet annit budh redæ meth een fersk hæssth eller dromedario oc fører te sammæ breff intil eet annith huss oppa veyyen oc sa framath; oc thermeth fongher keysæren udi een stakcæt tidh at vidhæ huorlund tet stonder udi allæ hans land. Sammæledh giøræ te oc meth bud 72rb [143b]|som tee udsennæ til foed meth breff oc ærendæ. The bud kalliss oppa therris mall kidibo.
Aff allæ fornefndæ stikcæ mwæ J kennæ keysæræ Grantkans aff Katay makt oc veldhæ oc helichedh oc at engin keysæræ oppa then sidæ, ey aff Persen, ey aff Babilonia, ey aff Greken oc ey aff Room, kundæ ligiss hannum j nagher madæ — huilkit stor sorg ma væræ at sa mektik en keysæræ, en herræ meth sa mangæ land oc folk ey æræ cristnæ oc ey døpthæ oc ey hafuæ vndfongit then helly tro, oc gongæ udi slikt eet mørk. Vy vellæ allæ bedæ Gudh at han thøm raskæligæ 72va [144a]|frelssær oc visæ thøm udi rettæ veyæ, som the oc allæ menniskæ udi kommæ skullæ førend then yterstæ doms dagh.