47. Aff ten øø som Bracmanorum heter oc andræ øør

Capitulum 47.

Nw tennæ forscrefnæ øø ligger hoos mith udi Presbiteri Johannis rigæ, oc tet falk ther boer, te æræ hetningæ. Te hafuæ een god, enfolligh, naturælic leffneth. Te æræ ey girighæ, ey hofferdigæ, ey awensyugæ, ey wredhæ oc ey ouerflødigæ, tee sweriæ ey, te lyuæ ey, te swigæ ey huerannen, te giøræ arbeydæ meth therræ legemmæ, te hollæ naturælicth bud j ty at te giøræ huer85vb [170b]|annen som te hafuæ vellæ. Te bedæ til then gud som alting skapt hafuer, oc hobess at fa aff hannum thet Paradiis som oppa iordin ær. Te ædæ oc drikcæ lidith, forty lefuæ te lengæ. Nar nogher aff thøm giør omod therris sedher eller low, hannum bortvisæ te genesten ud aff landit, oc effterthy at te lefuæ udi een rethwiss, eenfollik lefnit, ty sa tee aldræ pestilencia, ey orloff, ey storm, ey hungher. Ther løber eeth stort vaten jgiømmen stadhen som kalless Thene, thet gifuer fesk til fødæ oc vaten til grødæ til therræ biering. Forty villæ koning Alexander orlofuæ 86ra [171a]|aff Greken oc pa thøm oc trengæ thøm vnner sek, ok screff thøm forwaringsbreff til. Te screfuæ hannum til jgeen jbland andræ ord at te hadæ engin kostælich ting udy therræ land som slig een herræ vor hulpen meth. Entæ reddes tee oc at mestæ, udhen then godæ fredh som tee til then dagh wskad hadæ. Thermeth fek fornefndæ koning annit at sislæ, oc nagit raskæligæ ter effter ta dødæ han, oc Gud vntæ thøm ten fredh fremdeliss som the tilforen hadæ for therræ enfollich godhed skill. Te fongæ oc allæ raskæligæ wfret som reth oc skell oc freden krenkæ vellæ.

Jtem 86rb [171b]|er ther een annæn øø som hether Pithan. Ther boer stakcæt falk oc faa, te æræ lidit høyræ end pigmei. Te æræ skønæ aff ænlidæ. Te ædæ aldræ. Te hafuæ een hondhæ æblæ som te altid bæræ meth thøm, oc lefuæ aff then luct som theraff gaar. Hoo som ikcæ hafuer æblit hoos sek, han visner strax oc dør innen trediæ dag. Jkcæ æræ te stort vittigæ. Te giøræ oc intæ uden allenestæ te clæder som te behøfuæ. Tee lefuæ ikcæ lenger end j tolff aar.

Ther er oc een annen øø som, falk er vylth udi som andræ dyur oc æræ megith sterkcæ. Te æræ clæddæ meth therræ egnæ lokchæ. 86va [172a]|Te æræ oc allæ lodnæ udhen anlidit oc hennærnæ. Te yeyæ oc feskæ, huat tee fa, thet ædæ tee rath. Fram at then øø ter løber eet vatn som hether Bwemar. Thet er halff trediæ mill bret. Wy tordæ jkcæ faræ therofuer, foræ thy at oppa ten annen sidæ er een stor øtken, femten eller fleræ dagsferd lang, oc ter voræ mangæ honnæ vnnerligæ oc farligæ dyur oc ormæ, dragæ, grybæ, hugormæ oc andræ sligæ sa at hundrædæ tusennæ væpnæræ skullæ ikcæ kommæ terjgiømmen intil Solens oc Manens Træ som iek hadæ 86vb [172b]|tenkt mek. Tok sigs ther at Alexander Magnus vor ter ten tid ter han regnerædæ, oc talædæ meth tee fornefndæ Solens oc Maanens Trææ, oc han fek swar aff thøm jgeen. Hoss tee trææ voxer oc balsamus saa godh at ter findes engin stæd bætræ j verden. Ther sigs oc at tet folk som thernest boer, fonger stundom fruct aff tee træ oc aff then balssamo, ok therforæ lefuæ tee tæræ firæ hundrit aar oc meer. Hertugh Otgerus aff Danmarek vor ther oc talædæ meth fornefndæ trææ oc od aff then fructh oc aff ten balssæmo, forty menæ 87ra [173a]|sommæ vfornymstighæ menniskæ at han en lefuer nogher stæd oppa iorden. Jek tror bætær at han lefuer meth Gudh udi Hemmærigæ effterthy at han arbeydede sa megit for then helly troo oc cristendoms merelssæ skill.

Jtem hennær te østræ land udi India er eet stort rigæ som heter Taprobane, rigt aff megit verdens gotz. Tid seyldæ wy udi ottæ daghæ. Ter skullæ te alltid kesæ thøm koning. Te skødæ entæ koningins slekt eller byrdh naar te kesæ skullæ. Thet er eet aff te femten fornefnde koningærigæ som Otgerus vandn. Ther æræ too sommæræ oc to vintræ. Man finder ter alltid grøn 87rb [173b]| fruct. Te æræ megit besketnæ oc høfuiskæ, som ther boo. Kiøpmen kommæ offtæ tid oc kiøpsla meth thøm. Ter boor manghæ stædæ cristnit falk, som megit rikt er. Ther liggæ too øør, een heter Trillæ, ten annen hether Orgita. Udi ten enæ er hytther, som guld grafuiss udaff oc renssess, oc udi ten annen sølff.

Jtem løber terfram eet røth haff som skilt er fran Tet Vestræ Haff, oc udi ten øø Tryllæ oppgrafuiss oc findes megit kostælict guld aff mend, qwinner oc børn, som tertil lærdæ æræ. Ter boo oc sinnerligæ dyur udi biergen, skafthæ 87va [174a]|som myrer oc storæ som kattæ; huilkæ dyur altid grafuæ guld oc rense’th oc bære’t ud oc ind meth stort ærwædæ, aff huilkit engin fran thøm fongæ kan uden meth stoer behenniched for stor faræ skil. Tok plæyæ tee sa vnnerstundom ath fongi’t nar stor hedæ er oc dyuren ligghæ ok huilæ thøm. Ta stiæl alt falk sek til meth dromedariis eller hestæ oc tagæ meth hast huot te fongæ kundæ, oc føræ bort. Te plæyæ ok saa at fongæ gullit: Tee tagæ eet hors naar thet hafuer nyfød sith føll, oc hengæ oppaa horsith too storæ kuruæ aff nith trææ sa ath te hengæ nagit saa 87vb [174b]|nether til iordin, och ladæ horsit vel hungræ. Sa likcæ te føllit indæ oc drifuæ horsit oppa biergen ther som dyuren æræ, oc ladi’t ter gaa oc ædæ gress. Nar som dyuren voræ tess var, ta løbæ te ud oc leghæ meth horsit oc meth tee korwæ tet hafuer oppa sek. Tee hafuæ oc sadan naturæ at te vellæ altid fyllæ thet som te see tomt er. Thy løbæ tee aff legh oc hentæ guld oc kastæ udi korfuænæ. Nar falkit prøfuær at korfuænæ æræ fullæ, ta ladæ te føllit ud och gnæggæ effter modæren, nar hun tet hører, ta kommer hun trafuændiss meth korfuænæ 88ra [175a]|fullæ aff guld. J sadannæ madæ oc andræ madæ ta fa te gullit fran te dyur et cetera.